1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK

Transkript

1 1. PLACER JER EFTER KARAKTERTRÆK Beskrivelse Eleverne stiller sig foran underviseren. Underviseren læser en opgave højt fra arbejdsarket. Når opgaven er læst op, skal eleverne løse opgaven ved at samarbejde og kommunikere. Det gælder om at løse opgaven så hurtigt som muligt. Når eleverne mener, at opgaven er løst, gennemgår underviseren rækken ved at spørge ind til hver elev om han/hendes fødselsdag, skostørrelse osv. Efter alle opgaver er læst op og løst, kan underviseren benytte følgende spørgsmål til at tale om i klassen: 1. Oplevede I, at I havde meget tilfælles med hinanden i klassen? 2. Oplevede I, at I var meget forskellige fra hinanden i klassen? 3. Hvornår kan det være en fordel at være forskellige fra hinanden? Og hvornår kan det være en ulempe? Variation Øvelsen kan udføres uden lyd, dvs. hvor eleverne ikke må tale sammen, men ved hjælp af kropssprog, kendskab og iagttagelse skal placere sig, som de mener, er korrekt. Klassen kan inddeles op i mindre hold á 8-10 elever. Det gælder for eleverne at blive først færdig. Klassen kan deles op i hold, der består af hhv. piger og drenge. Find selv på andre elementer/kategorier, som eleverne kan forholde sig til. I matematik kan man forsøge at regne gennemsnitshøjden, alderen og skostørrelsen i klassen og på tværs af hhv. piger og drenge. Desuden hvor mange procent, der har hhv. brune, blå og grønne øjne osv. Lad eleverne står på en bænk eller nogle stole, så det kræver mere samarbejde at bytte plads (man må nemlig ikke røre jorden). Gode råd til underviseren Vær opmærksom på, hvordan eleverne samarbejder i øvelsen. Brug de gode eksempler, når der samles op og tal evt. ud fra disse. Læringsmål Eleven kan samtale om, hvilke forskelligheder der er i klassen. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk, matematik Færdigheds og vidensområde Normer og idealer Tid 30 min Materialer Arbejdsark

2 Arbejdsark, øvelse 1 Placer jer på række efter; Højde Fødselsdagsdato Alder Skostørrelse Placer jer i grupper efter: Antal søskende Fritidsinteresser Hårfarve Øjenfarve Husnummer Forbogstav i fornavn, efternavn

3 2. LÆG JER OG LYT Beskrivelse Eleverne finder sammen to og to gerne med én, de har det godt med. Hvert par tager en måtte/madras/håndklæde og lægger på gulvet. Den ene lægger sig på ryggen på madrassen og lukker øjnene, mens den anden sætter sig ved siden af med et spejl i hånden. Eleven med spejlet skal nu beskrive sit ansigt, og hvad han/hun godt kan lide ved det, mens den anden har lagt sig på ryggen med lukkede øjne og lytter. Efter ca. 3 minutter skiftes der roller, så den der lå på madrassen nu skal beskrive sit ansigt for den anden og omvendt skal eleven med spejlet nu lægge sig på madrassen og lytte til den anden. Når alle elever har prøvet at lytte og beskrive, kan underviseren benytte følgende spørgsmål til at tale om i klassen: Læringsmål Eleven kan samtale om, hvilke forskelligheder, der er i klassen. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, musik Færdigheds og vidensområde Normer og idealer Hvordan oplevede I det, at den anden skulle beskrive sit ansigt for jer? Hvordan oplevede I at skulle beskrive jeres ansigt for en anden? Var der noget ved det, I godt kunne lide? 45 min Er der nogle ting I er blevet mere opmærksomme på efter øvelsen? Materialer Tid Musik, spejl, måtter/ madrasser/håndklæder

4 Variation For at gøre øvelsen mindre grænseoverskridende, kan underviseren lade den ene elev beskrive gode ting ved den andens ansigt for på den måde også at skabe trivsel blandt eleverne i klassen. Her kan læreren efterfølgende spørge eleverne om, der var noget de blev overrasket over eller ekstra opmærksomme på ift. det klassekammeraten beskrev om den anden. Alle elever får klistret et stykke A4 papir eller paptallerken på ryggen af sig. Eleverne stiller sig i to cirkler en ydercirkel og en indercirkel således, at der står to over for hinanden. Ydercirklen starter med at vende ryggen til makkeren i indercirklen, som skal skrive på elevens A4-papir/paptallerken. Herefter skiftes roller, så det er personen i ydercirklen, der skriver på makkeren i indercirklens ryg. Herefter giver eleverne hånd til hinanden og alle rykker en plads til højre, og så gentages legen. Sæt gerne musik på. Øvelsen kan gøres ved at dele elever i mindre grupper (ca. 6 personer) eller lade alle elever gå rundt mellem hinanden til musik, og når musikken stopper finder man en og skriver på ryggen af. Det skal være en ny person hver gang! Gode råd til underviseren Det er vigtigt, at du som underviser understreger, at der ikke grines af hinanden. Det er vigtigt, at der skabes respekt, da det kan være grænseoverskridende for mange at udføre denne øvelse. Anvend noget afslappende musik, evt. afspændings- eller yogamusik.

5 3. UNDERSØGKROPPEN Beskrivelse Underviseren printer brikker og to skeletter ud til to spil. Klassen inddeles i to grupper. Hver gruppe inddeles i to til fire hold. På gulvet eller et bord placeres brikkerne med billedet og ordet nedad. På skift vender hvert hold to brikker. Får holdet stik, er det stadig næste holds tur til at vende to brikker. Når alle brikker er vendt, skal holdene nu placere brikkerne på skellettet, hvor de mener, det hører til. Når alle har gjort dette sammenlignes de to gruppers plakater. Underviseren kan efterfølgende tage udgangspunkt i følgende spørgsmål at tale om: Hvilke synlige (fysiske) forskelle er der mellem pige- og drengekroppen? Hvilke fordele har drenge ift. piger med deres krop? Er der nogle ulemper? Hvilke fordele har piger ift. drenge med deres krop? Er der nogle ulemper? Hvad sker der med pigekroppen, når denne bliver en kvindekroppen Hvad sker der med drengekroppen, når denne bliver en mandekrop? Er der noget, der undrer jer med barnekroppen? Med voksenkroppen? Hvilke ting ændrer sig ikke fra barne-til voksenkrop? Hvordan har I piger det med jeres krop? Noget I er utilfreds/ tilfreds med? Hvordan har I drenge det med jeres krop? Noget I er utilfreds/ tilfreds med? Kan man ændre sin fysiske krop? Hvordan? Læringsmål Eleven kan give eksempler på, hvad der adskiller drenge- og pigekroppen fra hinanden, samt hvordan denne udvikler sig fra barn til voksen Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, natur/teknik Færdigheds og vidensområde Normer og idealer, kroppen, følelser, livsstil Tid 1 t. og 30 min Materialer Brikker med hhv. billede af en kropsdel og selve ordet på kropsdel. Evt. plakat eller figur af skelet.

6 Variation Placer brikkerne et andet sted end i klasselokalet, evt. aula/ gang. Lad eleverne være med til at producere brikkerne. Placer brikkerne på hhv. en dreng og en pige fra klassen. Gode råd til underviseren Vær opmærksom på, at det ikke er alle elever som er lige tryg ved at tale om den nøgne krop. Vær derfor opmærksom på elevernes reaktioner og forsøg at give alle en god og behagelig oplevelse med øvelsen.

7 4. FAMILIE OG SLÆGTSKAB Beskrivelse Eleverne udarbejder i fællesskab en spørgeguide eller tager udgangspunkt i arbejdsarket. Spørgeguiden skal hver elev bruge til at interviewe sine forældre. Eleven har til undervisningen udfyldt de tomme rubrikker i spørgeguiden. Underviseren samler op på alle elevernes svar på klassen med udgangspunkt i disse spørgsmål: Læringsmål Eleven kan give eksempler på og samtale om, hvilke forventninger, der er knyttet til det at være dreng eller pige og hvordan disse er ændret over tid. Hvilket arbejde har jeres mor? Fag og emner Hvilket arbejde har jeres far? Hvilke fritidsinteresse har jeres forældre? Er det nogle interesser I også selv har fået? Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk På hvilke måde ligner I jeres mor? På hvilke måder ligner I jeres far? Til jer der har søskende hvad har I tilfælles med jeres søster/ bror? Underviseren opfordres til at følge op på elevernes svar med opfølgende spørgsmål. Variation: Spørgeguiden kan også anvendes på bedsteforældre for at få et mere historisk tidsperspektiv på. Anvend evt. arbejdsarket fra Sex og Samfund (2016): Arbejdsark. Kønsroller før, nu og i fremtiden i: Normer og Idealer. Forløb 7.-9.klasse. 2016, s (file:///c:/users/dsi-jfh/ Downloads/forloeb_normer-og-idealer_udskoling_final%20(4).pdf). Arbejdsarket kan læses op for klassen. Hver gang underviseren læser et gøreord, skal eleverne imitere den bevægelse, der tales op. Ex. Som pige måtte man ikke mære tunge ting ( ). Her lader eleverne som om, at de bærer en tung ting. Inviter evt. en forældre og bedsteforældre til at komme på besøg i klassen og fortælle om hvordan det var at være dreng/pige og hvilke forventninger der var dengang de var i elevernes alder. Gode råd til underviseren: Hvis der er elever, som ikke bor hos deres forældre eller har andet nært familie, så foreslå dem at interviewe en af lærerne på skolen eller hjælpe/være med om at interviewe en af de andre klassekammeraters forælder. Færdigheds og vidensområde Normer og idealer, familieliv Tid 45 min Materialer Arbejdsark, interviewguide

8 Arbejdsark, øvelse 4 Skole Dengang du gik i skole hvad var da dit yndlingsfag? Var der forskel på, hvad piger og drenge måtte i skoletiden? (regler?) Hvem var dine bedste legekammerater? Og hvorfor? Arbejde Hvad arbejder du med? Hvorfor har du valgt det arbejde, du har?

9 Arbejdsark, øvelse 4 Fritidsinteresser Hvilke sportsaktiviteter gik du til, da du var på min alder? Hvilke sportsaktiviteter har du ellers gået til? Hvilke fritidsinteresser havde du, da du var på min alder? Hvilke fritidsinteresser har du nu?

10 5. HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV FRA SEX OG SAMFUND, NORMER OG IDEALER 0-3 KLASSE, S Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med tre små situationer, der handler om at være sig selv og gøre, hvad man har lyst til i stedet for at gøre det, som andre forventer af én. Underviseren indleder med at introducere klassen til arbejdsformen hvor eleverne også skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige, men at undersøge, hvad man kan gøre i nogle situationer, hvor man oplever, at man ikke kan få lov at gøre det, man gerne vil. At man ikke må kommentere hinandens valg. Underviseren læser historie 1 op for eleverne, hvorefter de tre handlemuligheder præsenteres. Tre af klasselokalets hjørner markeres med A, B og C, hvorefter eleverne skal stille sig ud til det hjørne som de syntes repræsenterer den bedste handlemulighed. Når alle elever har placeret sig i et felt, interviewer underviseren eleverne i de forskellige grupper om deres valg. Underviseren kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvorfor synes I, at den handlemulighed er den bedste? Hvad tror I, der sker, hvis man vælger denne handlemulighed? Er der noget, der ikke er så godt ved denne handlemulighed? Hvem kan personen i situationen eventuelt tale med om denne handlemulighed? Når alle grupper er hørt, kan underviseren spørge, om der er nogen af eleverne, der har skiftet mening, efter de har hørt de andres svar. Hvis der er det, skal de have lov til at flytte sig til et andet felt og eventuelt fortælle, hvad der fik dem til at ændre mening. Herefter læser underviseren en ny historie op og proceduren gentager sig. Efter at have været igennem alle de tre historier leder underviseren en dialog om historierne, og den betydning bestemte forventninger til køn kan have for de valg, man træffer. Underviseren kan tage afsæt i spørgsmålene på arbejdsarket. Læringsmål Eleverne kan samtale om mangfoldighed i forhold til køn. Eleverne kan give eksempler på, hvordan man kan være barn på mange måder uanset køn. Fag og emner Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, dansk Færdigheds og vidensområde Normer og idealer, køn og forskellighed Tid 45 min Materialer Arbejdsark

11 Arbejdsark, øvelse 5 Historie 1 I Nadias klasse er der aftaler om, hvad piger skal lave i frikvarteret, og hvad drenge skal lave i frikvarteret. Nadia synes det er noget pjat, for hun vil gerne have, at man leger det, man har lyst til? A. Nadia skal begynde at lave de ting, som drenge laver, hvis det er det, hun har lyst til. B. Nadia skal tale med sine klassekammerater om det. C. Bestem selv hvad Nadia gør. Historie 2 Karim ønsker sig en hulahopring i fødselsdagsgave. Da Karims tante hører det, spørger hun ham hvorfor han ønsker sig pigelegetøj. Hvad skal Karim svare? A. Karim skal svare, at han ønsker sig legetøj, som, han synes, er sjovt at lege med. B. Karim skal spørge, hvem der bestemmer, at noget er pigelegetøj. C. Bestem selv hvad Karim gør. Historie 3 Sarah har set en reklame for tøj til børn. Hun undrer sig over, at alle pigerne ser næsten ens ud, og at alle drengene ser næsten ens ud. Sarah har lyst til at fortælle tøjbutikken, at piger er forskellige og drenge er forskellige. Hvad skal Sara gøre? A. Tale med sine venner om, hvad de tænker om, at tøjreklamer til børn ikke viser, hvordan piger og drenge er forskellige. B Skrive et brev til butikken og opfordre dem til at lave reklamer hvor drenge og piger er forskellige. C. Bestem selv hvad Sarah skal gøre.

12 Arbejdsark, øvelse 5 Efterfølgende spørgsmål: Hvordan handler disse historier om at være sig selv? De tre historier fortæller om bestemte regler/forventninger til, hvad man kan som dreng og pige. Hvilke forventninger/regler lagde I mærke til? Kender I andre af den slags regler/ forventninger? Hvor tror I sådanne forventninger/ regler kommer fra? Hvad tror I sådan nogle forventninger/regler betyder for børns muligheder for at være sig selv og gøre det, de helst vil? Hvorfor er det vigtigt, at man gør det, man selv har lyst til, og ikke det som andre forventer af en, bare fordi man er dreng eller pige? Hvad kan vi gøre i vores klasse for at give hinanden mulighed for, at alle børn kan være sig selv og gøre det, de har lyst til uanset køn.