Dansk Handicap Forbunds holdning til reform af førtidspension og fleksjob

Transkript

1 København, 27. marts 2012 / APU/SPU/SO/jsk Dansk Handicap Forbunds holdning til reform af førtidspension og fleksjob Dansk Handicap Forbund (DHF) er glade for, at regeringen fokuserer på området, og blandt andet fremlægger spændende initiativer om ressourceforløb med tværfaglig indsats. En reform af et så vigtigt område som førtidspension og fleksjob må dog ikke gennemføres uden inddragelse af den viden, som eksperter og organisationer lægger frem. Gennemfører man en forkert reform, så risikerer man at gøre stor skade. Det kan betyde, at det, der skulle være til gavn for borgere og samfundsøkonomi, i stedet gør skade. Dansk Handicap Forbund ønsker i lighed med Danske Handicaporganisationer (DH) at understrege, at en reform af dette område først og fremmest handler om at sikre massiv støtte og opfølgning til personer, som har en nedsat arbejdsevne, og samtidig arbejde for at åbne arbejdsmarkedet for denne gruppe, så ønsket om at få folk ud på arbejdsmarkedet bliver til andet end teori. Et er sikkert man får ikke flere mennesker i arbejde ved at sætte deres forsørgelsesgrundlag ned og samtidig forringe de kompensationsordninger, som skal sikre, at de kan komme ud på arbejdsmarkedet. FØRTIDSPENSION Unge skal ikke have førtidspension Regeringen lægger op til, at unge under 40 år ikke skal have førtidspension, dog skal personer, som har et meget indgribende handicap stadig kunne få en førtidspension. DHF mener, at det i princippet er godt, at man ser på, hvilke ressourcer folk har og prøver at støtte dem frem for at parkere dem. Det er dog vigtigt at bemærke, at der er unge med fysiske handicap, som aldrig vil kunne komme i arbejde. Vi ønsker en klar afgrænsning af, hvor grænserne for disse glatte sager skal gå? Hvem taler vi om? Hvilken personkreds? 1

2 Ressourceforløb for unge Ressourceforløb for unge er godt, hvis det sætter borgeren i centrum, og der er tværfaglighed. Samtidig mener vi, det er godt, hvis der er en fast ankerperson på den unge, og at der er en grundig opfølgning. Vi er dog bekymret for, hvor mange gange man kan presses igennem ressourceforløb uden at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forekommer i vores øjne nyttesløst, hvis man bliver hængende i op til fire ressourceforløb hvilket svarer til 20 år. Vi har den holdning, at hvis det ikke er lykkes at komme i arbejde efter to forløb af maksimalt fem år, så skal der træffes afgørelse om et fast forsørgelsesniveau hermed mener vi enten fleksjob eller førtidspension. Det er afgørende for et vellykket ressourceforløb, at det sker på et ordentligt forsørgelsesgrundlag. Hvis mennesker skal udvikle sig, så skal der være ro til at udvikle sig i stedet for at bruge energien på at få økonomien til at hænge sammen. Vi foreslår et forsørgelsesgrundlag, der som minimum svarer til dagpengeniveau. Et argument for dette er, at vi sidestiller ressourceforløbet med revalidering. Investering i ressourceforløb Vi er i tvivl om, hvorvidt de afsatte midler til at etablere ressourceforløbene er tilstrækkelige. Hvis forløbene skal være en succes, skal der sikres en massiv opkvalificering af sagsbehandlerne, og der skal som nævnt afsættes midler til en rimelig forsørgelse. Ressourceforløb for personer over 40 år Regeringen lægger optil, at personer over 40 år også kan tilbydes et ressourceforløb. Det er positivt, at personer over 40 kan komme i et ressourceforløb. Det er vigtigt, at dette skal være et tilbud, og at personer, som er berettiget til førtidspension, skal kunne vælge dette, hvis det er det mest oplagte i deres situation. Med andre ord må et nej til at deltage i ressourceforløbet ikke få økonomiske konsekvenser. Muligheder for at arbejde under ressourceforløbet Regeringen lægger op til, at personer, som er i et ressourceforløb, skal kunne prøve kræfter med et arbejde på ordinære vilkår, og vil i den forbindelse lave lempelige modregningsregler. Vi støtter denne tankegang. Vi har i mange år bedt om mere lempelige modregningsregler. Men vi vil gerne have præciseret, hvad dette betyder. Det vigtige er, at der kan opnås en gevinst ved at tage arbejde. Det vigtige i denne forbindelse er, at ressourceforløbet tilrettelægges ud fra den enkeltes særlige behov. Det er samtidig vigtigt, at man beholder 2

3 den massive individuelt tilrettelagte tværfaglige støtte, også selvom personen prøver kræfter med få timers arbejde. Opstartsstøtte til kommunerne Vi kan kun støtte initiativerne for at styrke en effektiv udvikling af ressourceforløbende. Det er vigtigt, at det sker efter en klar plan, og er baseret på den rette viden. Vi glæder os over, at ressourceforløbene, ifølge udspillet vil blive klart forberedt og finansieret, inden man iværksætter reformen, så kommunerne får mulighed for at løfte opgaven. Tæt opfølgning af indsatsen En massiv opfølgningsindsats kan vi kun støtte. Det kræver dog, at der følger tilstrækkelige midler med. Vi kan i dag se, at opfølgning er så godt som ikke eksisterende både fleksjobbere og førtidspensionister. De gode intentioner om styrkelse af opfølgning er derfor ikke meget værd medmindre der medfølger tilstrækkelige midler. Førtidspensionister får beskæftigelsestilbud Regeringen lægger op til, at førtidspensionister skal tilbydes tre afklarende samtaler med henblik på at se, om man kan prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Det er positivt at sikre afklaring og støtte til førtidspensionister. Vi glæder os over, at dette, ifølge udspillet kun er et tilbud, og at der ikke er sanktioner, hvis man takker nej. Førtidspensionister under 40 år i ressourceforløb Det er positivt, at førtidspensionister under 40 år kan tilbydes et ressourceforløb. Merudgiftsydelsen Regeringen lægger op til at fjerne ydelsestrinene for at forhindre henholdsvis over- og underkompensation. Dansk Handicap Forbund er enige med regeringen i, at merudgiftsdækningen skal være udtryk for en kompensation for de merudgifter, som personen måtte have. Vi kvitterer positivt for, at pensionister pensioneret før 2003, som har 95 kommer med ind under personkredsen. 3

4 Vi har dog en række bemærkninger i den forbindelse: Vi ønsker at bevare bagatelgrænsen og nederste ydelsestrin i sin nuværende. Årsagen er, at der er udefinerbare udgifter, som på den nuværende ordning er dækket af grundbeløbet. Det er på den baggrund pensionsgruppens opfattelse, at der ikke nødvendigvis er tale om overkompensation, selvom man kun kan sandsynliggøre 600 kroner. Udover det grundlæggende ydelsestrin er vi positive over for en afregning op til nærmeste 100 kr. Forbedring af SUPP Forbundet er positive over for de foreslåede forbedringer af SUPP en. Overgang til folkepension DHF ønsker at bemærke, at det fortsat er i strid med kompensationsprincippet, når mennesker med handicap mister deres handicapkompenserende ydelser efter overgang til folkepension. I reformen af førtidspensionen bør dette element medtages. Gensidig forsørgelsespligt Vi ønsker, at mennesker med handicap bliver ligestillet med andre borgere. I dag er det sådan, at en førtidspensionist får reduceret sin pension, hvis personen gifter sig eller er samlevende. Det gør ingen andre samfundsgrupper. Denne regel er et levn fra tidligere tider, og bør rettes til som en del af reformen. Modregningsregler Reglerne om modregning i førtidspension ved anden indtægt bør justeres. Problemet er, at hvis du har en indtægt ved siden af din pensionen, så reduceres pensionen, og dette fjerner incitamentet til, at førtidspensionister kan bidrage på arbejdsmarkedet. FLEKSJOB Fleksjob flere skal have tilknytning til arbejdsmarkedet En afgørende forudsætning for at få flere mennesker med handicap i arbejde er, at arbejdsmarkedet åbnes op, blandt andet ved at virksomhederne får incitamenter til at ansætte flere på særlige vilkår. Det fremlagte forslag til reform af fleksjobordningen vil derimod presse mennesker med handicap ud af arbejdsmarkedet. 4

5 Den nuværende ordning Den nuværende ordning er unik, fordi mennesker, der rammes af sygdom eller ulykke, får mulighed for at bevare deres eksistensgrundlag. Den kompenserer alle uanset job eller uddannelsesbaggrunde. I dag kompenseres man altså for den nedsatte arbejdsevne og aflønnes på lige vilkår med sine kolleger. Det skaber et samfund, hvor mennesker med handicap reelt ligestilles med andre i samme livssituation. De fleste fleksjobbere har en ganske almindelig lønindtægt. Ud af de ca fleksjobbere, vi har i Danmark, er der mindre end 5 %, som har højere lønninger. Deres løn er hovedsageligt betalt af arbejdsgiveren, idet der i dag er et loft over det offentlige tilskud på ca kroner om året. Det er også værd at nævne, at de højtlønnede fleksjobbere betaler det meste og i nogle tilfælde hele tilskuddet tilbage i form af skat. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at fleksjobordningen på den baggrund reelt ikke koster 9.4 mia. kroner om året men derimod 3.7 mia. kroner om året. Det er altså en fordrejning af virkeligheden, når man taler, som om alle fleksjobbere får en tårnhøj løn fra det offentlige. Endelig mangler der et væsentligt aspekt i regnestykket omkring fleksjob. Det er den værditilvækst til samfundsøkonomien, som fleksjobberne i dag bidrager med. Tal fra HK Østjylland viser, at fleksjobberne årligt bidrager med en værditilvækst på 10.4 mia. kroner om året. Modregner man herefter nettoudgiften på 3.7 mia. kroner om året, så er resultatet, at fleksjobordningen i sin nuværende form bidrager med et plus på 6.9 mia. kroner om året. Selv hvis man med kritiske briller skulle anfægte tallet for værditilvækst, så vil fleksjobordningen stadig være en økonomisk gevinst for samfundet. Konsekvenser af regeringens forslag - Regeringens forslag er et brud på kompensationsprincippet, idet mennesker med en funktionsnedsættelse fremover stilles ringere end andre mennesker på arbejdsmarkedet. - Fejlagtig præmis om bedring Regeringen foreslår, at der kun skal bevilges midlertidige fleksjob til personer under 40 år. Et fleksjob skal således kun gælde i en femårig periode, angiveligt fordi man forudsætter, at arbejdsevnen forbedres. Det har vi svært ved at se logikken i. Fleksjobbet bevilges kun til personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat. Derfor er det urealistisk at forestille sig, at arbejdsevnen pludselig skulle forbedres. Mennesker med en funktionsnedsættelse er ikke en ensartet gruppe. Mennesker med et fysisk handicap oplever typisk, at funktionsnedsættelsen progredierer, og at de nedslides væsentligt hurtigere end andre. De kan ikke presses til at arbejde mere. Vi frygter, at det tidsbegrænsede fleksjob vil føre til øget usikkerhed og mere bureaukrati for den gruppe, som DHF repræsenterer. 5

6 I stedet burde man opkvalificere den allerede eksisterende opfølgningsforpligtelse, så den bliver andet og mere end blot et kryds på en blanket. Samtidig kan vi fortælle, at de fleksjobbere, vi er i forbindelse med, hjertens gerne ville arbejde fuld tid, hvis de kunne det kan bare ikke lade sig gøre på grund af deres funktionsnedsættelse. - Regeringens forslag har samtidig en fatal konsekvens i forhold til lønnen. Den effektive arbejdstid fastsættes ved forhandling mellem kommunen, arbejdsgiver og den visiterede. Det vil medføre ubehagelige og besværlige forhandlinger altså igen med mere bøvl og bureaukrati til følge. For mange fleksjobbere vil der samtidig være tale om en markant lønnedgang. Det vil bringe dem i økonomiske vanskeligheder, og de vil ikke længere være sikret en overenskomstmæssig løn. Det er bestemt ikke i overensstemmelse med den måde, det danske arbejdsmarked i øvrigt er indrettet på. Samtidig vil det fratage unge med handicap incitamentet til at uddanne sig, da de ikke derved vil kunne forbedre deres lønindtægt væsentligt. Det foreslås også, at fleksjobbere skal bevare tilknytningen til deres a-kasse. Det kan vi kun støtte men så bør det gøres fuldt ud, således at fleksjobberne får samme ydelse ved ledighed som de dagpengeberettigede ledige. Dog finder vi det vigtigt at understrege, at det for mange fleksjobbere er sværere at finde et job, end det er for andre borgere. Det kan få meget alvorlige konsekvenser for den enkelte fleksjobber, hvis man efter to års ledighed står uden forsørgelsesgrundlag. Har man ikke fundet et job i denne periode, er det et tegn på, at der er behov for yderligere støtte. Derfor foreslår vi, at man efter udløbet af den toårige periode tilbydes et ressourceforløb, som sikrer et forsørgelsesgrundlag samt en fornyet indsats for at hjælpe borgeren i job. Regeringen foreslår, at fastholdelse på den hidtidige arbejdsplads kun kan ske efter mindst 12 måneders ansættelse i virksomheden, jf. de sociale kapitler. I forvejen er det meget svært at fastholde sin ansættelse på den hidtidige arbejdsplads, og med det nye forslag bliver det nærmest umuligt. Vi foreslår, at den nuværende ordning for fleksjobbere med fysiske funktionsnedsættelser beholdes og kombineres med en meget grundig opfølgning. Flere førtidspensionister i arbejde Det forslag kan vi kun støtte. Dog vil vi gerne foreslå, at også personer, som har fået tilkendt en førtidspension efter reformen i 2003, kan få en garanti for, at de kan beholde pensionen, hvis et forsøg på at klare sig uden mislykkes. Opsummering Vi foreslår, at man under deltagelse i et ressourceforløb modtager en ydelse på dagpengeniveau. 6

7 Der bør være et loft over, hvor mange ressourceforløb man skal igennem før, man kan bevilges en førtidspension. Der skal være klarhed over afgrænsningen af de såkaldt glatte sager. Nogle unge under 40 år kan fortsat bevilges førtidspension, men hvornår og hvem er der tale om? Den nuværende ordning for fleksjobbere bør beholdes, idet mennesker med handicap ikke kan presses til at arbejde mere, da de typisk tidligere bliver nedslidte. For alle fleksjobbere bør der være en meget grundig opfølgning. De foreslåede ændringer af fleksjobordningen er et brud på kompensationsprincippet og FN s handicapkonvention, idet man bevæger sig fra en situation med ligestilling til en situation uden ligestilling. Ændringerne af fleksjobordningen vil fratage unge med handicap incitamentet til at tage en videregående uddannelse. Det er mindre end 5 % af fleksjobberne, som modtager høje lønninger, og denne gruppe tilbagebetaler størstedelen og i nogle tilfælde hele tilskuddet i skat. Sammenholder man nettoudgiften til fleksjobordningen med værditilvæksten, som fleksjobberne bidrager med, er resultatet, at fleksjobberne bidrager med et plus for samfundsøkonomien på 6.9 mia. kroner om året. Med venlig hilsen Susanne Olsen Landsformand 7