Ledelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Transkript

1 Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal temadag 20. oktober materialer-til-forloeb/rudersdal-kommune

2 Ledelsesforløb i Rudersdal Afsæt: Viviane Robinson s ledelsesmodel og Ruderdals projekt omkring Synlig læring Forløbets hovedspørgsmål: Hvordan kan skoleledelserne lave faglig ledelse af projekt Synlig læring? Forløbet vil lægge op til analyse, refleksion og forbedring af ledelsernes praksis ifm. med skolernes arbejde med Synlig læring 1. temadag kl september 2015 Tema: Forløbets ledelsesforståelse + formulering af læringsmål Opgave på skolen 2. temadag kl oktober 2015 Tema: Ledelse og udvikling af professionelle læringsfællesskaber Opgave på skolen 3. temadag kl december 2015 Tema: Ledelse og organisering af professionelle læringsfællesskaber Opgave på skolen 4. temadag kl januar 2016 Tema: Om ledelsesrollen og open-tolearning samtaler Opgave på skolen 5. temadag kl marts 2016 Tema: Om den faciliterende forvaltning og styring Helle Bjerg & Mikael Axelsen Her er vi

3 Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Høj Kvalitet i undervisning & læring Ledelse af de professionelles læring og udvikling Sikring af et ordentligt og trygt miljø Helle Bjerg & Mikael Axelsen Robinson

4 Mål for dagen Ved dagens afslutning vil de enkelte ledelsesteam: have fået kendskab til relevante elementer vedrørende ledelse af professionelle læringsfællesskaber være i stand til at udvikle en fælles forståelse af centrale spørgsmål og ambitioner vedrørende udvikling af professionelle læringsfællesskaber i arbejdet med synlig læring Helle Bjerg & Mikael Axelsen 4

5 Dagens videre program Café-udveksling af egne læringsmål Om at oversætte nye idéer v. Mikael Pause Hvad er professionelle læringsfællesskaber? v. Mikael Teamrefleksion Pause Hvordan lærer professionelle? v. Helle Frokost Hvad skal de professionelle lære i arbejdet med Synlig Læring i praksis? v. Helle Pause Analyse i eget team Fælles udveksling af idéer til arbejdet med Synlig Læring på egen skole Afrunding og præsentation af hjemmeopgave Helle Bjerg & Mikael Axelsen 5

6 I fik denne hjemmeopgave: 1. runde (10 min.): Birkerød, Bistrup, Dronninggård, Høsterkøb, Nærum og Ny Holte I vælger hver 1 leder til at præsentere jeres mål og jeres overvejelser i forbindelse hermed Øvrige ledere fordeler sig på caféerne 2. runde (10 min): Det samme gentages nu med Sjælsø, Skovly, Toftevang, Trørød, Vangebo og Vedbæk Helle Bjerg & Mikael Axelsen 6

7 Hjemmeopgave: Spidsformulering af forhåbninger og udfordringer i faglig ledelse af synlig læring 1. Mål med synlig læring i et elevcentreret perspektiv Hvad kunne være det moralske formål med Synlig læring i relation til eleverne på jeres skole? Hvorfor og hvordan ved I dette er vigtigt? 2. Faglig ledelse af de professionelles læring og udvikling i arbejdet med synlig læring: Hvad ser I umiddelbart som de to væsentligste udfordringer i forhold til de professionelles arbejde med synlig læring (indhold og organisering)? Hvorfor og hvordan ved I dette er vigtigt? 3. Ledelsesteamenes læring i faglig ledelse af synlig læring: Hvad ser I umiddelbart som de 3 vigtigste læringsbehov og læringsmål for jer som ledelsesteam? Hvorfor og hvordan ved I dette er vigtigt? Helle Bjerg & Mikael Axelsen

8 Om at oversætte nye idéer Rudersdal 20. oktober 2015

9 Vi er alle organisationer Rundt i verdenen opstår der institutionaliserede organisationsopskrifter eller -standarder: en legitimeret oppskrift på hvordan man bør utforme utsnitt eller elementer av en organisasjon. Det er en oppskrift der fenger og som har fået en forbilledlig status for flere organisasjoner. Røvik 1998 og 2007 Helle Bjerg & Mikael Axelsen 9

10 To logikker skaber disse opskrifter Værktøjsperspektivet Det, der kan øge effektivitet i organisationen og forbedre opgaveløsningen. Et mere rationelt syn Symbolperspektivet Det, der er moderne og derfor rigtigt og godt at gøre. Et mere socialkonstruktivistisk syn Helle Bjerg & Mikael Axelsen 10

11 Sådan rejser opskrifterne En opskrift kan få spredningkraft og bli gjort til standardopskrift for flere dersom og fordi den bliver assosiert med autoritative instanser, som f.eks. fremgansrike og moderne lande, bedrifter, forskninginstitusjoner eller enkeltpersoner Røvik 1998 De autoritative instanser vil ofte være konsulenter, forskere og fremgangsrige ledere, der fortolker og forstærker budskabet i meningsdannende processer Helle Bjerg & Mikael Axelsen 11

12 Forklaringer på, at vi køber opskrifterne Vi har et problem opskriften ku være svaret Opskriften giver en god løsning på et problem, som vi sikkert også har Vi er jo en særlig organisation dem vi identificerer os med har gang i noget spændende (en opskrift), som dem vi ikke ka li, slet ikke har opdaget. Den prøver vi Helle Bjerg & Mikael Axelsen 12

13 Indføringsfasen Opskriften skal oversættes Vi følger med, men vi gør det på vores egen måde. Forskellige typer af oversættelser: Konkretisering hvad forstår vi ved opskriften, og hvorledes kan den indpasses hos os Delvis imitering vi ta r det, vi ka bruge Helle Bjerg & Mikael Axelsen 13

14 Mere oversættelse Koombinering vi kombinerer flere forskellige hele eller dele af opskrifter! Men det stadig er muligt at udpege de enkelte deles oprindelse. Omsmeltning vi kombinerer forskellige dele eller helheder så meget, at der skabes en helt ny opskrift. Helle Bjerg & Mikael Axelsen 14

15 Oversætter-kompetencer Kræver indgående kendskab til det, der skal overføres og oversættes OG til konteksterne fra både det, der skal oversættes fra og det der skal oversættes til Helle Bjerg & Mikael Axelsen 15

16 Sorteringskompetence hvilke implementeringstiltag skal iværksættes, og hvilke kan udelades Konfigurationskompetence at få den nye idé tilpasset og indpasset med alle de andre nye ideer, der er blevet implementeret Helle Bjerg & Mikael Axelsen 16

17 Den modige og kreative oversætter Skal organisationen begribe, må oversætteren først tilfører begreber Skærpet opmærksomhed på organisationens tilstand/diagnose skulle kunne lægge til eller trække fra i oversættelsen Helle Bjerg & Mikael Axelsen 17

18 Den tålmodige oversætter Materialisering af ideen - ikke kun at tale om det, men gøre det At målrette diskursen så den skaber ændringerne At skabe rum for refleksion og meningsskabelse Helle Bjerg & Mikael Axelsen 18

19 Den stærke oversætter Organisationsideer er tit reformideer, Ideer der ikke altid, opfattes positive af alle i organisationen Det kan føre til modstand og konflikt Det kræver en reflekterende og vidende oversætter, at forholde sig til kritikken Altid godt at være undersøgende overfor faglige forbehold Helle Bjerg & Mikael Axelsen 19

20 Pause til kl. Hvad kan I bruge dette input om rejsende organisationsopskrifter til? Helle Bjerg & Mikael Axelsen