Workshop: Målstyret læring. 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

Transkript

1 Workshop: Målstyret læring 11. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk

2 Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale ift (skole) børns læring? Niveaudeling Børns selvevaluering Klasserums dialog Udfordrer et niveau over elevens faglige formåen Antallet af elever i klassen Hyppig testning Dynamisk feedback fra lærere og tydelighed omkr. mål Lektier Skolestørrelse Sund mad

3 Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale ift (skole) børns læring? Niveaudeling (93) 0,30 Børns selvevaluering (1) 1,44 Klasserums dialog (7) 0,802 Udfordrer et niveau over elevens faglige formåen (2) 1,28 Antallet af elever i klassen (106) 0,21 Hyppig testning (83) 0,34 Dynamisk feedback fra lærere og tydelighed omkr. mål (10) 0,75 Lektier (94) 0,29 Skolestørrelse (63) 0,43 Sund mad (132) 0,12

4 Målstyret undervisning? Et nyt globalt uddannelsesparadigme Målstyret undervisning er proaktiv undervisning. Det betyder, at eleverne ikke alene undervises i et indhold, men at de også undervises med henblik på at nå fastlagte mål. Ved proaktiv undervisning tilpasses undervisningen ikke blot til den enkelte elevs læringsbehov, tilpasningen sker i bevidsthed om det eller de mål, eleven forventes at nå. Målstyret undervisning er en proces, der begynder med det, der traditionelt er blevet betragtet som slutningen, nemlig det mål, eleverne forventes at nå. Med betegnelsen proaktiv undervisning signaleres det, at undervisningen vil et bestemt sted hen med eleverne. Målstyret undervisning er en cirkulær proces, der forløber i en række trin over tre faser: Planlægning, gennemførelse og evaluering.

5 Et mentalitetsskifte der tager udgangspunkt i en mere pragmatisk tilgang til læring Fra aktivitet og indhold til målstyring Fra universitets-downloading til professionsrelevante kompetencemål Hvad er praktisk og godt at kunne i professionelle handlesammenhænge? Tag et skridt af gangen!

6 Effektiv feedback Hvor er jeg på vej hen? (Målene) Hvordan klarer jeg mig? Hvad er næste skridt?

7 Ny? måde at tænke på? Læringsmålene er styrende for valget af indhold, forløb og aktiviteter. Fra: Hvad skal vi lave? Til: Hvad skal vi lære?

8 En lærer forklarer hvad hun gør Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. (lærer der arbejder med læringsmål)

9 Læreren Klare læringsmål Udfordrer den enkelte elev tilpas Har en vifte af læringsstrategier Ved hvornår eleverne ikke gør fremskridt Giver feedback Lærer synligt selv

10 Eleven Forstår læringsmålene Udfordres af succeskriterier Udvikler en række læringsstrategier Ved hvornår de ikke skrider frem Søger feedback Underviser synligt sig selv udvikler strategier

11 Læringsmålstyret undervisning - fra UVMs Læringsmålstyret undervisning handler om, at læreren hele tiden sætter sig mål for, hvad eleverne skal lære, og løbende gennem undervisningsforløbet justerer kursen ud fra målene. Målene tydeliggør over for eleverne, hvad de skal lære, og undervejs drøfter læreren og de enkelte elever, hvordan det går med at nå målene. De nye Fælles Mål er læringsmål, der skal understøtte læringsmålstyret undervisning. Og hvorfor læringsmålstyret undervisning? Fordi det virker. Overvej: hvorfor virker det?

12 Et citat Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne altså mål for elevernes læringsudbytte. Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. (Morisano & Locke, 2013)

13 Relationsmodellen: medtænk alle fire hjørner ved planlægning af undervisning

14 Nedbrydning af læringsmål Fra Fælles Mål til læringsmål (for et forløb) De fælles læringsmål må nedbrydes til mere konkrete mål for forløb, mål tilpasset eleverne, mål der angiver skridt på vejen til at nå det fælles læringsmål, og mål der kan forklares og gøres tydelige for eleverne.

15 Skema til planlægning af målstyret læring et eksempel Fælles mål Faglige læringsmål Sociale læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Eleven kan undersøge fortællepositioner Eleven kan skelne en 3. personfortæller fra en jeg fortæller i fiktive tekster Eleven kan deltage i gruppeaktiviteter og vise interesse for de andre elever og respekt for læreren Kort læreroplæg der har fokus på fortællerpositioner Eleverne læser Louis Jensen firkantsfortællinger med fokus på fortællerpositioner Eleverne går sammen i grupper og taler om at omskrive fortællerpositionen Fagligt: At eleven har understreget steder i teksterne, der synliggør fortællerpositionen i henholdsvis en jeg fortælling og en 3. personfortælling Elevudsagn i klassesamtale og gruppearbejdet Elevens omskrivninger af fortællerposition Hvad gør læreren? Fremlægger de to fortællerpositioner, og kommer med eksempler Opfordrer eleverne til at stille spørgsmål FX: Hvordan kan det være at Hvad gør eleven Lytter, stiller spørgsmål Læser Louis Jensens Firkantsfortællinger og understreger jeg og 3. personfortælleren Samtaler og omskriver fortællerposition sammen med en elevgruppe Socialt: Eleven kommunikerer positivt med de andre gruppemedlemmer og bevarer roen hele vejen igennem aktiviteten

16 Skema til planlægning af målstyret læring Fælles mål Faglige læringsmål Sociale læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring Hvad gør læreren? Hvad gør eleverne?

17 Overvejelser omkring formulering af læringsmål Fra brede mål for lang tid til mål for den afgrænsede tid Fra upræcise mål til evaluerbare mål Skriv Eleven kan + aktive verber Få mål ad gangen, men ikke nødvendigvis korte formuleringer Det særlige, de skal lære denne gang: Ikke blot finde dyr i forskellige opslagsværker, for det skal de mange gange i årernes løb. Hvilke dele af det, skal de lære i netop dette forløb? Ikke blot: deltage mere, men nedbryd i mindre dele.

18 Men hvordan kan man se at eleverne er på vej mod målet? TEGN 1. kan være det, som elever kan kommunikere, når de bliver spurgt. 2. kan også være færdigheder, de kan udføre og demonstrere i praksis, når de bliver bedt om at gøre det, 3. og det kan være produkter, de er i stand til at skabe TEGN ER VIGTIGT FOR AT VI KAN VURDERE ELEVENS UDBYTTE OG GIVE ELEVEN EN GOD FEEDBACK SÅ LÆRER DE MERE!

19 De tre faser:

20 Overvej med dine kolleger Hvordan kan I bruge tankegangen og skemaet som metode til faglig og social inklusion? - I forhold til jeres projekt i Den inkluderende efterskole? - I forhold til udvikling af jeres praksis i forhold til inklusion i øvrigt? - Kan dette bruges enten på forløb, moduler eller enkelte elever?

21 Hattie, John; (2013): Synlig Læring, Dafolo Trude Slemmen (2012): Vurdering for læring Dafolo Meyer, Hilbert; (2005): Hvad er god undervisning, Gyldendals lærebibliotek Bodil Nielsen: Læringsmål i praksis (kan findes på nettet) Heckmann, Lene, (2013); Den gode vurderingspraksis Dafolo Youtube: Målstyret undervsining og læring for alle 7. klasse