TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

Transkript

1 TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som står i starten af tematuren. Ved hver opstilling i tematuren er der beskrivelser af, hvad eleverne skal gøre og forslag til, hvad. Brug dette til at aftale i klassen, hvordan grupperne skal arbejde ved opstillingerne på Experimentarium City. Del eleverne i 2-3-mands-grupper og aftal, hvem der arbejder med hvilke opstillinger. UNDER TUREN Hjælp klassen med at orientere sig, fx ved at gå en fælles, hurtig rundtur i de områder, hvor eleverne skal arbejde. Derefter kan arbejdet gå i gang. Følg med eleverne rundt eller fordel jer i de områder, de arbejder i. Støt dem i at holde fast i deres plan, men tillad, at de laver små-justeringer undervejs, fx hvis de tager et hvil eller ser noget nyt og relevant. Find gratis undervisningsmaterialer og faglige tekster om udstillingerne på experimentarium.dk

2 KORT OVER EXPERIMENTARIUM CITY TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

3 TEMATUR: LYD KLASSETRIN: KLASSE I denne tematur arbejder eleverne med LYD, MUSIK OG MENNESKERS OPFATTELSE AF LYD. Eleverne skal prøve en række opstillinger, som enten laver lyd eller viser noget om lydbølger eller lydopfattelse. En af opstillingerne udfordrer elevernes musikalske evner. Tematuren går på kryds og tværs af udstillingerne. Nogle af opstillingerne bruges i denne tematur i en anden faglig sammen hæng end normalt. Eleverne kan selv vælge, i hvilken rækkefølge de prøver opstillingerne. Spørgsmål eleverne kan overveje inden turen: Hvad er lyd? Hvordan måler man lyd? Hvad adskiller musik fra andre lyde? Hvilke forhold påvirker den måde, vi opfatter lyd på?

4 DEN MUSIKALSKE HINKERUDE Eleverne skal hoppe rundt på de kulørte felter og prøve at spille en melodi. Gerne en de selv finder på. Hvert felt har sin egen tone. hvad systemet er i den måde, tonerne er placeret på. hvad felterne med samme farve har tilfælles. To oktaver fra klaverets heltoner er blandet og lagt i en hinkerude. Tonerne er placeret i en spiral, og felterne med samme farve er ens toner med en oktav imellem. 3D-LYD Eleverne skal slukke knapper, der lyser, på tid. De skal finde knapperne ved hjælp af hhv. 2Dog 3D-lyd. De skal sætte sig i pilotsædet, tage høretelefonerne på og følge instruktionen på skærmen. hvordan eleverne oplever hhv. 2D- og 3D-lyd. hvad 3D-lyden gør for eleverne og for piloterne. hvor der ellers er 3D-lyd. Denne teknologi er lavet til jagerpiloter, så de bedre kan orientere sig i lydene fra medpiloter, flyet og basen. Lydsystemet reducerer larmen fra motoren samtidig med, at lyden i pilotens hovedtelefoner bliver tredimensionel. Det vil sige, at piloten hører lyden fra den retning, den kommer, som om flyet ikke larmede, og som om personer og signaler var lige ved siden af. MÆRK LYDEN Eleverne skal trykke på knappen, der tænder højttaleren og får højttalermembranen til at vibrere. Så skal de skrue op og ned for frekvensen/tonen og se, hvordan de små kugler på højttaleren bevæger sig. De skal også mærke luftstrømmen fra højttaleren. forskellen på frekvens i høje og lave toner. hvorfor kuglerne vibrerer mere, når frekvensen skrues op. En højttaler laver elektriske signaler om til lyd. De elektriske signaler fra musikafspilleren strømmer gennem en spole i højttaleren, som sidder i et magnetfelt. Spolen flytter sig i takt med signalerne og sætter en membran i svingninger. Derved sendes lydbølger gennem luften, som ørerne kan høre. LYD

5 LYD FORSINKET TALE Eleverne skal sidde overfor hinanden to og to med høretelefoner på og tale til hinanden i en mikrofon. Eleverne hører deres egne stemmer med forsinkelse. hvorfor det er forvirrende at høre sin stemme med forsinkelse. hvorfor man lytter efter sin egen stemme, når man taler. hvordan elevernes stemmer lyder inde i stenen. hvorfor det lyder sådan. andre eksempler på rum med en særlig rumklang. Når man stikker hovedet ind i det lille hul i granitten, svarer det næsten til at stå inde i en lille, lukket klippehule. Granit er meget hårdt og reflekterer al lyden. I en almindelig stue er der møbler, tæpper osv., som absorberer noget af lyden. Om en rumklang er god afhænger af anvendelsen af rummet. RESONANS-ORGEL Vi er vant til at høre vores egen stemme samtidig med, at vi taler. Bare en lille forsinkelse i lyden forvirrer hjernen. Når du taler, sammenligner du lydene, du laver, med de lyde du ønsker at lave. Denne feedback er vigtig for at kunne tale flydende. HOVEDET I STENEN Eleverne skal stikke hovedet ind i stenen, sige noget og lytte. De kan prøve at lytte til musik eller lign. fra deres mobiltelefon inde i stenen. De kan også putte et tørklæde ind i stenen og prøve igen. Opstillingen består af ti store nedløbsrør af plast, anbragt som orgelpiber i et stativ. Eleverne skal spille på orglet med en gummiplade. De kan spille en skala, og de kan lægge øret til røråbningerne og høre støjen fra rummet. hvad der sker med luften i rørene, når man slår på dem med gummipladen. hvorfor der kommer en lyd. hvorfor lydene fra rørene er forskellige.

6 Slaget med gummipladen sætter luften i nedløbsrørene i hurtige svingninger, og der opstår lyd. Lydbølgerne udbreder sig gennem rørene og tilbagekastes delvist ved den anden ende. Rørene forstærker de lydbølger, der passer til rørenes længde. Rørenes og dermed luftsøjlernes længde giver forskellige frekvenser og toner. HØREGRÆNSER SE GUITARENS TONER Eleverne skal tage høretelefonerne på og lytte til tonen. De kan selv indstille apparatet til at afspille høje og lave toner. Et display viser, hvor høj frekvensen er målt i Hz. LYD hvor høje og lave toner eleverne kan høre. eleverne hører lige godt. Eleverne skal sætte tromlen i bevægelse, slå strengene an og se, hvordan strengene bevæger sig. De kan træde på fodpedalen, der strammer strengene og se, hvordan strengene så bevæger sig. hvorfor strengene bevæger sig anderledes, når man strammer strengene. om man kan se forskel på høje og dybe toner. Hørelsen fungerer ved, at lydbølger ledes ind til sansereceptorer i det indre øre. Lyd er bitte små svingninger i tryk, der breder sig som bølger gennem fx vand eller luft. Lydens styrke afhænger af lydbølgernes størrelse, mens tonen afhænger af lydbølgernes frekvens (tryk-variation pr. sekund, måles i Hz). Menneskets ører hører toner mellem ca. 20 og Hz. Eleverne kan se guitarens strenge vibrere på grund af den sorte og hvide baggrund, der giver en stroposkopisk effekt. De ser strengene bevæge sig langsommere, end de faktisk gør. Strammere strenge betyder højere toner og kortere bølgelængde. Eleverne kan se den kortere bølgelængde, når de træder på fodpedalen og strammer strengene.

7