Konjunktur og arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og arbejdsmarked Uge 26. januar 3. januar 29 Indhold: Nye nøgletal Pengeinstitutternes udlån vokser stadig, men knap så hurtigt som før Stadig mere negative forventninger til den økonomiske udvikling Boligpriserne falder fortsat Ugens analyse Ledigheden steg med.9 personer i december Ugens tema Fokus på stress og trivsel Ny infrastruktur-aftale Nøgletalstabel Pengeinstitutternes udlån vokser stadig, men knap så hurtigt som før Pengeinstitutternes udlån til både husholdninger og erhverv steg i december 28 i forhold til december 27, selvom væksten de seneste 2 år har været aftagende. Det viser nye tal fra Danmarks Nationalbank. I december 28 udlånte pengeinstitutterne godt pct. mere til husholdningerne i forhold til december 27, jf. figur 1. Figur 1. Lavere vækst i pengeinstitutternes udlån til husholdninger og erhverv Nye nøgletal jan-2 maj-2 sep-2 jan-3 maj-3 sep-3 jan-4 maj-4 sep-4 jan- maj- sep- Husholdninger jan-6 maj-6 sep-6 Erhverv jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 Anm.: Årsvæksten i pengeinstitutternes udlån til husholdninger og erhverv, januar 22 december 28. Kilde: Danmarks Nationalbank Den årlige vækstrate for pengeinstitutternes udlån til husholdningerne er dog faldet betydeligt de seneste 3 måneder. I oktober 28 var den årlige vækstrate i udlån på 11, pct., mens den i december 28 faldt til pct. Danmarks Nationalbank opdeler udlån til husholdninger i to kategorier: Forbrugerkreditter mv. og Boligformål. Det er især udlån til forbrugerkredit til husholdningerne, hvor den årlige vækstrate er faldet fra godt 19 pct. i december 27 til 3 pct. i december 28. Vækstraten i udlån til boligformål har generelt vist en faldende tendens gennem de seneste år, jf. figur 1. Forbrugerkreditter mv. udgjorde 6 pct. af de samlede udlån til husholdningerne i december 28, mens udlån til boligformål udgjorde 43 pct. Figur 2. Stort fald i udlån til forbrugerkreditter mv. de seneste 3 måneder dec- feb-6 apr-6 jun-6 aug-6 okt-6 dec-6 feb-7 Boligformål apr-7 jun-7 aug-7 Forbrugerkredit mv. okt-7 dec-7 feb-8 apr-8 jun-8 aug-8 okt-8 dec-8 Anm.: Årsvæksten i pengeinstitutternes udlån til husholdninger, fordelt på kategorierne Boligformål og Forbrugerkredit mv. December 2 december 28. Kilde: Danmarks Nationalbank. Pengeinstitutternes udlån til erhverv steg fra december 27 til december 28 med godt 11 pct., jf. figur 2. Inden for erhverv er det især udlån til bygge- og anlægsvirksomheder, der har bidraget til den aftagende vækstrate. Udlån til

2 bygge- og anlægsvirksomheder er således faldet med godt 13 pct. fra december 27 til december 28. Der er stadig vækst i udlån, omend denne er aftagende. Det gælder også udlån fra realkreditinstitutterne. Opbremsningen i stigningstaksten i slutningen af 28 skal ses i lyset af den globale finanskrise. Statistikken vedrører perioden før den danske kreditpakke, der blev indgået 18. januar 29. Stadig mere negative forventninger til den økonomiske udvikling Forventningerne til den økonomiske udvikling i byggeriet, industrien og serviceerhvervene er fortsat negative. Forventningerne er beskrevet ved den sammensatte konjunkturindikator, jf. boks 1. For alle tre hovederhverv har den sammensatte konjunkturindikator generelt været nedadgående siden starten af 27. Forventningerne i byggeriet og i industrien har været negative siden foråret 28, mens serviceerhvervenes forventninger først er blevet negative i oktober 28. Figur 3. Svagt stigende forventninger i serviceerhvervene jan-6 mar-6 Industri maj-6 jul-6 sep-6 nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 Service Bygge og anlæg mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer for Industrien, Serviceerhverv og Bygge og anlæg, sæsonkorrigerede, januar 26 januar 29. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken.dk I byggeriet er forventningerne aftaget i forhold til december 28. Det skyldes mere negative forventninger til såvel beskæftigelse som ordrebeholdning. I industrien er forventningerne ligesom hos byggeriet også aftaget. Det skyldes faldende forventninger til produktionen, herunder faldende ordrebeholdninger Virksomhederne i serviceerhvervene skiller sig ud fra de andre erhverv ved at have mere positive forventninger, omend de samlet set er negative. De svagt stigende forventninger skyldes, at forventninger til omsætningen ikke er lige så lave som i december 28. Boks 1. Indholdet i de forskellige sammensatte konjunkturindikatorer Den sammensatte konjunkturindikator Byggeriets indikator indeholder forventninger til beskæftigelsen de kommende 3 måneder, samt en vurdering af ordrebeholdningen. Industriens indikator indeholder forventninger til produktionen de kommende 3 måneder, samt en vurdering af ordrebeholdningen og færdigvarelagre. Serviceerhvervenes indikator indeholder forventninger til beskæftigelse og omsætning de kommende 3 måneder. Boligpriserne falder fortsat Boligpriserne på alle typer af boliger har været faldende i 28. Det viser nye tal fra Realkreditrådet. Kvadratmeterpriserne på ejerlejligheder er faldet med 11, pct. i 4. kvt. 28 sammenlignet med 4. kvt. 27. Dermed er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder på niveau med medio 2. Priserne på parcel- og rækkehuse er ligeledes faldet, dog med 7,8 pct. fra 4. kvt. 27 til 4. kvt. 28, som det fremgår af figur 4. Figur 4. Kraftigt fald i priserne på ejerlejligheder Tusinde kroner kvt kvt kvt kvt Fritidshuse Ejerlejligheder 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 24 Parcel- og rækkehuse 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 28 Anm.: Udviklingen i boligpriserne (pr. kvadratmeter) på landsplan, 1. kvt til 4. kvt. 28. Kilde: Realkreditrådet - Både for parcel- og rækkehuse samt ejerlejligheder gælder det, at prisfaldene er størst på Sjælland og i hovedstadsområdet, men forskellen er mest markant for parcelog rækkehuse Tusinde kroner

3 Fra 4. kvt. 27 til 4. kvt. 28 er priserne i hovedstadsområdet faldet med 16 pct., mens de på Sjælland er faldet med 9,1 pct. Modsat oplevede Nordjylland i samme periode en gennemsnitlig stigning på,9 pct. Prisfaldet på ejerlejligheder er et landsdækkende fænomen, hvor alle landsdele oplevede prisfald fra 4. kvt. 27 til 4. kvt. 28. I hovedstadsområdet, hvor prisfaldet er størst, er priserne det seneste år faldet med 14,4 pct. Ugens analyse Ledigheden steg med.9 personer i december med,1 procentpoint. Med en ledighedsprocent på 2,2 pct. for mænd er ledigheden større end for kvinder, hvor 1,9 pct. er ledige. Fra november til december 28 er ledighedsprocenten steget for alle aldersgrupper. Den største stigning var blandt de 4-49-årige og de -9-årige, hvor ledigheden steg med,3 procentpoint. For de øvrige aldersgrupper steg ledigheden med,1 procentpoint. Den laveste ledighed er blandt de årige efterfulgt af de årige, hvor hhv. 1,3 og 1,8 pct. er ledige. Med en ledighedsprocent på 2,8 pct. har de 2-29-årige den højeste ledighed, jf. figur 6. Figur 6. Ledigheden er højest blandt de 2-29-årige I december 28 steg ledigheden med.9 personer og er på 7.9 personer, når der korrigeres for sæsonudsving. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik ,1 2,2 1,6 2,2 1,9 1,8 2,8 2, , Arbejdsløsheden udgør 2,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er,2 procentpoint højere end i november 28. Ledigheden steg svagt for kontanthjælpsmodtagere mens der var i kraftigere stigning i ledigheden for dagpengemodtagere. Den største gruppe af ledige er fortsat dagpengemodtagere, der udgør 8 ud af 1 ledige eller 46.1 personer af den samlede ledighed. Figur. Ledigheden steg med.9 personer Personer apr- sep- feb-1 Faktisk Sæsonkorrigeret jul-1 dec-1 maj-2 okt-2 mar-3 aug-3 jan-4 jun-4 nov-4 apr- sep- feb-6 jul-6 dec-6 maj-7 okt-7 mar-8 aug Anm.: Udviklingen i ledigheden, sæsonkorrigeret og faktisk, apr. 2 december 28. Kilde: Danmarks Statistik. Ledighedsprocenten steg med,2 procentpoint for mænd, mens den for kvinder steg Personer I alt Ledige dagpengemodt. Ledige kontanthjælpsmodt. Mænd Kvinder år 2-29 år 3-39 år 4-49 år -9 år 6 år og derover Anm.: Ledighedsprocenten for udvalgte grupper, sæsonkorrigeret, december 28. Kilde: Danmarks Statistik. Fra november til december 28 steg ledigheden i alle landsdele undtagen København by, hvor ledigheden var uændret. Ledigheden steg mest i Nordjylland og på Bornholm. Begge steder voksede ledigheden med,4 procentpoint til hhv. 2,6 pct. og 4, pct. I de øvrige landsdele steg ledigheden mellem,1 og,3 procentpoint. I december havde Bornholm den højeste ledighedsprocent på 4, pct. I de øvrige landsdele var ledighedsprocenten under 4 pct. Omvendt findes den laveste ledighed i Nordsjælland, hvor de ledige udgjorde 1,4 pct. af arbejdsstyrken.

4 Ugens tema Fokus på stress og trivsel En ny kampagne fra Videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) sætter fokus på stress og trivsel på arbejdspladsen. I forbindelse med kvalitetsreformen og de trepartsaftaler, der i 27 blev indgået mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF, har Videncenter for Arbejdsmiljø den 19. januar igangsat kampagnen Fra stress til trivsel. Hensigten med kampagnen er at øge trivslen på arbejdspladserne ved at udbrede viden om stress og trivsel og formidle værktøjer, der kan understøtte offentlige arbejdspladsers arbejde med trivsel. NFA påpeger, at omkring 1 pct. af den erhvervsaktive befolkning i 2 angav, at de ofte følte sig stressede. Boks 2. Definition af stress Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på en ny eller truende situation. I sådanne situationer vil kroppen typisk reagere ved at producere hormoner, der skærper sanserne og gør én i stand til at handle hurtigt. Kortvarig stress kan derfor generelt ses som noget positivt. Langvarig stress derimod er skadeligt. Langvarig stress er, når kroppen ikke får lov at slappe af og produktionen af bestemte hormoner fortsætter regelmæssigt i uger, måneder eller år. Når kroppen bliver udsat for langvarig stress, slider det på helbredet både fysisk og psykisk, blandt andet fordi kroppen ikke i ligeså høj grad lægger mærke til behov for mad og søvn. Kilde: trivsel.arbejdsmiljoviden.dk Ifølge NFA er stress ikke alene betinget af arbejdsforhold, men en arbejdsplads hvor medarbejdere trives vil kunne bidrage til at forebygge og håndtere langvarig og skadelig stress, når og hvis det finder sted. Visse typer af arbejde indebærer større risiko for stress. Disse typer er ensidigt gentaget arbejde, som f.eks. samlebåndsarbejde og rengøring, klientarbejde, som f.eks. børnepasning og sygepleje, samt grænseløst arbejde, som f.eks. lederstillinger og itarbejde, hvor grænsen mellem privatliv og arbejdsliv er mindre tydelig end i andre typer arbejde. Indflydelse på sin egen arbejdssituation eller følelsen af kontrol i sit arbejde. Følelsen af kontrol gør én mere tryg og minimerer derfor risikoen for stress. Forudsigelighed i arbejdet. Det er vigtigt at man har mulighed for at forberede sig på en ny arbejdssituation. Det opleves mindre stressende, hvis man på forhånd ved, at man skal udsættes for noget stressende. Social opbakning fra kollegaer og ledere. At have nogen at tale med, eller at få hjælp til arbejdsopgaverne kan være med til at dæmme op for stress. Følelsen af at tingene går i den rigtige retning. Arbejdet vil være mindre tilbøjeligt til at medføre stress, hvis man har en følelse af, at arbejdet er meningsfuldt, og hvis virksomhedens eller organisationens målsætninger giver mening. Et arbejde med fuld kontrol og forudsigelighed og totalt fravær af udfordringer skaber dog ikke et godt arbejdsmiljø. Derimod er det nødvendigt med passende udfordringer, så arbejdslivet også opfattes som spændende og udviklende. Du kan læse mere om kampagnen Fra stress til trivsel her: Ny infrastruktur-aftale Alle Folketingets partier, på nær Enhedslisten, har i denne uge indgået aftale om forbedringer af infrastrukturen. Der er blevet afsat i alt 94 mia. kr. for perioden Heraf går godt 6 mia. kr. til den kollektive transport, mens godt 3 mia. kr. går til at udbygge og anlægge nye motorveje. Aftalen indeholder også indførelse af grønne kørselsafgifter fra 21. Aftalen har yderligere det sigte at hjælpe den økonomiske vækst i gang. Der bliver således brugt mia. kr. mere på trafikinvesteringer i 29 og 21, end hvad der oprindeligt var planlagt. I kampagnen Fra stress til trivsel udpeges fire elementer til at undgå stress og skabe trivsel på en arbejdsplads.

5 Nøgletalstabel Makroøkonomiske indikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme periode forrige periode periode året før Bruttonationalprodukt (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 3. kvt ,% -1,4% Privatforbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 3. kvt ,6%,4% Investeringer (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 3. kvt ,8%,1% Offentligt forbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 3. kvt ,%,2% Import (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) nov ,9% -,4% Eksport (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) nov ,4% -8,1% Forbrugerprisindeks i alt (juli 2=1) nov-8 118,6 -,3% 2,7% Konjunkturindikatorer Seneste Niveau Forrige Samme periode periode periode året før Årlig lønstigningstakt for DA-området (procent) 3. kvt. 28 4,4% 4,9% 4,3% Betalingsbalancen (mio. kr.) nov Konjunkturindikator industri (nettotal) jan Konjunkturindikator bygge og anlæg (nettotal) jan Konjunkturindikator serviceerhverv (nettotal) jan Arbejdskraftmangel Industri (nettotal) 4. kvt Arbejdskraftmangel byggeri og anlæg (nettotal) nov Salg af personbiler i alt nov Arbejdsmarkedsindikatorer Seneste Niveau Ændring i.f.t Ændring ift. samme periode forrige periode periode året før Ledige i pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorr.) dec-8 2,1%,2 %point %point Antal ledige (sæsonkorr.) dec ,3% -1,9% - heraf dagpengemodtagere dec ,2% 1,8% - heraf kontanthjælpsmodtagere dec ,9% -14,6% Lønmodtagerbeskæftigelse (ATP-statistik, sæsonkorr.) 3. kvt ,6%,9% Antal job (ATR-statistik, faktiske tal) 2. kvt ,8% 1,% Aktivering i statsligt regi (sæsonkorrigeret) okt ,2% -12,8% Aktivering i statsligt regi (faktiske tal) okt ,1% -13,% Økonomisk hjælp til forsørgelse i kommunerne jun ,4% -6,1% - kontanthjælp i alt jun ,9% -9,3% - revalidering mv. i alt jun ,7% -1,8% - aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt jun ,% 8,1% Fleksjob 3. kvt ,3% 11,1% Skånejob 3. kvt ,6%,4% Servicejob okt ,6% -3,1% Voksenlærlinge okt ,% -2,1% - heraf påbegyndt fra ledighed okt ,2% 1,7% Børnepasningsorlov okt ,2% -12,9% Førtidspension nov ,1%,8% Efterløn okt ,% -1,8% Ledighedsydelse jun ,7% -1,1% Sygedagpenge 2. kvt ,1% 3,3% Medlemstal i a-kasserne okt ,1% -1,4% - heraf dagpengeforsikrede okt ,1% -1,4% Anm.: "Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt" omfatter kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionesydelse og ledighedsydelse. Tallene for de forskellige ydelser kan ikke lægges sammen, da nogle personer har fået flere forskellige ydelser i samme måned.