Udkast til værdighedspolitik

Transkript

1 Udkast til værdighedspolitik Indhold Borgmesterens forord... 2 Værdighed i Greve Kommune... 2 Temaer Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død

2 Borgmesterens forord [Indsættes] Værdighed i Greve Kommune Som mennesker ønsker vi alle uanset alder, fysisk og psykisk tilstand at blive set, hørt og respekteret som de individer, vi er. Det betragter vi som værdighed i Greve Kommune. Vi er ikke i tvivl, når vi oplever det modsatte uværdig behandling af mennesker. Det skaber harme, uanset om det er familie, bekendte eller personer, vi ikke kender, der er blevet behandlet uværdigt. I Greve Kommune lægger vi vægt på, at det enkelte menneske skal mødes med respekt og omsorg. Det gør vi bl.a. ved at involvere borgeren i den hjælp, der gives fx i hjemmeplejen. Vi støtter borgeren i at træne og genvinde færdigheder, når det er muligt, og vi hjælper til med omsorg og respektfuld pleje, der hvor borgeren ikke selv kan. Uanset alder, tror vi nemlig på, at det at kunne klare sig selv i størst muligt omfang giver tryghed og trivsel. Ved at sætte den enkelte borger i centrum og tage udgangspunkt i de ønsker, det potentiale og de behov, den enkelte har, kan vi yde en ordentlig og værdig pleje. At se det hele menneske i borgeren og ikke kun den funktionsnedsættelse, den enkelte slås med, skaber bedre betingelser for at behandle borgeren med værdighed. Derfor prioriterer vi, at vores medarbejdere er fagligt dygtige, opmærksomme og engagerede, og vi inddrager de pårørende, når borgerne ønsker det, så vi får et mere nuanceret billede af den enkelte borger. På den måde kan vi yde en mere kvalificeret og sammenhængende hjælp. Greve Kommune arbejder med værdighed i ældreplejen på mange forskellige måder. Hvert år reviderer vi det politisk vedtagne serviceniveau på hele ældreområdet og udarbejder nye kvalitetsstandarder, når vi kan se, at der er opstået et behov hos borgerne, som ikke bliver dækket af de eksisterende standarder. Vi udarbejder løbende politikker for bl.a. demens, sundhed, kost og samarbejde med pårørende mm. for at sætte rammerne for en værdig pleje af ældre, der får behov for hjælp i Greve Kommune. Derfor skal der være en rød tråd mellem værdighedspolitikken og områdets øvrige politikker. Temaer I denne værdighedspolitik samler vi trådene for de mange forskellige indsatser og peger på, hvordan en værdig ældrepleje ser ud for os. Værdighedspolitikken tager afsæt i de fem temaer, som er fastsat af Sundheds- og Ældreministeriet: 1) Livskvalitet 2) Selvbestemmelse 3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 2

3 4) Mad og ernæring 5) En værdig død I de følgende afsnit vil Greve Kommunes arbejde med værdighed på ældreområdet blive beskrevet nærmere inden for hvert af de fem ovenstående temaer. 1. Livskvalitet Opfattelsen af, hvad der giver livskvalitet, varierer fra menneske til menneske. Fælles for forståelsen af livskvalitet i sammenhæng med ældreplejen er muligheden for fortsat at kunne nyde livet, føle sig tryg og tage del i meningsfulde aktiviteter. For nogen er det oplevelser i naturen fx at se solopgangen eller dufte skoven, når det lige har regnet, for andre er det hygge i hjemmet med familie eller gode venner, eller at læse eller få læst en god bog højt. I Greve Kommune har vi valgt at indføre forskellige teknologier, der giver tryghed for borgerne. Man kan få et nødkald, hvis man ikke kan betjene sig af en mobil/smartphone og har brug for at kunne tilkalde hjælp. Man kan få opsat en røgalarm i eget hjem, hvis man er fysisk svækket og er ryger. Begge eksempler er tiltag, som medvirker til, at borgerne kan fortsætte deres hidtidige liv og samtidig føle sig sikre på, at de kan få hjælp, hvis der bliver behov for det. På plejecentrene foregår mange arrangementer og aktiviteter både inde og uden for huset, som beboerne har mulighed for at deltage i. Greve Kommune har midlertidigt ansat medarbejdere, som vi kalder "husalfer", som udelukkende er ansat til at skabe aktiviteter til beboerne. Husalferne har blandt andet medvirket til, at der foregår mange flere aktiviteter i hverdagen, som fx højtlæsning, bagning eller grillaftener, fisketure, shoppeture og meget andet. Det har givet stor glæde for beboerne at få mulighed for at få oplevelser sammen og et frisk pust i hverdagen. De svageste hjemmehjælpsmodtagere får tildelt klip til ekstra hjemmehjælp via klippekortordningen, hvor de ældre helt frit kan vælge, hvad de ekstra timer skal bruges til. Timerne med hjemmeplejens personale har medvirket til glade stunder og ekstra tid til gode samtaler eller særlige oplevelser. Det er noget, der har givet øget livskvalitet for den enkelte borger. I Greve vil vi fortsat gerne gøre en indsats for give ældre med behov for pleje og omsorg livskvalitet i hverdagen. Derfor vil vi gerne fortsætte med endnu flere af de initiativer, som vi ved, styrker livskvaliteten for ældre, som får hjælp i eget hjem og for ældre, som bor på plejebolig. 2. Selvbestemmelse Det er en væsentlig del af en værdig pleje, at borgerne bevarer deres selvbestemmelse. I Greve skal det være sådan, at vi respekterer, at borgerne selv kan bestemme over eget liv, så længe de overhovedet har lyst til det. Selv når borgeren bliver så svækket, at det er svært at give udtryk for egne ønsker, skal de ansatte i Greve yde hjælpen ud fra de ønsker, borgeren selv har valgt for eget liv 3

4 tidligere, og ikke ændre dette, hvis ikke det har været et udtrykt ønske. Det handler om, at borgerne skal have mulighed for at bestemme over eget liv så længe som muligt og dermed holde fast i rutiner og vaner, som borgerne er trygge ved. For borgere med demens er det særligt vigtigt, at borgernes historie og identitet fastholdes, så længe det er muligt. Det indebærer også, at borgerne fortsat kan være aktive i det omfang, sygdommen tillader det. I Greve Kommune har vi indført GPS til demente, som giver borgere mulighed for at være i eget hjem og egne omgivelser længere, selv om demensen sætter ind. Det giver borgerne bevægelsesfrihed og tryghed, at de hurtigt kan opspores, hvis det skulle blive nødvendigt. Specialuddannet personale understøtter borgerne og deres pårørende i både brugen af GPS og i de mange andre situationer, som kan være udfordrende og svære at tackle i forbindelse med en demenssygdom. Selvbestemmelse indebærer også, at borgerne får mulighed for at vælge de løsninger, som de mener, er bedst for dem selv. Kommunens plejecentre Pårørendepolitikken adskiller sig fra hinanden i fysiske omgivelser, Greve Kommunes vision er, at samarbejdet traditioner og indretning. Fælles for plejecentrene er, at personalet gør sig umage for at give hjælp til borgeren, en god oplevelse for den på- med pårørende fører til en helhedsorienteret hver enkelt borger den dagligdag, som vedkommende er bedst tilpas med. Nogle borgere Greve Kommunes medarbejdere. rørende samt en relevant og målrettet indsats af vil f.eks. gerne spise sammen med de øvrige beboere i cafeer, mens andre foretrækker at spise i egen bolig. I Greve Kommune arbejder vi løbende på at give borgerne de bedste betingelser for at kunne bevare selvbestemmelsen, selvom fysiske og psykiske skavanker ændrer hverdagen og de udfoldelsesmuligheder, man hidtil har haft. For borgere i eget hjem, som er visiteret til madservice, er der netop indført et fritvalgsbevis, som giver mulighed for selv at vælge en madleverandør, hvis man foretrækker et alternativ til Greve Kommunes leverandør. Demenspolitikken Greve Kommunes vision for demensområdet er at give den enkelte borger berørt af demens mulighed for at fastholde egen identitet og livskvalitet længst muligt. Det enkelte menneskes frihed og retten til selvbestemmelse skal bevares, så længe det er muligt. Samarbejdet med familien og med det nære netværk skal vægtes højt. I plejen af borgeren med demens bruger vi aktivt den enkeltes livshistorie. Samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere inddrager pårørendes erfaringer, viden og ressourcer til glæde og gavn for borgerne, de pårørende selv og Greve Kommunes ansatte. Samarbejdet sikrer en dialog mellem borgere, pårørende og Greve Kommunes ansatte, så der kan tales om det, der er godt, og det, der er svært Der forventningsafstemmes, så pårørende får en klar udmelding i forhold til, hvad der forventes af dem i den enkelte borgers situation, og hvad de kan forvente af Greve Kommune. 4

5 Selvbestemmelse er således en meget vigtig del af Greve Kommunes indsats for ældre borgere. Der, hvor vi gerne vil løfte indsatsen for at styrke selvbestemmelsen hos ældre, der modtager hjælp, handler det især om omsorgen for det stigende antal borgere med demens. At kunne give denne gruppe af borgere og deres pårørende vedvarende tilbud om en værdig pleje og omsorg vil fortsat være en ambition og en høj prioritet, som understøttes af både demenspolitikken og pårørendepolitikken for Greve Kommune. Vi ønsker, at borgere med demens får mulighed for at vedblive med at være en naturlig del af det øvrige samfund så længe som muligt, gerne understøttet af bærbar teknologi, god indretning af boliger, samt teknologi i byrummet, der understøtter bevægelsesfrihed. 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen At kunne give den rette hjælp på en værdig måde kræver, at medarbejderne i plejen er fagligt dygtige, opmærksomme og imødekommende, og at borgerne kan stole på, at der er en vis forudsigelighed og genkendelighed i forløbet. Kontaktpersoner Greve Kommune har indført en kontaktpersonordning: Borgere, som modtager personlig pleje og praktisk hjælp, skal til enhver tid vide, hvordan de får kontakt til deres leverandør/kontaktperson. I Greve Kommune har vi indført en kontaktpersonordning for både beboere i plejebolig og for hjemmehjælpsmodtagere. Kontaktpersonordningen sikrer, at borgere, som modtager hjælp, ved, hvem de skal kontakte for at få hjælp eller afklaret spørgsmål. En fast kontakt, som kender den enkelte borger, giver sammenhæng i plejeforløbet og tryghed for den enkelte borger. At borgeren kan stole på, at kontaktpersonen kender vedkommende, forløbet, vaner og døgnrytme giver en bedre og mere værdig pleje. Derfor stiller vi krav om, at alle leverandører af hjemmehjælp gør brug af kontaktpersonordningen. I forbindelse med plejen af borgere med demens kan det være svært at etablere den samme genkendelighed og forudsigelighed i plejen, fordi borgerne kan have svært ved at genkende selv en fast kontaktperson. Ved plejen af borgere med demens er det essentielt, at medarbejderne er fagligt kvalificeret til at håndtere de særlige udfordringer, der kan være forbundet med denne målgruppe. Det er afgørende, at viden og ressourcer bringes i spil, så borgerne får de bedst mulige og sammenhængende forløb, uanset om de bor i eget hjem eller i plejeboliger. Også her vil demenspolitikken sætte retning for indsatserne. Også for borgere uden demenssygdomme er det vigtigt, at der skabes sammenhængende forløb, og at den enkelte borger ikke skal igennem en række afbrudte ophold på sygehus, i eget hjem og tilbage igen. Greve Kommune arbejder løbende på at skabe bedre sammenhæng i borgernes forløb og har som et særligt fokusområde at forebygge indlæggelser pga. dehydrering, fald, utilstrækkelig sårpleje mm., som kunne være undgået. Vi arbejder med tidlig opsporing, hvilket omfatter et tæt tværfagligt samarbejde med både sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere. Det kræver kompetente medarbejdere, der løbende bliver efteruddannet til indsatsen og som forstår at anvende de værktøjer, som er udviklet. 5

6 Men en god indsats i kommunen kan ikke stå alene. Derfor vil Greve Kommune også fremover arbejde på, at det tværfaglige samarbejde mellem kommune, praksissektoren og regionen bliver udviklet til gavn for Greves borgere. 4. Mad og ernæring Borgere, som ikke selv kan tilberede mad, har brug for at få tilbudt ernæringsrigtige og indbydende måltider. Tilbud om ernæringsrigtig mad gør det ikke alene appetitten skal vækkes hos de ældre, som er afhængige af at få tilberedt mad på plejecentre eller i eget hjem. Når sanserne kommer i brug omkring måltiderne, får man også mere lyst til at spise. Det kan være svært at finde lysten til at spise alene, og derfor er et af de tiltag, som Greve Kommune har arbejdet med inden for rammerne af kostpolitikken, Det pædagogiske måltid. Det pædagogiske måltid bygger på viden om, at fællesskab omkring måltiderne giver den ældre øget appetit. Det indebærer, at medarbejderne på plejecentrene sætter sig sammen med borgerne og spiser en lille portion mad sammen med dem for at gøre dem selskab. Greve Kommune tilbyder både levebo-miljøer og plejecentre med egne caféer, som serverer god mad. Det giver borgerne mulighed for at vælge, om de gerne vil være tæt på tilberedelsen af maden eller om de foretrækker café-modellen. På alle plejecentrene arbejdes der kontinuerligt med at give de ældre gode måltidsoplevelser og dermed Kostpolitikken Greve Kommunes kostpolitik tydeliggør, at mad og måltider er et fælles ansvar for alle faggrupper på ældre- og handicapområdet, således at borgerne oplever øget livskvalitet og får flere gode leveår. Udgangspunkt for madservice i Greve Kommune er, at borgerne skal være tilfredse med maden, og at den samtidig er sund og nærende. Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Der skal være plads til fleksibilitet omkring, hvornår der spises og med hvem. Borgerne skal have adgang til både formel og uformel indflydelse på maden og måltidet. skærpe appetitten, som ellers let kan svigte, hvis ikke der bliver skabt hyggelige rammer om måltiderne. Greve Kommune har valgt at fokusere på at skabe de gode madoplevelser helt tæt på den enkelte beboer i leve-bo-miljøerne, frem for billigere løsninger. Også borgere, som bor i eget hjem og er visiteret til madservice, får leveret god, ernæringsrigtig mad fra Greve Kommunes godkendte leverandør. Greve samarbejder med Ældresagen for at sikre, at også borgere i eget hjem, som bor alene, kan nyde det gode måltid i selskab med en "spiseven". Madservice til borgere i eget hjem er et område, som følges tæt og som bl.a. i 2016 er temaet for de uanmeldte tilsyn med leverandører af hjemmeplejeydelser. Der vil derfor fortsat være fokus på at sikre, at borgerne får leveret madservice af høj kvalitet. 6

7 5. En værdig død Borgere, som er alvorligt syge, skal behandles med værdighed og have mulighed for at dø i rolige omgivelser i eget hjem, hvis de ønsker det. Derfor er det vigtigt, at borgerne ikke oplever at blive sendt ud og ind ad hospitalet, men i stedet kan plejes i eget hjem, når de ønsker det. I Greve Kommune har vi indført god palliativ og terminal pleje, som finder sted, når en sygdom ikke længere kan behandles, men kun lindres. Formålet med palliativ pleje er at øge livskvaliteten og i særdeleshed at nedsætte eller helt eliminere smerte. Derudover tilbydes borgere og deres pårørende via specialister i hjemmesygeplejen bl.a. støtte og samtaler undervejs i forløbet. Plejen giver rum til, at døende borgere og deres pårørende kan få ro til at få det bedste ud af den sidste tid og tage en værdig afsked. For de, som ønsker det, tilbyder Greve også ophold på hospice i den sidste tid. Kvalitetsstandard for palliativ og terminal indsats Greve Kommune bevilger palliativ og terminal indsats for at støtte borgere og pårørende med palliative behov, så borgerne så vidt muligt kan opretholde deres sædvanlige funktionsniveau og leve et liv med så høj livskvalitet som muligt. Flere og flere borgere ønsker at opholde sig i eget hjem frem for på hospitaler trods alvorlig sygdom. Palliativ behandling er en form for behandling, der fokuserer på at nedsætte og lindre symptomer til uhelbredelige sygdomme. Formålet med palliativ behandling er at øge livskvaliteten og i særdeleshed at nedsætte eller helt eliminere smerte. Den palliative indsats, er en teambaseret tværfaglig indsats, der omfatter både de specialiserede niveauer (f.eks. hospice og palliative teams) og basale niveau (f.eks. hospitaler, hjemmepleje og almen praksis). Palliativ indsats inddrager endvidere både patienten og de nærmeste pårørende. 7