N O TAT. KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen

Transkript

1 N O TAT KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen KL kan fuldt ud tilslutte sig ministerens ønske om at øge fokus på de ufaglærte og indvandregruppen. I den nuværende situation bliver mange ressourcestærke borgere berørt af ledighed i en kort periode. De har ikke samme behov som især de ufaglærte ledige, hvor jobmulighederne er indsnævret betydeligt. Størst udfordring for de ufaglærte Beskæftigelsen er især faldet indenfor industrien og byggeriet. Ledigheden er derfor ikke overraskende højst indenfor byggefagene, 3F og metalområdet. Det er især jobmulighederne for de ufaglærte og kortuddannede, der er indsnævret. Selvom ledigheden er steget drastisk indenfor byggefagene, er der således stadig gode jobmuligheder i byggeriet for de fleste med en faglært uddannelse. 1 Den 22. januar 2010 Jnr I02 Sagsid Ref LOS los@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /6 Ikke al aktivering virker Indsatsen bør målrettes de grupper, som har størst behov og der hvor indsatsen har størst effekt også af hensyn til forbruget af offentlige midler. Hver gang, der er indgået en ny politisk aftale på beskæftigelsesområdet, er der indført skærpede krav til aktiveringsomfanget. Det seneste tiltag er den fremrykkede indsats for samtlige årrige, som skal aktiveres i 6 mdr. efter 4 ugers ledighed. KL vil ikke anfægte nødvendigheden af en aktiv arbejdsmarkedspolitik, men vurderer, at det er på tide at stoppe op og overveje det hensigtsmæssige i, at iværksætte en meget tidlig, intensiv og omfattende aktiveringsindsats for alle uanset behov. 1 Se Beskæftigelsesregionernes arbejdsmarkedsbalance og Arbejdsmarkedsoverblik.

2 Der er primært 3 grunde til at genoverveje det hensigtsmæssige i tidlig langvarig aktivering til alle: 1. Effekten af aktivering afhænger af målgruppe, tidspunkt og indhold. Det er vigtig at bruge ressourcerne i beskæftigelsessystemet, der hvor de giver størst effekt. Det økonomiske Råds effektanalyser viser, at aktivering ikke virker lige godt for alle (bl.a. de højtuddannede) Antallet af effektive aktiveringstilbud er begrænset. De private virksomheder er i den nuværende situation tilbageholdende med at ansætte ledige i løntilskud, og uddannelse skal bruges med omtanke. Derfor er der et massivt pres på at øge antallet af løntilskudspladser i det offentlige regi. Det vil påvirke effekten. Det er f.eks. vanskeligt at aktivere en metalarbejder i offentlig regi med mindre, der skal foretages et jobskifte til f.eks. social og sundhedshjælper. 3. Den stigende ledighed medfører, at der er mange ressourcestærke borgere, som bliver berørt af ledighed i en kortere periode. En overbehandling i masseaktivering, vil give dem et billede af, at de offentlige midler anvendes ineffektivt og uden effekt. Derfor foreslår KL at aktivering i højere grad bruges, der hvor den gør en forskel. 10 forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed KL har følgende konkrete forslag til at målrette indsatsen til de grupper, hvor aktiveringen har størst effekt, og de grupper, som står over de største udfordringer. Der skal sikres ordinær uddannelse til de unge uddannelsesparate uden uddannelse. Handling: Det er en forudsætning at erhvervsuddannelserne tilpasses den målgruppe, som skal have en uddannelse. Der er behov for større rummelighed og tilrettelæggelse af uddannelserne, så de opfylder de unges behov for social forankring i en gruppe. 2 De Økonomiske Råd, Effekten af aktivering, Lene Kjærsgaard. Working Paper 2009:1 2

3 Ledige indenfor fagområder, hvor der er og forventes ugunstige beskæftigelsesmuligheder skal motiveres til jobskifte Handling: Jobmulighederne især for de ufaglærte job i industrien og byggeriet er indsnævret betydeligt. Der er også en række stillinger f.eks. indenfor medie, kultur, turisme og underholdning, hvor udsigterne til job er begrænsede. Det er ikke hensigtsmæssige for den enkelte eller samfundet at fastholde mennesker i fag med manglende jobperspektiv. KL foreslår en fælles indsats fra alle parter. Lette kravet om langtidsaktivering for ressourcestærke unge og mere fleksibilitet indsatsen for de øvrige (6 mdr. s aktivering efter 13 uger/4 uger). Handling: Mere fleksible regler så jobcenteret f.eks. kan give tidlig men kortvarig aktiveringsindsats (jobsøgning, vejledning og afklaring) for unge med en uddannelse, som følges op efter behov eller senest efter ½ år med f.eks. løntilskudsjob. Handling: Mere fleksibilitet til at tilrettelægge individuel tilpasset indsats for unge uddannelsesparate i perioden fra de får et uddannelsespålæg til de påbegynder en uddannelse. Ikke alle har behov for 6 mdr. s aktivering. Handling: Øge fleksibilitet m.h.t. at tilrettelægge aktivering af de unge uden uddannelse, som ikke er uddannelsesparate. Kommunen skal have bedre mulighed for at sammensætte et individuelt tilpasset forløb med kvalitet. Fastholde fokus på opkvalificering af risikogrupper herunder indvandre/flygtninge, så de rustes til fremtidige jobåbninger Handling: Bedre mulighed for at prioritere særlige ressourcekrævende intensive håndholdte initiativer for personer med psykiske problemer/handicap, unge mænd fra ikke-vestlige lande med svag uddannelsesbaggrund. Handling: Etablering af en ny ordning med ekstra konsulenter til en særlig målrettet indsats i forhold til kommuner, hvor unge fra ikkevestlige lande har en særlig lav uddannelses- og erhvervsfrekvens. I Velfærdsforliget 2006, blev der afsat 300 mio. kr. i til ansættelse af ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter i kommunerne, med det formål at få indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i job. Ordningen stopper i

4 Handling: Igangsættelse af forsøgs- og udviklingsarbejde, hvor der udover traditionelle beskæftigelsesrettede redskaber arbejdes med opsøgende og motiverende indsatser for f.eks. ægtefælleforsørgede kvinder eller kriminelle utilpassede unge. Udover de traditionelle beskæftigelsesrettede redskaber kan der iværksættes opsøgende og motiverende indsatser i forhold til både den direkte målgruppe og dens familie. Handling: Fortsætte initiativet med job- og uddannelsespakker for unge. Jobpakker styrker sammentænkningen af redskaberne, hvor man til forskel fra gængse sammensatte forløb ikke starter med borgeren men med et konkret jobområde. Det betyder en meget tidlig inddragelse af virksomheden, så kompetenceudvikling af borgeren går hånd i hånd med virksomhedens rekrutteringsbehov. Desuden er der særligt fokus på brugen af kompetenceafklaring (kompetencekort) og anvendelsen af mentorer m.v.. Sikre fleksibilitet, så kommunerne har mulighed for at iværksætte nødvendig uddannelse. Det er helt afgørende, at tilbud om uddannelse målrettes til specifikke job med gode jobmuligheder for personer uden uddannelse. 6 ugers selvvalg uddannelse er et eksempel på uddannelse, som ikke er beskæftigelsesrettet. Der er ingen krav om, at selvvalgt uddannelse skal være målrettet fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder. Kommunerne har problemer med at få indpasset, især de unges ønsker til selvvalgt uddannelse, i et jobrettet perspektiv. Retten til selvvalgt uddannelse for unge under 30 år er i øvrigt i konflikt med ret og pligt til aktivering efter henholdsvis 4 og 13 uger. KL s vurdering af DA og LO s forslag KL har samme udgangspunkt som DA og LO. Der er behov for en målretning af indsatsen for at modvirke langtidsledigheden. Målrettet opkvalificeringsindsats DA og LO s forslag om målretning af offentlige løntilskudsjob indenfor områder med gode jobmuligheder er yderst relevant. Desværre kan målsætningen ikke realiseres indenfor rammen af de gældende ret og pligt regler. Ret og pligt aktiveringen kræver et stort aktiveringsvolumen indenfor det offentlige område. Kommunerne har i den nuværende situation en stor ud- 4

5 fordring med at finde målrettede tilbud - f.eks. til nyuddannede smede under 30 år, hvor aktivering i offentligt løntilskud skal udgøre hovedbestanddelen af aktiveringen. DA og LO foreslår, at jobcentrene skal vejlede om selvvalgt uddannelse og søge at kombinere selvvalgt uddannelse med andre tilbud. Fordelen ved selvvalgt uddannelse er, at ønsket om uddannelse er drevet af den lediges egen motivation. Problemet med selvvalgt uddannelse er, at den ikke behøver at være beskæftigelsesrettet. Hvis selvvalgt uddannelse skal indgå i den beskæftigelsesrettede indsats, er det en forudsætning at selvvalgt uddannelse reserveres: Uddannelser målrettet områder med gode beskæftigelsesmuligheder Uddannelse til ufaglærte eller faglærte inden for områder med dårlige beskæftigelsesmuligheder. KL ser positivt på DA og LO s forslag om en styrkelse af læse-, skrive- og regnekundskaber. Det er en selvfølge, at et alment kompetenceløft bør kombineres med anden faglig opkvalificering. KL ser positiv på DA og LO s forslag om kompetenceafklaringsforløb for ledige, men det skal ikke være obligatorisk for alle ledige. Kompetenceafklaringsforløb skal målrettes ledige, som har behov for det. En intensivering af kontaktforløbet efter 9 måneders ledighed, som DA og LO foreslår, kan være relevant og bør ske efter en individuel konkret vurdering. DA og LO foreslår, at kommunerne straffes økonomisk, hvis forsikrede ledige aktiveres i særligt tilrettelagte projekter, som kan være yderst relevante for ledige med særlige behov. Hvis DA og LO forslag gennemføres, vil det indskrænke redskabsviften. KL støtter DA og LO s fokus på at løse mangel og paradoksproblemer. Desværre har det indtil videre ikke været muligt - selv i perioder med meget høj ledighed. Kommunerne har en klar interesse i at målrette de lediges jobsøgning mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Derfor foreslår KL, at der indgås et forpligtende samarbejde mellem parterne, for at løse problemet, som også angår rådighed. DA og LO ønsker, at udvide muligheden for at indgå voksenlærlingeaftaler. Voksenlærlingeforløb har mange fordele. De bør målrettes ledige med dårlige beskæftigelsesmuligheder. 5

6 Privat løntilskud er godt tilbud med høj effekt. DA og LO foreslår, at ministeren søger dispensation fra EU, så det bliver muligt at ansætte ledige tidligere i ledighedsforløbet. KL kan støtte forslaget, men det skal bemærkes, at det i den nuværende situation er det vanskeligt at få ledige ansat i de private virksomheder. Der er således ikke overflod af private løntilskudspladser. Derfor bør muligheden for at komme i privat løntilskud målrettes ledige, der ikke kan få et ordinært job. Der er et alternativ til at ændre EU bestemmelserne. KL foreslår, at ret og pligt aktiveringen for ressourcestærke unge med en uddannelse gøres mere fleksibel, så f.eks. 2/3 del af aktiveringsforpligtigelsen kan udskydes til efter ½ års ledighed. Dermed kan privat løntilskud indgå som et relevant og effektiv redskab i aktiveringsindsatsen, for de der har behov. Opgaver til beskæftigelsesregionerne DA og LO har en række forslag til beskæftigelsesregionernes indsats. KL støtter initiativer mht. til at styrke uddannelse af ledige og medarbejdere indenfor de områder, som ligger i naturlig forlængelse af regionernes opgaver. Udførende opgaver forudsættes varetaget af jobcentrene. Jobrotation er et godt redskab under de rette betingelser. Den største barriere for at gennemføre succesfulde jobrotationsprojekter er, at det er vanskeligt, at finde ledige som erstatningsarbejdskraft. Derfor bør initiativet til at oprette jobrotationsprojekter forankres i jobcentrene evt. som et samarbejde mellem flere jobcentre. 6