3.7 Bornholms Regionskommune

Transkript

1 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives Bornholm dog på samme måde som et planlægningsområde. I dette afsnit beskrives dels sociodemografiske faktorer, dels forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bornholms Regionskommune. Med forbrug af sundhedsydelser menes både kontakter til sundhedsvæsenet og omkostninger forbundet hermed. Af tabel 3.3 til 3.6 fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.7 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. En uddybende beskrivelse af anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel. I Bornholms Regionskommune er der borgere med diabetes,.8 borgere med KOL og 2.39 borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med sygdom foretages via registerdata fra 2009 (bilag C). I alt.44 af kommunens borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme, har mindst to af disse samtidig (26 %). Den samlede population ( 6 år) i Bornholms Regionskommune pr udgør personer. Af tabel 3. og 3.2 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske variable blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Bornholms Regionskommune. Diabetes Sociodemografiske faktorer(tabel 3.): Blandt borgere med diabetes i Bornholms Regionskommune er 49 % mænd. Borgere med diabetes er desuden ældre end regionens øvrige borgere. Kun 7 % af borgere med diabetes er under 45 år, mens 82 % er 55 år eller derover. Mere end 80 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse, eller alene en kort uddannelse. 75 % af borgerne med diabetes er pensionister eller førtidspensionister, mens 22 % er i beskæftigelse. Lidt over halvdelen af borgere med diabetes er gift. Blandt borgere med diabetes har % en ikke-vestlig baggrund. KOL Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.): Blandt borgere med KOL i Bornholms Regionskommune er 56 % kvinder. Borgere med KOL er desuden ældre end regionens øvrige borgere. Kun 9 % af borgere med KOL er under 45 år, mens 75 % er 55 år eller derover. Næsten 90 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 68 % af borgerne med KOL er pensionister eller førtidspensionister, mens 29 % er i beskæftigelse. Lige over halvdelen af borgerne med KOL er gift. Blandt borgere med KOL har < % en ikke-vestlig baggrund. 99

2 Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.2): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune er 55 % mænd. Desuden er borgere med hjertekarsygdom væsentligt ældre end regionens øvrige borgere. Kun 2 % af borgere med hjertekarsygdom er under 45 år, mens 9 % er 55 år eller derover. Mere end 90 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 84 % af borgere med hjertekarsygdom er pensionister eller førtidspensionister. Lige over halvdelen af borgere med hjertekarsygdom er gift. Blandt borgere med hjertekarsygdom har % en ikke-vestlig baggrund. Mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.2): Blandt borgere i regionen med mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 52 % mænd. Borgere med disse sygdomme er desuden væsentligt ældre end regionens øvrige borgere. Kun % af disse borgere er under 45 år og 93 % er 55 år eller derover. Mere end 90 % af borgerne med mindst 2 sygdomme har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 90 % af borgere med mindst 2 sygdomme er pensionister eller førtidspensionister. Under halvdelen af borgere med mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Blandt borgere med mindst 2 sygdomme har < % en ikke-vestlig baggrund. 00

3 Tabel 3. Borgere med diabetes og KOL i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand Kvinde 49,0 5, ,5 55, Alder 634 år 3544 år 4554 år 5564 år 6579 år 80+ år 2,0 4,5,6 24,6 37,9 9, ,9 6,0 27,6 33,9 3, Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 53, ,9 874 Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 37,7 7,5, ,4 9,6 2, Erhvervstilknytning I beskæftigelse Udenfor beskæftigelse Førtidspensionist Pensionist 22, 2,8 3,8 6, ,6 3,4 6,7 5, Civilstand Ugift, Fraskilt 25, , 490 Gift Enkestand 50,7 23, ,7 20, Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikkevestlige lande 97,0,9, ,4 2, % % 0 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 0 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 0

4 Tabel 3.2 Borgere med Hjertekarsygdom, eller mindst 2 af disse sygdomme: KOL, Diabetes og Hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand 54,8.3 52,4 599 Kvinde 45, ,6 545 Alder 634 år 3544 år 2, 5, år 6,9 66 5, år 9, , år 39, , år 3, , 344 Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 55, ,9 629 Kort uddannelse 35, ,2 333 Mellemlang videreg. uddannelse 6,5 38 5,5 57 Lang videregående uddannelse 2,2 47,4 4 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 4, ,6 09 Udenfor beskæftigelse,7 4 Førtidspensionist 0, ,9 58 Pensionist 73, ,6 857 Civilstand Ugift, Fraskilt 8, , 230 Gift 5, ,9 537 Enkestand 30, ,0 377 Etnisk baggrund Danmark 97, ,2.23 Andre vestlige lande,6 38,2 4 Ikkevestlige lande 0, % % 0 For kategorier hvor mindre end 0 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) Af tabellerne 3.3 til 3.6 fremgår dels andel og antal borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme, der forbruger forskellige sundhedsydelser, og dels om andelene afviger signifikant fra regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har et forbrug af sundhedsydelser ses desuden det mediane antal kontakter for borgerne. Af tabel 3.7 fremgår dels de totale omkostninger og dels de gennemsnitlige omkostninger pr. person forbundet med forbruget af sundhedsydelser. Diabetes I nedenstående tabel 3.3 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med diabetes i Bornholms Regionskommune. 02

5 Tabel 3.3 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % Diabetes Personer OR Median Andel med Kontakt til prakt. læge Årskontrol ved prakt. læge Kontakt til prakt. speciallæge Kontakt til vagtlæge Kontakt til skadestue Hospitalsindlæggelse Sengedage (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Genindlæggelse (30 dage) Ambulant kontakt 98,0 25,7 54,8 6,5,3 28, 28, 5,0 7,4 59, % 0,00 0,50,00,50 2,00 2,50 0 * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. OR er justeret for køn og alder. Blandt borgere med mindst én kontakt, har halvdelen et antal kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.3): Andelen af borgere med diabetes, som har mindst én kontakt til praktiserende læge (98 %), og som får foretaget en årskontrol i almen praksis (26 %), er signifikant større end regionsgennemsnittet i Andelen, som har mindst én kontakt til vagtlæge (7 %), er derimod signifikant mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.3): Godt hver tiende borger med diabetes i Bornholms Regionskommune har kontakt til skadestue i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt disse borgere har halvdelen mindst én kontakt til skadestue, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst to gange i 2009 (ikke vist her). 28 % af borgere med diabetes har en hospitalsindlæggelse i Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst syv sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 34 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant mindre andel borgere med diabetes i Bornholms Regionskommune haft mindst én forebyggelig indlæggelse (5 %), mens en signifikant større andel borgere end gennemsnittet har haft ambulant kontakt. Blandt borgere med diabetes som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst to kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst ni gange (ikke vist her). KOL I nedenstående tabel 3.4 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med KOL i Bornholms Regionskommune. 03

6 Tabel 3.4 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med KOL i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % KOL Personer OR Median Andel med Kontakt til prakt. læge Årskontrol ved prakt. læge Spirometri Kontakt til prakt. speciallæge Kontakt til vagtlæge Kontakt til skadestue Hospitalsindlæggelse Sengedage (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Genindlæggelse (30 dage) Ambulant kontakt 97,0 2,8 5,2 43,6 7,2,7 27,3 27,3 0,7 6,7 46, % 0,00 0,50,00,50 2,00 0 * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. OR er justeret for køn og alder. Blandt borgere med mindst én kontakt, har halvdelen et antal kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.4): Andelen af borgere med KOL, som får foretaget årskontrol i almen praksis (3 %), og som får foretaget en spirometri (test af lungefunktionen) i almen praksis (5 %), er signifikant større end regionsgennemsnittet i Andelen, som har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (44 %), eller vagtlæge (7 %), er derimod signifikant mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.4): 2 % af borgere med KOL i Bornholms Regionskommune har mindst én kontakt til skadestue i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt. Lidt over hver fjerde borger med KOL har mindst én hospitalsindlæggelse i Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst syv sengedage, mens de 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 37 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant mindre andel haft en genindlæggelse (7 %) eller ambulant kontakt (47 %). Blandt borgere med KOL, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst 9 gange (ikke vist her). Hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.5 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune. 04

7 Tabel 3.5 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med hjertekarsygdom i Bornholm Kommune i 2009 Bornholm % Hjertekarsygdom Personer OR Median Andel med Kontakt til prakt. læge Årskontrol ved prakt. læge Kontakt til prakt. speciallæge Kontakt til vagtlæge Kontakt til skadestue Hospitalsindlæggelse Sengedage (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Genindlæggelse (30 dage) Ambulant kontakt 98,8 8,0 46,2 7,7 2,8 35,8 35,8 7,4 9, 55, % 0,00,00 2,00 3,00 0 * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. OR er justeret for køn og alder. Blandt borgere med mindst én kontakt, har halvdelen et antal kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.5): Andelen af borgere med hjertekarsygdom, der har mindst én kontakt til praktiserende læge (99 %), og som får foretaget en årskontrol i almen praksis (8 %), er signifikant større end regionsgennemsnittet i Andelen, som har mindst én kontakt til praktiserende speciallæge (46 %), og til vagtlæge (8 %), er derimod signifikant mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.5): 3 % af borgere med hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune har kontakt til skadestue i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere, som har kontakt til skadestue, har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, er på skadestuen mindst to gange (ikke vist her). 36 % af borgere med hjertekarsygdom har mindst én hospitalsindlæggelse i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst syv sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft mindst fire indlæggelser og 3 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant mindre andel haft en forebyggelig indlæggelse (7 %), en genindlæggelse (9 %) eller ambulant kontakt (56 %). Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre kontakter, mens de 0 % med flest ambulante kontakter har haft kontakt mindst ni gange (ikke vist her). Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom I nedenstående tabel 3.6 ses forbruget af sundhedsydelser, herunder kontakter til primær og sekundær sektor, blandt borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune. 05

8 Tabel 3.6 Forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune i 2009 Bornholm % Mindst to sygdomme Personer OR Median Andel med Kontakt til prakt. læge Årskontrol ved prakt. læge Kontakt til prakt. speciallæge Kontakt til vagtlæge Kontakt til skadestue Hospitalsindlæggelse Sengedage (mindst én) Forebyggelig indlæggelse Genindlæggelse (30 dage) Ambulant kontakt 98,9 22, 54,5 0,3 4,7 4,5 4,5 2,2 2,3 64, % 0,00 0,50,00,50 2,00 2,50 0 * Signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. OR er justeret for køn og alder. Blandt borgere med mindst én kontakt, har halvdelen et antal kontakter, som er større end eller lig den angivne median. Se evt. læsevejledning i kapitel. Sundhedsydelser, primær sektor (tabel 3.6): Andelen af borgere med mindst 2 kroniske sygdomme, der har mindst én kontakt til vagtlæge (0 %), er signifikant mindre end regionsgennemsnittet i Andelen, som får foretaget årskontrol i almen praksis (22 %), er derimod signifikant større end regionsgennemsnittet. Sundhedsydelser, sekundær sektor (tabel 3.6): 5 % af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Bornholms Regionskommune har kontakt til skadestue i 2009, hvilket er en signifikant mindre andel sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med kontakt til skadestue har halvdelen mindst én kontakt, mens de 0 %, som har flest kontakter, besøger skadestuen mindst to gange i løbet af 2009 (ikke vist her). 42 % har en hospitalsindlæggelse i Blandt de, som har været indlagt, har halvdelen haft mindst én indlæggelse og mindst ni sengedage. De 0 %, som har haft flest indlæggelser og sengedage, har haft henholdsvis mindst fire indlæggelser og 4 sengedage (ikke vist her). Sammenlignet med regionsgennemsnittet har en signifikant mindre andel haft ambulant kontakt. Blandt borgere, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre kontakter, mens de 0 %, som har haft flest ambulante kontakter, har haft kontakt mindst ti gange (ikke vist her). Omkostninger til sundhedsvæsenet I nedenstående tabel 3.7 ses omkostningerne forbundet med forbruget af sundhedsydelser samt lægemidler blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bornholms Regionskommune i Omkostningerne er opdelt i forhold til forbrug i primær og sekundær sektor og i forhold til forbrug af lægemidler. Omkostningerne præsenteres både som den totale omkostning og opdelt i forhold til region og kommune (kommunal medfinansiering). For lægemidler desuden også i forhold til patienten. Ved beskrivelse af tabellen foretages sammenligninger med de gennemsnitlige omkostninger pr. person i hele Region Hovedstaden. Tallene præsenteres, uden at der er taget højde for forskelle i f.eks. aldersfordeling i henholdsvis kommunen og hele regionen. I bilag D ses en tabel over omkostninger forbundet med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. For yderligere information om metoden, se kapitel. 06

9 Omkostningerne i forhold til forbrug af sundhedsydelser i primær sektor er omtrent de samme i de tre sygdomsgrupper. Det samme er gældende for lægemidler (tabel 3.7). For borgere med KOL er de totale omkostninger i primær sektor dog lidt lavere, og for lægemidler lidt højere, sammenlignet med de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er højere for borgere med hjertekarsygdom end for de øvrige sygdomme. Omkostninger forbundet med forbrug af alle sundhedsydelser og lægemidler er højest for borgere med mindst to af sygdommene. I Bornholms Regionskommune er de totale gennemsnitlige omkostninger pr. borger med diabetes eller hjertekarsygdom i primær sektor ca. 200 til 500 kroner højere, og pr. borger med KOL ca. 00 kroner lavere end de tilsvarende gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden (bilag D). De totale gennemsnitlige omkostninger forbundet med sundhedsydelser i sekundær sektor er ca til kroner lavere og for lægemidler ca. 00 til 600 kroner lavere for borgere i Bornholms Regionskommune sammenlignet med borgere i Region Hovedstaden. De beregnede omkostninger forbundet med borgere med kronisk sygdom i Bornholms Regionskommune er alene beregnet ud fra forbrug af regionale sundhedsydelser i primær og sekundær sektor og lægemidler og inddrager ikke omkostninger forbundet med kommunale sundheds- og omsorgsydelser som f.eks. forbrug af hjemmehjælp eller rehabilitering. For Københavns Kommune er der foretaget en analyse, som inddrager omkostninger til de kommunale sundheds- og omsorgsydelser, og som belyser omfanget af meromkostninger forbundet med kronisk sygdom, se afsnit Tabel 3.7 Omkostninger forbundet med forbrug af regionale sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Bornholms Regionskommune i 2009 Diabetes, Kr. KOL, Kr. Hjerte, Kr. 2+ sygdomme, Kr. Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Total Pr. person Primærsektor Total Regional_andel Kommunal_andel Sekundær sektor Total Regional_andel Kommunal_andel Lægemidler Total Regional_andel Kommunal_andel Patient_andel

10 Opsamling Andelen af borgere med kronisk sygdom, som får gennemført årskontrol ved praktiserende læge, er større end regionsgennemsnittet. Andelen, som har kontakt til vagtlæge, er derimod mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden Andelen af borgere med kronisk sygdom med kontakt til skadestue og med ambulant kontakt er mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden Omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor samt lægemidler er lavere sammenlignet med de gennemsnitlige omkostninger i Region Hovedstaden. Tendensen for omkostninger til primær sektor afhænger af den konkrete sygdomsgruppe 08