Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1.

Transkript

1 Forenklede fælles mål og specialskole-virkeligheden hvordan skal vi forholde os? Læringsmål for deltagerne i denne session: 1. At vide, hvad forenklede fælles mål og opmærksomhedsmål er 2. At have forudsætninger for at kunne reflektere over målsætningsparadigmet 3. At kunne overveje muligheder for at arbejde efter lovgivningen intention, når lovgivningen ord ikke kan gennemføres 4. at kunne overveje pædagogiske og konkrete måder at håndtere målsætningsarbejdet på.

2 Sådan var det sidste år!! Nu er det alvor. Læringsmål, 2015, MWA, Amager 2

3 Forenklede fælles mål: hvad?? Få, overordnede kompetencemål Kompetencemålene svarer til de tidligere trinmål og beskriver, hvad eleverne skal kunne på fagenes gældende trin Fremover vil der kun være trinmål, idet slutmålene udelades. De overordnede kompetencemål er bygget op af færdigheds- og vidensområder, som består af konkrete mål, der beskriver de færdigheder og den viden, eleverne skal tilegne sig frem mod kompetencemålet

4 Kategorierne i de nye fælles læringsmål Kompetencemål færdighedsmål vidensmål Kompetence mål Færdigheder og viden Eleverne kan Eleverne ved Færdigheder Eleverne kan Stof mål Viden Eleverne ved 6 kompetencer Fase 1 Fase 2 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Læringsmål, 2015, MWA, Amager 4

5 Fælles mål for faget Dansk efter 2. klassetrin lille uddrag Kompetencområde Kompetence mål Faser Færdigheds- og vidensmål (3 ud af de 6) Finde tekst Forberedelse Afkodning Læsning (1 ud af de 4) Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssam menhænge 1. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg 2. Eleven kan finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesid er Eleven har viden om teksters Sværhedsgrad Eleven har viden om sideopbygning på Hjemmesider Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen Eleven kan anvende enkle Førlæsestrategier Eleven har viden om måder til at skabe Forforståelse Eleven har viden om enkle Førlæsestrategier Eleven kan læse ord i tekster til Klassetrinnet sikkert Eleven har viden om Bogstavernes Kontekstbetingede udtaler Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i tekster til Klassetrinnet

6 Opmærksomhedspunkter emu.dk en beskrivelse af det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende færdigheder, udvalgte mål, som er en forudsætning for, at eleverne kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin og alle fag. Opmærksomhedspunkterne skal danne et naturligt grundlag for den løbende dialog mellem lærer og skoleledelse om, hvordan skolens samlede beredskab kan støtte op om elevernes læring fremadrettet med henblik på, at eleverne opnår grundlæggende viden og færdigheder. Hvis en elev ikke når det niveau, der er beskrevet i opmærksomhedspunktet, skal læreren gå i dialog med skoleledere og skolens ressourcepersoner om, hvordan eleven kan hjælpes. Der er opstillet bindende opmærksomhedspunkter i udvalgte områder af børnehaveklassen, dansk og matematik.

7 Fra fælles mål Dansk

8 Kompetencer, faser, mål Kompetencer defineres her som en kombination af viden og kunnen: jeg kan alle bogstaverne og jeg ved hvad de skal bruges til = jeg har kompetencen BOGSTAVER Faser er tænkt som at der er en lineær tilegnelsesproces. Man skal kunne bogstaverne, før man kan sætte dem sammen etc. Hænger dog ikke sammen med at børn lærer fragmenteret og sammensætter viden, erfaringer og færdigheder til kompetencer på vidt forskellig måde: eks ordbilledlæsning fører til læsekompetencer lige så godt som bogstavlæsning. Der er flere vej til målet.

9 Målstyret undervisning Rasmussen forklarer, at målstyret undervisning er proaktiv undervisning. Det betyder, at eleverne ikke alene undervises i et indhold, men at de også undervises med henblik på at nå fastlagte mål. Ved proaktiv undervisning tilpasses undervisningen ikke blot til den enkelte elevs læringsbehov, tilpasningen sker i bevidsthed om det eller de mål, eleven forventes at nå. Målstyret undervisning er en proces, der begynder med det, der traditionelt er blevet betragtet som slutningen, nemlig det/de mål, eleverne forventes at nå. Jens Rasmussens oplæg på konferencen Forskning i Folkeskole i Forandring : Det er IKKE et lovkrav, at man laver målstyret undervising man skal blot opnå kompetencemålene Læringsmål, 2015, MWA, Amager 9

10 Læringsmålsstyret undervisning sådan cirka - og frit efter MWA, Hattie og Bodil Nielsen Tydelige læringsmål skaber læringsmæssig transparens og fremmer dermed læring - fordi man ved hvad man skal hvis man er i stand til at se det for sig!?! Eleven er aktør i en læringsmålsstyret undervisning han kan være med til at sætte mål inden for rammen af hans kognitive kompetence og evne til at drømme Der er et klart anvendelsesperspektiv - jeg lærer dette fordi det skal bruges til Der stilles mål og forventninger til eleven og til læreren, pædagogen og forældrene Mål fremmer motivation hvis man forstår målet Summativ (evaluering af læring) evaluering skaber viden om forudsætninger. Formativ evaluering (evaluering med henblik på læring og med fokus på læringsstrategier) fremmer læring så der skal evalueres flere steder Feedback på baggrund af evaluering skaber overblik og motivation når det ikke er ros Systematik og klare rammer er grundlæggende forudsætninger men man kan faktisk også lære i kaos det er bare ikke målbart Undervisning er et tiltag til opnåelse af mål så - hvad skal vi lære idag Læreren/pædagogen har fokus på metoder/strategier til opnåelse af mål dvs kend din elevs forudsætninger og fagområdet i dybden hvad er forudsætning for hvad! Læringsmål, 2015, MWA, Amager 10

11 læringsmål Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne når et givent forløb er slut - altså mål for elevernes læringsudbytte. Begrundelse for læringsmål Læringsmålstyret undervisning, hvor lærere og elever er engageret om at nå læringsmål, giver større læringsudbytte for eleverne end undervisning, hvor læringsmål er fraværende eller ikke tydelige for eleverne. (Morisano og Locke, 2013) Formulering af læringsmål Eleverne kan Læringsmål, 2015, MWA, Amager 11

12 Det har afgørende betydning for resultaterne af læringsmålstyret undervisning, at færdigheds- og vidensmålene opdeles, omformes og omsættes til tydelige og for eleverne forståelige mål. Læreren skal derfor nedbryde Fælles Mål til konkrete mål for det enkelte forløb Vil det sige mål, der er tilpasset den enkelte elev? NEJ! Nedbrydningen af læringsmålene kan indebære: opdeling i mindre omfattende mål kronologisk opbyggede mål (altså en angivelse af rækkefølgen, målene skal nås i) en progression, så enkle mål opnås først, for derefter at arbejde hen mod mere komplekse mål) Læringsmål, 2015, MWA, Amager 12

13 Forslag til håndtering af forenklede fælles mål indtil vi får noget mere håndfast at gå efter alle skal blive så dygtige, som de kan Nedbrydningen af læringsmålene helt ned til forudsætningerne for at nærme sig videns og kompetencemålene Afdækning af elevens forudsætninger, således at målet ligger indenfor elevens rækkevidde.

14 Spis en elefant: Bid for bid hen i mod det store mål Hvilken bid giver det meningen af tage først? - der ligger det første mål

15 Muligt at opnå for den enkelte specialskole elev Vi kan ikke leve op til de forenklede fælles mål, og ofte helle ikke til opmærksomhedsmålene. Men vi kan blive sk... gode til at vise, at vi arbejder hen imod målene. Vi skal derfor være i stand til at dechifrere hvad der ligger inde under de kompetencer, der er beskrevet som mål Disse klodser er de mål vi sammen har defineret

16

17 Læringspyramiden For at kunne udvikle kognitiv intelligens og sammenhænge, er man nødt til at sanse, huske, ordne, undersøge sammenholde, gøre sig erfaringer.. Så nogle gange skal man arbejde med synet eller arbejdshukommelsen eller finmotorikken for at komme frem til læsning, taløvelser, konflikthåndtering, ADL

18 Positionering: Herved afsløres også, at der er noget læring der er finere end andet At der er en tendens til endnu engang en tankpasser tænkning og nogle elever, der skal have lært noget i en rigtig rækkefølge At eleverne skal lære mest muligt ikke er et brugbart kvalitetsmål At de fleste børn dog alligevel lærer noget af sig selv og ved siden af At de kompetencer, som de fleste specialskoleelever skal bruge mest af i deres fremtidige liv ikke er sat på formel - endnu

19 Walk and talk med kaffe i hånden hen til jeres kursuslokaler Hvad tænker jeg om dette indspark?

20 Hvor går vi hen? HOLD EMNE UNDERVISER HUS LOKALE NR 1.17.a kommunikations og samspils-udvikling som en del af Fælles Mål - Dansk Ida Mundt T86 C b Fra matematisk begrebsdannelse hen imod Fælles Mål - Matematik Michael Wahl T86 C d Læringsmålstyret undervisning med teamsamarbejdet som drivkraft Naja Friis T86 C e Bevægelsesaktiviteter i undervisningen - hvordan får vi dem til at leve op til Fælles Mål for undervisningen? Jesper Clausen T86 C f Metode til at arbejde med rettethed og skriftlig opmærksomhed Byhaveskolen T86 C g Tværprofessionelt samarbejde som basis for målstyret undervisning af børn med generelle indlæringsvanskeligheder.. Marie Katz T86 B111

21