Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Transkript

1 Den kommunikerende NGO 2014

2 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public Relations Branchen Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen + 25 sogne, stifter og provstier Januar 2015 Den kommunikerende NGO

3 Den kommunikerende NGO 2014 Januar 2015 Den kommunikerende NGO

4 Undersøgelsen Den kommunikerende NGO 2013 (106 respondenter) Udvikling af kommunikations -arbejdet i de danske NGO er Den kommunikerende NGO 2014 (61 respondenter) Januar 2015 Den kommunikerende NGO

5 Fakta om undersøgelsen 24 spørgsmål spørgeskema med mulighed for kommentarer Indsamlet i november/december besvarelser, der repræsenterer forskellige NGO er 70 % af respondenterne har en kommunikationsfaglig uddannelse Primært kommunikationsansvarlige og kommunikationsmedarbejdere Januar 2015 Den kommunikerende NGO

6 Ca. 2/3 arbejder ud fra en nedskreven kommunikationsstrategi Under halvdelen har en strategi for hvordan de kommer i medierne Ca. 2/3 har ikke en strategi for krisekommunikation STRATEGISKE KOMMUNIKATIONSPROCESSER Januar 2015 Den kommunikerende NGO

7 Kommunikationsstrategi 64,4 % arbejder ud fra en nedskreven kommunikationsstrategi, der understøtter organisationens formål. Vi har en, men er ved at revidere og skærpe den. Nej. Vi har dog længe tænkt på, at vi gerne vil have en. Den er drøftet og fastlagt, men vist ikke nedskrevet? I 2013 var tallet 62,7 %, så der er ikke sket den store udvikling. Det strategiske fokus halter altså stadig. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

8 Målgrupper, målsætning og måling 89,7 % har defineret de vigtigste målgrupper. Men vi har svært ved at nå ud til de prioriterede målgrupper. 63,2 % har fastlagt en målsætning for kommunikationen. I 2015 er målsætningen rekruttering af flere medlemmer! At skabe værdi for vores frivillige, gavegivere og medlemmer. Ved at bidrage med inspiration, ressourcer og netværk. 62,1 % måler effekten af kommunikationsaktiviteterne. (Det er vigtigt at være opmærksom på eksponeringens betydning for bundlinjen.) Eksempler på målepunkter: Medlemstal, donationer, Facebook, Google Analytics og Adwords. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

9 Strategi for at komme i medierne Knap 40% har lagt en strategi for, hvordan de kommer i medierne. Ja. Debatindlæg, læserbreve, pressemeddelelser, henvendelser til journalister. Ja. Men den afspejler klart vores begrænsede ressourcer. Ja og nej. Det sker ret ad hoc. I forbindelse med store nyheder, udarbejder jeg en strategi. Nej. Det er ikke en egentlig strategi, men vi inddrager officielle medier i vores andre kommunikationsstrategier. Efter behov. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

10 Strategi for at komme i medierne 2013 Færre NGO er har en strategi for at komme i medierne Det kan skyldes, at opmærksomheden i højere grad er rettet mod de sociale medier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

11 Strategi for krisekommunikation 65,5% har ikke en strategi for krisekommunikation. Det er klart, hvem der kan reagere og kommentere på organisationens vegne i akutte tilfælde. Ikke nødvendigt. I tilfælde af kriser kan der reageres hurtigt. Det er ikke aktuelt for os. De mediemæssige forandringer stiller nye komplicerede krav til organisationer og deres krisekommunikation og medfører, at kriserne er blevet mere dynamiske og uforudsigelige. At have en krisestrategi sikrer at organisationen på bedst mulig måde, er forberedt på hvordan de agerer og hvem der udtaler sig, sådan at organisationens omdømme og brand på bedst mulig måde opretholdes. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

12 Langt størstedelen arbejder med personprofilering Halvdelen af dem der ikke arbejder med personprofilering har et ønske om at gøre det Knap halvdelen indgår i kommercielle samarbejder PERSONPROFILERING OG SAMARBEJDE Januar 2015 Den kommunikerende NGO

13 Personprofilering En af tidens fremherskende tendenser er, at vi i højere grad lytter til enkeltpersoner, som vi kan identificere os med. Dette skyldes bl.a. den massive eksponering fra mange forskellige medier, senest de digitale og sociale. 70 % arbejder med personprofilering. Halvdelen af NGO er uden personprofilering ønsker at benytte personprofilering. Profilering af topledelsen er den mest anvendte form. Bemærk: Det har været muligt at sætte flere krydser. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

14 Det kommercielle samarbejde 56,9 % indgår i kommercielle samarbejder. 58,6 % vil gerne samarbejde (mere) med kommercielle brands I ganske få tilfælde, men sædvanligvis ikke. Vi har gjort det, men ikke noget vi arbejder målrettet med Vi har iværksat vores egen kommercielle kampagne, men den er tankevækkende nok ikke en del af vores strategi. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

15 Facebook er den vigtigste kommunikationskanal Digitale medier fylder mere og mere Den interpersonelle kommunikation er på vej ud KOMMUNIKATIONSKANALER Januar 2015 Den kommunikerende NGO

16 Kommunikationskanaler De tre vigtigste kanaler i den daglige kommunikation: Facebook, Hjemmeside og Digitale nyhedsbreve. Face-to-Face-kommunikation, Events og Medlemsblade er blevet mindre betydningsfulde. Den interpersonelle kommunikation anses som mindre betydningsfuld. Det er især de digitale og sociale medier, der har betydning for kommunikationen. Dette stiller krav til, at organisationerne formår at skabe den personlige kommunikation via de digitale og sociale medier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

17 Januar 2015 Den kommunikerende NGO

18 Knap 2/3 har en strategi for de sociale medier Facebook er det foretrukne sociale medie De fleste har en eller flere medarbejdere, der er ansvarlige for de sociale medier De største udfordringer er tid, ressourcer og produktion af relevant indhold SOCIALE MEDIER Januar 2015 Den kommunikerende NGO

19 Strategi for sociale medier 62,1 % har en strategi for brugen af sociale medier. Er under udvikling. Vi er i en udviklingsproces, hvor jeg kigger på, hvad der virker/ikke virker. Det kunne blive meget bedre. At udarbejde en strategi kan være med til at løse nogle af de problemer som NGO erne støder på i brugen af sociale medier, f.eks. at skabe relevant indhold til målgruppen. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

20 Sociale medier Alle adspurgte NGO er anvender sociale medier i kommunikationen. Facebook er det foretrukne sociale medie, efterfulgt af YouTube og Twitter. Stigning i brugen af videoplatforme (YouTube). Twitter er blevet populært. (Målgruppen på Twitter: Politikere og pressen) Januar 2015 Den kommunikerende NGO

21 Ansvar for sociale medier 53,5 % har én ansvarlig. 36,2 % har flere ansvarlige. 10,3 % deles om arbejdet. Det kan være problematisk, at have flere ansvarlige eller hjælpe hinanden, hvis der ikke er en klar strategi for brugen af sociale medier. Det kan bl.a. resultere i en fragmenteret kommunikation, hvor NGO ens brand ikke bliver kommunikeret klart og ensartet. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

22 Udfordringer med sociale medier Tid, ressourcer og relevant indhold er de største udfordringer. At afsætte tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven. Vi bruger meget tid - jo flere sociale medier, des mere tid. Det er dog tiden værd. I 2013 var udfordringen at anvende sociale medier på en relevant og fornuftig måde. I 2014 er der 13 % færre, som støder på udfordringer med de sociale medier. Finde de rette vinkler, gøre nyheder/opslag Facebook venlige - kontinuitet og intensitet. At sikre relevans og håndtere henvendelser, ikke mindst negative reaktioner. At det er svært at konvertere følgere på de sociale medier til medlemmer og bidragsydere. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

23 Mangel på ressourcer er den største udfordring for NGO erne Medieomtale er ikke længere den største udfordring Der er styr på rekruttering af frivillige og samarbejde med det offentlige KOMMUNIKATIONS- UDFORDRINGER Januar 2015 Den kommunikerende NGO

24 Kommunikationsudfordringer Tid og ressourcer er altid en mangelvare.. Vi har et meget lille kendskab og få midler til kommunikation! Mangel på presseomtale. At slå igennem og sætte fokus på vores sportsgren! Vi vil gerne blive bedre til at brande vores organisation, samt vore gode resultater. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

25 Kommunikationsudfordringer Ressourcer anses som den største kommunikationsudfordring i I 2013 var det medieomtale. Bemærk, at ressourcer ikke var en valgmulighed i Januar 2015 Den kommunikerende NGO

26 Der bliver brugt ressourcer på kommunikationen De fleste har én eller flere kommunikationsmedarbejdere HVILKE RESSOURCER BRUGES PÅ KOMMUNIKATION? Januar 2015 Den kommunikerende NGO

27 Interne ressourcer Kommunikation bliver prioriteret i de danske NGO er: Der er mange kommunikationsuddannede 70 % har en kommunikationsfaglig uddannelse, heraf er størstedelen journalister Over 80 % har mindst én kommunikationsmedarbejder Januar 2015 Den kommunikerende NGO

28 Eksterne ressourcer Selvom ressourcerne er knappe er det næsten halvdelen af de danske NGO er, som anvender eller har anvendt ekstern bistand. Januar 2015 Den kommunikerende NGO

29 TENDENSER FOR 2015 Januar 2015 Den kommunikerende NGO

30 Strategi og målsætning halter stadig Klassiske medier mister betydning Fem tendenser for 2015 Sociale medier er vigtigst Vigtigt at sætte ansigt på organisationen Krisekommunikation skal på dagsordenen Januar 2015 Den kommunikerende NGO

31 Om kommunikation Michael Trinskjær - mobil