Selvreguleret vækst i ro og bevægelse. Photo: Hans Henrik Knoop, 2012

Transkript

1 Selvreguleret vækst i ro og bevægelse Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Hans Henrik Knoop, 2014

2 Selvreguleret vækst i ro og bevægelse Photo: Hans Henrik Knoop, 2007 Hans Henrik Knoop, 2014

3 Trivsel, læring og kreativitet i skolen det styrkede elevperspektiv Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2014

4 (noget af) Det mest selvfølgelige 1. Hvis elever (og alle andre) er passive, får de det skidt. 2. Elever (og alle andre) er derfor nødt til at være aktive for at oppebære en chance for et godt liv. 3. For at elever skal kunne være virkeligt aktive i skolen, er de nødt til at have en dagsorden og forstå tilstrækkelig pædagogik til at kunne gennemføre den elever skal vide, hvordan de lærer bedst. Hans Henrik Knoop, 2012

5 (noget af) Det mest opløftende 1. Der er to hovedforklaringer på en elevs præstation i skolen (og alle andre steder): Talent og arbejdsindsats 2. Talent forklarer 1/3 af en god præstation. Arbejdsindsats 2/3. 3. Der er to slags arbejdsindsats: Den der opleves meningsløs, og den, der opleves meningsfuld. 4. Meningsløs selvdisciplin (kadaverdisciplin) er lodret selvdestruktiv. Meningsfuld selvdisciplin er alle dyders moder. 5. Det aktive stof i selvdisciplin er viljestyrke, som kan trænes ligesom en muskel. 6. Ved at evaluere elevens meningsbårne arbejdsindsats, fremfor elevens placering på en rangliste, styrkes eleven oplevelse af at have greb om sin tilværelse. Hans Henrik Knoop, 2012

6 Reformens tre idealer Hver elev har ret til: - at blive tilpas udfordret og kunne blive så dygtig som muligt - en skole som mindsker deres forældres betydning for deres faglige præstationer (forældre må dog godt hjælpe lidt, må man håbe) - en skole med høj pædagogisk faglighed man kan have respekt for og tillid til og trives i Hans Henrik Knoop, 2011

7 Talentudvikling eller ej? For uinspirerende, utrygge, kedelige oplevelser Oplevelse af for dårligt udbytte utilfredsstillende, overset, ligegyldigt Oplevelse af tilstrækkeligt gode PROCESSER via interesse, tryghed, uforudsigelighed, flow-vilkår Oplevelse af tilstrækkeligt gode RESULTATER i form af tilfredshed, anerkendelse, betydning Oplevelse af Tilstrækkelig VÅGENHED via søvn, kost, tryghed, basal livsglæde (Hans Henrik Knoop, 2013) Oplevelser af at være for passiv, sløv, syg, pessimistisk

8 Trivsel eller Mistrivsel i hverdagen Oplevelse af Pointer i modellen: for dårligt udbytte For uinspirerende, utilfredsstillende, utrygge, Man kedelige har det godt i det indre kredsløb (flourishing) og dårligt i det ydre (languishing eller overset, ligegyldigt oplevelser dét der er værre). Vi kan forenklet kalde Oplevelse det indre af kredsløb for personlig Oplevelse udvikling og af det ydre kredsløb for personlig afvikling. tilstrækkeligt gode tilstrækkeligt gode Man behøver ikke PROCESSER gøre noget for at havne i det ydre kredsløb RESULTATER det sker automatisk, hvis de ikke gør noget via interesse, for at forhindre tryghed, det (jf. Termodynamikkens i form af tilfredshed, 2. Lov). Der kræves med andre ord en fortløbende uforudsigelighed, aktiv indsats, hvis man vil trives. anerkendelse, flow-vilkår betydning Der er intet argument og da slet ikke noget pædagogisk for at acceptere et liv på længerevarende ophold i det ydre kredsløb, Oplevelse fordi af det er ubehageligt, uinteressant og i sig selv perspektivløst. Tilstrækkelig Fordi vi fra naturens side hele tiden presses VÅGENHED ud mod den blå zone dvs. hele tiden via søvn, kost, tryghed, opbygger behov er der tydeligt, at den pædagogisk set mest interessante zone at være i er den, hvor man mærker et reelt behov basal livsglæde for at holde sig fast (eller kæmpe sig tilbage) i den grønne udviklingsspiral. Livets puls kan på en måde beskrives som en vedvarende dans med tilværelsen, hvor man til enhver tid er på vej til at drive ud af trivsel, og til enhver tid har mulighed for at finde Oplevelser glæde af ved at være at arbejde for sig ind i den igen. passiv, sløv, syg, pessimistisk (Hans Henrik Knoop, 2013)

9 Hvorfor har du det (sandsynligvis) sådan? Gener: kilder til % af din trivsel Det skyldes, at vi tilsyneladende er født med en slags kemisk bestemt grundstemning, kaldet happiness-set-point (-range) Materielle livsvilkår: kilder til % af din trivsel At det ikke er mere skyldes, at vi (desværre) vænner os til at have det godt, kaldet hedonisk adaptation Immaterielle livsvilkår: kilder til ca. 40 % af din trivsel Frihed til at engagere sig i nydelsesfuld aktivitet her og nu Frihed til eksistentielt og socialt at engagere sig i et større, mere langsigtet, meningsfuldt perspektiv (efter Sonja Lyubomirsky, 2007) Hans Henrik Knoop, 2014

10 Danmark er historisk privilegeret Ruut Veenhoven(2010): Mennesker lever lykkeligst i økonomisk velfungerende lande med store frihedsgrader og god ledelse. Danmark ligger helt i top. Meget høj økonomisk lighed gennem de sidste 10 år (gini-index 2000-) Meget høj grad af personlig frihed / meget lav magtdistance / meget lavt niveau af blind lydighed (Hofstede, 1984-) Meget høj grad af kreativitet / materiel rigdom Meget højt niveau for adgang til information / medier/it ca. 90% af hustandende har bredbåndsadgang til internettet (Plovsing & Nielsen, 2009) Verdens laveste grad af korruption (Transparency International, 2012) Verdens højeste niveau af social tillid (Bjørnskov, 2009) Oftest verdens lykkeligste (Veenhoven 2010; Diener 2009) Europas bedste til at understøtte personlig vækst (Huppert & So, 2009, 2012) Hans Henrik Knoop, 2013

11 continual fear, and danger of violent death human life poor, nasty, brutish, and short Hans Henrik Knoop, 2012

12

13 Verden skaber mennesket: Homo Habilis for ca. 2.5 millioner år siden ca generationer tilbage

14 Mennesket begynder at skabe verden: Homo Sapiens Sapiens for ca år siden ca generationer tilbage

15 Negativitetstendenser 1. Vi er mere opmærksomme på negative end positive begivenheder 2. Vi reagerer følelsesmæssigt hurtigere på negative begivenheder end positive 3. Vi rammes hårdere af negative oplevelser end positive (mindst 3 gange hårdere på arbejdet og 5 gange hårdere i parforhold) 4. Vi grubler mere over problemer end vi påskønner glæder 5. Der er mere socialt spin/smitte i problemer end glæder 6. I mange sammenhænge gives prioritet til behandling frem for forebyggelse Hans Henrik Knoop, 2012

16 Ro og Bevægelse samtidig

17 Selvreguleret vækst som generelt ideal Udfordringer som giver oplevelser via improvisation Høj Angst Lav Lav Kedsomhed Høj Kompetence som giver ro/tryghed (Csikszentmihalyi, 1991; Knoop, 2012)

18 Personer i Flow oplever at: 1. Det er indre motiveret / bærer lønnen i sig selv og giver lyst til mere 2. Det er ekstremt lærerigt, fordi personens forudsætninger bringes optimalt i spil, samtidig med at man er fuldstændig koncentreret om substansen 3. Det er kreativt, fordi man hele tiden laver småfejl, som man er nødt til at lære af og improvisere sig videre fra 4. Det er socialt inkluderende, fordi personen er optimalt selvkørende og ansvarlig i processen Hans Henrik Knoop, 2012

19 Flow-fremmende organisering, som kombinerer VIL og SKAL og KAN effektivt, kræver: 1. Gode muligheder for selv at tage initiativ og for at styre sig selv under ansvar for omgivelserne 2. Konkrete, energigivende mål 3. Håndterbare, ubureaukratiske regler 4. Fleksible muligheder for at afstemme udfordringer og kompetencer 5. Umiddelbar, tydelig og ikke-ydmygende, information om, hvor godt man klarer sig 6. At distraherende faktorer kan fjernes, så det er muligt at koncentrere sig (Csikszentmihalyi, & Knoop, 2008; Knoop, 2012) Hans Henrik Knoop, 2012

20 Hjernebaserede principper for naturlig læring aktivt, trygt, opmærksomt fordybet 1. Hjernen er en parallel-processor, som kan udføre forskellige aktiviteter samtidig, som f.eks. at smage og lugte samtidig, eller at køre bil og tænke på farmor samtidig. 2. Læring involverer hele vor fysiologi. Læring foregår i en krop. 3. Vor søgen efter mening er medfødt og instinktiv. 4. Vor søgen efter mening foregår gennem mønsterdannelse (begrebsdannelse i bred forstand, hvor vi skaber orden i kaos.) 5. Følelser er afgørende vigtige for mønsterdannelse og dermed for læring, forståelse osv. 6. Hjernen processerer helheder og elementer samtidig. 7. Læring indbefatter både fokuseret opmærksomhed og perifer perception der sker altid medlæring. 8. Læring indbefatter både bevidste og ubevidst processer. 9. Vi har to typer hukommelse: spatial (rumlig) og sekventiel (rækkefølgeagtig). 10. Vi forstår bedst når facts er indlejret i naturlig (virkelighedsnær) spatial hukommelse når detaljerne giver mening i det store hverdagsbillede. 11. Læring forstærkes gennem udfordringer og blokeres gennem trusler: flow. 12. Hver hjerne er unik. (efter Caine & Caine, 2014) Hans Henrik Knoop, 2014

21 Inspirerende mål er kendetegnet ved at være: Midler til gode processer (pædagogisk og psykologisk kvalitetskriterium) Meningsfuldt engagerende idealer (pædagogisk og kulturelt kvalitetskriterium) Lettende og berigende i hverdagen (pædagogisk og kulturelt kvalitetskriterium) Grundlag for vind-vind-samarbejde (styringsmæssigt og socialt kvalitetskriterium) Hans Henrik Knoop, 2013

22 Trivsel, læring og kreativitet Succes som øget, alsidig personlig og faglig kompetence Succes som øget, alsidig personlig og faglig kreativitet Læreprocesser og kreative processer Lyst til at lære mere Lyst til at skabe mere Potentiel energi i form af nysgerrighed og foretagsomhed Indre-motiveret kropslig sundhed Indre-motiverede positive emotioner Indre-motiveret engagement Forudsætninger: Kost Motion Søvn Hygiejne Forudsætninger: God social atmosfære God æstetik Funktionel indretning Forudsætninger: Frihedsgrader, energigivende mål, få gode regler, fleksibel sværhedsgrad, berigende evaluering og mulighed for fordybelse Indre-motiveret mening Forudsætninger: Brugbarhed Gode begrundelser Indre-motiverede sociale relationer Forudsætninger: Betryggende medspil Oplevelsesrigt modspil Grundlæggende behov for selvreguleret, styrkebaseret vækst (Hans Henrik Knoop, 2014)

23 Læs mere her: