Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

Transkript

1 Sundhedsprofil 2013

2 Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

3 Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark

4 Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for mænd (ca. 78 år) men. som vi skal se nu, har mænd færre sygdomme, funktionsindskrænkninger og helbredsproblemer end kvinder!!!

5 Helbred kvinder versus mænd

6 Helbred kvinder versus mænd

7 Andel, der har dårligt mentalt helbred, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

8 Andel, der føler sig meget ofte eller ofte nervøs eller stresset.

9 Andel, med meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage.

10 Specifikke sygdomme

11 Specifikke sygdomme

12 Specifikke sygdomme Sammenhængen mellem køn og sygdomshyppighed afhænger af den specifikke sygdomstilstand.

13 Hvorfor dette mønster? Har kvinder reelt flere problemer med helbredet eller rapporterer de bare flere problemer?..og hvorfor rammes mænd af de svære sygdomme

14 Hvorfor dette mønster? Flere forklaringsmuligheder Rapportering af symptomer Sociale og samfundsmæssige roller og vilkår Biologiske mekanismer Sundhedsadfærd

15 Kønsforskelle i rapportering af symptomer og sygdom

16 Overrapporterer(overdriver) kvinder om sygdom sammenlignet med mænd?

17 Kønsforskelle i sociale og samfundsmæssige roller

18 Arbejdsdeling i hjemmet Kilde: Socialforskningsinstituttet Hvad kvinder og mænd bruger tiden til, 2003

19 Sjældent indflydelse på arbejdsopgaver, Erhvervsaktive i alderen år.

20 Sygefravær indenfor de seneste 14 dage opgjort efter psykisk arbejdsmiljø.

21 Kønsforskelle i Sundhedsadfærd

22 Sundhedsadfærd - kønsforskelle

23 Andel med længerevarende (3-4 uger) hoste eller hæshed inden for den seneste måned, der ikke har søgt læge. Procent

24 Biologiske forklaringsmekanismer Immunapparatet autoimmune systemiske sygdomme Testosteron virker immunreducerende hos kvinder sker det oftere at immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv og organer. Fører blandt andet til øget hyppighed af visse gigtformer. Hormonelle forskelle Østrogen sænker LDL-kolestorol og øger HDL-kolesterol. Kan sænke risikoen for hjertekar-sygdomme. Genetiske forskelle XY-kromosompar versus XX-kromosompar

25 Forklaringen på paradokset er uden tvivl multifaktoriel dvs. et mix af:

26 I et land som Danmark, hvor der er stor lighed, er det paradoksalt, at uligheden i sundhed er så udtalt. Det skal vi have rettet op på. Sundhedsminister Nick Hækkerup

27 Sundhedsprofil fra 2010 til 2013

28 Udvikling fra 2010 til 2013 Selvvurderet helbredsfaktorer Føler sig ofte eller meget ofte nervøs eller stresset. Procent Mænd Kvinder

29 Meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage Mænd Kvinder

30 Dårligt mentalt helbred, Procent Mænd Kvinder

31 Tempoet i samfundet er steget, tempoet på arbejdspladsen er steget og vores forventninger til os selv er eksploderet. Og det er ikke alle, der kan følge med. Unge kvinders forventninger til sig selv er eksploderet. Jagten på det perfekte liv driver alt og hvis det så ikke lykkes, giver det mentalt bagslag. Peter Qvortrup Geisling Læge og journalist

32 Vi har længe set en tendens til, at unge kvinder føler sig stressede og mere sårbare, men vi ved ikke helt præcist, hvad der ligger bag kvinder vil gerne være perfekte og ikke lave fejl, og hvis man ikke accepterer fejl, føler man sin værdi truet. Og kvinder føler i langt større grad end mænd deres værdi truet, hvis de løber ind i modgang Irene Oestrich, leder af Center for Kognitiv Terapi på psykiatrisk center i Roskilde.

33 Hele tiden eller det meste af tiden problemer med at acceptere sin krops udseende i de seneste 4 uger

34 Oplevelse af at være utilfreds med sig selv i de seneste 4 uger

35 Drøft: Det går den forkerte vej med den mentale sundhed særligt for unge kvinder Hvilke muligheder har kommunerne for at gøre noget ved det?

36 Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Overvægt Sundhedsadfærd

37 Sundhedsadfærd 2013

38 Andel der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag

39 Stillesiddende fritidsaktivitet

40 Sundhedsadfærd i forhold til uddannelsesniveau Alder 25 år eller derover. Køns- og aldersjusteret OR

41 Højrisikogrænsen for alkoholindtag og uddannelsesniveau

42 Andel, der overskrider højrisikogrænsen i kommunerne. Procent 6,3 % 4,6 % 14,5 % 13,5 %

43 Ønske om adfærdsændring

44 Andelen der ønsker at ændre sundhedsadfærd blandt udvalgte undergrupper

45 Andel der ønsker rygeophør blandt rygere

46 Andelen der ønsker at ændre sundhedsadfærd blandt udvalgte undergrupper

47 Andel, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere, der overskrider højrisikogrænsen % Mænd (32,8 %) Kvinder (26,5 %)

48 Er dit alkoholforbrug skadeligt for dit helbred? Blandt borgere der overskrider højrisikogrænsen

49 Sygdomme forbundet med alkoholindtag

50 Sundhedsstyrelsens 7 anbefalinger om alkohol ) Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet 2) Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 3) Lav risiko for sygdom op til 7 genstande/ugen for kvinder og 14 for mænd 4) Høj risiko for sygdom 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd 5) Stop før 5 genstande ved samme lejlighed 6) Gravide skal undgå alkohol 7) Ældre skal være særlig forsigtige med alkohol

51 Aktiv transport og afstand til arbejde Vigtigste transportmiddel opdelt på afstand til arbejde/uddannelse Ca borgere

52 Ændringer i sundhedsadfærd 2010 til 2013

53 Udviklingen i udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd.

54 Ændring i andel, der overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse 20,9 % (2010) - 19,1 % (2013)

55 Ændring i andelen af dagligrygere, procent 22,1 % (2010) - 19,0 % (2013)

56 Ændring i andelen af dagligrygere -4,9 % -5,0 %

57 Ændring i andel der overskrider højrisikogrænsen (gns -0,4 %) -3,7 % -3,3 %

58 Udviklingen i udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd.

59 Ændring i andel der spiser frugt dagligt -10,8 % -9,3 %

60 Dødsfald i Danmark relateret til forskellige risikofaktorer. Årligt antal dødsfald for mænd og kvinder

61 Har af økonomiske grunde måttet undvære at købe frisk frugt eller grønt inden for de seneste seks måneder.

62 Et samlet billede på sundhedsadfærd Dagligrygning, alkohol, svær overvægt, usund kost og stillesiddende fritid. Rangsum - Justeret for køn og alder

63 Tolkning af data fra sundhedsprofilen

64 Et par eksempler Andel, der ryger dagligt Procent, ændring i procentpoint og 95 % sikkerhedsgrænser

65 Stikprøve versus total-population

66 Et par eksempler Andel, der ryger dagligt Procent, ændring i procentpoint og 95 % sikkerhedsgrænser

67 95 % sikkerhedsgrænser Angiver størrelsen af måleusikkerheden Sikkerhedsgrænserne (95 % CI), angiver et område inden for hvilket, man kan være 95 % sikker på, at den sande værdi for hele populationen ligger. Beregningen af sikkerhedsintervallet er baseret på statistiske metoder.

68 Et eksempel sikkerhedsgrænser

69 Gode råd til tolkning af forskelle over tid indenfor de respektive kommuner I. Kig først efter om der er en betydelig ændring på regionsniveau (eventuelt nationalt niveau) for den pågældende parameter. II. Kig dernæst efter, om der er et mønster på tværs af kommuner (eller lignende indikatorer). III. Kig endeligt på den pågældende kommune, hvor der skeles til sikkerhedsgrænserne og størrelsen af forskellen.

70 Et par eksempler Andel, der ryger dagligt Procent, ændring i procentpoint og 95 % sikkerhedsgrænser Er der her et reelt fald, eller kunne der være en uændret andel rygere i Assens?

71 Andel, der ryger dagligt Ændring i procentpoint og 95 % sikkerhedsgrænser

72 Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag, Procent Mænd Kvinder

73 Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag nationale tal, Procent Mænd Kvinder

74 Med tiden kan vi blive klogere

75 Andel med langvarigt sygefravær inden for det seneste år blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

76 Tak for opmærksomheden

77 Ændring i andelen med stillesiddende fritidsaktivitet

78 Andel der har været hos egen læge indenfor de seneste 12 måneder.

79 Usundt kostmønster

80 Multiple testing In general, if we perform m hypothesis tests, what is the probability of at least 1 false positive? P(Making an error) = α P(Not making an error) = 1 -α P(Not making an error in m tests) = (1 -α) m P(Making at least 1 error in m tests) = 1 - (1 -α) m

81 Været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder

82 Odds ratio

83 Sygefravær inden for de seneste 14 dage

84 Stikprøve versus total-population

85 Et eksempel sikkerhedsgrænser

86 Modsætningsforhold mellem hvor sikker konklusioner der kan træffes og mængden af spørgsmål der stilles.