3 Godkendelse af forslag og dertilhørende procesplaner til konsensusvalgte indsatsområder for fritidsrådet i 2015

Transkript

1 3 Godkendelse af forslag og dertilhørende procesplaner til konsensusvalgte indsatsområder for fritidsrådet i Bilag: Opsamling på Temadrøftelse 9 DokumentID:

2 Temadrøftelse af indsatsområder for Fritidsrådet i 2015 Opsamling på drøftelsen og prioriteringen af Fritidsrådets indsatsområder med afsæt i Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik og Silkeborg Kommunes Handlekatalog til brug for realisering af Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitikken. Fra gruppearbejdet fra mødet med Fritidsrådet d. 9/ oplistedes følgende temaer som fokusområder for den fremtidige indsats: - Fokus på breddeidrætten for børn og unge og særligt på, at der sikres 7 timers bevægelse om ugen for kommunens børn og unge. Her er skolereformen oplagt at indtænke. - Fokus på øget netværksdannelse internt i kommunen, således at kommunens afdelinger i højere grad arbejder sammen om de valgte indsatsområder. - Fokus på at skabe synlighed om kommunens stedbundne outdoor- og friluftslivspotentiale ved hjælp af nye redskaber og faciliteter, hvor det er nødvendigt/muligt. - Fokus på at øge samarbejdet og skabe partnerskaber mellem forskellige foreningstyper i kommunen (idræt, folkeoplysning, kultur). - Fokus på at sikre en større fælles udnyttelse af kommunens idræts- og fritidslokaler og faciliteter. - Fokus på, at særlige målgrupper (fx unge, ældre, handicappede, indvandrere, udsatte) skal indgå i netværksarbejde med udgangspunkt i idræts- og fritidsaktiviteter. - Fokus på, at fremtidige indsatser skal være specifikke, konkrete og målbare. - Fokus på frivillig foreningsledelse i form af både trænere og administrative ledere og på at rekruttere og uddanne dem. - Fokus på at udarbejde en vejledning/håndbog i forhold til at være frivillig træner/leder i foreningsregi. - Fokus på at udarbejde principper for nybyggeri og renovering/vedligehold af kommunens idræts- og fritidsfaciliteter. - Fokus på at udnytte folkeoplysningsområdets styrker ved at understøtte resten af idræts- og fritidsområdet med undervisning på tværs af fagområder. - Fokus på at bruge udviklingsmidlerne på tværgående idræts- og fritidssamarbejder. På baggrund af ovenstående besluttede Fritidsrådet at fokusere på nedenstående indsatser: 1. Etablering af et antal projekter med afsæt i den nye folkeskolereform, hvor fokus er på at skabe relevante samarbejdskonstellationer mellem skole og idræts- og fritidsforeninger. 2. Etablering af et antal relevante uddannelsesforløb, som medvirker til at gøre det attraktivt for foreningsaktive borgere at engagere sig i frivillig foreningsledelse i Silkeborg Kommunes idræts- og fritidsforeninger. 3. Etablering af et antal projekter, som medvirker til at gøre borgere og foreninger mere opmærksomme på kommunens udendørs og stedbundne idræts- og fritidsfaciliteter.

3 3 Godkendelse af forslag og dertilhørende procesplaner til konsensusvalgte indsatsområder for fritidsrådet i Bilag: Procesplaner for prioriterede indsatsområder DokumentID:

4 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde 1 Formål: Formålet med dette indsatsområde er, at idræts- og fritidsforeninger etablerer relevante samarbejdskonstellationer med lokale folkeskoler. Mål: Målet er at undersøge, på hvilke måder lokale idræts- og fritidsforeninger kan samarbejde med lokale folkeskoler og derefter understøtte konkrete samarbejdskonstellationer imellem skole og forening. Baggrund 1 : Med implementeringen af den nye folkeskolereform pr. 1/ er dørene i højere grad åbnet for, at lokale idræts- og fritidsforeninger kan gøre sig gældende på skolen og i skoletiden. Særligt tiltagene omkring den åbne skole og den understøttende undervisning giver mulighed for, at foreningslivet kan varetage opgaver i en skolevirkelighed. Med den åbne skole skal folkeskolerne i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale foreninger værende både idræts-, fritids- og kulturforeninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og til det omgivende samfund. Kommunen er en vigtig del af den åbne skole, da kommunen i folkeskolereformen forpligtes til at sikre et samarbejde mellem skolerne og de lokale foreninger. Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer, og den kan både have et direkte fagrelateret indhold, men også et bredere sigte, som eksempelvis opgaver der styrker elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Muligheder: Mulighederne for, at foreningerne i henhold til ovennævnte reformtiltag kan samarbejde med lokale folkeskoler, er mange. Nogle modeller, som er prøvet i flere kommuner og på forskellige folkeskoler, er: - Valgfag for udskolingselever med foreningsinddragelse. (fx DGIs Unge I Front). - Foreningsdage, hvor foreningerne præsenterer fag for et eller flere klassetrin. - Samarbejde med DGI, som faciliterer et samarbejde med lokale foreninger. - Samarbejde med DIF, som faciliterer et samarbejde med lokale foreninger. - Foreninger, som i større eller mindre grad overtager idrætsundervisningen for et eller flere klassetrin. Milepæle: Følgende afsnit beskriver processen for at nå det ovenstående beskrevne mål. 1. Som den første milepæl skal der etableres et samarbejde med kommunens skoleafdeling for at undersøge, om der foreligger en handleplan, hvor foreningslivet er tænkt ind i den åbne skole og i den understøttende undervisning. Hvis målet skal opnås, er det nødvendigt at vide, hvad der fra kommunens side er gjort for at åbne folkeskolerne op for det lokale foreningsliv, og i hvilket omfang det er lykkedes. 1

5 2. Sideløbende skal der lokaliseres de gode eksempler, hvor det er lykkes foreninger at komme ind på skolen. Både i forhold til lokale foreninger, men også på landsplan. Den viden om gode eksempler kan tjene til inspiration i både skoleafdelingen, i kultur- og fritidsafdelingen og for andre foreninger i kommunen. a. Som hjælp hertil har Silkeborg Kommune en aftale med DGI Midtjylland om at foretage et desk research, som har til formål at kortlægge eksisterende samarbejder mellem folkeskole og forening og samtidig foreslå, hvor og hvordan det er muligt at igangsætte nye samarbejdskonstellationer. 3. Med den viden og i samarbejde med skoleafdelingen er det relevant at udpege og gå i dialog med lokale folkeskoler, som vurderes til at være klar til et konkret samarbejde med det lokale foreningsliv. Her afdækkes den enkelte skoles behov, muligheder og begrænsninger ved et eventuelt samarbejde med det lokale foreningsliv. 4. Dernæst skal de lokale foreningsaktører inddrages for på samme måde at afdække foreningernes muligheder og begrænsninger for at samarbejde med den lokale folkeskole. 5. Med den samlede viden om skolernes behov og foreningers muligheder kan det forhåbentlig lykkes at aftale konkrete samarbejdskonstellationer lokalt i kommunen. Det er i den forbindelse muligt at inddrage DGI eller DIF som et mellemled for at sikre et samarbejde. Begge organisationer udbyder flere produkter, som har til formål at sikre et samarbejde mellem skole og forening.

6 Indsatsområde 2 Formål: Gennem relevante uddannelsesforløb er formålet med dette indsatsområde at gøre det attraktivt for foreningsaktive borgere at engagere sig i frivillig foreningsledelse i Silkeborg Kommunes idræts- og fritidsforeninger. Mål: Målet er indledningsvis at undersøge behovet for uddannelse i forhold til at være frivillig foreningsleder. På baggrund heraf er et delmål at igangsætte relevante uddannelsesforløb. Og i den forbindelse, som endnu et delmål, skal der tages stilling til en tilbageførelse af kursuspuljen som incitament i forhold til foreningernes motivation til at uddanne sig. Baggrund 2 : Flere danskere bruger tid på frivilligt arbejde i forhold til tidligere, og undersøgelser peger på, at mange ikke-frivillige gerne engagerer sig i frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt. Andre undersøgelser viser dog, at foreningslivet i Danmark peger på rekrutteringen af frivillige ledere, trænere og instruktører som foreningslivets største udfordring. De to forhold synes at være et paradoks. Der har aldrig været så mange frivillige; alligevel efterspørger foreningslivet flere. Dette tilsyneladende paradoks kan have flere forklaringer. En forklaring er, at selvom flere bruger tid på frivilligt arbejde, er der samtidig færre af de frivillige, som bruger meget tid på frivilligt arbejde. En anden forklaring er, at motiverne til at være frivillig i højere grad er flyttet tæt på individet. Vi er især frivillige for vores børns hold, vores eget hold eller vores helt egen skyld, og ikke i så høj grad for foreningens eller for samfundets skyld. Samlet gør dette, at det især er vanskeligt at rekruttere til de ledende poster og opgaver i mange foreninger. Muligheder: Med uddannelsesforløb, som matcher foreningslivets behov i forhold til frivillig foreningsledelse, bliver det forhåbentlig muligt at gøre det mere attraktivt at være frivillig leder i foreningsregi. Milepæle: Følgende afsnit beskriver processen for at nå det ovenstående beskrevne mål. 1. Første milepæl er at indlede en videndelingsproces med DGI Midtjylland, som gennem blandt andet undersøgelsesforløb og dialogprocesser har indgående kendskab til lokale idrætsforeningers behov for uddannelse indenfor frivillig ledelse, for derigennem at blive vidende om uddannelsesbehovet hos kommunens idrætsforeninger. 2. Dernæst er det oplagt at inddrage idræts- og fritidsforeningernes interesseorganisationer i form af Idrætsrådet i Silkeborg Kommune (ISK) og Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd i Silkeborg Kommune (BUS) og indlede en lignende videndelingsproces som ovenstående. 3. Det er herefter muligt, at der skal initieres konkrete workshops for nuværende og potentielle foreningsledere bredt i kommunen med fokus på uddannelsesbehov indenfor ledelse, hvis ovenstående videndeling ikke giver et klart billede af det aktuelle behov på området. 2 %20Fritids-%20og%20Folkeoplysningspolitik.pdf

7 4. Når behovene er afdækket gennem videndeling og eventuelle workshops, er opgaven at gå i dialog med uddannelsesudbydere og undersøge, om der findes uddannelsestilbud, som matcher de fremdyrkede behov. a. Relevante parter i den forbindelse er blandt andre: DGI, DIF, de uniformerede korps, Aftenskolernes Samvirke, Frivilligcenter Silkeborg og VIA. 5. Matchende uddannelsestilbud skal herefter videreformidles til foreningerne, og i den forbindelse er det relevant at tage en drøftelse af en tilbageførelse af kursuspuljen. Ræsonnementet er, at et eventuelt tilskud til et kursus medvirker til, at foreningerne finder det mere attraktivt at sende medlemmer på kursus for at uddanne sig. 6. Et antal nuværende og potentielle foreningsledere opkvalificeres indenfor ledelse gennem relevante uddannelsestilbud.

8 Følgende indsatsområde er delt i to procesplaner; 3a og 3b. Indsatsområde 3a Formål: Formålet med dette indsatsområde er at gøre borgere og foreninger mere opmærksomme på kommunens udendørs og stedbundne idræts- og fritidsfaciliteter. Mål: Målet er at undersøge mulighederne for at lave et outdoor- og friluftslivsprojekt drevet af lokale foreninger, som kan indgå i Aarhus Muligheder: Aarhus 2017 har offentligt barslet med et open call for projekter med fokus på idræt. I den forbindelse kan silkeborgensiske foreninger søge tilskud til projekter. Det er dog endnu uvist, hvornår et sådan call åbnes, og hvor mange midler det tildeles. Milepæle: Følgende afsnit beskriver processen for at nå det ovenstående beskrevne mål 1. Den første milepæl er at gå i dialog med Aarhus 2017 og undersøge, hvornår et eventuelt call for idrætsprojekter åbnes. 2. Med viden om tidsfristen for at søge projektmidler inviteres interesserede foreninger til en ideworkshop om et 2017-projekt med fokus på outdooridræt og friluftsliv. 3. Blandt de interesserede foreninger nedsættes en arbejdsgruppe, som videreudvikler projektet. Heri indgår idræts- og fritidskonsulenten. 4. Kultur- og Fritidsafdelingen bistår med hjælp, vejledning og indsendelse af projektet, hvis og når tidsfristen offentliggøres. Indsatsområde 3b Formål: Formålet med dette indsatsområde er at gøre borgere og foreninger mere opmærksomme på kommunens udendørs og stedbundne idræts- og fritidsfaciliteter. Mål: Målet er at undersøge, hvordan kommunens udendørs og stedbundne idræts- og fritidsfaciliteter gøres mere attraktive for selvorganiserede motionister. Muligheder: Silkeborg er en kommune med nem tilgang til både vand og skov, hvorfor kommunen rummer mange muligheder for, at motionister kan dyrke et varieret udbud af outdoor- og friluftlivsaktiviteter. Milepæle: Følgende afsnit beskriver processen for at nå det ovenstående beskrevne mål. 1. Silkeborg Kommune har en aftale med DGI Midtjylland om et desk research, som har til formål at indsamle erfaring og viden om selvorganiserede motionisters behov og ønsker i forhold til idræts- og fritidsfaciliteter. Desk researchet skal i den forbindelse bruges til at identificere, hvor og hvordan man i andre kommuner har evnet at gøre udendørs og stedbundne faciliteter attraktive for den selvorganiserede idræt? 3 Aarhus er valgt som Europæisk kulturhovedstad i Læs mere her:

9 2. Med viden herfra nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af den selvorganiserede idræts repræsentant i Fritidsrådet, som arbejder med at udvikle og udpege, hvor og hvordan man i Silkeborg Kommune kan gøre bruge erfaringerne fra desk researchet i praksis.