mod minusrenter SPECIALRAPPORT BUSINESS Af Eva Marie Aagaard Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM

Transkript

1 68 / SPECIALRAPPORT Kampen mod minusrenter BUSINESS SPECIALRAPPORT Af Eva Marie Aagaard emaa@berlingske.dk Denne uges specialrapport handler om investering. LÆS PÅ DE NÆSTE SIDER OM Kampen mod minusrenter SIDE 70 Hvis du har 1 million SIDE 76 Hvis du har 20 millioner SIDE 78 Hvis du har 50 millioner SIDE 80

2 4. SEKTION / FREDAG / BERLINGSKE BUSINESS MAGASIN SPECIALRAPPORT / 69 Centralbanker i både Europa og USA kæmper en kamp mod deflationen ved at sænke renten. Det giver problemer for de private investorer, som søger mod alternative steder at placere deres formuer. Læs gode råd fra eksperter og private pensionsopsparere. Investerings guide

3 70 / SPECIALRAPPORT BUSINESS INVESTERING Af Eva Aagaard emaa@berlingske.dk I begyndelsen af 2014 stod Henrik Oxe i sit køkken og ringede til sin investeringsrådgiver Rune Wagenitz Sørensen, som i et par år har forvaltet hans formue. Henrik Oxe havde lige set et nyhedsprogram om rentenedsættelser og var bekymret for, om de lave renter åd hans pensionsopsparing op.»jeg ringede og sagde: De der renter, de går da lige durk i gulvet. Hvad har vi tænkt os at gøre ved det?«fortæller Henrik Oxe. Siden dengang er renterne fortsat med at falde. Tiden er præget af lave renter i USA, i Japan, i Europa og i Danmark, hvor Nationalbanken sænkede den toneangivende rente flere gange i årets første måneder. Iværksætteren Henrik Oxe er en af de private investorer, som er blevet nødt til at tænke sin økonomi om på grund af de lave renter. Han er stifter af virksomheden Oxe og Co og betegner sig selv som en»helt almindelig dansker med en pensionsopsparing. Han laver ikke valutaspekulation eller noget i den dur.«for et par år siden droppede han samarbejdet med bankrådgiverne i vrede over gebyrerne og fik i stedet sin pensionsopsparing på cirka 2-5 millioner kroner forvaltet af et uvildigt rådgivningsfirma. Da Hen- FOTO: ABCD

4 72 / SPECIALRAPPORT rik Oxe blev bekymret over renteniveauet, rådede irmaet ham til at lytte en del af pensionsopsparingen væk fra obligationerne og over på en højrentekonto.»jeg har altid været sådan en low risk guy. Ikke noget med at ligge i et svimlende eventyr som det med OW Bunker. Jeg besluttede mig for at skrue lidt op for aktiebeholdningen, og så lavede jeg en højrentekonto i banken, dengang man stadig kunne få en rente på ire procent. Det kan jeg jo kun grine af i dag,«siger han. Alternativer vinder frem Henrik Oxe er ikke den eneste private investor, som har skitet strategi på grund af det lave renteniveau. Investeringsrådgivere fortæller, at interessen for alternative investeringer i hedgeforeninger, skov, ejendomme, infrastruktur, råvarer og metaller stiger, når renten er lav, og de traditionelle investeringer som stats- og realkreditobligationer giver et ringe akast. Baggrunden for den lave rente er dels den lave økonomiske vækst eter inanskrisen, dels centralbankernes forsøg på at rette op på problemerne. Både i USA, Japan og Europa har centralbankerne forsøgt at sætte gang i væksten ved hjælp af rentenedsættelser og andre lempelser. I marts 2015 indledte den Europæiske Centralbank opkøb af obligationer til 60 milliarder euro om måneden.»der foregår i dag en nærmest episk kamp hos centralbankerne for at undgå, at økonomien kommer ind i en delationsproces. De er villige til at gå meget langt og lempe pengepolitikken meget voldsomt. Det betyder, at hvis man ligger med lange obligationer, så må man forvente, at på et eller andet tidspunkt, så vinder centralbankerne den her kamp. Så kommer der inlation, og så vil renterne begynde at stige,«siger Peter Schmiegelow, som har irmaet Schmiegelow Investeringsrådgivning, hvor han hjælper private investorer. ner så langt ned, så begiver investorerne sig over i nogle andre aktiver. Hvis man er privat investor, kan man for eksempel begynde at købe lere aktier eller ejendomme, og det kan føre til bobletilstande på aktie- og boligmarkedet,» siger Jesper Rangvid, som forsker i makroøkonomi og internationale inansmarkeder på Copenhagen Business School. Selv om priserne på aktier og ejendomme er steget, tyder tal fra Investeringsfondsbranchen på, at danskerne ikke har vendt obligationerne ryggen. Faktisk købte de private investorer en smule lere obligationer end aktier i 2014, viser foreningens statistik, som dækker alle privatinvestorer, der køber værdipapirer gennem banker og investeringsforeninger. De danske investorer købte 5 procent lere aktiebaserede værdipapirer i 2014, mens de købte 7,4 procent lere obligationsbaserede værdipapirer. Vi stoler på obligationerne Tallene viser ifølge Torben Groth Hansen, kommunikationschef i Investeringsfondsbranchen, at obligationerne stadig betragtes som en sikker investering.»det er godt, at investorerne køber bredt ind og får en god risikospredning med både aktier og obligationer. Den typiske investor ser meget på risikoen, og de leste betragter tilsyneladende stadig obligationer som en investering, der stabiliserer den samlede portefølje. Man kan godt vende det helt om Det frygtede nulpunkt Effektiv rente i procent for 10 årige statsobligationer. 2,50 2,00 og spørge sig selv, hvorfor folk ikke har købt stort ind i aktier og skrottet obligationerne helt, men jeg synes faktisk, det er meget fornutigt. Historien har vist, at det er godt at tænke langsigtet og både have aktier og obligationer,«siger Torben Groth Hansen. Ifølge Domenick Beskos fra Momentum Markets undervurderer mange dog risikoen ved obligationer. Ud over at akastet på obligationer er lavt for tiden, er der også en stor risiko for kurstab, når renterne en dag begynder at stige.»der, hvor man har den største risiko i dag, er i obligationsmarkedet. Folk er begyndt at opfatte de lave renter som noget normalt og nærmest gudgivent. Men renterne kommer til at stige. Når det sker, vil de stige ganske hastigt, og det vil føre til kurstab på obligationerne,«siger Domenick Beskos. Han råder investorer til at købe lere af de såkaldt cykliske aktier i brancher, som er meget ahængige af konjunkturerne og derfor kan forventes at få det bedre, når opsvinget kommer. Han mener til gengæld, at man skal passe på med at søge over mod de mere alternative investeringer i eksempelvis råvarer og ejendomme.»råvarer har vist sig at være en rigtig skidt investering. Der har været store alternative investeringer i råvarer de seneste ti år, og det har vist sig at være en dårlig ide, fordi der har været store prisfald. Fast ejendom er som regel heller ikke en god ide Bobler på vej? Ingen ved, hvornår centralbankerne vinder kampen mod delationen, og det har da også været debatteret, om de midler, der tages i brug, er for voldsomme og kan føre til bobler på aktiemarkedet.»centralbankerne begiver sig ud i et helt nyt og ukendt farvand. Det har fået nogle til at spørge sig selv, om vi har fået nok ud af det. Det synes jeg personligt, at vi har, og især i USA må man sige, at det har virket. Men den generelle bekymring er, at når centralbankerne presser renterne på obligatio- 1,50 1,00 2,50 0-0,

5 74 / SPECIALRAPPORT i tider, hvor renten er stigende. Når den månedlige ydelse engang begynder at stige, vil priserne på ejendomme falde,«siger Domenick Beskos. Anderledes obligationer Et andet alternativ til danske stats- og realkreditobligationer er obligationer fra virksomheder og dele af verden, hvor renterne er relativt høje. Anders Bosteen, partner i investeringsrådgiverirmaet Finansoptimering, fortæller, at interessen for den slags investeringer er stigende.»mange er begyndt at kigge på obligationer i lidt bredere forstand, for eksempel virksomhedsobligationer og obligationer fra højrentelande som Brasilien, Argentina, Rusland og Kina. Vi er måske lidt tilbageholdende med højrentelandene, fordi der er så meget uro i verden,«siger Anders Bosteen. Han mener dog ikke, at man skal indrette sin økonomi eter, at renterne begynder at stige i den nærmeste fremtid. Der er nemlig ingen, som ved, præcis hvornår det sker. Til gengæld giver det en sikker gevinst at være opmærksom på omkostningerne specielt i en lavrente-tid.»minimér dine omkostninger. Det er en sikker gevinst. Hvis du har to investeringsforeninger, og der er en forskel på en procent i omkostninger, så kan den billige investeringsforening tillade sig at klare sig en procent dårligere fra begyndelsen. Performance er derimod ikke en sikker gevinst, da det langt fra er sikkert, at den investeringsforening, der historisk har klaret sig bedst, også gør det fremadrettet,«siger Anders Bosteen. Køb og behold Ligesom investeringsrådgiverne er den private investor Torben Budde skeptisk overfor ensidig investering i obligationer. Han har netop lagt en del af sin pensionsopsparing om og har lyttet den fra et pensionsselskab til Nordnet, hvor han selv kan stå for investeringerne. Her har han cirka 2,5 millioner kroner placeret i forskellige passive investeringsforeninger samt i udenlandske Exchange Traded Funds (ETFer), som er billigere end danske investeringsforeninger. Derudover består Torben Buddes opsparing af 3 millioner kroner i bankplacerede pensionsordninger samt frie midler på et tocifret millionbeløb placeret i danske aktier.»jeg har en aktieandel på procent. I den nuværende situation tror jeg ikke meget på obligationer. Renten kan ikke gå me- F Jeg har en aktieandel på procent. I den nuværende situation tror jeg ikke meget på obligationer. Torben Budde, privat investor. FOTO: JENS NØRGAARD LARSEN get mere ned, så hvis man har obligationer, kan man for nærværende ikke forvente at opnå kursgevinster, men nærmest kun et kurstab,«siger Torben Budde. Torben Budde er gået eter de billige passive udenlandske investeringsforeninger, som investerer bredt i virksomheder rundt om i hele verden. Derudover har han en del aktier i danske virksomheder, som han kender og tror på. Som privat investor med en vis formue og en lang tidshorisont for sine investeringer er han ikke bekymret over det lave renteniveau.»mit princip er at købe og beholde i stedet for kontinuerligt at købe og sælge,«siger Torben Budde.»Derudover skal man tænke langsigtet og holde omkostningerne nede. Det kan altid betale sig.«