Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik

Transkript

1 Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik April 2016 Denne statusopfølgning giver en status på de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik Notatet følger op på udviklingen fra Sundhedspolitikkens vedtagelse til primo De overordnede temaer for sundhedspolitikken og de tilhørende mål kan ses i nedenstående tabel. Målsætninger i Sundhedspolitik Sundhed for alle Mål 1 Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Mål 2 Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår Mål 3 Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil Mål 4 Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Fællesskaber Mål 5 Flere borgere skal have en god mental sundhed Mål 6 Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Familier Mål 7 Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer Mål 8 Unges risikoadfærd skal mindskes Byrum Mål 9 Byens rum skal være let tilgængelig for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber Mål 10 Flere borgere går eller cykler i hverdagen Mål 11 Der er renere luft, rent vand og mindre støj i byens rum Kilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune I tabellen ses de 11 overordnede mål i sundhedspolitikken. Hvert overordnet mål er underbygget med 1-8 konkrete mål. Nogle af målene tager udgangspunkt i opgørelser, der opgøres årligt eller oftere. Disse målsætninger følges der op på direkte. Flere af målene er dog baseret på opgørelser, der opgøres sjældnere end hvert år. Dette gælder blandt andet opgørelser fra Sundhedsprofilen, der kun udarbejdes hvert fjerde år. Disse målsætninger kan der derfor ikke direkte følges op på.

2 Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Målet kan ikke monitoreres årligt, da monitoreringen er baseret på Region Hovedstadens Sundhedsprofil, som næste gang udkommer i 2018, baseret på data fra Det har ikke været muligt at finde alternative kilder til data, som kan erstatte data fra Sundhedsprofilen. Mål 2: Borgerne på Frederiksberg skal leve længere med flere gode leveår Målet er, at middellevetiden stiger med mindst 0,26 år pr. år i Frederiksberg Kommune. Fra 2014 til 2015 er middellevetiden på Frederiksberg steget med 0,4 år fra 79,6 år til 80,0 år. Udviklingen i middellevetid er vist i Tabel 2.1. Tabel 2.1 Middellevetid for 0-årige Frederiksberg 78,7 79,0 79,2 79,6 80,0 Hele landet 78,8 79,1 79,4 79,8 80,1 Kilde: Danmarks Statistik, HISBK Tabel 2.1 viser desuden, at middellevetiden er 0,1 år lavere i Frederiksberg Kommune end landsgennemsnittet. Forskellen i middellevetid mellem Frederiksberg Kommune og landsgennemsnittet er altså reduceret med 0,1 år fra 2014 til Mål 3: Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, både fysisk og mentalt Målet kan ikke monitoreres årligt, da monitoreringen er baseret på Region Hovedstadens Sundhedsprofil, som næste gang udkommer i 2018, baseret på data fra Det har ikke været muligt at finde alternative kilder til data, som kan erstatte data fra Sundhedsprofilen. Mål 4: Flere unge skal have en ungdomsuddannelse Der er to mål omhandlende, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Det første mål er, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang, som afslutter 9.klasse, skal få mindst en ungdomsuddannelse. Andelen af unge, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år opgøres i den halvårlige opfølgning på ungeindsatsen (Arbejdsmarkedsområdet, November 2015), og er vist i Figur 4.1. Figur 4.1 Kilde: Halvårlig opfølgning på ungeindsatsen, november 2015, Tabel 9. 2

3 Figur 4.1 viser, at andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år er uændret på 93,3 pct. fra årgang 2012 til årgang 2013 i Frederiksberg Kommune. På landsplan er der sket et fald fra 93,2 pct. til 92,9 pct. fra årgang 2012 til årgang Det andet mål er, at andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse skal øges med mindst 0,2 pct. årligt. Andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse opgøres Folkeskolens Kvalitetsrapport (Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen, januar 2016), og er vist i Figur 4.2. Figur 4.2 Kilde: Folkeskolens Kvalitetsrapport, 2016, Figur 6. Figur 4.2 viser, at andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de har afsluttet 9. klasse er faldet fra 88,3 pct. i 2012 til 84,6 pct. i 2013 for Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune er dermed gået fra at ligge lige over landsgennemsnittet, til at ligge under landsgennemsnittet. Mål 5: Flere borgere skal have en god mental sundhed Målet kan ikke monitoreres årligt, da monitoreringen er baseret på Region Hovedstadens Sundhedsprofil, som næste gang udkommer i 2018, baseret på data fra Det har ikke været muligt at finde alternative kilder til data, som kan erstatte data fra Sundhedsprofilen. Mål 6: Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Målene i Sundhedspolitikken er, at andelen af borgere, der ofte er uønsket alene og andelen af borgere, der ikke har nogen at tale med, når de har problemer eller brug for støtte, skal reduceres. Måltallene baserer sig på opgørelser fra Sundhedsprofilen, og der kan derfor ikke direkte følges op på målsætningen. Som erstatning for data fra Sundhedsprofilen anvendes her udviklingen i medlemstallet for foreninger, der modtager 79-tilskud, som delvist udtryk for, om borgerne på Frederiksberg har mulighed for at være en del af et robust fællesskab. Med denne indikator ses en positiv udvikling. Det er dog vigtigt at pointere, at tilbuddene kun rammer en delmængde af de borgere, der ofte er uønsket alene eller ikke har nogen at tale med. 79-tilskud gives, i Frederiksberg Kommune, til foreninger, der skaber rammer for klub-, aktivitets- og netværksskabende tilbud til ældre borgere i kommunen. Social- og Sundhedsudvalget besluttede på mødet den 24. august 2015 (sag nr. 92), at der skulle være et særligt fokus på socialt udsatte ældre, IT- 3

4 svage ældre og ældre af anden etnisk baggrund i fordelingen af midler for ud af 17 af de foreninger, der har søgt om tilskud i 2016, tilbyder aktiviteter indenfor Socialt samvær, madlavning, kulturelle aktiviteter eller Imødegåelse af social isolation (SOU, 23. november 2015, sag nr. 114). Foreningerne har tilsammen 3085 Frederiksbergmedlemmer 1. Dette er en stigning på 833 medlemmer fra 2014, hvor der ligeledes var 17 foreninger, der fik tilskud. Mål 7: Børn på Frederiksberg skal vokse op i trygge og sunde rammer Målet i Sundhedspolitikken er, at andelen af folkeskoleelever, der trives, skal øges med mindst 10 pct. i forhold til trivselsmålingen fra den nationale trivselsmåling for skoleåret 2014/2015. Trivselsmålingen foretages af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskoler og specialskoler. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål omhandlende faglig og social trivsel, ro og orden samt støtte og inspiration. Trivslen beregnes som et gennemsnit af de 40 spørgsmål 2. Resultatet af trivselsmålingen er vist i Tabel 7.1: Tabel 7.1 Trivselsmåling for udskolingen (4.-9. klasse), Skoleåret 2014/2015 Frederiksberg Landsgennemsnit Kommune God trivsel (gennemsnit 3,1-5) 93,4 pct.* 92,3 pct. Dårlig trivsel (gennemsnit 1-3) 6,5 pct.* 7,7 pct. Note: * Tallene summer ikke til 100 grundet afrunding. Kilde: Den nationale trivselsmåling, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Som det kan ses i Tabel 7.1, svarer 93,4 pct. af eleverne i klasse på Frederiksberg, at de har en god trivsel. Dette er 1,1 procentpoint højere end landsgennemsnittet. Data er indsamlet nationalt for første gang i skoleåret 2014/2015, og det er derfor ikke muligt at sammenligne resultatet af trivselsmålingen med tidligere år. Mål 8: Unges risikoadfærd skal mindskes Målene i Sundhedspolitikken er, at andelen af eleverne i folkeskolens 9. klasse, der har prøvet at være fuld, skal reduceres til højst 40 pct. samt at andelen af eleverne i folkeskolens 9. klasse, der har prøvet hash, skal reduceres til højst 10 pct. Disse tal opgøres af Børne- og Ungeområdet i Udskolingsundersøgelsen 2014/2015. Figur 8.1 viser andelen af en 9. klasses årgang, der har prøve at være fuld. Den grønne (fuldt optrukne) linje viser andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet at være fulde. Den røde (stiplede) linje indikerer målet om at højst 40 pct. af eleverne i 9. klasse skal have prøvet at være fuld. 1 Heri er Ældre Sagens medlemmer ikke indregnet. Medlemstallene er baseret på de opgivne medlemstal i foreningernes ansøgninger om 79-tilskud for Den samme borger kan godt være medlem af flere foreninger, hvorfor antallet af unikke Frederiksbergborgere, der er medlem af en af foreningerne må forventes at være lavere. 2 Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. 4

5 Figur 8.1 Kilde: Udskolingsundersøgelsen 2013/2014 og 2014/2015. Figur 8.2 viser andelen af en 9. klasses årgang, der har været fuld er uændret fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015. Der er altså ingen forbedring i at nedbringe antallet af elever i folkeskolens 9. klasse, der har været fulde. Figur 8.2 viser andelen af en 9. klasses årgang, der har prøvet hash. Den grønne (fuldt optrukne) linje viser andelen af elever i 9. klasse, der har prøvet at ryge hash. Den røde (stiplede) linje indikerer målet om at højst 10 pct. af eleverne i 9. klasse skal have prøvet at ryge hash. Figur 8.2 Kilde: Udskolingsundersøgelsen 2013/2014 og 2014/

6 Figur 8.2 viser, at andelen af en 9. klasses årgang, der har prøvet hash er faldet fra 21 pct. i skoleåret 2013/2014 til 12 pct. i skoleåret 2014/2015. Det går altså den rigtige vej med at nedbringe andelen af eleverne i 9. klasse, der har prøvet hash Mål 9: Byens rum skal være let tilgængelig for alle Målet i Sundhedspolitikken er, at alle borgerne i Frederiksberg Kommune har adgang til et grønt område indenfor 500 meter fra deres bopæl inden I forbindelse med områdefornyelse i Nordre Fasanvej Kvarteret arbejdes der med etablering af en mindre bypark på eksisterende græsarealer i den nordlige ende af Fuglebakkevej. Når denne bypark er etableret, vil der overalt i kommunen være højst 500 m mellem enhver bolig og et grønt friareal. By- og Miljøudvalget besluttede i oktober 2015, at der anlægsbevilges kr. til projektet. Projektet forventes færdigt i sommeren Mål 10: Flere borgere går eller cykler i hverdagen Målet i Sundhedspolitikken er, at mindst 40 pct. af alle ture skal foretages på cykel. Andelen af ture, der foretages på cykel er steget fra 30 pct. i 2012 til 33 pct. i Der har altså været en positiv udvikling i andelen af ture, der foretages på cykel. Mål 11: Der er renere luft, rent vand og mindre støj i byens rum Luft Målet i Sundhedspolitikken er, at den sundhedsskadelige partikelforurening fra fine partikler på gadeniveau skal reduceres med ca. 30 pct. senest i Der er næsten to års forsinkelse på målinger af den sundhedsskadelige partikelforurening, hvorfor det ikke er muligt at give et øjebliksbillede af luftforureningen i Frederiksberg Kommune. Figur 11.1 Kilde: 6

7 Grafen viser årsmiddelværdien for forureningen med større partikler fra 2004 til EU's grænseværdi for partikler er 40 mikrogram pr. kubikmeter luft. Den daglige middelværdi for PM10 blev heller ikke overskredet mere end de tilladte 35 gange. Figur 11.2 Kilde: Der er kun målt på de fine partikler (mindre end 2,5) fra I 2012 og 2013 er udviklingen gået den rigtige vej. Indholdet af partikler mindre end 2,5 μm (PM2.5) overskred ikke de kommende grænseværdier, som skal overholdes fra Vand Målet i Sundhedspolitikken er, at drikkevandet på Frederiksberg fortsat skal opfylde Miljøstyrelsens krav. Status er, at der ikke er nogen udvikling i niveauet af naturlige og miljøfremmede stoffer, der truer grundvandet. Støj I Sundhedspolitikken er der seks mål for at nedbringe støjforureningen, som By- og Miljøområdet følger op på. Målene samt en status for hvert mål er beskrevet: Antallet af boliger, der udsættes for en støjbelastning over 68 db, skal nedbringes fra 10 % til 0% inden Der monitoreres ikke årligt på dette mål. Næste opgørelse finder sted i I 2043 skal ingen boliger være belastet af et støjniveau fra trafikken over den vejledende grænseværdi på 33 db. Der monitoreres ikke årligt på dette mål. Næste opgørelse finder sted i Senest i 2018 har alle trafikveje støjsvag asfalt. By- og Miljøområdet vurderer, at en stor del af trafikvejene har støjsvag asfalt på nuværende tidspunkt, og det forventes at målet nås. 7

8 Alle nye boliger (ca. 135 opføres årligt) og tilknyttede primære opholdsarealer skal være støjbeskyttede. Dette sker løbende. Frem til 2018 støjbeskyttes mindst 300 boliger via indgåelse af nye støjpartnerskaber. Fra 2013 til 2018 støjbeskyttes mindst 300 boliger via støjpartnerskaber. Udviklingen i antal støjbeskyttede boliger via støjpartnerskaber er vist i Figur Den grønne linje (fuldt optrukne) angiver det samlede antal boliger, der er blevet støjbeskyttet via støjpartnerskaber siden Den røde (stiplede) linje angiver målet på 300 boliger. Figur 11.3 Kilde: Handleplan for forår 2015-forår 2016 som led i implementeringen af Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik By- og Miljøområdet. Som det kan ses på Figur 11.1 er der fra blevet støjbeskyttet 96 boliger via støjpartnerskaber. Der skal dermed støjbeskyttes 204 boliger via støjpartnerskaber i perioden , for at målet opnås. Målet er fastsat under forudsætning af der afsættes 1. mio. kr. årligt. Pt. er der afsat 0,4 mio. kr. i budgettet. Alle særligt støjbelastede kommunale institutioner er støjbeskyttet senest i 2018 Målet er opnået. 8