Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Transkript

1

2 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren på Østergård den 3. februar 1649, da Marie Below på Hastrup pantsatte gården sammen med 2 andre. Fæsteren angives at hedde Niels Thomsen. Et par år efter, da Marie Below solgte Hastrup til oberst Jørgen Kaas kaldes fæsteren i skødet for Jens Thomsen, om det ene af navnene er forkert, eller der har været to fæstere, måske brødre, er ikke til at afgøre da begge navne også bruges senere, men ikke samtidigt. I Hastrups Jordebog fra 1661 står der igen Jens Thomsen. Gårdens hartkorn var 5 tdr. 2 skp. 2 fkr. Den årlige landgilde opgives til 1 td. rug, 1 fd. smør. 1 svin, 1 fødenød, 1 lam, 1 gås, 1 skp. havre og 2 høns. Gården tilhørte Karen Grubbe på Hastrup. I øvrigt hørte gården i Seirup til stadighed under Hastrup. Med hensyn til Østergård er der ikke større vanskelighed ved at følge den i de snart 350 år fra 1649 til dato. I matriklen 1662 er det igen Niels Thomsen, der står som fæster. Hartkornet var ændret til 5 tdr. 3 skp. 2 alb. Landgilden var den samme, blot er der tilføjet 1 rigsdaler gæsteri. Udsæden på gården var 1½ td. rug og ½ td. byg. Der avles 6 læs hø. I matriklen er der indføjet navne på 2 nye fæstere efter Niels Thomsen, det var Anders Andersen og Peder Andersen, åbenbart et brødrepar. Endnu kan man ikke få noget at vide om dem i kirkebogen, da denne først begynder i I et pantebrev fra Hans Kaas, på Hastrup, til forvalter Peder Hansen på Palsgård, dateret den 3. april 1672, kaldes fæsteren for Anders Tornvig. Han må være den samme som Anders Andersen, da navnet viser, at han til godset er hentet udfra. For øvrigt kaldes ejerlavet Øster Seirup, da Vester Seirup stadig var brugt om Dørken. Jørgen Grubbe Kaas på Hastrup må have haft part i gården, da den også nævnes i hans pantebreve. I 1683, da den nye matrikel blev forberedt, var Anders Andersen stadig fæster.

3 3 Hartkornet blev omvurderet til 3 tdr. 6 skp. 1 alb. 1 penning. Jorden kaldes skarp, og der avledes 6 mosefoder (dårligt hø). Der var græsning til 2 høveder. I den endelige matrikel, der blev færdig i 1688, blev hartkornet fastsat til 4 tdr., så det var den gård der havde den største hartkorn i Seirup. Anders Andersen står stadig som fæster i matriklen, men i skattelisten for 1687 er Christian Pedersen fæster, og han er nok den rigtige. Han opgav sin besætning til 1 fole under 3 år. På en af de andre gårde var der også en fæster der hed Christian Pedersen, men brugte tilnavnet Naldal. Da amtmand Knud Gedde havde købt Hastrup på auktion i 1697, udstedtes et pantebrev, dateret den 18 marts 1697, og der er Anders Tornvig og Christen Nielsen fæstere på Østergård. Det må være forældet, for i en jordebog dateret 15 marts 1697, er det stadig Chr. Pedersen. Christen Nielsen har altså været fæster sammen med Anders Tornvig. På en af de andre gårde var der også en Christen Nielsen, han blev kaldt for Lille Christen Nielsen, for at skelne dem fra hinanden. Omkring 1700 var der en fæster der hed Rasmus Sørensen, men han var der kun i få år. I 1705, eller måske et par år før, kom Peder Jensen, som også kaldtes for Peder Skærhoved. Og han var en kendt mand. Han har nok været født omkring 1650, da han allerede i 1687 var birkefoged på Hastrup. Den stilling beholdt han, efter han var blevet fæster på Østergård. Han optrådte også som stokkemand ved herredstinget i Givskud, og som vidne ved handler og andre forretninger. Hans medarbejder på Hastrup, birkeskriveren Christen Graversen var også bleven gårdfæster i Seirup, så hele retsvæsenet i Hastrup birk var samlet der. Peder Jensen var gift med Karen Madsdatter som var født i Hun var muligvis fra Seirup, siden præsten vidste så god besked med hendes alder. Da Peder Jensen døde i 1722, stod der ikke noget om hans alder og for resten heller ikke om hans navn. Det skal findes i andre kilder. Karen Madsdatter overtog fæstet og var som sådan til Hun havde en søn Mads Pedersen, kaldet Mads Østergård, han var født i Han overtog fæstet i Antagelig samme år bleven gift med Maren Lassdatter. Det kan tænkes at hun var datter af gårdfæster Lass Andersen i Hedegård, Ejstrup sogn. Men i det sogn findes der ingen kirkebøger hvor deres bryllup kan søges. De fik 7 børn. Men i 1751 døde Maren Lassdatter, og Mads Pedersen gifter sig med enke Anne Mortensdatter, født i Hesselbjerge i 1707.

4 4 Hun var datter af Morten Christensen, og hun havde været gift med Peder Madsen i Brande, som døde omkring Med sig til Seirup havde hun en lille søn Morten Pedersen, som derved blev stavnsbundet til Hastrup gods. Da han blev voksen uddannede han sig som snedker, og ønskede at videreuddanne sig i en købstad. Han søgte derfor fripas for Hastrup og fik det også bevilget af Anders Bagger. Ordlyden er bevaret fordi Mads Pedersen lod det tinglyse for en sikkerheds skyld. Han boede senere hos en svoger Troels Jørgensen i St. Sandfeld. Anne Mortensdatter havde en søster Mette som var gift med Jens Hansen Borup i Thyregodlund. Hendes datter Zidsel blev gift med Jens Christensen på Haurballegård i Lindet. Peder Jensens enke Karen Madsdatter, døde i Mads Pedersen havde en søn Peder Madsen, født i I 1761 gifter han sig med Lene Mathiasdatter fra Dørken. Hun var herfra datter af Mathias Frandsen. Samme år blev han fæster sammen med faderen. Anne Mortensdatter døde i 1770, og Mads Pedersen døde i Mads Pedersens datter Anne døde hos familien i Hedegård, i I kirkebogen er hun indført som datter af Peder Madsen, men det var hans søster. En anden datter Anne Marie var død året før, så deres alder i kirkebogen passer ikke. Lene eller Malene Mathiasdatter døde i 1773, og samme år skulle Peder Madsen have været gift Kirsten Pedersdatter Fuglsang, de blev trolovet, men Peder Madsen døde inden vielsen. Trolovelsen var retsgyldig og Kirsten Pedersdatter blev på gården, og det blev senere hendes søn Peder, som hun havde før ægteskabet der kom til at overtage Østergård. Kirsten Pedersdatter havde tjent i Hastrup mølle ved Johan Raun Bering, da hun blev trolovet. Hun var datter af Lille Peder Pedersen Hole i Kokborg, der senere var flyttet til Fuglsang. Allerede den 30 juni 1773 blev hun trolovet med Peder Sørensen fra Ålbæk, han var søn af Søren Pedersen og født i Samme år blev de gift og Peder Sørensen overtog fæstet. Kirsten var født i Gårdene i Seirup var blevet egaliseret omkring 1750, d. v. s. at de var gjort lige store i hartkorn som gjorde mange ting lettere for både herremænd og fæstebønder. Gårdene blev alle på 3 tdr. 4 skp. hartkorn. Det gør det lidt mere besværligt at se på hvilken gård de forskellige fæstere hørte til. Men jordebøger, skattelister, hoveriprotokoller og fattigprotokol gør det muligt. I 1762 boede der også en husmand i Seirup, der hed Peder Madsen. For ikke at forveksle ham med manden på Østergård, blev denne kaldt med gårdens navn.

5 5 Husmanden havde, såvidt det kan ses, en del agre af Søndergårds jord. De 4 gårde i Seirup gjorde halv hoveri og betalte 3 rd. 2 mark i landgilde. På Østergaard gjorde de agt og arbejdede som andre frie bønder, men der står ikke noget om hoveri. Til gengælde betalte de 6 rigsdaler i landgilde. Under Andres Baggers tid på Hastrup blev landgilden for alle 5 gårde i Seirup sat op til 7 rd. 2mark. Indfæstningen eller stedsmål, som det blev kaldt, var 32 rd. For en gård på 3 til 4 tdr. htk. I 1792 fik Seirup sin jord udskiftet. Alle gårde skulle have lige meget i hartkorn, men det betød ikke, at de blev lige store i areal. Jord i alle fald eller Åse blev vurderet i en skala fra 1 til 24. Hvis en gård fik for lidt ager eller eng, fik den et større areal i hede eller krat. Vurderingen blev foretaget af udenbys upartiske bønder. Opmålingen blev foretaget af Hans Christensen fra Fløjstrup. For selve udskiftningen stod stiftlandinspektør Haar fra Aarhus. Udskiftningen blev tilendebragt, men udskiftningsdokumenterne forsvandt, sandsynligvis på Hastrup, og det var meningen der skulle foretages en udskiftning. Alle bønderne i Seirup, også den ene selvejer, der var i byen på det tidspunkt, skrev imidlertid under på en erklæring, hvorved de frabad sig den nye udskiftning, da de var godt nok tilfredse med de losser som de havde fået tildelt. Erklæringen blev tinglyst i 1796 og taget til følge. Østergård fik sin lod fra byen mod øst og sydøst til Øster Nykirke skel. Ved matrikuleringen som blev afsluttet i 1844, fik den matr. nr. 6. Den første parcel der blev frasolgt, fik et selvstændigt matr. nr. 12 Seirup. Den 14. juni 1798, skøde fra Jens Schoutrup, Hastrup, til fæster Peder Sørensen på hans iboende fæstegård i Seirup med hartkorn 3 tdr. 4 skp., som den var udskiftet af fællesskabet. Købesum 370 rigsdaler. Der gik 27 år inden skødet blev tinglæst. Samme dag udstedte Peder Sørensen en obligation på 298 rd. til Justitsråd de Thygesen på Mattrup. Den 26. april 1800, skøde fra Peder Sørensen til Peder Pedersen, som han kaldte sin søn, på sin ejendomsgård i Seirup med hatkorn 3 tdr. 4 skp. Købesum 298 rd. Det blev påtalt, at det tidligere skøde endnu ikke var bleven tinglæst. Peder Pedersen var født i Vester i 1759 hvor han var søn af Kirsten Pedersdatter, men blev altså betragtet som søn af Peder Sørensen, som i 1788 havde giftet sig med Maren Christensdatter fra Vestergaard i

6 6 Thyregod by. Hun var datter af Christen Vorgod Iversen og født i De havde i nogle år været fæstere på den gård i Thyregod by og som senere gik under navnet "Thomas Grynderups gård" - efter en velstående mand der boede på den. Den 25. juni 1806, lånte Peder Pedersen 75 rd. af farver Christian Brandt i Horsens. Da var hans skøde endnu ikke bleven tinglæst. Han havde den 13. juni 1803 købt gårdens tiende af nævnte Thomas Grynderup, som havde købt hele Thyregod sogns tiende af Jens Schoutrup. Peder Pedersen måtte betale 200 rd. for sine tiende. Peder Sørensen døde som aftægtsmand i 1808, og Kirsten Pedersdatter døde i Peder Pedersen døde den 21. marts 1819, og Maren Christensdatter overtog gården ved skiftet. Den 3. maj 1823 fik hun rentekammerets bevilling til at udstykke gården. Den 6. juli 1825 solgte hun parcel nr. 2 af gården, til sin søn Peder Pedersen. Hartkornet var 1 td. Købesum var 50 rigsbankdaler sedler. Der var endda bygninger på parcellen. Det blev til det senere matr. nr. 12 Sejrup. Der mangledes attest fra skifterretten, så det kunne ses hun havde ret til at sælge stedet. Den 11. juli 1825, skøde fra Maren Christensdatter til søn Johan Pedersen på hovedparcellen med hartkorn 2 tdr. 4 skp. Købesum 175 rd. sedler. Aftægtskontrakt blev oprettet samtidigt. Begge skøder blev skrevet med hendes lavværge pastor Rabeks samtykke. Anders Nielsen Katborg i Thyregod skrev skøderne. Han var far til forfatteren C.A. Thyregod. Hendes bror Morten Christensen i Kokborghuse og naboen Mads Madsen var vidner. Johan Pedersen var gift med Ane Marie, datter af Thomas Laursen og Ane Nielsdatter på Anesminde. Johan var født i 1793, og Ane Marie i 1802, og de blev gift i Den 9. juli 1823 kvitterede Johan Pedersen for en arv på 205 rbd., som var tilfaldet hans kone efter hendes forældre på Anesminde og hendes bedstefar Niels Pedersen sammesteds. Aftægtskonen Maren Christensdatter døde den 24. september 1845, men først den 23. juli 1853 var der skifte efter hende. Da ville Johan Pedersen giftes igen. De umyndige børn Marius Christian og Laurs Ingo fik hver tillagt 300 rbd. i arv. Ane Maries bror Niels Peter Thomsen i Hornborg blev beskikket som værge for dem. Den 23. december 1853 skødede Johan Pedersen hovedparcellen af Østergård matr. nr. 6a til sin søn Peder Johansen. Hartkorn 2 tdr. 1 fkr. 2½ alb. Købesum 1200 rbd.

7 7 Peder Johansen lånte 600 rbd. i overformynderiet til købet. Obligationen var dateret den 5. Januar Johan Pedersen havde frataget parcellen matr. nr. 6b, hvorved han byggede. I 1853 blev han gift med Mette Marie Pedersdatter fra Lønå, som var datter Peder Andersen Riis på matr. nr. 3 i Lønå. Hun var født den 21. marts Peder Johansen var født den 2. marts Han gifter sig den 18. september 1852 med Ane Marie Jensen, datter af gmd. Jens Peter Thomsen i Lindet, født 13 februar Der var 8 børn i ægteskabet. Thomas Peder, som senere fik gården, var den 6. af søskendeflokken og født den 31. december Ane Marie Jensen døde den 1. november De 4 yngste børn var hjemme i 1880, ellers klarede Peder Johansen sig med den næstældste søn Cecilius og en tjenestepige. Den 30. august 1889, skødede han hovedparcellen af Østergård til Thomas Pedersen. Han gifter sig i 1892 med Anne Jensen, født den 28. juli 1866 i Grædstrup, i Ring sogn. Foruden deres egne børn havde de plejebarnet Jens jensen Veng, der var født i Silkeborg. Han blev uddannet som snedker og arbejdede bl.a. for Rørby i Vester. Deres eneste søn Peder Johannes Pedersen, født i 1904, døde som ung. Den 17. april 1929, skøde fra Thomas Peder Pedersen til sin svigersøn Hans Larsen Hansen, gift med Kathrine Marie Pedersen, født 20. januar Tilbage