Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen

Transkript

1 Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale afsæt for skolevæsenets drift. Helt centralt i værdigrundlaget er dannelsesmålet: at børnene og de unge udvikler sig til livsduelige mennesker, der kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring; en livsduelighed der omfatter personlige, faglige og sociale kompetencer. De centrale kendetegn identificerer væsentlige prioriteringer og valg, der er foretaget gennem årene. Udviklingsretningerne er at betragte som væsentlige elementer og pejlemærker i arbejdet med at udvikle skolerne pædagogisk og organisatorisk. Inden for rammen af skolelovgivningen og de overordnede kommunale politikker bl.a. Børne- og Ungepolitikken samt med bredt udblik til de tendenser om strømninger, der tegner sig nationalt og internationalt, er skolepolitikken retningsgivende for skolernes skoleplaner og udmøntningen heraf. Skolepolitikken henvender sig bredt til ansatte, forældre og andre interesserede. Skolerne i Aalborg Kommune har som medansvarlige for og aktører i det fælles skolevæsen et stort lokalt råderum, hvor ledelsen på den enkelte skole sammen med medarbejderne, skolebestyrelsen og forældrene skaber kulturen og sætter kursen for den pædagogiske udvikling. Skolevæsenets dynamik skabes i samspillet på og omkring den enkelte skole, i samspillet mellem skoler og mellem skoler og Skoleforvaltningen. Skolepolitikken er således retningsgivende og igangsættende for fælles og lokale indsatser i praksisfeltet. Skolepolitikken udbygges med en dynamisk platform. Denne beskriver og perspektiverer aktuelle og relevante fælles og lokale indsatser og motiverer til vidensdeling og implementering i et moderne skolevæsen. Formål Formålet med skolepolitikken er at beskrive værdigrundlaget med dannelsesmål, centrale kendetegn og udviklingsretninger i det fælles skolevæsen med lokalt råderum.

2 Værdigrundlaget for Aalborg Kommunale Skolevæsen Det er skolens opgave, i sin undervisning, skolefritidsordning (DUS) og øvrige virksomhed, at give børnene og de unge mulighed for at udvikle sig til livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Skolen skal styrke børnenes og de unges undren og spørgelyst og deres lyst til at lære. Den skal vise dem, at de kan udvikle holdninger og træffe valg, der hænger sammen med personligt tilegnede værdier. Skolens hele virksomhed skal sikre, at alle elever kan erhverve sig faglig ballast og bevidsthed om egne udviklingsmuligheder med henblik på fremtidig uddannelse, erhverv og et aktivt fritidsliv. Undervisning og opdragelse skal supplere hinanden, og det forudsætter skolens og forældrenes aktive medvirken og samarbejde, ligesom det kræver gensidig respekt mellem skole og hjem. Børn og unge har lige adgang til en skole, hvor de voksne i holdning og handling respekterer barnets og den unges ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være der, hvor det er, og at udvikle sig og lære dertil, hvor det kan. Altså at alle børn og unge bliver så fagligt og socialt dygtige, som de kan. Kendetegn ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Aalborg Kommunale Skolevæsen er et dynamisk og udviklingsorienteret skolevæsen med ca elever fordelt på folkeskoler og specialskoler. Skolevæsenet består derudover af: Pædagogik og Udvikling, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Administration og Økonomi, Ung Aalborg, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Aalborg Kulturskole, der medvirker til dynamikken i skolevæsenets opgaveløsning. Nedenfor er der beskrevet en række centrale kendetegn ved Aalborg Kommunale Skolevæsen; kendetegn som er væsentlige og ønskes fastholdt og udfoldet: Et fælles skolevæsen med decentralt råderum. Det er en styrke, at der er mange til at udvikle folkeskolen og inspirere og udfordre hinanden sammen kan man mere end hver for sig. Der er sammenhold og vilje til at løfte i flok. Samtidig er alt ikke fælles eller kendetegnende for alle. De lokale vilkår og skolekulturer er forskellige. Derfor er skolevæsenet også kendetegnet ved lokal mangfoldighed. Det, den enkelte skole eller medarbejder gerne vil og kan inden for fællesskabets rammer, skal være muligt og nyde opbakning og anerkendelse. Mangfoldighed er med til at skabe udvikling og inspiration, som rækker ud over den enkelte skole. Dialogbaseret kvalitetssikring. Skolepolitikken er den fælles reference, når der skal fastlægges en forståelse af, hvad kvalitet er. Kvalitetssikringen af skolernes arbejde sker på et dialogbaseret grundlag med udgangspunkt i de skoleplaner, skolerne udarbejder på baggrund af Skolepolitikken. I dialogen med skolerne drøfter den enkelte skole og Skoleforvaltningen hvert andet år sammenhængen mellem skoleplan, praksis og Skolepolitikken. Samtalerne er til gensidig inspiration i forhold til daglig praksis, udfordringer, prioriteringer og indsatser. Samtidig giver den

3 systematiske opsamling af informationer et godt grundlag for tilbagemeldinger til det politiske system og for drøftelser og beslutninger om fremtidige prioriteringer og indsatser. Lærer- og pædagogsamarbejde. Et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger har stor betydning for børnenes faglige og alsidige udvikling. I Aalborg prioriteres samarbejdet meget højt, bl.a. derfor er der afsat tid til, at pædagoger deltager i undervisningen i indskolingen, og at de i de obligatoriske lektioner (O-lektioner) gennemfører fagrelaterede aktiviteter i sundhed, bevægelse og trivsel. Derudover prioriteres fælles efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger højt. Helhed og sammenhæng. Det enkelte barn oplever helhed og sammenhæng i sin hverdag, hvor også musiske, kreative og innovative processer indgår. I Aalborg Kommune er der tæt samarbejde bl.a. internt i Skoleforvaltningen, mellem forvaltninger, i overgangen fra børnehave til skole, i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, imellem skole og foreningsliv og ikke mindst i det tværsektorielle samarbejde fx mellem skole og familiegruppe, sundhedsplejen. Inklusion og trivsel. Alle børn og unge møder en inkluderende skole, der giver mulighed for maksimal udfordring og udvikling i klassen og på skolen. Derfor har alle skoler udviklet lokale beredskaber, der støtter op om den enkelte elev og fællesskabet. Kompetencecentret er et væsentligt omdrejningspunkt i dette beredskab. Alle skoler har en trivselsperson og et trivselsforum til fremme af børns trivsel. Flere skoler har derudover en inklusionsvejleder, der understøtter arbejdet med inklusion. Sundhed og bevægelse. Fysisk sundhed og trivsel er forudsætninger for et godt skoleliv læringsmæssigt og for et godt liv i det hele taget. Derfor arbejdes der i Aalborg Kommune bl.a. på at styrke børnenes bevidsthed om sundhed og på at integrere fysisk aktivitet i skolens undervisning og samlede skolehverdag. Mange DUS-ordninger er certificeret som idrætsdus, og der er breddeidrætsskoler. Alle skoler udarbejder lokale sundhedspolitikker for kost, rygning, alkohol og motion. Læring og faglig udvikling. Alle børn og unge møder en skole, der har faglige forventninger til og involverer det enkelte barn, så alle udfordres til at lære og udvikle sig mest muligt. På skolerne i Aalborg er der megen fokus på læring og faglighed, som understøttes af stor viden hos medarbejderne om, hvad der virker. Anvendelse af it i undervisningen er udbredt bl.a. derfor har alle skoler en it-vejleder. Det tilstræbes ligeledes, at der er en læsevejleder på alle skoler. Flere skoler har tillige matematik-, engelsk- og naturfagsvejledere. Den tokulturelle model. Ethvert tosproget barn oplever, at dets udvikling og læring fremmes gennem en pædagogisk indsats, som bygger på barnets samlede sproglige og kulturelle forudsætninger og behov. Derfor arbejdes der i Aalborg Kommune med den tokulturelle model, der bl.a. sikrer, at tokulturelle børn integreres i sproghomogene grupper. Indsatsen tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i det enkelte barns samlede sproglige og kulturelle kompetencer og under hensyntagen til særlige behov f.eks. i tæt samarbejde mellem danske og tosprogede medarbejdere. Udviklingsretninger Afsnittet beskriver udviklingsområder, der ønskes fokus på. Disse skal skolerne og

4 Skoleforvaltningen forholde sig aktivt til og arbejde med. De betragtes som væsentlige elementer og pejlemærker i arbejdet med at udvikle skolerne i pædagogisk og organisatorisk henseende. Læring og undervisning Elevernes læring skal være i centrum som undervisningens omdrejningspunkt. Der skal være tydelige forventninger til dem, og der fokuseres på elevernes læringsmål og individuelle læringsstrategier. Eleverne lærer på forskellige måder og med forskellig hastighed. Derfor skal der være klare og tydelige mål for den enkelte elev. Undervisningen tilpasses den enkelte elevs og/eller fællesskabets læringsmål med fleksible skemaer og undervisningsforløb, der matcher forventningerne og elevernes niveau. En synlig ledelse, tydelige og samarbejdende lærere samt ansvarlige og involverede forældre har afgørende betydning for elevernes læring. Der følges op på elevernes udbytte af skolegangen. Bl.a. hyppige elevsamtaler og anerkendende elevinvolvering skal understøtte elevernes faglige og alsidige udvikling, således de udfordres og motiveres maksimalt. I den professionelle lærer-elev-relation skal eleverne føle sig ansvarliggjort, involveret og set. Elevernes forståelse af læringsmålene og professionel respons på og evaluering af arbejdet med disse er væsentlig i skoleforløbet. Professionel vidensdeling Målet med vidensdeling er at styrke medarbejdernes læring og professionalisme. Vidensdeling på den enkelte skole og på tværs af skolerne kræver systematik. Ledelsen skal udstikke rammerne for denne vidensdeling og sætte det rette hold på centrale poster. Vejlederfunktioner, netværk, aktionslæring, elektroniske medier, inspirationsfora, formidlingskompetencer, formidlingsforpligtelser, synlighed og overskuelighed er væsentlige faktorer for optimering af en lokal vidensdeling. Professionel vidensdeling har stor betydning for kompetenceudviklingen i en skolekultur. Det er vigtig at igangsætte vidensdeling på tværs af skolerne, hvorfor dette indtænkes i eksisterende og nye fora. It og læring Den teknologiske udvikling giver nye og anderledes muligheder for læring. Fagene, deres indhold og den måde, som læringen sker på, skal nytænkes. De fleste elever vil arbejde ved bærbare computere med adgang til internettet ('skyen'), hvor der ligger relevante undervisningsmidler og hvor der sker en vidensdeling eleverne imellem. Læringen vil således ske uafhængigt af tid og sted. Samtidig vil eleverne nu kunne vælge mellem et stort udbud af værktøjer og metoder, der gør, at de bliver aktive i didaktiseringen. De bliver deres egne didaktiske designere. Disse nye muligheder gør, at elev- og lærerrollerne er under stadig forandring; men samtidig vil undervisningen kunne tilrettelægges mere individuelt og således i høj grad støtte undervisningsdifferentieringen og udfordre alle elever.

5 Den lokale skolekultur Skolen skal skabe mulighed for, at børnene udvikler livsduelighed og lærer mest muligt hver for sig og i skolens små og store fællesskaber. Derfor er det af stor betydning, at den enkelte skole er bevidst om sin egen skolekultur: Normer, værdier, forventninger, identitet, sprog, ritualer, holdninger og handlinger. Således bør fokus være på iagttagelse af egen skole som organisation; at stille sig uden for organisationen og kigge ind i den: Gør vi det, vi siger, og sker der det, vi ønsker? Det kan være nyttigt at se på bl.a. følgende spørgsmål: Hvordan er adfærden blandt børn og voksne? Er de voksne rollemodeller? Hvordan er samværet, fællesskabet og ånden på skolen? Hvordan involveres forældrene i, hvad der foregår på skolen? Hvordan gøres de medansvarlige i forhold til den enkelte elevs trivsel og klassens fællesskab? Er der engagement og faglig stolthed? Bruger man hinandens viden og kompetencer? Professionalisme, forstået som holdning og handling, er nøglen til forandring. Kompetence kan ændre vaner. Viden kan ændre antagelser og fordomme. Derfor skal der hele tiden følges op.