Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra

Transkript

1 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner

2 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig stigende opmærksomhed. Baggrunden herfor har blandt andet været stigende efterspørgsel og stigende ventelister og ventetider. Amterne har igennem de sidste 10 år øget kapaciteten og aktiviteten på området betydeligt. Der er nu etableret en børne- og ungdomspsykiatrisk funktion i alle amter, der i år tilsammen havde 233 sengepladser, ydede mere end ambulante ydelser og havde børn og unge i behandling. Et overblik over udviklingen i sengepladser, sengedage, ambulante besøg og børn og unge i behandling fra 1994 til ses i figur 1.1. Figur 1.1: Udviklingen i sengepladser, sengedage, ambulante besøg og personer i behandling fra 1994 til Sengepladser Sengedage Ambulante besøg Personer i behandling Trods indsatsen på området har det ikke været muligt at følge med den stigende efterspørgsel efter behandling, hvilket har resulteret i voksende ventelister. 1. april 2006 stod børn og unge på venteliste til undersøgelse eller behandling. Dette er en stigning på 20 pct. siden 1. april. Årsager til den stigende efterspørgsel kan være mange og der foreligger kun i meget begrænset omfang viden om disse. Opfølgningsgruppen til Sundhedsstyrelsens statusnotat Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed 2006 peger på årsager som øget opmærksomhed overfor børn og unge med psykiske symptomer, større forventninger til muligheder for børne- og ungdoms-

3 psykiatrisk behandling og ændringer i opfattelsen af en diagnoses forekomst eller ændret praksis i forbindelse med diagnoseanvendelse. Ventelisterne er dog ikke det eneste problem psykiatrien står over for. Manglen på psykiatere i både voksen- og børne- og ungepsykiatrien har og er en væsentlig hindring for udbygningen af tilbuddene i psykiatrien. Et problem, der ifølge DSI-rapporten Medicinstuderendes og yngre lægers valg af speciale udfordringer og muligheder for psykiatrien er forankret i de medicinstuderendes og de unge lægers opfattelse af psykiatrien som et tabu-område. Denne opgørelse giver et overblik over sygehus- og distriktspsykiatriens aktiviteter på det børne- og ungdomspsykiatriske området fra 1994 til. Tallene fra 1994 til 2000 er fra Demografisk Institut i Århus, mens tallene fra 2001 til stammer fra Danske Regioners nøgletalsdatabase. Tabel 4.1 og figur 5.1 stammer fra Sundhedsstyrelsens statusnotat Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed fra

4 2. Kapacitet Antallet af sengepladser i børne- og ungdomspsykiatrien er steget i perioden 1994 til i overensstemmelse med de politiske målsætninger om, at der i skulle være etableret en ungdomspsykiatrisk funktion i alle amter. Fra 1994 til er antallet af sengepladser således steget med knap 55 pct., fra 151 sengepladser i 1994 til 233 i år. Tabel 2.1: Antal sengepladser i børne- og ungdomspsykiatrien fra 1994 til Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland H:S Kilde: Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994-/Danske Regioners nøgletalsdatabase I 1994 havde kun 8 ud af de 14 amter en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling med tilbud om indlæggelse. Som den sidste åbnede Ribe Amt i marts en afdeling for psykisk syge børn og unge med 12 senge, mens Bornholms Regionskommune i åbnede en afdeling, der udelukkende tilbyder ambulant behandling. 2

5 3. Aktivitet Aktiviteten er defineret som alle aktiviteter på de psykiatriske afdelinger og i distriktspsykiatrien herunder aktiviteter på de psykiatriske skadestuer. De ydelser som amtets borgere trækker på i andre amter medregnes også, mens de aktiviteter amtet leverer til andre amter, trækkes fra. Aktiviteterne er dermed et udtryk for produktionen i det enkelte amt Tabel 3.1 viser udviklingen i antallet af sengedage i børne- og ungdomspsykiatrien i perioden 1994 til. I 1994 var der knapt sengedage, hvilket i var steget til altså en stigning på 65 pct. Tabel 3.1: Antal sengedage i børne- og ungdomspsykiatrien fra 1994 til Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland H:S Kilde: Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994-/ Danske Regioners nøgletalsdatabase Indsatsen i børne- ungdomspsykiatrien udføres, så vidt det overhovedet er muligt som ambulant behandling, så barnet/den unge kan bevare sin tilknytning til en almindelig hverdag. Derfor er den ambulante funktion også blevet udbygget i periode. Som det fremgår af tabel 3.2 var der i ambulante ydelser på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger en stigning på 200 pct. i forhold til

6 Tabel 3.2: Antal ambulante besøg i børne- og ungdomspsykiatrien fra 1995 til Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland H:S Kilde: Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994-/ Danske Regioners nøgletalsdatabase Antallet af børn og unge i behandling er også steget i perioden 1994 til. I 1994 var der personer i behandling, hvilket i var steget til Tabel 3.3: Antal børn og unge i behandling på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger fra 1994 til Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland H:S Kilde: Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994-/ Danske Regioners nøgletalsdatabase Note: For en række amter indgår der i antal personer i behandling individer der er over 18 år. Dette skyldes at man ofte vælger at fortsætte behandlingen i børne- og unge-regi for at give den unge et bedre behandlingsforløb. 4

7 4. Efterspørgsel og ventetider Ventetiden skal ses i sammenhæng med efterspørgslen efter behandling og antallet af borgere i behandling. Efterspørgslen sættes delvist ud af kraft i sundhedsvæsenet og erstattes af en behovsbaseret visitation. Udviklingen i Efterspørgslen efter behandling i børne- og ungdomspsykiatrien kan derfor belyses ved udviklingen af antallet af henvisninger. Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse over henvisninger er antallet af henvisninger steget med 30 pct. fra til jf. tabel 4.1. Tabel 4.1: Antal henvisninger af børn og unge i alderen 0-19 år fra til Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland H:S Kilde: Sundhedsstyrelsen Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed. Sundhedsstyrelsen Note: Omtrent 10 pct. af de henviste er over 18 år. Omtrent 20 pct. af de henviste omvisiteres eller afvises, men der er ifølge Sundhedsstyrelsen ikke sammenhæng mellem ventelisternes længde og andelen af afviste. Ventetider kan opgøres på mange måder. Her er der valgt følgende definition: Antal personer med et aktuelt behov, der venter på første undersøgelse/behandling samt længden af ventetiden for den enkelte borger, med et aktuelt behov. Borgere, som er henvist til en konkret undersøgelse/behandling på en psykiatrisk afdeling har et aktuelt behov. Opgørelsen over det aktuelle behov foretages årligt pr. 1. april og er dermed et øjebliksbillede af ventetidssituationen. Tabel 4.2 giver et overblik over ventetidssituationen i perioden til

8 Tabel 4.2: Antal personer på venteliste per 1. april til april 1. april 1. april 1. april 1. april 2006 Amt Under 3 Over 3 Under 3 Over 3 Under 3 Over 3 Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkjøbing Århus Viborg Nordjylland H:S Kilde: Danske Regioners nøgletalsdatabase Ventelisten for børn og unge med et aktuelt behov for undersøgelse/behandling har fra til 2006 været voksende. 20 pct. flere stod på venteliste den 1. april 2006 end 1. april. Samtidig ses en tendens til, at en større andel af de ventende har stået på venteliste i mere end tre. Figur 4.1 viser udviklingen i henvisninger, ventende og behandlede. Antal personer i behandling stiger i takt med henvisningerne, mens antallet af ventende fald fra til, men steg igen fra til og er fortsat med at stige frem til Figur 4.1: Udviklingen i henvisninger, ventende og personer i behandling fra til (2006) Henvisninger Ventede pr. 1. april Personer i behandling

9 5. Personale Manglen på kvalificeret personale er i disse år en væsentlig hindring for udbygningen af tilbuddene i psykiatrien. Over en årrække har man målrettet forsøgt at udvide uddannelseskapaciteten, navnlig den kliniske videreuddannelse til speciallæge i psykiatri og i børne- og ungdomspsykiatrien. Trods indsatsen viser DSI-rapporten Medicinstuderendes og yngre lægers valg af speciale udfordringer og muligheder for psykiatrien, at størstedelen af de medicinstuderende og yngre læger bevist fravælger psykiatrien og mange gør det inden uddannelsens start på grund af psykiatriens dårlige rygte. Ifølge Sundhedsstyrelsen blev kun 87,5 pct. af alle opslåede uddannelsesforløb inden for børneog ungdomspsykiatrien besat i perioden 1999 til. Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af normerede stillinger i børne- og ungdomspsykiatrien. Antallet af puljefinansierede stillinger er ikke medtaget. Fra 1997 til 2006 har der været en stigning i det samlede antal stillinger på knapt 110 pct. Det er især antallet af læger, psykologer og andet personale der er steget kraftigt. Antal lægestillinger er steget med godt 100 pct. inden for de sidste 10 år, mens antallet af psykologstillinger og andet personale er steget med henholds137 pct. og 246 pct. Figur 5.1: Antal stillinger i børne- og ungdomspsykiatrien 1997,, og Læ gestillinger Psykologstillinger Socialrådgivere Sygeplejesker Pædagoger Andet personale Kilde: Sundhedsstyrelsen Udviklingen i den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed. Sundhedsstyrelsen Note: Gruppen `Andet personale indeholder ergoterapeuter fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og lægesekretærer 7