PRAKTIKBESKRIVELSE Generel for institutioner/børnehuse i Rudersdal kommune. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE Generel for institutioner/børnehuse i Rudersdal kommune Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Dagtilbudspædagogik A. Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Kohavehuset Kohavevej 72, 2950 Vedbæk Tlf.: / adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik - sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der sotr@rudersdal.dk Vedr. lukkedage/ferielukket se børnehusets hjemmeside. Dagtilbudspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Skole- og fritidspædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) X 1

2 er på praktikstedet. De 3 farver går igen nede i skabelonen nedenfor rettet mod de tre forskellige specialiseringsområder. Praktikstedets formål - jævnfør lovgrundlag: Social- og specialpædagogik (Sæt kryds i det/de relevante felter) Dagtilbudsloven Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2

3 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. ( dato: ) Beskrivelse af brugergruppen: Brugergruppen er børn i alderen 0-5 år. Forældre ses også som en del af brugergruppen, da forældreinddragelse og pædagogernes praksis omkring dette er vigtigt i forhold til børnenes læring, trivsel og udvikling. Antal børn/unge/voksne: Se hjemmesiden under det valgte tilbud. Aldersgruppe: Børn i alderen 0-5 år, enkelte praktiksteder har kun hhv. 0-2 årige eller 3-5 årige Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis herunder teoretiske og metodiske grundlag. (Uddybes senere i relation til I Rudersdal kommunes børnehuse arbejdes med udgangspunkt i: Den fælles Børne- og Unge politik, der beskriver værdier og mål for børn og unges læring, trivsel og sundhed. 3

4 uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Søg: børn/dagtilbud/politikker De fælles kommunale læreplansmål og læringsforståelse. Søg: børn/dagtilbud/politikker Den didaktiske aktionslæringsmodel. Søg: børn/dagtilbud/politikker Fysiske rammer; ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Kommunen har en vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og indretning. Søg: børn/dagtilbud/politikker Formålet hermed er at forbedre de fysiske rammer og etablere læringsmiljøer, så de understøtter omsætningen af værdier og målsætninger i Børne- og Ungepolitikken. Til bl.a. at understøtte arbejdet med læringsmiljøer, er der udarbejdet en vejledning til indretning af børnehuse i Rudersdal kommune samt en vejledning til indretning af udearealer ved Rudersdal kommunes børnehuse. Søg: børn/dagtilbud/politikker Legepladspolitikken, der beskriver hvordan legepladsen skal indrettes og betragtes som et pædagogisk rum med samme bevågenhed, som indretning af indendørs pædagogiske rum. Søg: børn/dagtilbud/politikker Da Rudersdal kommune er beliggende i nærhed af skov og sø eller strand, har alle børnehuse gode muligheder for aktivt at gøre brug af naturen i det pædagogiske arbejde med børnene. Ansatte (Antal og faggrupper pædagogisk faggruppe og andre faggrupper) Fordelingen blandt pædagoger og medhjælpere er generelt i Rudersdal kommune: For vuggestuebørn - 68 % pædagoger og 32 % medhjælpere For børnehavebørn - 60 % pædagoger og 40 % medhjælpere Dato for sidste revidering: 1. juli

5 B. Uddannelsesplan Uddannelsesplan for 1. praktikperiode - Pædagogens praksis Pædagogisk Grundfaglighed - Pædagogens praksis 1. praktikperiode. Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, Målgruppen er børn i alderen 0-5 år og deres forældre. Den primære samfundsmæssige opgave i dagtilbuddene er børnenes læring, trivsel og udvikling. Tilegnelse af målene foregår ved deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde, som tager udgangspunkt i børnehuset og kommunens indsatsområder. Dagtilbudsloven Den fælles Børne- og Ungepolitik i Rudersdal kommune: Søg: børn/ dagtilbud/ politikker Fælles kommunale læreplansmål: Søg: børn/ dagtilbud/ politikker målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af Introduktion til børnehusets arbejde med den didaktiske aktionslæringsmetode. Den studerende indgår i arbejdet med at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og Aktionslæring i pædagogisk praksis, Suzanne Krogh og Søren Smidt, Dafolo Fælles kommunale læreplansmål: Søg: børn/ dagtilbud/ 5

6 effekter, forskellige pædagogiske metoder, evaluere pædagogisk praksis. Det indbefatter også refleksion over egen læring. Evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Den studerende skriver logbog og arbejder fortløbende med at udfærdige sin portofolio. Det endelige anvendes i en præsentationsportfolio, der vil være eksamensgrundlaget for prøven i praktikken. Gennem de daglige rutiner tilegner den studerende sig viden om fællesskab og måltidskultur i børnehuset. I den forbindelse tilrettelægger den studerende et mindre forløb og vurderer egen lærerproces. politikker Mad og måltidspolitik i Rudersdal kommune: Søg: børn/ dagtilbud/ politikker Praktikvejledning i 1. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? I begyndelsen af praktikken vil der være vejledning med vejleder eller leder, som gør rede for organiseringen af arbejdet i børnehuset. Derudover vil der være situeret vejledning og/eller en-til-en vejledning, men ellers kan vejledningen foregå ved planlægningsmøder samt ved deltagelse på pædagogfaglige møder og i team- og personale møder, hvor det er relevant at den studerende deltager. Antallet af en-til-en vejledning aftales på institutionen. I områdeinstitutioner kan vejledning også foregå som fælles vejledning på tværs af områdets børnehuse. Den studerende skal via sin portfolio dokumentere og evaluere sin deltagelse og overvejelser. Det forventes at den studerende læser op og forbereder sig på aftalt faglitteratur ud over de 32½ time, som er skemalagt i praktikken. 6

7 C. Uddannelsesplan for 2. og 3. praktikperiode C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 2. praktikperiode Kompetenceområde: Relation og kommunikation 2. praktik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5- årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, Den studerende observerer og deltager i det daglige pædagogiske arbejde, hvor der er fokus på inklusion af alle børn. Inden for denne praktikperiode gennemfører den studerende aktiviteter med fokus på det 0-5 årige barns forudsætninger. Dette indebærer tilrettelæggelse, formidling og refleksion i Dagtilbudsloven Den fælles Børne- og Ungepolitik i Rudersdal kommune: Søg: børn/ dagtilbud/ politikker Inklusionens pædagogik, Carsten Pedersen (red.), Hans Reitzels Forlag Inklusion når det lykkes, Bo Clausen og 7

8 forbindelse med aktiviteterne. Karen Sørensen, Dafolo I hele praktikperioden tager den studerende del i de forskellige aktiviteter og har fokus på kompetencemålet: Relation og kommunikation. Supplerende læsning: Den sårbare inklusion, Tine Basse Fisker, Dafolo Undersøgelse: Inklusion i dagtilbud, 2014, EVA samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, Den studerende arbejder med relationer i en nærværende interaktion med børnene. Det indbefatter også at indgå i og være aktivt deltagende i den pædagogiske praksis. Den studerende er opmærksom og aktivt støttende i forbindelse med børnenes dannelse af relationer. Fælles kommunale læreplansmål: Søg: børn/ dagtilbud/ politikker dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, Den studerende skal være iagttagende, reflekterende og opmærksom på kommunikationen børnene imellem. Den professionelle kommunikation med forældrene vil også være et punkt, den studerende skal varetage i den 2. praktik. Arbejdstiden planlægges så den studerende møder forældrene. Dertil vil den studerende deltage i møder på institutionen, hvor den pædagogiske praksis drøftes. Herudover skal den studerende reflektere over egen kommunikationsform. 8

9 Den studerende deltager i formidling af den pædagogiske praksis på den digitale portal Børneruden. leg, legeteori og legekulturer rammesætte børns leg, Den studerende får mulighed for at eksperimentere med forskellige tilgange til at skabe rammer for børns leg. Den studerende tilrettelægger et konkret fagligt forløb. kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og Introduktion til børnehusets arbejde med den didaktiske aktionslæringsmetode. Den studerende skal have fokus på egen rolle i forhold til at motivere og understøtte. Aktionslæring i pædagogisk praksis, Suzanne Krogh og Søren Smidt, Dafolo omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse Gennem sin deltagelse i de daglige rutiner tilegner den studerende sig en viden om fællesskab, sundhed, bevægelse og måltidskultur i børnehuset. Den fælles Børne- og Ungepolitik i Rudersdal kommune: Søg: børn/ dagtilbud/ politikker Heri indgår også tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af en aftalt indsats. Mad og måltidspolitik i Rudersdal kommune: Søg: børn/ dagtilbud/ politikker Praktikvejledning i 2. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? 9

10 Hvordan inddrages den studerendes portfolio? I begyndelsen af praktikken vil der være vejledning med vejleder eller leder, som gør rede for organiseringen af arbejdet i børnehuset. Derudover vil der være situeret vejledning og/eller en-til-en vejledning. I forhold til en-til-en vejledning skal den studerende udvælge, forberede og sikre sig at vejleder har det relevante materiale, der skal tales ud fra. Det er muligt at invitere leder eller andre pædagoger med til en vejledning. Antallet af en-til-en vejledning aftales på institutionen. Ellers kan vejledningen foregå ved planlægningsmøder samt ved deltagelse på pædagogfaglige møder og i team- og personale møder, hvor det er relevant at den studerende deltager. I områdeinstitutioner kan vejledningen også foregå som fælles vejledning på tværs af områdets børnehuse. Den studerende skal via sin portfolio dokumentere og evaluere sin deltagelse og overvejelser. I forbindelse med vejledningen er det den studerendes ansvar at føre referat over beslutninger, der drejer sig om emner for næste vejledningstime, eller emner der skal snakkes om i et pædagogfagligt forum. Det forventes at den studerende læser op og forbereder sig på aftalt faglitteratur ud over de 32½ time, som er skemalagt i praktikken. C. Uddannelsesplan for specialiseringen: Dagtilbudspædagogik - 3. praktikperiode Kompetenceområde: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode Området retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om. Færdighedsmål: Den studerende kan.. Hvordan afspejles dette i den pædagogiske praksis? Hvordan kan den studerende tilegne sig dette mål? Anbefalet litteratur: samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning Målgruppen er børn i alderen 0-5 år og deres forældre. Den primære samfundsmæssige opgave i dagtilbuddene er børnenes læring og Dagtilbudsloven Den fælles Børne- og Ungepolitik i 10

11 forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, udvikling. Tilegnelse af målene foregår ved at den studerende identificerer, analyserer og vurderer det daglige pædagogiske arbejde, som tager udgangspunkt i børnehuset og kommunens indsatsområder. Rudersdal kommune: Søg: børn/ dagtilbud/ politikker leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, Den studerende udarbejder et forløb for og med børnegruppen, hvor det fysiske, psykiske, sociale eller æstetiske børnemiljø indgår som en del. Et eller flere af de valgfrie kompetenceområder fra modul H og I (Professionshøjskolen, UCC) kan indgå: - Kreative udtryksmåder - Natur og udeliv - Sundhedsfremme og bevægelse - Medier og digital kultur - Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri - Social innovation og entreprenørskab - Kulturmøde og interkulturalitet Digital dannelse, Kim Byrding, Gyldendal Mad og måltidspolitik i Rudersdal kommune: Søg: børn/ dagtilbud/ politikker forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, Det forventes, at den studerende deltager aktivt og udfordrer den pædagogiske praksis i det pædagogiske arbejde. I forbindelse med det daglige pædagogiske arbejde forventes det, at den studerende aktivt træder ind og anvender sine kompetencer til at 11

12 vurderer alternative muligheder, der bidrager til udvikling af praksis. Det drejer sig om, at være handlende ud fra et fagligt grundlag og reflekterende i forhold til sin praksis. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser, inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser, Den studerende skal være bevidst om barnets generelle udvikling og støtte børnene i deres udvikling og kreativitet gennem et nærværende fokus. Dette indebærer også, at den studerende er aktivt handlende i sit samspil med forældre. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og Den studerende introduceres til den didaktiske aktionslæringsmodel og indgår aktivt i børnehusets arbejde hermed i sin praktikperiode. Den studerende forholder sig til de forskellige punkter i modellen: 1. Undring 2. Viden 3. Mål 4. Planlægning 5. Aktion 6. Iagttagelse 7. Samtale 8. Evaluering 9. Implementering Aktionslæring i pædagogisk praksis, Suzanne Krogh og Søren Smidt, Dafolo førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Den studerende har fået undervisning i førstehjælp ved første indkald på seminaret. 12

13 Praktikvejledning i 3. praktikperiode Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages den studerendes portfolio? I begyndelsen af praktikken vil der være vejledning med vejleder eller leder, som gør rede for organiseringen af arbejdet i børnehuset. Derudover vil der være situeret vejledning og/eller en-til-en vejledning. I forhold til en-til-en vejledning skal den studerende udvælge, forberede og sikre sig at vejleder har det relevante materiale, der skal tales ud fra. Det er muligt at invitere leder eller andre pædagoger med til en vejledning. Antallet af en-til-en vejledning aftales på institutionen. Ellers kan vejledningen foregå ved planlægningsmøder samt ved deltagelse på pædagogfaglige møder og i team- og personale møder, hvor det er relevant at den studerende deltager. I områdeinstitutioner kan vejledningen også foregå som fælles vejledning på tværs af områdets børnehuse. Den studerende skal via sin portfolio dokumentere og evaluere sin deltagelse og overvejelser. I forbindelse med vejledningen er det den studerendes ansvar at føre referat over beslutninger, der drejer sig om emner for næste vejledningstime, eller emner der skal snakkes om i et pædagogfagligt forum. Det forventes at den studerende læser op og forbereder sig på aftalt faglitteratur ud over de 32½ time, som er skemalagt i praktikken. 13