Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø"

Transkript

1 Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger indgående analyseret og forklaret, og der blev foreslået en række anbefalinger for politikker og praksis. I anden del af projektet skulle man: - Undersøge praksis for elevvurderinger i skolen, og hvordan den hænger sammen med nationale og regionale politikker og strukturer; - Fremsætte forslag til iværksættelse af inkluderende elevvurderinger. Eksperterne arbejdede i grupper sammen med ansatte fra fem udvalgte steder hvor der blev gennemført casestudier skoledistrikter eller regioner, grupper af skoler, hjælpemiddelcentre og skoler som samarbejder med dem, og altså ikke alene ude i de enkelte skoler. Grupperne fra Østrig, Danmark, Frankrig, Tyskland og England skulle tage imod besøgende og arbejde med forskellige aspekter af praksis. Hermed kunne man grundigt undersøge praksis for elevvurderinger i skolerne og hvordan den hænger sammen med nationale og regionale politikker og strukturer. Yderligere oplysninger om steder hvor der blev gennemført casestudier og om arbejdet findes på projektets hjemmeside: Der blev indsamlet en række informationer og materialer om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø. Her præsenteres resultater af en lidt mere overordnet karakter end det er tilfældet i de øvrige materialer fra projektet, idet vi gerne vil sammenfatte resultater fra hele projektet og dermed definere de vigtigste forudsætninger for at benytte inkluderende elevvurderinger i det almene skolesystem. Der er resultater fra observationer, diskussioner og refleksioner under og efter ekspertbesøgene, som skal vise de afgørende faktorer for en vellykket praksis. De var ikke specifikt afhængige af de givne omstændigheder, men var til stede ved alle besøg (i forskellige former og varierende omfang). En udvidet version med links til præsentationer og erfaringsudvekslinger blandt politiske beslutningstagere og fagfolk samt relevant litteratur findes på hjemmesiden: To aspekter af praksis Inkluderende elevvurderinger defineres i agenturets projekt som en tilgang til elevvurderinger i det almene skolesystem, hvor politikker og praksis så vidt muligt skal gavne læringen for alle elever. Med denne definition og de tilhørende anbefalinger fra første del af projektet som udgangspunkt for arbejdet med case studierne, blev det muligt at definere en række faktorer, som er fælles for et vellykket forløb af inkluderende elevvurderinger. Det er faktorer i undervisningsmiljøet som understøtter det arbejde, lærerne og andre fagfolk udfører. Det er helt generelle faktorer, som ikke behøver have noget at gøre med selve vurderingsprocessen, værktøjer, metoder og tilgange, eller endda med undervisningen og læringen som sådan. Det drejer sig mere om det generelle undervisningsmiljø og hvordan det kan fremme (eller hindre) lærerens brug af inkluderende elevvurderinger. Det er faktorer af afgørende betydning for de inkluderende vurderinger, men det kan siges, at de er vigtige for en Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø 1

2 vellykket inklusionsproces i det hele taget hvor elevvurderingerne er en proces blandt mange, som de indvirker på. Faktorer i undervisningsmiljøet, som tilsyneladende har en positiv virkning på inkluderende elevvurderinger kan deles i to grupper: - Infrastruktur: strukturer, politikker og systemer til fremme af elevvurderinger; - Fælles værdinormer: holdninger, faglige værdier og overbevisninger, som understøtter skolens undervisningskultur og tilgang. Det er lykkedes at definere de vigtigste karakteristika både for den undervisningsmæssige infrastruktur og de fælles værdinormer, som ser ud til at have en positiv virkning på inkluderende elevvurderinger. Her gennemgås de separat, men projektet viser tydeligt den indbyrdes sammenhæng. Fornyet praksis De fem steder hvor der blev gennemført casestudier havde forskellige politikker for elevvurderinger. Nogle anvendte de nationale summative tests, hvor elevernes resultater registreres og bruges som redskab til at kontrollere skolens rolle og tildele den et større ansvar. Andre fulgte ikke de eksterne procedurer, men lod lærerne foretage egne vurderinger og brugte ikke resultaterne som kontrol af skolens effektivitet. På trods af de forskellige former for politikker, både nationale og regionale, var der dog nogle forudsætninger, som skulle opfyldes, for at man kunne få den fornyelse, der er nødvendig ved inkluderende elevvurderinger: - Alle involverede skal deltage i de lokale beslutningsprocesser om elevvurderinger; - Der skal være fleksibilitet i politikker og systemer; - Politiske beslutningstagere skal aktivt deltage i arbejdet med at finde og anvende de nødvendige menneskelige og økonomiske ressourcer. Generelt er der politisk vilje til at prioritere innovation, kreativitet og visse grader af frihed til at forny sig. Det ses f.eks., når banebrydere på området direkte involveres i ændringer i politikker for elevvurderinger. Tværfaglige støtteforanstaltninger Elever, forældre og lærere stiller komplekse krav til specialister, personale og foranstaltninger for inkluderende elevvurderinger. I løbet af projektet sås et gradvist skift hen imod en mere tværfaglig indsats. Tværfaglige elevvurderinger inddrager viden og perspektiver fra eksperter på forskellige områder, for at opnå en helhedsorienteret tilgang til arbejdet. Det er ikke det samme som en flerfaglig metode, hvor eksperter på forskellige områder godt nok arbejder side om side, men ikke nødvendigvis med en helhedsorienteret tilgang. Tværfagligt arbejde kræver samarbejde på alle niveauer og mellem alle involverede parter og er i høj grad styret af lokal beslutningstagning. De fem casestudier og de tilknyttede ekspertteams viser tydeligt at både forældre, lærere og beslutningstagere forventer og tilskynder til tværfagligt samarbejde, uanset hvordan disse teams er sammensat. Følgende faktorer motiverer yderligere til at arbejde tværfagligt: - Offentlige ressourcer udnyttes mere effektivt; - Der opnås en bedre fordeling af arbejdsbyrden blandt eksperterne, hvilket giver bedre tid til arbejdet med elever, lærere og forældre; 2 Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

3 - Støtten bliver mere fleksibel, og man får dermed flere og bedre muligheder for at imødekomme spørgsmål og krav. Det tværfaglige arbejde med inkluderende elevvurderinger er meget deltagerorienteret, hvilket giver en mere ligelig fordeling af kontrollen med ressourcer og input fra eksperter. Beslutninger involverer og bliver også i stigende grad taget af skolens aktører, herunder klasselærere, forældre og elever, som arbejder sammen med eksterne fagfolk. Dette kræver selvsagt en tilpasning af holdninger såvel som praksis blandt eksperterne. Ledelse og visioner Ledelse og visioner er vigtige motivationsfaktorer, både for infrastrukturer og fælles værdinormer, og dem blev der ligeledes set nærmere på under casestudierne. Nye politikker skal formuleres og iværksættes af grupper eller personer med en vision for inkluderende undervisning i almindelighed og for inkluderende elevvurderinger i særdeleshed. På samme måde er personer med ansvar for det arbejde, der udføres i ekspertteams ofte drivkraften bag skiftet fra det flerfaglige til det tværfaglige arbejde. Det er personer med mulighed for at ændre praksis, men også for at fungere som foregangsmænd ved udvælgelsen af de principper og værdier som skal understøtte politikker og foranstaltninger. Herudover fremgik det af agenturets projekt, at f.eks. skoleledernes rolle i udformningen af fælles værdier for inklusion og inkluderende elevvurderinger var afgørende for udviklingen af et fagligt miljø som tillod innovation. Alle casestudier viste nogle vigtige fællestræk hos lederne i undervisningssystemet: - De havde personlige visioner for inkluderende elevvurderinger, som de videreudviklede til at blive en fælles vision for personalet eller teamet; - De gik aktivt ind for en skole- og organisationskultur, hvor forældre og elever deltager mest muligt; - De iværksatte selv ændringer i praksis, eller de hjalp aktivt det øvrige personale med at iværksætte ændringer; - De indførte systemer som ikke blot understøttede, men direkte krævede samarbejde, fælles problemløsning og en samlet tilgang til undervisningen og elevernes læring; - De sørgede for den nødvendige fleksibilitet i de fysiske, økonomiske og tidsmæssige ressourcer, så det blev praktisk muligt at udvikle og afprøve nye metoder og tilgange; - De gav lærere og andre relevante personer mulighed for at deltage i kurser og tilegne sig yderligere viden især om elevvurderinger, men også generelt om inkluderende undervisning; - De indførte effektive kommunikationsveje med udgangspunkt i et fælles sprog for elevvurderinger i særdeleshed og for undervisningen og læringen i almindelighed som blev velkendt af både elever, forældre og fagfolk. Ydermere ønsker stadig flere ledere en såkaldt formalisering af den uformelle kommunikation og viden om elevvurderinger, så ændringer og fornyelser kan dokumenteres, deles og diskuteres og frem for alt, så man kan lære af dem. Den formalisering er vigtig, hvis man vil have fornyelse ind i praksis i den enkelte skole eller institution, men den er afgørende, hvis fagfolk uden for skolen også skal kunne drage nytte af de nye tiltag. Skolelederne her kan vel beskrives som omstillingsparate, især hvad angår elevvurderinger, men også generelt. De betragtede skolerne som en form for læringsfælles- Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø 3

4 skaber, baseret på samarbejde omkring planlægning og beslutningstagning og en fortsat faglig udvikling for alle medarbejdere. Positive holdninger til forskellighed Kernen i de fælles værdinormer til fremme af inkluderende elevvurderinger er holdningen om, at forskellighed bidrager positivt til undervisningsmiljøet, og at alle bør arbejde ud fra dette. En positiv tilgang til elevernes forskellige behov i undervisningen er måske det allervigtigste element i skolens kultur og tilgang til inkluderende elevvurderinger. Skolelederne fra casestudierne havde klart positive holdninger til arbejdet, og det samme gjaldt lærere og øvrige ansatte. Forudsætningerne for at eliminere alle former for segregering og promovere en skole for alle syntes også at være til stede i form af disse synspunkter: - At hovedformålet med elevvurderinger er at stille et værdifuldt redskab til rådighed for elevens undervisning og læring og ikke at definere behovene for elevplaceringer eller tildeling af ressourcer; - At læring er en proces og derfor ikke direkte afhængig af indhold eller fag. Hovedformålet for alle elever er at udvikle evnen til at lære, ikke kun at tilegne sig faglig viden. Casestudierne viste også, at en vellykket støtte til elever med særlige undervisningsmæssige behov også kan være nyttig, når man vil forbedre inklusion af andre grupper, fagligt såvel som socialt (for eksempel elever med forskellig social eller etnisk baggrund). Derfor blev det at imødese så mange forskellige behov som muligt i stigende grad set som et forsøg på at forbedre undervisningen for eleverne som helhed og ikke kun for enkelte grupper. Refleksiv praksis Lærerne og andre fagfolk, som var med i casestudierne benyttede sig alle i forskelligt omfang af refleksiv praksis dvs. de trådte af og til et skridt tilbage for at sætte spørgsmålstegn ved processen. Refleksiv praksis kan ses som en konsekvens af at arbejde i et undervisningsmiljø, som er gearet til at imødese forskellige former for behov, og hvor samarbejde og problemløsning er nøgleord. De fleste lærere fandt det dog samtidig vigtigt at følge de fælles principper og værdier for undervisningen og forblive engagerede i læringsprocessen. Brugen af refleksiv praksis er af stor betydning hvis man ønsker fornyelse. Den understøttes hovedsageligt af en vilje til problemløsning, som giver en meget vidensbaseret tilgang til praksis. Det giver også lærerne mere indflydelse, fordi de er med til at definere målsætninger og evaluere, hvilket igen underbygger den anvendte praksis. Refleksiv praksis minder på mange måder om formativ vurdering. Der sættes målsætninger, der reflekteres og der gives feedback om elevens resultater. De lærere som benyttede sig meget af refleksiv praksis i arbejdet, var oftest også dem som bedst kunne udnytte resultaterne fra formative vurderinger og inkluderende vurderingsprocedurer i forhold til alle elever. Især skolelederne fremhævede de kritiske venner, dvs. eksterne personer eller organisationer, som skulle hjælpe en skole eller lærergruppe med at reflektere over den anvendte praksis. (I agenturets projekt agerede de besøgende eksperter kritiske venner for casestudiegrupperne). Eksterne fagfolk, som hjalp skolens personale med at undersø- 4 Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

5 ge forskellige aspekter af deres arbejde, blev af skolelederne ofte opfattet som den udløsende faktor for fornyelse af praksis og holdningsændringer omkring inklusion. Konklusion Det er klart, at der ikke findes entydige løsninger der virker for alle skoler eller klasser, når det drejer sig om at indføre inkluderende elevvurderinger. I hvert af casestudierne blev der således også udviklet forskellige fremgangsmåder, og man havde forskellige synspunkter på, hvad der var afgørende for udviklingen. Dette afhang blandt andet af lokale omstændigheder, men først og fremmest af skolens kultur (eller fælles værdier) samt af, hvilke undervisningspolitikker (eller hvilken infrastruktur) der var fremherskende. På trods af lokale forskelligheder rundt omkring hvor casestudierne blev gennemført, indebærer brugen af inkluderende elevvurderinger dog fornyelse og fleksibilitet både i tanke og handling hos politiske beslutningstagere og fagfolk. Forandring er nøgleordet. Infrastruktur og fælles værdier er i høj grad forbundne. Infrastrukturen er hovedsageligt afhængig af ting som normalt foregår på nationalt eller regionalt plan, såsom politikker, finansiering, støttesystemer og brugen af eksperter. De enkelte skoler arbejder så inden for rammerne af disse på forhånd givne strukturer. Skolens fælles værdinormer er dog i høj grad med til at diktere, hvordan infrastrukturen virker i praksis. Infrastrukturen udstikker måske parametre for praksis, men det er de fælles værdinormer som afgør, hvordan parametrene fortolkes. En af konklusionerne fra casestudierne er da også, at en infrastruktur som gavner vurderingsprocessen er vigtig, men de fælles værdinormer er afgørende for en vellykket anvendelse af de muligheder som tilbydes. Beslutningstagere såvel som fagfolk står over for en stor udfordring med at udvikle de nødvendige fælles værdier for anvendelsen af inkluderende elevvurderinger. Der findes dog mange gode eksempler rundt om i Europa på at dette er sket, og det er da også håbet, at en afdækning af de mange fællestræk ved inkluderende elevvurderinger kan bidrage til en fortsat debat på nationalt og internationalt plan. Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø 5

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt

Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn

Læs mere

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Et program til undervisning

Et program til undervisning Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS

Læs mere

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr. 17.02.18 P25-1-15)

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr. 17.02.18 P25-1-15) Frederiksberg Kommune Rådhuset, Smallegade 1 2000 Frederiksberg Departementet Afdeling for Uddannelse og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Direktionens strategiplan 2016-2017.

Direktionens strategiplan 2016-2017. Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien

Læs mere

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er

Læs mere

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med: Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.

Læs mere

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde

Styrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet - 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL

PERSONALE- OG LEDELSESPOLITIKKEN SAT I SPIL 114659_Manual_250x250 17/10/03 13:38 Side 1 Kunde & Co. Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Tlf: 33 92 40 49 perst@perst.dk www.perst.dk Løngangstræde 25, 4. 1468 København K Tlf: 38 17 81 00 cfu@cfu-net.dk

Læs mere

Praktisk hjælp til indkøb

Praktisk hjælp til indkøb Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Skoletjenesten version 2.0

Skoletjenesten version 2.0 Punkt 12. Skoletjenesten version 2.0 2015-064601 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at Skoletjenestens tilbud fremadrettet i endnu højere grad vil have fokus på energi, miljø, økologi,

Læs mere

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 / Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning

Læs mere

folkeskolen.dk uddrag fra Rasmus Alenkær: "AKT ink" (Dafolo) september 2010

folkeskolen.dk uddrag fra Rasmus Alenkær: AKT ink (Dafolo) september 2010 3. Inklusion I et forsøg på at samle den teori, vi har beskæftiget os med i bogens del 1, har jeg herunder opstillet et konkret bud på en definition af inklusionsbegrebet. Min definition er baseret på

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner:

Vision. Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: Vision Ishøj frivilligpolitik tager udgangspunkt i følgende overordnede visioner: At frivillige i Ishøj har bedst mulige arbejdsbetingelser til at udføre deres arbejde At samarbejdet mellem frivillige

Læs mere

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.

Der er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere. Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

Respondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0%

Respondenter Procent Skriv navn 13 100,0% I alt 13 100,0% Respondenter Procent I en gruppe 13 100,0% Individuelt 0 0,0% I alt 13 100,0% Vælg din vejleder Skriv navn 13 100,0% Vælg din vejleder - Skriv navn Lars Ditrichson Lars dietrichson Lars Grubbe Dietrichson lars dietrichson Lars Dietrictson Lars Grubbe Ditrichson Blev projektet udarbejdet

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

Uddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla

Uddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla Januar 2013 Uddannelsesplan PAU Børnehaven Valhalla Det at have studerende er en naturlig del af arbejdet som pædagog. Vi forventer at de studerende kommer med friske pust fra den teoretiske verden til

Læs mere

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Handicappolitik Silkeborg Kommune Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7

Læs mere

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder

Et kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder Et kompetenceudviklingsforløb der leve vendegør viden til handling Medarbejder 2 Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 er et af de otte strategiske indsatsområder Medborgerskab og livskvalitet. Ifølge

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune 176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er

Læs mere

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da

Læs mere

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,

Læs mere

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være

Læs mere

Solaris Værdigrundlag

Solaris Værdigrundlag Solaris Værdigrundlag Solaris En forening der giver inspiration og motivation til at fastholde og fremme spejderarbejdet. Solaris er en forening under Det Danske Spejderkorps. Dermed defineres Solaris

Læs mere

Forståelse af sig selv og andre

Forståelse af sig selv og andre 12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Talentstrategi 2016 2019

Talentstrategi 2016 2019 Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle

Læs mere

Gæstetalerne vi havde besøg af, var også inspirerende, altid godt at høre hvordan andre tænker og gør.

Gæstetalerne vi havde besøg af, var også inspirerende, altid godt at høre hvordan andre tænker og gør. Jeg er glad for at have deltaget. Det har givet mig et løft, forstået på den måde, at jeg er mere opmærksom på, at tænke i værdi for forretningen, når der skal besluttes eller anbefales. Desuden er jeg

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner

Læs mere

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE

DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt

Læs mere

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde

Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med

Læs mere

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

1 Job og organisering: Indeks

1 Job og organisering: Indeks BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole

Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Brugerundersøgelse af Århus Billedskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Metode... 4 Besvarelse fra børn der har benyttet Århus Billedskoles fritidstilbud:... 5

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Middle Management Program (MMP)

Middle Management Program (MMP) IBC Kurser og kompetenceudvikling Lederuddannelser Middle Management Program (MMP) Forberedelseshæfte til lederudviklingsprogram for nye og erfarne mellemledere Kære Leder Velkommen på IBCs Middle Management

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Notater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger

Notater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger Notater fra temamøde om branding og værdiskabelse fra byggepladser og bygninger 18. januar 2012 Bygherreforeningens første temamøde i 2012 tog fat på bygherres muligheder for at arbejde med oplevelser,

Læs mere

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan

Læs mere

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk

Kort beskrivelse af barnets baggrund. Til at kopiere ind. Til at. Side 1 af 5. Genogram over barnets vigtigste netværk Genogram over barnets vigtigste netværk (kan udarbejdes i elektronisk form nedenfor eller vedlægges sagen som håndtegnet skema) Kort beskrivelse af barnets baggrund For at give et hurtigt overblik over

Læs mere

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester Indledning Studiefremdriftsreformens fokus er, at de studerende

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens

Læs mere

Hvad er filosofisk coaching?

Hvad er filosofisk coaching? Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle

Læs mere

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger Kommunens overordnede målsætning for standarden: Bidrage til lige muligheder for udfoldelse, udvikling

Læs mere