Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO:

Transkript

1 Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO: Øget pris på tobak Regler og lovgivning om røgfri miljøer Forbud mod reklamer m.v. Markante og stærke advarsler på pakninger Information og uddannelse Rygeafvænningsprogrammer

2 Hvad skal der til? Den gode nyhed er, at vi ved hvad der virker for at bremse rygning: Sammenhængende (comprehensive) programmer der kombinerer indsatser på skoler, i sundhedsvæsenet,i lokalsamfundet, i medierne og i politik. Gerberding, CDC l

3 Strategisk ramme for sammenhæng mellem interventioner

4 Anbefaling: En community baseret integreret multikomponent tilgang

5 Regler om røgfri miljøer Information od uddannelse Rygeafvænning

6 Sund By Netværket 2006: Ti skidt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model (Den gode regionale model)

7 Forudsætninger for kommunal tobaksforebyggelse: Politisk vedtaget plan for indsatsen Økonomi og personale Løbende kompetenceudvikling Systematisk evaluering og kvalitetssikring Inddrage en social dimension

8 Fremme af røgfri miljøer: Kommunens arbejdspladser og institutioner er røgfri Kommunens kultur - fritids og sportsinstitutioner er røgfri Kommunens arbejder for røgfrihed i den private sektor og op ungdomsuddannelser

9 Rygeafvænning (1) Kommunens ansatte tilbydes varierede rygestoptilbud Kommunens borgere tilbydes varierede rygestoptilbud

10 Varierede rygestoptilbud: Kort rådgivning (5 A er) Kort samtale om tobak Individuelt rygestop Rygestop i gruppe Internet STOP-Linien ( ) Udvikling af metoder

11 Sundhedsøkonomi : Rygestop for en 35-årig kvinde = mere end kr. sparet i livstidsperspektiv i direkte sundhedsudgifter og tabt produktion.

12 Rygeafvænning (2): Kommunen integrerer rygeafvænning i sammenhængende patientforløb Kommunen har varierede tilbud til særlige risikogrupper Kommunen tilbyder rygestop i den private sektor

13 Forebyggelse af rygestart: Kommunen har forebyggende indsatser for børn i skole og fritidsmiljø Kommunen har tobaksforebyggende indsatser for unge i årsalderen

14 24 % af befolkningen ryger dagligt 38 % er stoppet for mere end 1 år siden 40 % forsøgte rygestop i % planlægger at stoppe Rygestop er den væsentligste faktor i faldet af rygning (Gallup for SST,KB, HF DL 2008)

15 Nationale koncepter for rygeafvænning kort samtale, individuel og gruppebaseret rygeafvænning Nationalt koncept for Instruktøruddannelse

16 Kommunal kvalitetssikring (1): Markedsføring af tilbud Fysiske rammer Netværksmøder Efteruddannelse Supervision

17 Kommunal kvalitetssikring (2): Kvalitetssikring og evaluering af indsats (Rygestopbasen) Koordinering og dimensionering Tværkommunalt samarbejde og koordinering

18 Sygdomsbyrden Tobak 14.2 % Alkohol 10.7 % Fysisk akt./overvægt 9.0 % Kost/kolesterol 4,5 % Arbejdsmiljø 4.2 % Fysisk miljø 0,6 % (Diderichsen et al 2005)

19 Den sociale ulighed i sundhed Tobak 41,6 % Alkohol 14,0 % Fysisk inaktivitet 12.2 % Overvægt/fedme 7,3 % Psykosocialt arb.miljø 18,4 (Diderichsen et al.2006)

20 Social ulighed i rygning højere funktionær lavere funtionær faglært arbejder ufaglært arbejder

21 Social ulighed i rygning: Arbejdsløse kort/ingen udd % Førtidspensionister 54.2 % Kontanthjælp/revalidering 56.6 % SST: 2008

22 Social ulighed i Rygning: Socialt udsatte: 87 % ryger dagligt Alkoholmisbrugere 63.7 % Sindslidende 53.8 % Hjemløse 58.8 % Stofmisbrugere 52.8 % Fattige 49.7 % SUSY Udsat: SIF og Rådet for Socialt udsatte 2008

23 Rygning og social ulighed i sundhed Rygning blandt psyk. Patienter Schizofreni 80 % Alkohol/stoffer (?) 70 % Depression 60 % Angstlidelser 45 % (Hughes 2005)

24 Social ulighed Relativ Risiko for blodprop ved rygning Soc. Gr. I (høj) V (lav) RR (Suadicani et al. Int. J Epidem 1994)

25 Social ulighed Relativ Risiko for lungekræft ved rygning Soc.gr. I II III IV V RR I= Høj V =lav (Hein et al. Danish Med Bull 1992)

26 Rygning og social ulighed i sundhed Forsøgt at stoppe sidste år Høj. Funkt. Lav. Funkt. Fagl. Arb. Ufagl. Arb. (Monitorering af rygevaner 2006, SST m.fl.)

27 Rygning og social ulighed i sundhed Rygeophør efter uddannelses niveau (Statens Institut for Folkesundhed, 2007)

28 Rygning og social ulighed i Konklusion: sundhed Der er betydelig social ulighed i rygning Både forstået som gradient og som udsathed Medfører stor social ulighed i sundhed Ikke væsentlig social forskel på motivation Stor social forskel på stopaktivitet/succes

29 Rygning og social ulighed i sundhed Udfordringen er dobbelt: Mere målrettede til bud til særlige grupper Udvikling af metoder til særlige grupper

30 Muligheder Forebyggelsesfonden: Målgruppen er mennesker med lav uddannelse og lav løn Tværkommunalt samarbejde? (

31 Muligheder Satspuljemidler: Velfærdsministeriet melder i år en pulje ud til rygeafvænning på væresteder på 2 mio. kr. (

32 Muligheder SBN har fået satspuljemidler til modeludvikling til socialt udsatte Udvikles i regi af STOP-Linien Modeludvikling i samspil med kommuner Målet er modeller til brug lokalt og en telefonisk service 3- årigt projekt