Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening"

Fredrik Fog
8 år siden
Visninger:

1 Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

2 Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke- og forskningsbibliotekets statistik c. Styrelsens biblioteksbarometer 2. Spørgeskemaundersøgelser af brugere og borgere a. Kulturvaneundersøgelsen 2004 b. Opinionsundersøgelser for DB 2011 og 2012 c. Bibliometerundersøgelser v. Moos-Bjerre Analyse d. Det Nationale Benchmark v. Rambøll e. Undersøgelse af Ikke-brugere på Fyn v. Moos-Bjerre Analyse.

Spørgeskemaundersøgelser af brugere og borgere a. Kulturvaneundersøgelsen 2004 b.

3 1 Eksisterende Statistiske Databaser Database Dataindsamling Indeholder statistik om: KPI Index Internetstatistik fra hjemmesider, kataloger og netbiblioteker. Bibliotekernes hjemmesider Webbaserede materialer Folke- og Forskningsbiblioteks statistik (2010). Styrelsens biblioteks- Barometer Årlig indberetning af nøgletal til Danmarks Statistik. Spørgeskemaer indsamlet fra 97 biblioteksvæsener. Udlån og fornyelser Materialebestand Besøgstal Åbningstimer Udgifter og indtægter Elektroniske ressourcer Betaling/gebyr Borgerservice og andre kommunale opgaver

Styrelsens biblioteks- Barometer Årlig indberetning af nøgletal til Danmarks Statistik. Spørgeskemaer indsamlet fra 97 biblioteksvæsener.

4 1.a KPI Index Danmarks Biblioteks Index dokumenterer på et ensartet datagrundlag de danske Folke- og Netbibliotekers onlineaktiviteter, uge for uge. Index er anvendeligt som bechmark værktøj. Dataindsamlingen sker ved hjælp af software, der henter internetstatistik fra hjemmesider, kataloger og netbiblioteker. Databasen indeholder statistik om Bibliotekernes hjemmesider og deres webbaserede materialer.

Dataindsamlingen sker ved hjælp af software, der henter internetstatistik fra hjemmesider, kataloger

5 1.b Folke- og forskningsbiblioteks statistik Nøgletal der belyser folkebibliotekernes virksomhed og økonomi. Dataindsamling sker ved årlig indberetning fra bibliotekerne. Tidligere håndteret af kulturministeriet, nu overtaget af Danmarks statistik. Indeholder statistik om antal biblioteker, besøgstal, brugere, udlån og fornyelser, arrangementer, materialebestand, åbningstimer, personaleårsværk, udgifter og indtægter m.v.

Tidligere håndteret af kulturministeriet, nu overtaget af Danmarks statistik.

6 1.c Styrelsens biblioteksbarometer Spørgeskemaundersøgelse blandt 97 biblioteksvæsener. Supplerende biblioteksstatistik Omhandler betaling/gebyr, sms og , selvbetjeningsautomater, storskærme mm samt borgerservice og andre kommunale opgaver.

Supplerende biblioteksstatistik Omhandler betaling/gebyr, sms

7 2 Undersøgelser blandt brugere og borgere Kulturvane Opinionsmåling Bibliometer- Nationale Ikke-brugere undersøgelsen DB, undersøgelse Benchmark på Fyn Type Befolkningsundersøgelse Befolkningsundersøgelser Brugerundersøgelse Brugerundersøgelse Ikke-bruger undersøgelse Data Postal spørgeskema undersøgelse Epinions Webpanel Spørgeskemau ndersøgelse Spørgeskema undersøgelse Telefoninterview Centrale resultater Sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og biblioteksbrug. Biblioteksbrug øger sandsynlighed for videregående uddannelse. Stort bidrag til it kompetencer. Brugerværdi og brugertilfredshed på relevante dimensioner. Høj brugertilfredhed Stor ikkebruger andel. Potentiale for fremtidigt brug.

Spørgeskemau ndersøgelse Spørgeskema undersøgelse Telefoninterview Centrale resultater Sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og biblioteksbrug.

8 2.a Kulturvane Undersøgelsen fra 2004 Befolkningsundersøgelse Undersøger blandt andet sammenhængen mellem besøgsfrekvens på biblioteker, og de besøgendes socioøkonomiske karakteristika. Undersøgelsen er en postal spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af ca voksne over 5 år og ca børn og unge i alderen 7 15 år.

9 2.a Kulturvane Undersøgelsens centrale resultater Finder signifikante sammenhænge bag befolkningens brug af biblioteker: Køn Kvinder bruger biblioteket oftere end mænd Alder Med stigende alder falder besøgshyppighed Uddannelse Højtuddannede har højere besøgsfrekvens Indkomst Besøgsfrekvensen falder med indkomst Urbaniseringsgrad Byfolk benytter oftere biblioteket Studerende Studerende har højere besøgsfrekvens Etnicitet Ikke-vestlig baggrund giver højere besøgsfrekvens

Højtuddannede har højere besøgsfrekvens Indkomst Besøgsfrekvensen falder med indkomst Urbaniseringsgrad Byfolk

10 2.b Opinionsmåling for DB Befolkningsundersøgelse I 2011 undersøges bibliotekernes effekt på befolkningens uddannelsesniveau I 2012 undersøges bl.a. bibliotekernes bidrag til IT-kompetencer. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Moos-Bjerre Analyse via Epinions Webpanel.

undersøges bl.a. bibliotekernes bidrag til IT-kompetencer.

11 2.b Opinionsmålingernes centrale resultater Centralt resultat i 2011: Biblioteksbrug øger sandsynlighed for videregående uddannelse. Centrale resultater i 2012: Biblioteker øger befolkningens it kompetencer. Unge er hyppige brugere af bibliotekerne og unge vurderer i højere grad end andre, at de i fremtiden vil benytte biblioteker.

Centrale resultater i 2012: Biblioteker øger befolkningens it kompetencer.

12 2.c Bibliometerundersøgelserne Brugerundersøgelse blandt individuelle bibliotekers brugere. Undersøge brugerværdi og brugertilfredshed ud fra dimensioner udledt af biblioteksloven Spørgeskemaundersøgelse med mindst respondenter, hvor indsamling af svar sker ved en kombination af indsamlingsmetoder, men elektronisk besvarelse via direkte invitation udgør størstedelen.

13 2.c Bibliometerundersøgelsernes centrale resultater Ud af Bibliometerundersøgelsernes 14 dimensioner, er der systematisk 3 dimensioner der scorer højt og 3 der scorer lavt. Høj score: Samfundsværdi Service Tilfredshed Lav score: Inspiration Borgeroplysning Brugerinvolvering

dimensioner der scorer højt og 3 der scorer lavt.

14 2.c Centrale resultater fortsat Meget siges med 2/3 2/3 er kvinder 2/3 har ingen hjemmeboende børn under 15 år 2/3 er 40 år eller ældre 2/3 har videregående uddannelse (stor variation, 26% af befolkning). Godt 2/3 af brugerne benytter biblioteket månedligt eller oftere Knap hver anden bruger søger ofte hjælp hos personalet.

uddannelse (stor variation, 26% af befolkning).

15 2.d De Nationale Benchmark Undersøgelser Brugerundersøgelse blandt individuelle bibliotekers brugere. Undersøge brugertilfredshed på udvalgte dimensioner Spørgeskemaundersøgelse, hvor indsamling af svar sker ved en kombination af 2 indsamlingsmetoder: Elektronisk besvarelse via link på bibliotekets hjemmeside og udleverede papirskema på biblioteket.

Undersøge brugertilfredshed på udvalgte dimensioner Spørgeskemaundersøgelse, hvor

16 2.d Nationale Benchmark - Centrale resultater De nationale Benchmarkundersøgelser viser, at bibliotekerne har meget tilfredse brugere. Analysen viser blandt andet, at tilfredsheden er høj i forhold til: Service Faciliteter Materialer.

17 2.e Undersøgelse af ikke-brugere på Fyn Ikke-brugerundersøgelse blandt fynske biblioteker. Undersøge andelen af ikke-brugere på de fynske biblioteker og især undersøge hvad der karakteriserer ikke-brugere, hvilke segmenter og typer af ikke-brugere, der kan være tale om. Der er gennemført telefoninterviews med i alt borgere heraf 671 ikke-brugere.

Undersøge andelen af ikke-brugere på de fynske biblioteker og især undersøge hvad der

18 2.e Undersøgelse af ikke-brugere Centrale resultater Ikke-brugerandel på 47% mod tidligere undersøgelsers 33% 50% er interesseret i lovligt og gratis at se/høre musik og film hjemmefra 71 % af ikke-brugerne mener, at biblioteker er vigtige for samfundet Ikke-brugernes årsager til fravalg: køber selv materialer (64%) og mange angiver ikke at vide hvad biblioteket kan tilbyde (33%). Få angiver beliggenhed, åbningstid og service m.m. Den typiske ikke-bruger: mænd og personer med kortere eller ingen uddannelse. De foretrækker populærkultur frem for teater, museer og kunst Identificerer 7 segmenter af ikke-brugere: Senioren, den uddannelsessøgende, den midaldrende funktionær, den ufaglærte arbejder, arbejderfaderen, funktionæren og den faglærte arbejder.

(33%). Få angiver beliggenhed, åbningstid og service m.m. Den typiske ikke-bruger: mænd og personer med kortere eller ingen uddannelse.

Relaterede dokumenter

VIDEN-DEL september COPENHAGEN LIVING LAB - - COPENHAGENLIVINGLAB.COM - - -

VIDEN-DEL september COPENHAGEN LIVING LAB - - COPENHAGENLIVINGLAB.COM - - - VIDENDEL 26 OVERBLIK Videndelen indeholder data, indsigter og refleksioner genereret ud fra nedenstående kilder, der i det følgende gennemgås én for én: Forskningsbaseret kvalificering: To afholdte videnvandhuller