Færre fleksjobbere gennem revalidering

Transkript

1 Mela Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca samtidig med, at antallet af revalidender er reduceret med personer. Nedprioriteringen af revalideringsindsatsen er således medvirkende til, at antallet af fleksjobbere er vokset voldsomt. Det er en uheldig udvikling, da det samfundsøkonomisk kan betale sig at revalidere personer med nedsat arbejdsevne frem for at visiterer dem til fleksjob. Det viser beregninger fra FTF. _ Der har gennem en årrække været stor opmærksomhed omkring, at flere og flere personer visiteres til et fleksjob samtidig med, at antallet af nytilkendelser til førtidspension ikke er faldet. Denne problemstilling bliver derfor også et af de centrale spørgsmål i Arbejdsmarkedskommissionens rapport, som offentliggøres den 20. august Det er indiskutabelt, at antallet af fleksjobbere har været stærkt stigende siden ordningens indførelse. I 2001 var ca personer 1 visiteret til et fleksjob. Et antal som var øget til ca personer i Det svarer til en stigning på 250 pct. Stigningen i antallet af fleksjobbere er i og for sig en succeshistorie, da det vidner om, at mange personer med nedsat arbejdsevne fortsat er tilknyttet og bidrager til arbejdsmarkedet, selvom deres arbejdsevne ikke er 100 pct. - personer som ellers ville være henvist til en førtidspension og dermed livslang fuld offentlig forsørgelse. Den store stigning udlægges imidlertid ofte som et problem, bl.a. fordi tilgangen til førtidspension ikke i samme periode ikke været faldende. Det var ellers hensigten, da man lancerede førtidspensionsreformen i Det er dog værd at slå fast, at selvom den årlige tilgang til førtidspension ikke har været faldende, har den heller ikke været stigende, derimod har tilgangen gennem en lang årrække ligget på et konstant niveau på nye førtidspensionister om året. I den sædvanlige sammenstilling af væksten i antal fleksjobbere og udeblivelsen af nedgangen i tilgangen til førtidspension udelukkes imidlertid altid en vigtig brik nemlig, at revalidering i samme periode er blevet et stadigt mindre anvendt instrument til at bringe personer 1 Danmarks Statistik opgør ikke antal personer visiteret til fleksjob, men offentliggør alene antallet, der er i beskæftigelse i et fleksjob og antallet af ledige fleksjobbere. Antallet af personer som er visiteret til et fleksjob er i analysen opgjort som antallet af personer som i et givet år har været i beskæftigelse i et fleksjob og/eller modtaget ledighedsydelse. Personer, der i løbet af året både har været i beskæftigelse i et fleksjob, og modtaget ledighedsydelse indgår kun i opgørelsen én gang. For 2007 og 2008 er antallet af visiterede til fleksjob beregnet som summen af beskæftigede i fleksjob og ledige fleksjobbere, men reduceret med 20 pct., som er den forskel, der i de tidligere år har været mellem visiteret til fleksjob og summen af ansatte i fleksjob og ledige fleksjobbere. Notat Side 1

2 med nedsat arbejdsevne tilbage til ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet altså beskæftigelse uden offentligt tilskud. Revalideringens fornemmeste formål har altid været at bidrage til, at personer med nedsat arbejdsevne får en ny chance for at kunne deltage på arbejdsmarkedet på normale løn- og ansættelsesvilkår. I lovgivningen er det fastslået, at revalidering skal være det første tiltag, der afprøves i forhold til at bringe personer med nedsat arbejdsevne tilbage til arbejdsmarkedet. Det hænger naturligvis sammen med, at det er samfundsøkonomisk rentabelt at bringe personer fuldt tilbage til arbejdsmarkedet uden offentligt tilskud via en forudgående op- eller omkvalificering Frem for at personerne kun vender delvis tilbage til arbejdsmarkedet med et varigt offentligt tilskud i ryggen i et fleksjob - eller ender på fuld offentlig forsørgelse på en førtidspension. På trods heraf viser tallene, at revalidering i de senere år er blevet stadigt mindre anvendt i indsatsen for at bringe personer med nedsat arbejdsevne tilbage til arbejdsmarkedet. I 2000 modtog ca personer 2 en revalidering. Det var faldet til ca personer i Det svarer til en nedgang i revalideringsindsatsen på hele 49 pct. Revalidering er således i en årrække i langt mindre omfang blevet benyttet som stopklods for tilgangen til livslang offentlig forsørgelse. Det er særligt uddannelsesrevalidering, der er reduceret. Personer, der visiteres til en uddannelsesrevalidering er siden 2000 mere end halveret. I 2000 modtog ca personer en uddannelsesrevalidering. Et antal, der i 2008 var faldet til ca personer, svarende til en reduktion på 57 pct. Kraftigt nedgang i revalidering Antal personer, der har modtaget revalidering fra 2000 til Ændring Antal Ændring Pct. Uddannelsesrevalidering Virksomhedsrevalidering Revalidering I alt Note: se fodnote 2 Kilde: FTF opgørelser på baggrund af data fra Danmarks Statistik 2 Antallet af revalidender er summen af personer som i løbet af året har modtaget enten en uddannelse og/eller en virksomhedsrevalidering. Personer, der i løbet af året både har modtaget en uddannelsesrevalidering og en virksomhedsrevalidering indgår kun i opgørelsen en gang. For 2007 og 2008 er antallet af revalidender beregnet som summen af antal på virksomhedsrevalidering og antal på uddannelsesrevalidering, men reduceret med 6 pct., som er den forskel, der i tidligere år har været mellem visiteret til revalidering og summen af uddannelses- og virksomhedsrevalidering. Notat Side 2

3 Faldet i revalidering og særligt uddannelsesrevalidering hænger muligvis sammen med regeringens stærke fokus på, at personer uden beskæftigelse hurtigst mulig skal i job - frem for at få personer bedst mulig i job, hvor en op- eller omkvalificering kan give en varig beskæftigelse frem for en risiko for hurtigt udstødning og tilbagevenden til offentlig forsørgelse. Arbejdsmarkedskommissionen overvejer faktisk helt at afskaffe revalideringsordningen - uden de dog endnu har angivet en begrundelse herfor. Stigningen i antallet af fleksjobbere skal derfor ses i sammenhæng med faldet i revalideringsindsatsen, se nedenstående figur. Hvis ikke revalideringsinstrumentet i en lang årrække var blevet forsømt kunne antallet af fleksjobbere med stor sandsynlighed været mindre i dag og antallet af personer med ordinær beskæftigelse været større. Det ville være til gavn for arbejdsudbuddet og de offentlige finansers holdbarhed. Nedgang for revalidering opgang for fleksjob Antal personer visiteret til fleksjob og revalidering Antal berørte Revalidering Fleksjob Note: se fodnote 1 og 2 Kilde: FTF opgørelser på baggrund af data fra Danmarks Statistik Det kan undre, at Arbejdsmarkedskommissionen øjensynligt slet ikke ser på denne sammenhæng som en af årsagerne bag stigningen i antallet af personer visiteret til fleksjob. Betydningen af nedprioriteringen af revalideringsindsatsen kan illustreres ved et simpelt regnestykke. Hvis antallet af revalidender i 2008 lå på samme niveau som i 2000, ville der i 2008 have været flere revalidender. Med revalidering som stopklods for tilgangen til livslang forsør- Notat Side 3

4 gelse på fleksjob vil det indebære en tilsvarende reduktion i antallet af fleksjobbere. I 2008 ville antallet af fleksjobbere således være mindsket fra til personer. Det svarer til en reduktion i antallet af fleksjobbere på 33 pct. 33 pct. færre fleksjobbere Beregning af reduktion i antal fleksjobbere ved opprioritering af revalideringsordningen. Antal personer Opgang i antal revalidender Antal fleksjobbere Nedgang i antal fleksjobbere Nedgang i antal fleksjobbere 2008, pct 33 Note: Se fodnote 1 og 2 Kilde: FTF opgørelser på baggrund af data fra Danmarks Statistik Selvom en del revalidender efterfølgende visiteres til fleksjob, fordi deres arbejdsevne efter revalidering fortsat er nedsat 3, så viser regnestykket størrelsesordenen af de konsekvenser, nedprioriteringen af revalideringsordenen har fået for udviklingen i fleksjobordningen. Revalidering betaler sig Samfundsøkonomisk kan det betale sig at give personer med nedsat arbejdsevne en revalidering frem for at visitere dem til et fleksjob. Det gælder selvom om de årlige udgifter til selve revalideringen er større end de årlige udgifter til fleksjob og ikke alle revalidender efterfølgende kommer i beskæftigelse. Når revalidering på sigt er godt for samfundsøkonomien hænger det sammen med, at de revalidender der kommer i beskæftigelse efter revalidering mere end opvejer de aktiveringsomkostninger, der er forbundet til selve revalideringen og de alternativ omkostninger, der er ved fleksjobordningen, hvor der er tale om livslang offentlig forsørgelse. Hvis 20 pct. af de nuværende fleksjobbere i stedet fik tilbudt en revalidering ville det offentlige sparer 9,6 mia. kr. Beregningerne er gennemgået neden for. Offentlige udgifter til revalidering Udgifter til revalideringsindsatsen består både af forsørgelsesudgifter under revalideringen og Notat Side 4

5 driftsudgifter til den aktiveringsindsats som igangsættes som led i revalideringen. Efter endt revalidering vil der også være offentlige udgifter knyttet revalideringsordningen, idet ikke alle revalidender opnå beskæftigelse på ordinære vilkår efter revalidering. Den gennemsnitlige forsørgelsesudgift pr. revalidend (fuldtid) beløber sig til ca kr. årligt, og den gennemsnitlige årlige driftsudgift pr. revalidend er kr. Det giver en samlet årsudgift pr. revalidend på kr. Da den gennemsnitlige varighed af et revalideringsforløb er ca. 80 uger, bliver de samlede udgifter til et revalideringsforløb kr. pr. revalidend. Knap halvdelen af revalidenderne er i beskæftigelse 12 måneder efter endt revalidering. For denne gruppe er der ingen efterfølgende offentlige forsørgelsesudgifter. Den anden halvdel af revalidenderne er imidlertid fortsat på offentlig forsørgelse 12 måneder efter endt revalidering de modtager enten arbejdsløsheds- eller sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension m.m. Offentlige udgifter ved revalidering Gennemsnitlige offentlige udgifter ved revalidering pr. fuldtidsrevalidend, 2008-priser. kr. pr. revalidend Forsørgelsesudgifter Driftudgifter Udgifter i alt pr. år Udgifter i alt pr. revalideringsforløb Forsørgelses- og driftudgifter efter revalidering pr. år Samlet offentlig udgift ved 30 årig revalidend Samlet offentlig udgift ved 50 årig revalidend Note: Forsørgelses- og driftsudgifter for revalidering er beregnet som de samlede udgifter pr. fuldtidsperson. Varigheden af revalidering er opgjort som varigheden af sidste afsluttede revalideringsforløb i 1. halvår Vægten, der er benyttede til beregningen af forsørgelses- og driftsudgifter efter revalidering, er dannet på baggrund af ydelsesstatus 12 mdr. efter afsluttet revalidering Kilde: FTF-beregninger på baggrund af Kommunale regnskaber 2008 (driftsudgifter), Jobindsats.dk (forsørgelsesudgifter og status 12 mdr. efter revalidering) og DREAM-registeret (varighed af revalidering). Givet forsørgelsesfordelingen mellem beskæftigede og ikke-beskæftigede efter revalidering er den gennemsnitlige årlige offentlige udgift (forsørgelses- og driftsudgifter til aktivering) efter endt revalidering til kr. pr. revalidend pct. af de revalidender, der afsluttede deres revalidering i 2007 var 12 måneder efter afslutningen af revalideringsforløbet visiteret til fleksjob og 4 pct. var på førtidspension, jf. jobindindsats.dk Notat Side 5

6 De samlede udgifter til revalidering afhænger derfor af revalidendens alder, når revalideringens i gangsættes. Hvis fx revalidenden er 30 år på revalideringstidspunktet bliver den samlede gennemsnitlige offentlige udgift til revalidering ca. 3,9 mio. kr. pr. revalidend (summen af selve revalideringen og de gennemsnitlige årlige udgifter efter endt revalidering indtil pensionering). Hvis revalidenden er 50 år beløber de offentlige udgifter sig til ca. 2 mio. kr. Offentlige udgifter til fleksjobordningen Udgifter til fleksjobordningen består hovedsageligt af forsørgelsesudgifter til løntilskud, hvis fleksjobberen er i beskæftigelse ( kr.) og ledighedsydelse, hvis fleksjobberen er ledig ( kr.). Dertil kommer driftsudgifter til den aktive indsats til ledige fleksjobbere, der gennemsnitlig beløber sig kr. pr. ledig fleksjobber om året. En sammenlægning af forsørgelsesudgifter og driftsudgifter i fleksjobordningen, hvor der er taget højde for fordelingen af beskæftigede og ledige fleksjobbere, giver en gennemsnitlig årlig offentlig udgift pr. fleksjobber på kr. Offentlige udgifter ved fleksjob Gennemsnitlige offentlige udgifter ved fleksjob pr. fuldtidsfleksjobber (visiteret til fleksjob), 2008-priser. kr. pr. fleksjobbere Forsørgelsesudgifter beskæftigede fleksjobber Forsørgelsesudgifter ledig fleksjobber Driftudgifter til ledig fleksjob Udgift i alt pr. år Samlet offentlig udgift ved 30 årig fleksjobber Samlet offentlig udgift ved 50 årig fleksjobbere Note: Forsørgelses- og driftsudgifter for fleksjob er beregnet som de samlede udgifter pr. fuldtidsperson. Kilde: FTF-beregninger på baggrund af Kommunale regnskaber 2008 (driftsudgifter), Jobindsats.dk (forsørgelsesudgifter til ledighedsydelse), Forsørgelsesudgifter til beskæftigede fleksjobbere beregnet på baggrund af Forslag til finanslov De samlede udgifter til fleksjobordningen afhænger derfor af alderen på fleksjobberen på visitationstidspunktet. Hvis fleksjobberen er 30 år ved visiteringen bliver den samlede offentlig udgift til fleksjobbet 7,7 mio. kr. (summen af den årlige udgift indtil pensionstidspunktet). Hvis fleksjobberen er 50 år, bliver de samlede offentlige udgifter 2,6 mio. kr. Ovenstående viser, at selvom de årlige omkostninger ved selve revalideringsindsatsen er højere end den årlige udgift til fleksjobordningen, er den gennemsnitlige offentlige udgift til revalidering mindre end til et fleksjob, når man tager højde for de efterfølgende udgifter, hvor om- Notat Side 6

7 kring halvdelen af revalidenderne kommer i beskæftigelse, mens fleksjobberne er på livslang offentlig forsørgelse. Hvis personen med nedsat arbejdsevne er 30 år på visitationstidspunktet er den gennemsnitlige offentlige besparelse ved at i gangsætte en revalidering frem for et fleksjob 1,8 mio. kr. Hvis personen i stedet er 50 år er den gennemsnitlige offentlige besparelse på kr. Revalidering betaler sig Samlede offentlige udgifter pr. person (fuldtid) ved hhv. revalidering og fleksjob ved forskellig aldre på visitationstidspunktet, i 2008-priser. 30 år 35 år 40 år 45 år 50 år 55 år 60 år Revalidering Fleksjob Besparelse pr. person ved revalidering Note: De samlede offentlige udgifter til hhv. revalidering og fleksjob er beregnet som den årlige udgift ved den pågældende ydelse (jf. ovenstående tabeller) ganget op med antal år på arbejdsmarkedet fra visitations- til pensionstidspunktet. Kilde: FTF-beregninger, se ovenstående tabeller Som det fremgår, bliver den økonomiske gevinst ved at igangsætte en revalidering frem for at visitere til et fleksjob mindre, jo ældre personen er på visitationstidspunktet. Det skyldes, at driftsudgifterne til den aktive indsats under revalideringen vejer forholdsvis mere i den samlede udgift til revalidering, mens den årlige udgift til fleksjob er uforandret. Ovenstående beregninger viser, at det er forbundet med en samfundsøkonomisk gevinst at igangsætte revalideringsforløb frem for at visitere til fleksjob. Hvis blot 10 pct. af de nuværende fleksjobbere i stedet fik tilbudt en revalidering ville det offentlige sparer 4,8 mia. kr. Hvis 30 pct. af fleksjobberne fik tilbudt en revalidering ville den offentlige besparelse blive 14,5 mia. kr. Notat Side 7

8 Store offentlige besparelser ved revalidering Offentlig besparelse ved nedgang i antal fleksjobbere og tilsvarende stigning i antal revalidender, mia. kr priser. 10 pct. færre fleksjobbere 20 pct. færre fleksjobbere 30 pct. færre fleksjobbere 40 pct. færre fleksjobbere Offentlig besparelse 4,8 9,6 14,5 19,3 Note: Den offentlige besparelse er beregnet som forskellen mellem den gennemsnitlige udgift til hhv. revalidering og fleksjob (jf. ovenstående tabeller) ganget op med det antal år den gennemsnitlige fleksjobbere har tilbage på arbejdsmarkedet (beregnet ud fra gennemsnitsalderen for fleksjobberne, 2008) og multipliceret med nedgangen i antal fleksjobbere (fuldtid). Kilde: FTF-beregninger på ovenstående tabeller Notat Side 8