Information om fastsættelse af KODENUMRE

Transkript

1 Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter. I 1993 blev bekendtgørelserne reviderede (Arbejdstilsynets bekendtgørelser nr. 301 og 302 begge af 13. maj 1993) og omfatter i dag bl.a. også trykfarver, lim og fugemasser, farvefjernere samt afvaskemidler og affedtningsmidler, der anvendes i forbindelse med de produkter, som bekendtgørelserne i øvrigt gælder for. For produkter, der er omfattet af ovennævnte bekendtgørelser, er leverandøren pligtig til at fastsætte et kodenummer samt skriftligt at meddele dette til brugeren af produktet. Det kan bl.a. ske, som branchen anbefaler det, på etiketten. Kodenummeret for produkter skal sammen med sikkerhedsdatablade og andre relevante oplysninger indgå i vurderingen af produktets sundhedsrisici og gøre det lettere at vælge det mindst farlige produkt i en given situation. Kodenummeret for et produkt angiver hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes i bestemte arbejdssituationer og fastsættes under hensynstagen til alle bestanddele af et produkt. Jo større tallene er i kodenummeret, desto større er behovet for sikkerhedsforanstaltninger. Kodenummeret består af to numre forbundet med en bindestreg. Tallet før bindestregen (00-, 0-, 1-, 2-, 3-, 4-, 5-) udtrykker den sundhedsrisiko, der kan være ved indånding af dampe stammende fra produktets indhold af flygtige stoffer. Tallet efter bindestregen (-1, -2, -3, -4, -5, -6) angiver den sundhedsrisiko, der kan være ved produktet, når det enten kommer i direkte kontakt med hud, øjne og luftveje eller indtages i form af dråber, støv fra sprøjtetåge eller støv stammende fra produktet. Fastsættelse af kodenummeret For at kunne fastsætte et kodenummer for et stof eller et produkt er det nødvendigt at være i besiddelse af følgende dokumenter i den til enhver tid gældende udgave: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre Miljøstyrelsens bekendtgørelse af Listen over farlige stoffer Miljøstyrelsens bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter Information om fastsættelse af kodenumre, oktober /6

2 Arbejdstilsynets vejledning Grænseværdier for stoffer og materialer Arbejdstilsynets liste over administrative fastsatte MAL-faktorer mv. Arbejdstilsynets Notat om MAL-faktorer for råoliedestillater (29. januar 1996) Brev fra Arbejdstilsynet vedr. nedre medregningsgrænse for urenheder og/eller restmonomerindhold ved fastsættelse af kodenumre (20. februar 1997) Brev fra Arbejdstilsynet om beregning af MAL-tal for ammoniak (10. januar 1995) Tallet før bindestregen Tallet før bindestregen fastsættes ved at beregne MAL (Maleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov) under hensyntagen til samtlige flygtige stoffer i produktet. MAL beregnes ved hjælp af formlen : MAL = d x (ΣP(i) x MAL-faktor (i)) hvor d er produktets massefylde i kg/l x er et gangetegn Σ er et summationstegn P(i) er den vægtprocent, hvormed det enkelte flygtige stof indgår i produktet MAL-faktor (i) er det enkelte stofs MAL-faktor Den beregnede værdi for MAL har enheden m 3 luft pr. liter produkt. Herefter kan tallet før bindestregen aflæses af følgende skema: 0 m 3 /l < MAL < 30 m 3 /l m 3 /l < MAL < 100 m 3 /l m 3 /l < MAL < 400 m 3 /l m 3 /l < MAL < 800 m 3 /l m 3 /l < MAL < 1600 m 3 /l m 3 /l < MAL < 3200 m 3 /l m 3 /l < MAL 5- Fastsættelse af MAL-faktor. Forinden MAL kan beregnes skal MAL-faktoren fastsættes for de enkelte indholdsstoffer. I underbilag 1 til bekendtgørelse nr. 301 er MAL-faktoren fastsat for en lang række stoffer. Hvis stoffet ikke findes her, skal MAL-faktorer fastsættes efter en af de nedenfor anførte fremgangsmåder: 1) For stoffer der optaget på gældende Grænseværdiliste med angivelse i både mg/m 3 og i ppm MAL-faktor = k x m 3 luft/ 10 g stof Information om fastsættelse af kodenumre, oktober /6

3 GV idet k er fastsat til 2 og GV er angivet i mg/m 3. 2) For stoffer, hvor GV kun opgives i mg/m 3 sættes MAL-faktor til 0, da sådanne stoffer ikke er flygtige. 3) Stoffer, der ikke er optaget i GV-listen, men som er klassificeret som farlige efter Miljøstyrelsens Listen over farlige stoffer, tildeles en MAL-faktor efter underbilag 2A til kodenummerbekendtgørelsen. 4) Stoffer, der ikke er optaget i GV-listen og som ikke er klassificeret som farlige efter Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, tildeles en MAL-faktor efter underbilag 2B til kodenummerbekendtgørelsen. Ved urimeligheder kan man ved henvendelse til Direktoratet for Arbejdstilsynet få fastsat en administrativ MAL-faktor (se pkt. 5). 5) Arbejdstilsynet kan fastsætte en MAL-faktor for et stof ud fra modtagne oplysninger om stoffet. Disse MAL-faktorer fremgår af Arbejdstilsynets liste over administrative fastsatte MAL-faktorer mv. (fås ved henvendelse til Lillian Petersen, Direktoratet for Arbejdstilsynet). 6) Herudover er der diverse notater fra Arbejdstilsynet, som man også kan tage hensyn til. Det drejer sig om Arbejdstilsynets Notat om MAL-faktorer for råoliedestillater (29. januar 1996) og brev fra Arbejdstilsynet vedr. nedre medregningsgrænse for urenheder og/eller restmonomerindhold ved fastsættelse af kodenumre (20. februar 1997) Tallet efter bindestregen. Tallet efter bindestregen fastsættes efter alle bestanddele i produktet, herunder også urenheder stammende fra råvarer. I underbilag 1 er der fastsat en værdi for tallet efter bindestregen for en lang række stoffer, samt en procentgrænse for stoffet, som udløser tallet. Tallet efter bindestregen for stoffer, der ikke er opført i underbilag 1, og som kan klassificeres som farlige efter Miljøministeriets klassificeringsbekendtgørelse, tildeles et tal efter bindestregen efter underbilag 3A. Alle øvrige stoffer tildeles -1 ifølge underbilag 3B. Når tallet efter bindestregen er fastlagt for alle indholdsstofferne kan produktets tal efter bindestregen fastlægges efter følgende principper: - Når et produkt indeholder flere bestanddele, som hver for sig ville placere produktet i forskellige grupper, skal produktet placeres i gruppen med det højeste tal efter bindestregen. Information om fastsættelse af kodenumre, oktober /6

4 - Når et produkt indeholder flere stoffer, som hører til samme gruppe, men med vægtprocenter under deres grænseværdiprocent, tildeles produktet den pågældende gruppes tal efter bindestregen, når følgende formel er opfyldt: P(i) > 1 G(i) hvor P(i) er den vægtprocent, hvormed det enkelte stof indgår i produktet, og G(i) er den grænseværdiprocent, som er angivet for stoffet i underbilag 1 eller underbilag 3 (A+B). Hvis den sum er større end eller lig med 1, tildeles produktet det pågældende tal. Er summen mindre end 1 tildeles produktet tallet -1 At der i alle tilfælde skal ske ovenfornævnte addition efter ovenfornævnte formel kan betyde urimeligheder. Eksempelvis kan nævnes det tilfælde, hvor der i Miljøstyrelsens klassificeringsbekendtgørelse er taget hensyn til, det irrelevante i at addere R43-stoffer (stoffer med sensibiliserende effekt). Dvs. der skal hvert stof skal betragtes for sig. Det har man ikke taget hensyn til i Kodenummersystemet. Her adderes alle stoffer, hvis de tilhører samme gruppe, uanset om det er relevant eller ej. Det betyder i dette eksempel, at et produkt kan få en 5 pga. af sensibiliserende effekt selv om produktet ikke er klassificeret med Xi;R43. Derudover gælder følgende regler: - Når et stof i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier er mærket med H, og det indgår i en koncentration på 1% eller derover, skal produktets tal efter bindestregen være 3, medmindre det i underbilag 1 er tildelt et andet tal. - Når et stof står på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer og indgår i en koncentration på 0.1% eller derover, skal produktets tal efter bindestregen være -6 Specielle forhold Herudover findes en række specielle forhold, f.eks. bidrag til MAL fra urenheder og restmonomerer, 2-komponent produkter m.m. Urenheder og restmonomerer Urenheder/restmonomerer i råvarer skal generelt kun medtages, hvis indholdet er større end eller lig med 0,1 %. Denne regel gælder med to undtagelser: 1 - Epoxy og isocyanater 2 - stoffer, hvor der er strengere krav i underbilag 1. 2-komponent produkter Information om fastsættelse af kodenumre, oktober /6

5 For færdigblandede 2-komponent isocyanat produkter regnes med en spontan reaktion af isocyanatmonomeren, dvs. koncentrationen af monomeren og bidraget til MAL-tallet sættes lig med 0. For færdigblandede 2-komponent epoxy produkter regnes ikke med en spontan reaktion af monomeren, der derfor medregnes 100% ved fastsættelsen af kodenummeret. For både isocyanat- og epoxyprodukter medregnes oligomerer/prepolymerer 100% ved fastsættelse af koden for færdigblandinger. Produkter med indhold af Ammoniak og aminer (jf. foreningens information om ammoniak og aminer) Ammoniak Den høje MAL-faktor på 1100 skal anvendes for hele mængden, når indholdet af ammoniak overstiger 0.2% (fremgår af en skrivelse fra Arbejdstilsynet fra 1995 til GORI). Den lave MAL-faktor på 50 kan altså kun anvendes såfremt indholdet af ammoniak er under 0.2% og den høje MAL-faktor på 1100 på resten. Ved ph < 9 regnes med en maksimal afdampning på 0.15 % NH 3 ved beregning af MAL-tallet uanset tilsat mængde i produktet. (gælder kun for bygnings- og industrimaling baseret på acryldispersioner) Hvis man har testet sit produkt, kan man regne med resultatet fra testen. Aminer - AMP Ved ph < 9 tages ikke hensyn til AMP ved beregning af MAL-tallet. Produkter med indhold af respirabel siliciumoxid (kvarts) Her anvendes værdierne som angivet i Arbejdstilsynets liste over administrativt fastsatte MALfaktorer m.m. ved beregning af kodenummeret, også selvom kvarts ikke er respirabel i maling. Produkter med indhold af carbon black Her anvendes værdierne som angivet i Arbejdstilsynets liste over administrativt fastsatte MALfaktorer m.m. ved beregning af tallet efter bindestregen også selvom carbon black ikke er respirabel i maling.. Carbon black kan imidlertid udgøre et særligt problem, da det kan doseres ved toning i butikkerne. Indstillingen er, at der i den forbindelse skal foretages en individuel worst case vurdering af sandsynligheden for at den tilsatte mængder bidrager til kodenummerfastsættelsen. Information om fastsættelse af kodenumre, oktober /6

6 Produkter med indhold af acrylater Produkter med indhold af acrylater tildeles generelt kodenummeret Det bedes bemærket, at 5 ikke er forårsaget af mærkningen med Xi;R43, men af, som det fremgår af Kodenummerbekendtgørelsen, at acrylaten har en ækvivalent vægt < 500 og et monomerindhold på mere end 1%. Det betyder også, at man kan, når det drejer sig om UV-hærdende vandfortyndbare acrylater, som ifølge leverandørerne ikke indeholder monomere og hvor ækvivalentvægten er over 500, anvende kodenummeret Syrehærdende produkter Kodenummeret for syrehærdende produkter beregnes uden at medtage et ekstra MAL-bidrag for formaldehyd udover MAL-faktoren. Tidligere har man anvendt et MAL-bidrag på henholdsvis 400 og 800 for det formaldehyd, der dannes ved tilsætningen af syre. Imidlertid er formaldehydindholdet i råvarerne væsentlig mindsket siden starten af 90 erne, samtidigt med at selve MAL-faktoren for formaldehyd i den periode er blevet reguleret væsentlig op. Det vurderes således, at den gældende MAL-faktor er tilstrækkelig til at tage højde for formaldehydindholdet i syrehærdende produkter. Information om fastsættelse af kodenumre, oktober /6