Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
|
|
- Sidsel Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 176
2 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er en metode til at støtte et barns indkøring i dagtilbud. Det hele foregår i trygge rammer, når barnets første møde med dagtilbuddet sker i eget hjem. Der er ikke andet til at tage pædagogens opmærksomhed ingen andre børn, ingen praktiske opgaver. Besøget giver pædagogen et indtryk af familien og en baggrundsviden, som kan knytte an til et stærkt forældresamarbejde. Desuden får pædagog og barn en fælles referenceramme og en fælles oplevelse, som de kan snakke om. Barnet oplever at være betydningsfuldt og ventet i dagtilbuddet. Hjemmebesøg er målrettet alle børn uanset alder, der starter i et nyt dagtilbud. Pædagogiske overvejelser Et barns møde med et nyt dagtilbuds rammer og personer kan være en stor oplevelse, og det kan det også være for forældrene. For der er gang i mange ting i hverdagen i dagtilbuddet både blandt voksne og børn. På hjemmebesøget får det nye barn, forældrene og pædagogen udvekslet erfaringer og oplysninger i fred og ro. Det betyder, at der ikke er helt så mange praktiske informationer på barnets første dagtilbudsdag. Der er mere tid til at vise barnet rundt, præsentere voksne og børn og sætte gang i aktiviteter efter barnets behov. Der er tid til fokus på barnet. Siden vi indførte hjemmebesøg som standard ved nye børns opstart, oplever vi et styrket forældresamarbejde. Forældrene giver udtryk for, at de sætter stor pris på hjemmebesøget, og det gør, at de har tillid til og er trygge ved at overlade deres barn i børnehuset. For os betyder hjemmebesøg ligeledes et øget kendskab til både barn og familie, som skaber grobund for en helhedsorienteret indsats over for det enkelte barn. Helle Danielsen, pædagog Formål Hjemmebesøg har til formål at: give pædagog, barn og forældre plads til at fokusere på barnet og ikke på informationsudveksling på barnets første dage i dagtilbuddet sikre, at barnets behov og trivsel er i centrum i forbindelse med opstart og indkøring skabe grobund for et tillidsfyldt forældresamarbejde med barnets trivsel i centrum. 177
3 METODEBESKRIVELSE Hvad er konteksten? Dagtilbuddet tilbyder alle nye børn og deres forældre et besøg i hjemmet inden barnets første dag i dagtilbuddet. Besøget varer max. en time og ligger så tæt på barnets første dag som muligt, så barnet kan genkende og huske pædagogen, som har været på besøg. Konkrete elementer i metoden For at komme godt i gang med hjemmebesøg som metode, skal ledelse og personale blive enige om koncept og tidsforbrug, og ressourcerne skal prioriteres. I samarbejde udformer personale og ledelse et koncept, som beskriver: Formålet med hjemmebesøget Hvad får dagtilbud, familie og barn ud af det? Informationer, vi har brug for at få Hvad skal vi som dagtilbud vide for at tage godt imod et barn? Informationer, vi har brug for at give Hvad skal vi som dagtilbud fortælle barn og forældre for at sikre, at barnet får en god opstart? Materiale, vi skal udlevere Hvilket informationsmateriale skal vi som dagtilbud medbringe på hjemmebesøg? Fx stamkortoplysninger, kostfolder, politikker, tilladelser (fx foto), folder om vuggestuen/børnehaven, perspektivplan. Fremgangsmåden trin for trin Velkomstbrev: Dagtilbuddet sender et velkomstbrev hjem til barnet, hvor primærpædagogen tilbyder at komme på besøg for at hilse på barnet og se barnets hjem og eventuelt værelse. Brevet er adresseret direkte til barnet for at anerkende, at det er barnet, som skal starte i dagtilbuddet. I brevet opfordrer dagtilbuddet barnet til med hjælp fra mor og far at ringe til dagtilbuddet og lave en aftale om, hvornår barnets primærpædagog kan komme på besøg. Hjemmebesøg: På selve hjemmebesøget medbringer pædagogen de praktiske informationer fra dagtilbuddet, som nye børn og forældre skal have. Pædagogen snakker med forældrene om, hvilke forventninger dagtilbuddet har til dem som forældre og planlægger i samarbejde med forældre og barn indkøringsforløbet. Derudover spørger pædagogen ind til barnets basale behov. Afhængigt af barnets alder kan pædagogens spørgsmål fx omhandle barnets brug af sut, spise- og soverytme, er barnet blevet passet andre steder, særlige relationer til familiemedlemmer eller andre børn. Informationer, der giver pædagogen et bredt indblik i, hvem barnet og familien er, og som kan være relevante i forhold til at sikre, at barnet får en tryg indkøring i dagtilbuddet. 178
4 Barnet i centrum: Under hjemmebesøget sørger pædagogen for løbende at henvende sig direkte til barnet og derigennem starte på tillidsopbygningen til barnet. Pædagogen forsøger ved mindre børn, om barnet vil sidde ved pædagogen og respekterer, hvis barnet ikke har lyst. Ved større børn opfordrer pædagogen barnet til at vise sit værelse frem. Hvis barnet ønsker det, så leger pædagogen lidt tid med barnet. Overgange Hjemmebesøg Det er vigtigt, at pædagogen i samtalen med barn og forældre har fokus på det specifikke lige netop ved dette barns opstart og indkøring. Dette er også vigtigt ved forældre, der tidligere har haft børn i dagtilbuddet, og som derfor kender mange af rutinerne. Når jeg er på hjemmebesøg, er jeg meget opmærksom på, at jeg ikke generaliserer det her med at starte i vuggestue, men har fokus på, at det er lige netop det her barn, som skal starte. Det gælder også for forældre, der har haft børn i vuggestuen før. På den måde mærker både barn og forældre, at jeg er oprigtigt interesseret i, at både barn og forældre får en god start hos os. Annette Wittrup Christensen, pædagog Første dag i dagtilbuddet: Primærpædagogen tager imod barnet og byder det velkommen. Pædagogen bruger sin viden og observationer fra hjemmebesøget til at fange barnets opmærksomhed og støtte barnets indkøring i børnefællesskabet. Pædagogen kan fx hjælpe barnet med at opleve genkendelighed og tryghed ved at introducere barnet til legetøj eller ting, som det kender fra hjemmet. Kender barnet et andet barn i dagtilbuddet, kan det være en tryghed at få dette barn til at hjælpe pædagogen med at vise det nye barn rundt i dagtilbuddet. Barnet er mere i fokus derhjemme. Det, der sker rigtig ofte, når barnet kommer herned i dagtilbuddet, er, at der står 30 børn omkring dem hvem er du? Skal vi lege? Hvad har du med? Der er det en stor støtte for barnet, at der kommer et kendt ansigt Hov, det var hende, der var hjemme ved mig. Hun er faktisk ikke så farlig. Det giver ro på hos barnet. Helle Danielsen, pædagog 179
5 AFSLUTTENDE VURDERING Fordele ved metoden Hjemmebesøg opbygger tillid og tryghed til både barn og forældre. Der er fokus på det enkelte barn. Hjemmebesøg støtter pædagogen i forældresamarbejdet og giver indsigt i barnets familiære baggrund. Forældrene er på hjemmebane, og det giver dem mulighed for at fortælle ting, der kan være svære at dele. Praktiske beskeder mellem forældre og dagtilbud er udvekslet inden barnets første dag i dagtilbuddet. Fagligt har hjemmebesøg den fordel, at pædagogen øger sin forståelse for, hvad det er for et barn, der starter i dagtilbuddet, og får indblik i, hvilke behov og interesser barnet har. Hjemmebesøg skaber ligeledes tryghed hos forældrene, og de mærker, at dagtilbuddet har interesse for netop deres barn. Den første dag i dagtilbuddet møder barnet et velkendt voksenansigt. Det kan betyde, at det er nemmere for barnet at rumme de nye rammer og børn og dermed falde til i dagtilbuddet. Nogle børn har ikke særlig meget lyst til at sidde ved eller lege med pædagogen på hjemmebesøget, men besøget gør alligevel en forskel. Som personale giver hjemmebesøg den fordel, at du har fået indsigt i nogle af barnets interesseområder eller noget andet som har været essentielt ved det hjemmebesøg. Du kan hurtigere skabe fokus og fange barnet på et eller andet fx ved at sige til barnet: kan du huske, at jeg var hjemme ved dig, og vi legede med biler? Har du set alle de biler, vi har her i børnehaven? Annette Wittrup Christensen, pædagog Forhold, man skal være opmærksom på Det er vigtigt at være på forkant i forbindelse med primærpædagogens ferie og sygdom, så barn og forældre får besked i god tid, hvis pædagogen ikke kan være til stede på den planlagte opstartsdag. I sådanne tilfælde er det optimalt, hvis muligt, at flytte opstartsdagen. Primærpædagogen skal være opmærksom på at balancere rollen som sikker base, så pædagogen udgør en sikker base for barnet, samtidig med at denne støtter barnet i at udforske daginstitutionen og knytte sig til de øvrige børn og voksne. 180
6 Hjemmebesøg kræver, at en pædagog kan gå fra til at tage på besøg. Det er dermed en ret ressourcekrævende metode. Det kan være en hjælp at placere besøgene i ydertimerne, så pædagogerne kan dække hinanden ind eller i nødstilfælde indkalde en vikar. Overgange Hjemmebesøg p 181
Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereAlle for én mod mobning i dagtilbud
Alle for én mod mobning i dagtilbud 1 Alle for én mod mobning i dagtilbud Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane
Læs mereGlidende overgang 2014. Vonsild SFO
Glidende overgang 2014 Vonsild SFO Velkommen til glidende overgang Glidende overgang er et tilbud til kommende skolebørn om at starte på Vonsild Skole 1. april. Indtil skolestart - i august - vil børnene
Læs mereForældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum
Forældresamarbejde Børneinstitution Skt Klemens-Dalum 1 I Skt Klemens-Dalum vil vi gerne involvere forældre gennem bestyrelses- og forældrerådssamarbejdet gennem forældremøder gennem strukturerede samtaler
Læs mereIndledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4
Esbjerg Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Oasen. Indhold: Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4 Det pædagogiske indhold s.4 Barnets personlighedsudvikling
Læs mereHjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé
Hjertelig velkommen til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang Vestervold Hedevang Sønderallé Kære forældre Denne pjece fortæller lidt om alt det, der er fælles for børnehaverne
Læs mereMøde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016
Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen D. 21. juni 2016 Snak før mødestart Sig goddag til din sidemand og spørg ham/hende om, hvordan hun mener, at hun som forældre bedst hjælpe sit barn til en god
Læs mereTønder Kommunale Dagpleje. Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel
Tønder Kommunale Dagpleje Handleplan ved bekymring for børns udvikling og trivsel Udsatte børn Udsatte børn er børn, der af en eller anden årsag er forhindret i at deltage aktivt og ligeværdigt i sociale
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereHandleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg
Handleplan for sorg og krise Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg Denne handleplan skal bruges som
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereOvervåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereVi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.
Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken. Daginstitutionen Norddalsparken er en aldersintegreret institution med børn i alderen 0-6 år. Lederen er Bente Nielsen, Daglig
Læs mereEN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET
EN GOD OVERGANG I SKOVVANGSDISTRIKTET Helhed og sammenhæng for børn ved overgang fra institution til institution i Skovvangsdistriktet. Nina 10 år SFO Skovvang Principper og handleplaner for samarbejdet
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereRømøvej 10, 9900 Frederikshavn. Børnehuset Hånbæk
Rømøvej 10, 9900 Frederikshavn Børnehuset Hånbæk Kære Praktiske oplysninger Nu skal du til at starte her hos os i Børnehuset Hånbæk. Vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie. I inviteres
Læs mereSPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE
SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE kort fortalt 2 KÆRE FORÆLDRE Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger. Børns sproglige udvikling i de første leveår
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereTidlig opsporing og indsats Overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave
Dagpleje/vuggestue Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. o Overgangsskemaet og introbrevet til skemaet, sendes eller udleveres til forældrene af dagplejen/vuggestuen inden selve
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereAT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE.
Introduktion AT STØTTE ET BARN I SORG KRÆVER IKKE, AT DU ER ET OVERMEJNNESKE- BLOT AT DU ER ET MEDMENNESKE. Delt smerte er halvt smerte Når vi står overfor et menneske, der har oplevet et alvorligt tab,
Læs mereKriseplan 1. Evt. tolk. Leder. Leder. Leder. Leder. Leder.
- Kriseplan 1 I tilfælde af at et barn bliver udsat for en alvorlig ulykke mens barnet er på Bakkegården, så skal vi foretage os følgende: Hvem skal underrettes: Ring 112. Ring til Bakkegården Tlf:76 16
Læs mereVelkommen til Børnehuset Spirrevippen
Velkommen til Børnehuset Spirrevippen Rigtig hjerteligt velkommen til vores Børnehus! Her har vi samlet en folder med de vigtigste praktiske informationer om vores Børnehus, så I kan få et indblik i Spirrevippens
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereFORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereTelefonnummer: 76 16 64 90 Mail: gudl@esbjergkommune.dk www.tarphagevej.esbjergkommune.dk. Troldene
Telefonnummer: 76 16 64 90 Mail: gudl@esbjergkommune.dk www.tarphagevej.esbjergkommune.dk Troldene Kære nye forældre Personalet ønsker med denne lille pjece at byde dig/jer som forældre velkommen, samt
Læs mereUNDERRETNING. - et udtryk for oms0rg
UNDERRETNING - et udtryk for oms0rg Fagfolk der arbejder med børn og unge, har et særlig ansvar for at sikre, at børn der viser tegn på mistrivsel, får den rette hjælp. Denne pjece skal give forældre indblik
Læs mereDØDSFALD. HVAD DER SKAL GØRES, NÅR ET BARN ELLER EN PÅRØRENDE TIL ET BARN DØR!
DØDSFALD. HVAD DER SKAL GØRES, NÅR ET BARN ELLER EN PÅRØRENDE TIL ET BARN DØR! 1. DU MODTAGER MEDDELSEN: Kender du børnehavens børn og forældre nok til at kunne modtage beskeden? Ellers find en kollega,
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs merePædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.
Pædagogisk praksis i førskolen Langhøjs SFO. Barnets alsidige og personlige udvikling. - Gode opstarts forløb med nye børn og forældre. så man føler sig velkommen og godt modtaget, når man starter i. -
Læs mere- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole
MÅLSÆTNING 1 FORMÅL: Gennem den daglige kontakt med forældrene ønsker vi at skabe trygge rammer, hvor børnene udvikler sig til velfungerende og selvstændige mennesker. Det er vort mål, at børnene lærer
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereOvergange i børns liv
Institutionens navn Overflyttet fra (efter 1 år i inst.) Forventet Skole: Overgange i børns liv - fra dagpleje/vuggestue til børnehave, skole og GFO 1 Børneplan Fra dagpleje/vuggestue til børnehave Formål
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 DII Børnehuset Østerskov 87 13 81 21 - tryk 1 DII Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 DII Malling Eghovedvej 87 13 83 73 DII Børnehuset Ajstrupvej
Læs mereSORGPLAN FINDERUPHØJ SKOLE
SORGPLAN FINDERUPHØJ SKOLE Finderuphøj Skole har udarbejdet retningslinier i forbindelse med dødsfald og sorg Når en elev dør Når en elev mister mor/far eller søskende Når en ansat dør Retningslinierne
Læs mereMobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.
Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse. Indhold 1 Mobning er et udbredt problem 2 Tegn på dit barn bliver mobbet 3 Vær opmærksom
Læs mereOvergange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup,
2015 Overgange - Den gode overgang fra dagtilbud til skole Samarbejdsaftale mellem dagtilbud og skoler i skoledistrikterne Ellidshøj, Ferslev, Svenstrup, Højvang og Lyngbjerggaard Skolen 1 Samarbejdsaftale
Læs mereDII Stennehøjen. Velkomstpjece til DII Stennehøjen. Dii Stennehøjen
DII Stennehøjen Velkomstpjece til DII Stennehøjen Dii Stennehøjen Stennehøjallé 202a 8270 Højbjerg Velkommen til Stennehøjen. Stennehøjen åbnede d. 1 januar 1989. Institutionen er aldersopdelt med 2 børnehavegrupper
Læs mereIndledning. Det betyder bl.a.:
Den Røde Tråd - Skolestart i Halsnæs Natur og Udvikling Indledning I Halsnæs Kommune ønsker vi, at børn og forældre oplever en god overgang mellem kommunens tilbud. Den røde tråd skal være med til at sikre
Læs mereS. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11
BARNETS VEN INDHOLD S. 04 S. 07 S. 08 S. 10 S. 11 BARNETS VEN ET PROJEKT MED UDGANGSPUNKT I DET ENKELTE BARN BØRN I BARNETS VEN VIL DU VÆRE FRIVILLIG? ER DU FORÆLDER? TIL SAMARBEJDSPARTNERE I BARNETS VEN
Læs mereVELKOMMEN TIL. Elverdamsskolen Tølløse SFO
VELKOMMEN TIL Elverdamsskolen Tølløse SFO Velkommen til Elverdamsskolen Tølløse SFO. Her er en lille folder om SFO en. Den indeholder en række forskellige oplysninger, som vi mener kan være gode at have
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereSorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune
Sorg- og kriseplan Sundby Børnehus Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Definition af krise: Kortvarigt forløb, som efterfølges af sorg. Eller: Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation,
Læs mereCamp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Camp i DR Byen, Når mor og far drikker Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholproblemer fylder meget i vores samfund 860.000 mennesker drikker over genstandsgrænsen 585.000 har et
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVELKOMSTFOLDER. Børnehuset Østre. Børnehuset Østre Danmarksgade 2 5000 Odense C Telefon: 6375 1135
VELKOMSTFOLDER Børnehuset Østre Børnehuset Østre Danmarksgade 2 5000 Odense C Telefon: 6375 1135 Kære forældre. Vi byder jer velkommen til Børnehuset Østre. Vi glæder os til at lære jer og jeres barn at
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereGøgl i hverdagen sådan!
Gudrun Gjesing Anton Niemann Jensen Gøgl i hverdagen sådan! Indhold 5 5 6 6 9 9 10 11 12 13 15 16 17 17 21 24 29 35 43 45 48 50 53 55 57 61 63 67 67 67 68 69 Indledning Derfor denne bog Før du går i gang
Læs mereArbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Læs mereQEQQATA KOMMUNIA Ilinniartitaanermut immikkoortortaq Området for Uddannelse
Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagplejen og fritidshjem, i Qeqqata Kommunia Forholdsregler omkring syge børn i vuggestuer, børnehaver, dagpleje og fritidshjem i Qeqqata Kommunia
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereDet danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Læs mereOpfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset
Læs mereViborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016. Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET 14-04-2016 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Bæredygtige institutionsenheder 3 2 Flygtninge 4 3 Fokus på børnene 5 4 overgange mellem
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereUdsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11
Udsættelse af skolestart 2016/17 Udsættelse af skolestart 2010/11 Dialogredskab til brug for vurdering af skoleudsættelse - til brug for daginstitutionsledere, børnehaveklasseledere og forældre. Ifølge
Læs mereSagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017
Sagsforløb i forbindelse med ansøgning om særlig støtte og specialpædagogiske pladser 2016-2017 For private institutioner kan der søges om støttemidler til børn. For alle institutioner kan der søges om
Læs mereSPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre
Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog
Læs mereMedicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.
Medicinhåndtering Ansvar: 1. Lægen har ansvar for ordinering af receptpligtig medicin. Når lægen har ordineret medicin til en patient, kan enhver varetage medicingivningen, såfremt den ordinerende læge
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereSolstrålen. Velkommen til. Solstrålens integrerede daginstitution
Solstrålen Sct. Jørgens Park 28-32 Børnehaven tlf. nr. 5588 7160 Vuggestuen tlf. nr. 5588 7161 http://net.naestved.dk/solstraalen.aspx Velkommen til Solstrålens integrerede daginstitution I Solstrålen
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereSundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.
Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup. I Mejrup området vil vi arbejde for, at vore børn og unge oplever sundhed og trivsel som en naturlig del af deres dagligdag. Vi vil arbejde for en fælles
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs mereNetværksrådslagning. - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation
Netværksrådslagning - en mulighed for mennesker, der befinder sig i en svær livssituation HVAD ER netværksrådslagning? Netværksrådslagning er et møde, hvor familie, venner og bekendte til et menneske,
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereSpeciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah 20127119 & Matilde 20111134, September 2014 Bilagsdokumenter
Bilag 1: Beskrivelse af Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK Følgende redegørelse er baseret på skriftlig information fra DFUNK s sekretariat omkring deres ung-til-ung grupper, informationer fra organisationens
Læs mereNyhedsbrev for Tangebo
Nyhedsbrev for Tangebo E S B J E R G K O M M U N E Juni 2014 Tabulex og ferie Kære Forældre Så er det igen tid til lidt nyheder fra Tangebo. Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, og vi skal alle
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereTallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011
Tallerupskolens skolebestyrelses årsberetning 2010/2011 Indledning I august 2011 startede Tallerupskolens nye skolebestyrelse på arbejdet. Det var en bestyrelse, som bestod af en del nye medlemmer og så
Læs mereBørneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereMål Handlinger Niveau Barnet udvikler et
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Barnet udvikler et - Vi giver
Læs mereNYTTIGE TELEFONNUMRE.
NYTTIGE TELEFONNUMRE. Malling dagtilbud kontor 86 93 62 32/29204224 D.I.I. Børnehuset Østerskov 87 13 31 21 D.I.I. Børnehuset Tværgade 87 13 81 37 D.I.I. Malling Eghovedvej 87 13 83 73 D.I.I. Børnehuset
Læs mereNyhedsbrev Januar 2016. Kære forældre i børnehusene Gl. Bagsværdvej, Andedammen og Papillon.
Nyhedsbrev Januar 2016. Kære forældre i børnehusene Gl. Bagsværdvej, Andedammen og Papillon. Først vil jeg ønske jer alle sammen et Rigtig godt nytår, jeg håber, at i alle familier har nydt fridagene sammen
Læs mere