Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe"

Aksel Astrup
7 år siden
Visninger:

1 Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her

2 Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det blevet tydeligt for os, at der på flere niveauer i organisationen ligger store udfordringer i forhold til at få evalueret på igangværende indsatser. Med fokus på en struktureret evalueringskultur ønsker vi at sikre at følgende børnesyn efterleves: Alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet, hvor de anerkendes for deres initiativer, ideer og væren, og hvor læringen foregår i inkluderende miljøer. Et Bourdieusk perspektiv. Med udgangspunkt i Bourdieu s tænkning omkring felt og distinktion, har vi arbejdet mere bevidst med de institutionsinterne faktorers betydning og konsekvenser for udsatte børn. Et øget fokus på, at omsorgspersonerne omkring barnet, skaber positioner i institutionslivet som barnet kan indtage og udvikle sig fra, med en anerkendende indstilling til og fokus på barnets nutid og fremtid. En tilgang der med udgangspunkt i barnets kompetencer, ressourcer og egenskaber prøver, at bryde op med den distingverende praksis, som med afsæt i institutionseksterne faktorer (familiemønstre, livsbetingelser mv..) bliver en dømmende og vurderende klassificering af barnet.

3 I mødet med (det socialt udsatte) barnet, tager vi individuelle hensyn, i forsøget på at skabe de bedste forudsætninger for barnet ind i forpligtende børnefællesskaber, således det bliver muligt, at kræve noget af barnet. For at skabe de bedste forudsætninger for barnet kigger vi på hvad barnet i institutionen er omgivet af i de situationer barnet vælger fællesskabet fra. Er der noget i de fysiske rammer der kan være anderledes, er aktiviteten for svær/let/ kedelig, hvordan er barnets relation til børnegruppen, hvordan er barnets tilknytning til de voksne, og hvor ligger barnets interesser, ressourcer og kompetencer. For at mindske risici for reproduktion af ulighed, har vi været særligt optaget af måden, hvor på vi som faggruppe kan kontrollere forskellige diskurser, - altså vores sprogbrug og måden vi taler om bestemte ting på. En bevidstgørelse af, at vi som barnets nærmeste omsorgspersoner, har definitionsmagten i vores måde at anerkende/ ikke anerkende bestemte værdier og interesser, og derved retorisk definerer vi barnet. Dette fokus på, at sproget skaber virkeligheden, har gjort, at vores praksis har flyttet sig fra habituelle ikke bevidste handlinger, til reflekterede og bevidste overvejelser, erfaringer og handlinger.

4 Vi oplever at fokus på den organisatoriske læring, har skabt mulighed for en højnet pædagogisk kvalitet og læring, der har givet udbytte hele vejen rundt i organisationen, og i særdeleshed for børn i udsatte positioner. I vores pædagogiske arbejde med børnene, mødes de med følgende tilgang.

5 Elleven Bullits to succes: Tro på at barnet kan Det du tænker og kalder andre, kommer du til at leve med. Vrede og frustration, skal ses som invitation til voksne. Alle børn skal ses som børn med potentialer Der er altid god mening i det børn gør - ALTID Børn har ikke problemer, men færdigheder de ikke evner endnu. Vær sammen (med barnet) i glæden over det der lykkes. Bag enhver frustration er der en ikke-indfriet drøm og drømmen kom først. Det er ALDRIG barnets skyld, når det falder ud af konteksten Alle børn ønsker en meningsfuld tilværelse Børn gør alt hvad de kan for at leve op til de voksnes forventninger

Vi har skabt en fagligstandard for, hvordan vi sikrer en kontinuerlig og faglig velfunderet evalueringskultur, således at vi mere naturligt tager vores oplevede erfaringer med videre ind i en fornyet

6 Vi har skabt en fagligstandard for, hvordan vi sikrer en kontinuerlig og faglig velfunderet evalueringskultur, således at vi mere naturligt tager vores oplevede erfaringer med videre ind i en fornyet og ændret praksis, og dermed sikrer en varig fornyelse. Vi er meget optaget af en bevidstgørelse ved de voksne om, at deres handlinger, positioneringer og pædagogiske indsatser i daginstitutionen, er afgørende for børnenes reaktioner, relationer, interageren, trivsel, læring og udvikling. Den faglige standard skal ses som et cirkulært og dermed dynamisk værktøj, der tilrettes organisationens erfaringer og udvikling.

8 Vi har valgt i denne faglige standard at have fokus på hvad en kontinuerlig evaluering kan bibringe af læring, erfaringer og øgede handlekompetencer hos den voksne set i forhold til udsatte børn. På kortsigt er målet at evalueringsprocessen bliver en bevidst handlingsstrategi. Det langsigtede mål er at fagmodellen bliver implementeret som en del af vores pædagogiske fundament, således at der opstår en fornyet og forbedret evalueringskultur. Da evalueringen af indsatsen gerne skulle afstedkomme ny viden, ny praksis og ny indsats, vil refleksionerne fra sparringssamtalerne komme til at danne grundlag for udarbejdelsen af nye sammenhænge og læringsmål i en ny SMTTE-model i de respektive teams.

9 Skabelon 1 til udarbejdelse af SMTTE-modeller Navn på team SMTTE-model for Sammenhæng Beskriv den pædagogiske udfordring med udgangspunkt i teori. Hvorfor er Jeres læringsmål pædagogisk væsentligt? Hvad er udgangspunktet? Hvad er rammen? Hvor er I i forhold til det område I vil arbejde med? Hvilke handlemuligheder har I? Læringsmål Ønsket tilstand efter indsatsen. Hvad vil I? Hvad er det konkret I vil opnå? Hvad skal børnene lære Hvad skal de voksne lære? Tiltag Handlinger Hvordan vil I nå læringsmålene? Metodisk overordnet pædagogisk grundlag? Hvad skal skabe ændringer? Konkret pædagogisk praksis? Hvad skal I sætte i gang for at bevæge Jer frem mod målet? Hvad kræver det I vil af Jer? Hvem er ansvarlig for udførelsen? Hvornår? Tegn Sanseindtryk og konkretisering af målet. Hvilke konkrete, synlige tegn vil I se som følge af indsatsen? Set i forhold til børnenegruppen? Set i forhold til de voksnes handlinger? Dokumentation Hvordan vil I dokumentere Jeres indsats? Metodisk hvilke dokumentationsformer vil I benytte? Evaluering Hvordan skal de enkelte mål evalueres? Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål? Hvem skal evaluere? Hvornår skal der evalueres? Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges? Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?

10 Skabelon 2 Evalueringsskema til brug forud for Evalueringssamtalen Sammenhæng Status af den aktuelle pædagogiske udfordring efter indsatsen Læringsmål Har I opnået den ønskede tilstand? Hvad har indsatsen givet af læring i forhold til børnene? Hvad har indsatsen givet af læring i forhold til de voksne? Tiltag Hvilke tiltag og handlinger har virket efter hensigten? Hvilke ændringer af/i praksis har I foretaget Jer? Hvilke metoder har I brugt eller ikke brugt? Har I gjort det I har beskrevet I ville gøre? Hvis ja hvordan virkede det? Hvis nej hvorfor ikke? Tegn Beskriv hvorledes I oplever de beskrevne tegn. Set i forhold til børne-gruppen. (handlekom-petencer) Set i forhold til de voksnes handlekompetencer. Dokumentation Til sparrings-samtalen medbringes diverse dokumentation der understøtter indsatsen. Evaluering Opsummering af fornyelsen. Hvad afføder den samlede evaluering af indsatsen, i forhold til den kommende indsats?

11 Efterfølgende vil der på baggrund af teamets udarbejdede evaluering i en evalueringssamtale gives feedback på indsatsen, med fokus på at drage de nyerhvervede erfaringer med ind i ny praksis. I evalueringssamtalen tages der udgangspunkt i spørgsmålene i nedenstående skema. Skabelon 3 Evaluering af målene i SMTTE-modeller Evalueringsform Spørgsmål til evaluering Summativ evaluering status Dynamisk evaluering uventede resultater Formativ evaluering - justering Hvor langt er I nået i forhold til målene? Så I de tegn, I gerne ville se? (understøttet af dokumentation) Hvad er det vigtigste resultat, der er skabt i denne proces? Hvilke værdifulde effekter ser I der er af indsatsen i dag? Hvad skaber allerede værdi i Jeres praksis? Hvilke uventede resultater opnåede I med Jeres tiltag? Set i forhold til den samlede børnegruppe? Set i forhold til teamet som helhed? Set i forhold til den enkelte voksen? Set i forhold til forældrene? Hvad skal I have justeret til næste gang? Hvad skal I tage med videre ind i næste kvartal? Hvad lægger I bag Jer? Generativ evaluering udvikling og læring Hvornår fungerer udvikling bedst i Jeres team? Hvad er I stolte af kendetegner Jeres teams pædagogiske praksis? Hvilke handlinger gør I anderledes i Jeres praksis end tidligere? Hvilke handlemuligheder synes oplagte at bringe i spil i næste kvartal? Hvordan kan vi bruge Jeres viden i andre sammenhænge?

12 Daginstitution Stensballe, Bygaden 20, 8700 Horsens Institutionsleder Jette Ejlertsen Assisterende leder Gitte Pors Hjemmeside:

Relaterede dokumenter

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale