VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

Transkript

1 VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret

2 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring... 4 Resumé... 4 Indledning... 4 Problemstilling og problemformulering... 5 Problemformulering... 6 Begrebsafklaring... 6 Metode afsnit... 7 Den videnskabelige tilgang... 7 Litteratursøgning... 8 Empiri... 8 Teori... 9 Opgavens videre opbygning Analyse Sammenhæng mellem empiri og teori Diskussion Diskussion af resultater Diskussion af metoden Konklusion Perspektivering Referencelisten Bilagsfortegnelse Referencer

3 Vejledning i opgaveskrivning en proces hen imod bachelorprojektet Indledning At du bliver inspireret til at arbejde med den akademiske arbejdsproces, der er kendetegnet ved sammenhæng og stringens og transparens At du bliver bevidstgjort om strukturen i en akademisk opgave At du opnår forudsætninger til udarbejdelse af et bachelorprojekt Vejledning i opgaveskrivning er udarbejdet for at understøtte din opgaveskrivning på sygeplejerskeuddannelsen i Horsens og som støtte til både vejleder og studerede. Vejledningen er et skriftligt supplement til det aktuelle vejledningstilbud i studiet. Det er væsentligt at holde sig for øje, at det er de konkrete opgavekriterier på modulet, som afgør det konkrete indhold i opgaven. Vejledningen tager udgangspunkt i kilderne nævnt sidst i vejledningen, hvor det er muligt at orienterer sig yderligere. Vejledning til opgaveskrivning er således et syn på, hvorledes forvalter opgavevejledningen på et felt, hvor der er mange mulige traditioner og normer. Der arbejdes ud fra en holdning om at akademisk skrivning er en løbende proces med stigende sværhedsgrad. Vejledningen til opgaveskrivningen kan derfor ikke stå alene men den understøtter den faglige dialog og den løbende diskussion i vejledningsforløbet mellem den studerende og vejlederen. Referencer til vejledningen finder du sidst i dokumenter, hvor du også finder supplerende litteratur til opgaveskrivning. Der er to overordnede kvalitetskriterier, der stilles til en akademisk opgave. Det er stringens og transparens. Med stringens menes, at der er en sammenhæng og en rød tråd i opgaven; At det tydeligt fremstilles og underbygges, hvad problemet er At problemformuleringen tydeligt udspringer af delle At metodevalg og bearbejdning er styret af problemformuleringen At konklusionen giver svar på problemformuleringen, og at der perspektiveres i forhold hertil Med transparens menes, at opgaven skal være gennemskuelig for læseren; Læseren skal kunne skelne mellem hvad andre har skrevet og hvad er dine egne oplevelser, fortolkninger, meninger og holdninger 2

4 Læseren skal kunne følge med i dine begrundelser for hvorfor du gør som du gør i opgaven Læseren skal kunne se i din bearbejdning, hvordan du når frem til de konklusioner du drager En hjælp til at opnå stringens og transparens kan være små tekster, metatekster, der leder over fra et afsnit i opgaven til det næste. Metatekst er små læsevejledninger, der informere læseren om, hvordan opgaven er bygget op, og hvorfor du synes de valg du har gjort om indeholder, er relevante. Altså en måde at tage læseren ved hånden og føre ham gennem opgaven. Opgavens struktur Den akademiske opgave indeholder fx følgende afsnit; Forside Ophavsret og tro-og loveerklæring Resumé Indholdsfortegnelse Indledning Problembeskrivelse o Afgrænsning af problemstilling o Problemformulering o Evt. begrebsafklaring Metode afsnit o Redegørelse for valg af den videnskabelige tilgang o Litteratursøgning o Dataindsamlingsmetode (hvis du selv indsamler empiri) o Begrundet valg af teori o Opgavens videre opbygning Analyse o Kan indeholde flere underafsnit, afhængigt af de aspekter i problemformuleringen du vil belyse o Overskrifterne for de enkelte afsnit vælges i forhold til det, det enkelte afsnit omhandler Diskussion o Diskussion af fund og/eller resultater af analysen o Diskussion af metode Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse o Bilag 3

5 De enkelte afsnit vil i det følgende blive uddybet. Vær opmærksom på, at der undervejs i uddannelsen øves forskellige elementer af den akademiske opgave. Derfor er det ikke sikkert, at alle opgaver indeholder alle de ovennævnte afsnit. Det er en god ide, at starte opgaveskrivningen med at lave et udkast til en indholdsfortegnelse, som du kan navigere efter. Forside Opgavens forside udarbejdes efter de Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning ved. I retningslinjernes Bilag 2 kan du se et eksempel på forside/titelblad. Ophavsret og tro-og loveerklæring Umiddelbart efter forsiden placeres en ophavsret og tro-og loveerklæring. Alle studerende skal med underskrift bekræfte, at deres opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. Bekendtgørelse vedrørende prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK. Nr af 16/12/ , st. 6). I de Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning ved, Bilag 1 finder du et eksempel på en tro- og loveerklæring. Resumé Når opgaven er færdigskrevet udarbejder du et resumé. Formålet med resuméet er at give læseren et hurtigt overblik over opgaven, og tjener som indgang til læsningen, idet resuméet placeres mellem lige før indholdsfortegnelsen. Resuméet skal max. Fylde én side. Du beskriver kort; Problemet og dets legitimering Problemformuleringen og formål Metode Det centrale indhold fra teori og empiri Resultater og vigtigste pointer i opgaven Konklusionen og evt. perspektivering Afslut resuméet med 3-5 søgeord (keywords). Dvs. ord der karakterisere de væsentligste aspekter af indholdet som kan bruges til at søge i bibliotekets database over opgaver med de emner, du har beskæftiget dig med. Selvfølgelig betinget af at du giver tilladelse til udlån. Indledning En indledning fører læseren ind i opgaven og kan betragtes som en kort appetitvækker, hvor hensigten er at vise læseren, hvor interessen ligger. 4

6 En indledning kan også være en metatekst, der fører direkte over i beskrivelse af opgavens problemstilling. Du kan med fordel arbejde starte skriveprocessen med tanker om det, du finder interessant eller har erfaring for. Det er en god idé at starte med at skrive på indledningen fra arbejdet med opgavens begyndelse, fordi skriveprocessen sætter tanker i gang og gør det mere tydeligt, hvad det er, du finder interessant, udfordrende, ikke virker eller har erfaring for. Men den endelig indledning kan oftest først skrives efter analysen og konklusionen kendes, da det først er på dette tidspunkt du ved, hvordan den endelige opgave kommer til at se ud. Problemstilling og problemformulering Udgangspunktet for opgaven er et sygeplejefagligt problem, som du har undret dig over. Det er vigtigt at vælge et problem, som du finder interessant, relevant, teoretisk funderet samt afgrænset i forhold til en bestemt kontekst. Det er et stort arbejde at skrive en god opgave og det vil være svært at holde fast i motivationen, hvis ikke du finder problemet spændende og interessant at arbejde med. En problemstilling er en beskrivelse af den sammenhæng som en given problemformulering indgår i. Det problem, der kort er præsenteret i indledningen skal her beskrives, problematiseres og afgrænses. Et problem opstår, når noget afviger fra det, du umiddelbart forventer, og som du ønsker et svar på. I afsnittet forholder du dig problematiserende og undersøgende, dvs. du fremstiller flere vinkler af problemet og eventuelt dilemmaer og for/imod perspektiver. Du kan beskrive og diskutere problemet set fra patienters perspektiv, fra et samfundsmæssigt perspektiv og/eller fra de sundhedsprofessionelles perspektiv. Fx hvem er berørt af problemet og hvor stort/hyppigt forekommer problemet (statistiske oplysninger)? Hvilke faktorer er involveret i problemet? Hvad er den nuværende viden om problemet, hvad er undersøgt og af hvem? En problemstilling handler altså med andre ord om En beskrivelse af et oplevet problem Den sammenhæng, hvori problemet indgår i En begrundelse af, hvorfor det er et problem og dets sygefaglige relevans. For at kunne argumentere for problemets relevans vises hvilken viden, der findes i forvejen. Hvis det ønskes i opgavekriterierne, så foretager du en generel og systematisk informations- og litteratursøgning, så du ender med at have et indblik i den eksisterende viden. Viden kan tage afsæt i referencer til fagligt relevante teorier, forskningslitteratur, udviklingsviden, praksisviden, værdier, lovstof mm. Til sidst i afsnittet argumenterer du for, hvordan du indkredser det overordnede sygeplejefaglige problem, som du ønsker at undersøge. Det vil sige hvorfor og hvordan, du når frem til problemformuleringen. 5

7 Det er fagligt vigtigt at begrunde, hvorfor det kan være sygeplejefagligt relevant at arbejde med problemet. Når du henviser til de valgte kilder, bør præsentationen være kort og præcis. Suppler evt. med citater eller giv et kort resumé af det interessante, der understøtter problemet. Vær opmærksom på, at du i indledningen har mulighed for at formulere dig i dit eget hverdagssprog for at give udtryk for erfaringer, tanker og forestillinger. I resten af opgaven kan du kun formulere dig i fagtermer og underbygge påstande og synspunkter gennem faglig argumentation og brug af et fagligt sprog. Problemformulering En problemformulering er det centrale spørgsmål, som problemindkredsningen lægger op til, og som ønskes undersøgt og evt. besvaret i opgaven. Problemformuleringen kan formuleres på flere forskellige måder ud fra om det handler om paradokser, anomalier eller planlægningsmæssige problemer. At udarbejde en præcis problemformulering er en forsat proces under hele opgaveskrivningen, og bør ikke betragtes som færdig, før konklusionen er skrevet. Det kan godt være, at det er nødvendigt at revidere problemformuleringen i processen eller helt til sidst, når du udarbejder konklusionen. En god problemformulering er formuleret kort og præcist og i spørgeform. Det kan dreje sig om spørgsmål af typen som f.eks. Hvordan kan det være at.? Hvoraf kommer det at.? Hvordan kan? Hvilke faktorer indvirker på eller kan forklare? Hvilke mulige forklaringer kan der være? Hvilken betydning har..? Hvilken rolle spiller.? Problemformuleringen kan også opstilles som en hypotese. En hypotese er en forudsigelse af et svar, du på forhånd har en forventning om at finde. Det kan formuleres sådan: På baggrund af.er min hypotese at. På baggrund af.kunne det tænkes at. Problemformuleringen er styrende for det videre arbejde i opgaven, derfor: Jo mere præcis en problemformulering er, desto lettere er det at holde stringensen i opgaven og at foretage en dybdegående bearbejdning. I nogle sammenhænge kan underspørgsmål, der opdeler problemformuleringen, understøtte arbejdsprocessen. Begrebsafklaring Det kan være hensigtsmæssigt at definere centrale nøglebegreber i din problemformulering. Beskriv hvad du og evt. andre forstå ved begreberne samt hvilken referenceramme, der var udgangspunkt for din 6

8 forståelse af begreberne. Sammenligne begreberne og skriv gerne, hvis de gradvist udvikler sig i takt med, at du finder flere nuancere på dem undervejs. De følgende afsnit; metode, analyse og diskussion, kan beskrives som de undersøgende afsnit. De er det mest selvstændige bidrag i din opgave og det bør derfor fylde mest. Metode afsnit Et metodeafsnit angiver den planmæssige og systematiske fremgangsmåde, som du vælger til at indsamle og/eller bearbejde informationer (praksis-, forsknings-, og udviklingsviden) for at nå frem til et svar på problemformuleringen. Metodeafsnittet beskriver altså den systematiske fremgangsmåde, som du vil benytte for at komme fra problemformuleringens spørgsmål til svaret i konklusionen. Metodeafsnittet har fx følgende underafsnit; o o o o o Redegørelse for den videnskabelige tilgang Litteratursøgning Dataindsamlingsmetode (hvis du selv indsamler empiri) Begrundet valg af teori Opgavens videre opbygning Den videnskabelige tilgang En talemåde siger; spørgsmålet bestemmer metoden og det er i høj grad tilfældet i forbindelse med bearbejdning af problemformuleringen. Argumentationen for at vælge metode henter du i beskrivelse af de forskellige videnskabelige tilgange; humanvidenskab, naturvidenskab eller samfundsvidenskab. Hvad er det for et slags problem du arbejder med, og hvilken slags viden ønsker du at komme frem til om problemet. Det vil sige, om du ønsker at beskrive, forklare eller forstå noget. Beskriv kort, den videnskabsteoretiske vinkel du vælger og hvordan du forstår sammenhængen med din problemformulering, samt mere udførligt hvilke konsekvenser den valgte videnskabsteoretiske vinkel har for, hvordan du vil arbejde videre med at indhente data. Du kan stille dig selv følgende spørgsmål for at finde frem til en egnet metode: Hvilken viden har jeg brug for, for at kunne besvare mit spørgsmål? På hvilke måde - og med støtte af hvilke forskningsmæssige undersøgelsesmetoder kan jeg skaffe denne viden? Hvilken metode er mest velegnet til at undersøge min problemformulering på? Hvilken litteratursøgning har jeg brug for at udføre? Ud over at vælge en eller flere undersøgelsesmetoder er det vigtigt at redegøre for, hvordan du vælger at arbejde med den valgte videnskabelige metode. Du skal derfor beskrive, hvilket empirisk materiale/data du vil arbejde med, hvordan du skal skaffe disse data, og hvordan du efterfølgende vil bearbejde dem. 7

9 Du kan vælge at gøre brug af en eller flere metoder i samme opgave ved at Analysere tekster eller andet empirisk materiale Sammenligne teorier, der har udgangspunkt i forskellige positioner Foretage eksempelvis litteratursøgning, interview, observationer og spørgeskemaundersøgelser Litteratursøgning Systematisk litteratursøgning er en del af metoden. Den anvendes for at finde teoretisk viden om et problem. Når du redegør for din fremgangsmåde i litteratursøgningen (hvad, hvordan og hvorfor), viser ud din evne til arbejde metodisk og systematisk, samtidig med at opgaven får transparens ved at læseren kan følge og vurdere din proces. Beskriv, hvor du har søgt litteratur, med hvilke søgekriterier (inklusion og eksklusion) og søgeord samt redegør (kort) for, hvad du har valgt at inddrage i din analyse. Selve søgehistorien kan evt. lægges som et bilag du henviser til. Se i øvrigt dokumentet; Vejledning til dokumentation af informations- og litteratursøgning i skriftlige opgaver på sygeplejerskeuddannelsen i Horsens på hjemmesiden. Empiri Empiri betyder erfaring og er det materiale, der gøres til genstand for din undersøgelse. Empiri kan være fortællinger, som du får når du interviewer patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle m. fl. Den kan også være optegnelser som du har gjort, når du observerede en samtale mellem en borger og sundhedsprofessionel, et patientforløb, m.m. Eller den kan bestå af diagrammer og tabeller, som du har udarbejdet ud fra data, som du har indhentet via spørgeskemaundersøgelser. Du kan også anvende andres empiri, som er data andre har indsamlet, artikler, skønlitteratur mm. I empiriafsnittet præsenteres empiri, og der skal redegøres for: Hvad er det for en type materiale, du har valgt? Hvor omfattende er det? Hvorfor du har valgt det? Hvordan vil du anvende det? Vælger du at lave din egen lille undersøgelse, dvs. at indsamle empiri som data til din analyse, skal du redegøre for hvordan du har tilrettelagt din dataindsamling, fx; Hvilken form for interview har du valgt? Hvem vil du interviewe? Hvornår og under hvilke former vil du interview? Hvordan transskriberes interviewet? Hvordan analyseres interviewene? Hvordan sikre du dig at de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning tilgodeses? 8

10 Har du valgt at indsamle din empiri igennem spørgeskemaundersøgelser, vil det betyde at du skal redegøre for; Hvordan har du udformet dit spørgeskema? Hvem og hvor mange skal udfylde spørgeskemaet (stikprøven)? Hvordan vil de besvarede spørgeskemaer blive analyseret (hvilke statistiske analyse vil du bruge)? Hvordan sikre du dig at de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning tilgodeses? Hvis du vælger at gengive undersøgelser, som andre har foretaget, er det vigtigt at gøre sig følgende overvejelser og som også bør præsenteres i opgaven, inden du referer materialet: Hvor omfattende er undersøgelsesmaterialet? Hvordan er undersøgelsesmaterialet blevet undersøgt med? Hvilken vægt kan undersøgelsen vurderes til at have? Hvilke juriske og etiske overvejelser kan besvarelsen medføre? Hvilke eventuelle forskningsetiske spørgsmål og overvejelser omkring sikring af patientdata bør jeg stille mig undervejs i opgaveskrivningen? Teori Teori er det redskab, eller faglige briller, som skal bruges til at analysere og diskutere med. I analysen anvendes teorier til at undersøge problemformuleringen med. Når du begrunder valg af teori, kan du for eksempel forholde dig kritisk til hvornår, hvor, hvordan og af hvem teorien er udviklet samt begrunde, hvorfor den er relevant at anvende i opgaven eller muligvis kun en del af det. Du kan f.eks. redegøre for; Hvem er forfatter? Hvilken slagt teori er der tale om? Hvilken videnskabsteoretisk tilgang har teorien? Hvad kan teorien sig noget om? For forskningsartikler bør du desuden redegøre for; Hvad var formålet med studiet? Hvordan var undersøgelsen tilrettelagt? Hvilke resultater kom man frem til? I afsnittet bør du begrunde, hvilken struktur du vil anvende i forbindelse med din analyse. Hvis problemet lægger op til først at vælge det teoretiske grundlag efter din analyse, skal dette begrundes og der skal redegøres for, hvornår teorierne inddrages. Præsenter de teorier, du har valgt at arbejde med, og fremstille det fra teorier, som du anser for at være centralt i forhold til problemformulering og formål. 9

11 Opgavens videre opbygning Metode afsnittet afsluttes med at du gør rede for, hvordan resten af opgaven er bygget op. Det vil give læseren en mulighed for at se den røde tråd i din opgave, Du bør begrunde hvilke struktur du anvender i din analyse. Du kan eventuelt ud fra din problemformulering udlede de analysespørgsmål, som sætter strukturen for opgavens videre opbygning, og hvordan du inddrager dine teorier. Analyse Afsnittet udgør bearbejdningen af de teorier du har valgt, og den empiri du har indsamlet og kan bestå af flere underafsnit; teori fremstilling, analyse og evt. delkonklusioner. Din egen mening og holdninger er ikke relevant at inddrage i dette afsnit. Analyse betyder at splitte op i enkeltdele. Du kan fortage en analyse på mange forskellige måder afhængig af hvilken videnskabelig tilgang du har valgt. Har du valgt en humanvidenskabelig tilgang, hvor du har anvendt en kvalitative metode vil analysen f.eks. bestå af; Tekstanalyse Meningskondensering Indholdsanalyse Tematiskanalyse Sammenlignende analyse Har du derimod valgt en naturvidenskabelig tilgang hvor du har anvendt en kvantitativ metode vil analysen f.eks. bestå af; Beskrivende analyse (deskriptiv statistik) Sammenlignende analyse Du kan også vælge at kombinere den kvantitative metode med den kvalitative, fx en spørgeskemaundersøgelse hvor der både er tekst og tal besvarelse. Gennem analysen viser du, hvad de udvalgte teorier, teoribidrag og den samlede empiri kan sige i forhold til problemformuleringen. Analysen består således af resultater eller fund, der alle bidrager til at besvare din problemformulering. Sammenhæng mellem empiri og teori Til hver teori eller empirisk materiale laver du en præsentation af empirien og/eller teorien; 10

12 Enten fungerer teorien som et bagtæppe / en forståelsesramme som i mødet med din empiri udvikler de analytiske kategorier, eller teorien fungerer som et analyseredskab, hvor du bruger teoriens begreber på din empiri. Du skal ikke referere alt der står i teorien, men trække det frem som er relevant i forhold til din problemformulering og de analysespørgsmål du arbejder med. Det kan du gøre ved at udføre en analyse af teksten og spørge ind til hvad teksten overhovedet handler om, hvad er hoved begreberne og hvordan er de forbundet med hinanden, i hvilken kontekst er teksten fremkommet. Husk at forskellige teorier kan forstå noget forskelligt ved det samme begreb. Derfor er det vigtigt at redegøre for, hvordan de udvalgte teorier definerer de hovedbegreber, du arbejder med, hvis du ikke allerede har gjort det i forbindelse med problemformuleringen. Fx kan begrebet omsorg, mestring eller sundhed have forskellige definitioner. I et teoribidrag er det vigtigt, at du har overblik over teorien, og at du er loyal overfor teorien indhold men du må gerne kommentere og udlede i forlængelse af det ved at du anvender formuleringer, som viser, at du nu selv er på banen, som eks:; som X understreger, forklarer, vurder, foreslår, argumenterer for osv. Det kan, i nogle tilfælde, være en fordel at afslutte teori/empiri afsnit(-tene) med en delkonklusion. Her opsummere du hvad teorien/empirien har fremført og hvordan det kan bruges i forhold til at besvare dine spørgsmål. Diskussion Et diskussionsafsnit indeholder diskussion af resultater og diskussion af den anvendte metode. Diskussion af resultater Et diskussionsafsnit indledes med en præsentation de resultater du er kommet frem til i din analyse, både de der giver dig svar på din problemformulering, men også de resultater som egentlig ikke er svar på problemformuleringen men som alligevel viste sig i din analyse. Dine resultater sammenholdes med den/de teorier, du har anvendt i analysen, hvor du diskuterer hvorvidt dine resultater kan siges at være i overensstemmelse med teorien altså kan du argumentere for eller imod at dine resultater kan siges at have en teoretisk gyldighed? Kunne der være andre teorier, der kunne have været anvendt til at forklare dine resultater? Du kan diskuteres forskellige positioner, synspunkter, holdninger, argumenter, kontraster, i forhold til dine resultater og valgte teorier. Videre sammenligner du dine resultater med andres? Er der forskelle og hvorfor? Er der ligheder og hvorfor? Her kan du evt. anvende nogen af den litteratur du har anvendt i opgavens indledning, hvor du har beskrevet hvilken viden der eksisterer om din problemstilling. Men det er også tilladt, at inddrage nye kilder f.eks. resultater fra litteratur review eller resultater på baggrund af empirisk undersøgelser. Hvorfor vil man diskutere et emne? Evt. for at brede et emne ud evt. for at åbne op for flere perspektiver og videnskabelige positioner i forhold til emnet evt. for at sætte fokus på forskelle og ligheder ved andres fund og vores. 11

13 Afslutningsvis kan du redegøre for hvad sygeplejeprofession kan bruge diskussionen til? Evt. hvilke konsekvenser kan den problematik man har diskuteret få for sygeplejeprofessionen? Hvilke kompromiser/kombinationer er på spil for sygeplejeprofessionen? Diskussion af metoden Du kan i en diskussion af metoden vælge at vurdere metodeafsnittet kronologisk punkt for punkt, hvor du forholder dig til styrker og svagheder ved: Den videnskabsteoretiske tilgang Litteratursøgningen og valg af litteratur Dataindsamlingen Analyse metoden (teoristyret/datastyret) Valg af teori Etiske forhold Det kan dog nemt blive meget omfattende og uoverskueligt. Du kan derfor vælge at diskutere dele af metoden i forhold til hvor du mener, der er særlige styrker eller svagheder. Metodens styrker og svagheder vurderes i forhold til undersøgelsens gyldighed og pålidelighed. Begreberne kan anvendes både i forhold til kvalitative og kvantitative metoder, men udlægges forskelligt afhængig af metoden. Gyldighed forholder sig bl.a. til om du undersøgte det du sagde du ville undersøge, og blev det gjort på en troværdig måde? Både i forhold til den population du har undersøgt, men også måden du har indsamlet dine data på. Pålidelighed forholder sig bl.a. til din målemetode dvs. har den måde du har indsamlet dine data på været pålidelig? Har du analyseret dine data på en gennemskuelig og troværdig måde, f.eks. ved at henvise til citater fra dine kvalitative interview, der underbygger, hvordan du er kommet frem til de temaer/kategorier, du analyser på. Her kan det være relevant at reflekter over, hvordan din egen forforståelse kan have haft en betydning i bearbejdning og fortolkning af dine data. Konklusion Konklusionen danner sammen med problemformuleringen, analyse og diskussion rammen om opgaven. Her foretages en kort opsummering og sammenfatning af, hvad du har gjort i opgaven det vil sige, at du runder opgaven af. Præsenterer kort, hvad du har fundet frem til, på baggrund af den valgte teori og metode, dels på baggrund af din analyse og diskussion. 12

14 Konklusionen skal indeholde din vurdering af; - Hvad du har fundet frem til og på hvilke betingelser? - Hvilken betydning metoden og den valgte teori har haft i belysningen af problemformuleringen og for indfrielsen af formålet? - Hvad resultatet kan bruges til? Du skal samtidig medtænker de styrker og svagheder, du har påpeget i dit diskussionsafsnit, således at det er tydeligt i hvor høj grad vi kan tro på dine resultater. Perspektivering En perspektivering/anbefaling kan være en form for handleanvisning, hvor du over for læseren påpeger, hvad der bør, kan eller skal handles på i forlængelse af din undersøgelse. Her gøres opmærksom på, hvordan det du har fundet ud af kan have betydning eller konsekvenser i andre sammenhænge eksempelvis pædagogisk, klinisk, forskningsmæssigt eller organisatorisk. Hensigten med afsnittet er dels at pege på nye synsvinkler i forlængelse af det, du har fundet frem til dels kort at give et bud på, hvordan de eventuelt kan belyses ved andre undersøgelser. Når du gør det, er det vigtigt, at dine forslag er begrundede. Derfor må du i perspektiveringen gerne henvise til anden litteratur, eller igangværende udviklingsprojekter, som argumentation og dokumentation for dine udviklingsforslag. Du kan også angive, hvilken viden der kunne belyse problemformuleringen yderligere. Når du foreslår udviklingsprojekter, bør du forholde dig realistisk til vilkårene i samfundet og sundhedsvæsenet, hvor dine forslag skal implementeres. Referencelisten Udarbejd din reference liste efter de redaktionelle retningslinjer og tjek at referencelisten stemmer overens med de referencer, der er anvendt i opgaven. Bilagsfortegnelse Overvej nøje hvilke bilag du medtager. Du kan som udgangspunkt ikke forvente, at bilagene bliver læst. Derfor skal din tekst kunne give mening også uden at læse bilagene. 13

15 Referencer Dahler-Larsen, P. (2011) Opgaveskrivning råd og vink til studerende. Syddansk Universitetsforlag. Vallgårda, S. & Koch,L. (2011) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4.udg.1.opl. Munksgaard, København Glasdam, S. & Beedholm, K. (2011) Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråd Harboe, T. (2013) Metode og projektskrivning: en introduktion. Forlaget Samfundslitteratur Rienecker, L. og Stray Jørgensen, P. (2012) Den gode opgave. Forlaget Samfundslitteratur Sygeplejerskeuddannelsen Horsens (2013) Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen Horsens (2014) Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivninggældende for studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Horsens. VIA University College Lindahl, M. og Juhl, C. (2007) Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse. 1. udg. 1.opl. FADL s Forlag Bjerrum, M. (2005) Fra problem til færdig opgave. Akademisk Forlag, København Skov, S. (2008) Bundne opgaver hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur Rienecker, L. (2010) Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur. 14