UDBYTTEREKORD I RAPS PÅ GAMMEL FJORDBUND Tlf: info.dk@yara.com

Transkript

1 NR. 10 // OKTOBER 2015 SEGES Software BYG KAMPEN 2015 Knowledge grows BYGKAMPEN: LMO vinder på laveste input Nye landsforsøg: Høj input-strategi hæver udbytte og protein - MEN KOSTER FÅ MARKERET DE STORE STEN OG STRIDE TIDSLER LIGE NÅR DU SER DEM - DIREKTE IND I MARKKORTET Download FarmTracking appen - ganske gratis, når du er en af de danske landmænd, som har din markplan liggende i Dansk Markdatabase Enorme tab i marker angrebet af havrerødsot Jeg har fået højere udbytter i hele marken, Kim Højklint, gårdejer på Bavnehøj ved Store Heddinge. FRONTLØBER Kim Højklint, som driver Bavnehøj ved Store Heddinge, har brugt YaraVita BRASSITREL PRO i sine rapsmarker. Hele marken har givet godt. Efterårsbehandlingen gav en tydelig effekt og har givet merudbytte, så jeg kan varmt anbefale YaraVita BRASSITREL PRO. Jeg har været meget overrasket over effekten. YaraVita forhandles direkte af Yara. UDBYTTEREKORD I RAPS PÅ GAMMEL FJORDBUND Tlf: info.dk@yara.com YaraVita 28/ Prøvekørt: Rotorsæt Pöttinger Aerosem / Bygkampen: Fra maltbyg til færdig øl 38/ Raps skal gødskes anderles, end vi plejer GRATIS APP

2 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS Lejesæd kan ifølge engelske rapsspecialister reducere udbyttet med 50 procent. Foto: Agrofoto. Antal frø afgør udbyttet i raps Input fra udlandet: Rapsen må ikke få for meget N i efteråret og tidligt i foråret, lyder det fra engelske rapsspecialister. De har faste mål for, hvor mange skulper, de ønsker pr. kvm - og så vil de have så mange frø som muligt. 38 Af Lars Kelstrup lke@landbrugsmedierne.dk tlf »Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan øge udbytterne i vinterraps i Danmark, og jeg er ikke i tvivl om, at nøglen til det ligger i strategien for tilførslen af kvælstof.«sådan siger Finn Olsen, planteavlskonsulent hos Sønderjysk Landboforening, efter at have deltaget i et todages kursus om rapsdyrkning i septemper. På kurset var svenske, danske og engelske specialister samlet for at udveksle erfaringer og komme et skridt videre med rapsdyrkningen.»danske landmænd gør det generelt godt. Det kan man også se på deres rapsudbytter, men vi mangler viden i forhold til, hvor meget kvælstof vi skal tilføre rapsen i efteråret. Hvor tidligt vi skal sprede gødning i foråret, og om vi skal til at bruge en mindre mængde flydende gødning ved rapsens blomstring,«siger Finn Olsen. Han mener, at vi kan hente god inspiration fra England og Sverige, men han savner også danske forsøg og værktøjer, som kan bruges til at fastlægge en mere præcis strategi for, hvordan vinterraps skal gødes under danske forhold. For i nogle år ligner den danske vinter den milde engelske, mens den i andre år ligner den hårdere svenske. Udgangspunktet for engelske og svenske landmænd er da også forskelligt, når det gælder gødskning af raps. UK trækker N-tildelingen I England gror vinterrapsen til langt hen på efteråret. Vinteren er mild og skader sjældent rapsen, som er klar til at gro meget tidligt i foråret. Derfor mener de engelske specialister, at de engelske landmænd kan spare på kvælstoffet i efteråret og, at de skal spare på kvælstoffet ved første tildeling i foråret. Jagten på verdensrekorden I løbet af det næste år vil fire danske landmænd dyste om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. For at slå verdensrekorden skal de høste mere end 7,2 ton raps pr. hektar på et areal på minimum otte hektar. Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler således ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold.

3 Anbefalingen i England er at udbringe den største mængde gødning sidst i marts eller først i april. Erfaringen er nemlig, at tidlig gødskning i foråret med store mængder kvælstof giver et for kraftigt skulpelag, som skygger for bladene senere på sommeren. Derudover mener de engelske specialister, at man med fordel kan tildele rapsen cirka 20 kg flydende kvælstof ved blomstringen. Dog er de opmærksomme på, at rapsens optagelse af kvælstof er langsommere efter blomstring og, at protein indlagres forholdsvis tidligt i vækstsæsonen modsat olie, som indlagres sent på vækstsæsonen. Hård svensk vinter I Sverige er vinteren ofte hård. Det resulterer i, at vinterrapsens blade stort set fryser væk i løbet af vinteren. Rapsens udgangspunkt i foråret er derfor et helt andet end i England. Svenske forsøg har vist, at den optimale N-mængde til rapsen i efteråret er 71 kg N pr. Yara anbefaler For at sikre vinterrapsens høje udbyttepotentiale skal man ud over en tilstrækkelig forsyning af makronæringsstoffer som N, P, K og S også sikre en tilstrækkelig mængde af mikronæringsstoffer som mangan, magnesium, bor og molybdæn. Tildeling af mikronæringsstoffer både efterår og forår sikrer, at eventuel skjult næringsstofmangel bliver taget i opløbet, inden manglen viser sig som symptomer på planten. Molybdæn er nødvendig for kvælstofomsætningen. Mangan medvirker blandt andet til at fotosyntesen kører optimalt og sikrer dermed en god efterårsvækst, som er nødvendig for overvintringen. I foråret, hvor rapsen gennemgår en kraftig vækst på kort tid, er især en stabil tilførsel af bor vigtig, da bor er stærkt bundet i planten, og kun fem procent af borindholdet i jorden er tilgængeligt for planterne. Ved tildeling af fire til seks liter YaraVita Brassitrel Pro pr. hektar gennem vækstsæsonen opnås der en god forsyning af de for rapsen relevante mikronæringsstoffer. hektar. De svenske specialister anbefaler også, at rapsen gødskes meget tidligt i foråret. Derudover lægger de svenske specialister meget vægt på vigtigheden af, at man sikrer en god rodudvikling i rapsen i efteråret. Antal frø afgør udbyttet Et højt udbytte i raps kræver et stort antal frø. Størrelsen på frøene spiller også en rolle, men ikke så stor en rolle, da frøstørrelsen sjældent varierer meget. Antallet af frø lægges fast fra blomstringen til dannelsen af skulperne. Ifølge de engelske specialister fås det højeste antal frø ved ca skulper pr. kvm og ca. 15 frø pr. skulpe. De peger samtidig på, at raps ikke remobiliserer ret meget fra stænglerne og bladene til frøene under frøfyldningen. Derfor er udbyttet i rapsen meget a ængig af vejret og graden af lejesæd under frøfyldningen. Bladene laver arbejdet Rapsens blade er mere effektive til at lave fotosyntese end stænglerne og skulperne. Derfor er de engelske specialister meget optaget af, at rapsen ikke bliver for tæt. Målinger af fotosyntesen viser, at rapsens blade er cirka 40 procent mere effektive til at lave fotosyntese end skulperne og op til 65 procent mere effektive til at lave fotosyntese end stænglerne. Derfor er det vigtigt, at skulpelaget ikke bliver for tæt i sommerperioden, så det skygger for bladene. Samt, at rapsen står op, så solens stråler lettere kan trænge ned i afgrøden til bladene. De engelske specialister anbefaler, at der i foråret er planter pr. kvm, uanset om der dyrkes hybrider eller linjesorter og, at tildelingen af kvælstof sker på en måde, så afgrøden ikke bliver for kraftig. Læs mere på næste sider Rapsens blade er mere effektive til at lave fotosyntese end skulperne. Et kraftigt skulpelag vil skygge for bladene - og koste udbytte. Foto: Agrofoto. Mød de fire deltagere 39

4 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS 4 LANDMÆND JAGTER Svenstrup & Giesegaard Landbrug I/S Fionia Agro I/S Henrik Severin, driftsleder. Snegle har været et kæmpe problem»jeg vil gerne have sået rekordrapsen ti dage før 21. august, som vi gjorde. De mange byger har nemlig kølet jorden af i det øverste jordlag. Derfor har rapsen ikke groet så kraftigt,«siger Henrik Severin. Han tilføjer dog, at det helt store problem i år har været de massive angreb af snegle. Selvom han kørte med sneglegift ved etablering af rapsen, så er 60 hektar ud af de 450 hektar vinterraps blevet ædt af snegle. På de arealer skal der derfor sås vårsæd til foråret. Sneglene har også været hårde ved den øvrige vintersæd, og sidst i uge 39 havde Svenstrup & Giesegaard Landbrug I/S spredt seks ton sneglegift.»jo tidligere vi sår, jo lettere kan afgrøderne gro fra angreb af rapsjordlopper og snegle. Det er tydeligt i år, hvor den tidligst såede raps er betydeligt længere fremme i udviklingen,«siger Henrik Severin. Rapsmarkerne er sprøjtet mod jordlopper og Agil mod spildraps. På de tidligst såede rapsmarker har han vækstreguleret rapsen med 0,5 liter Caryx pr. hektar. Efter planen skal rekordrapsen sprøjtes med 0,7 liter Caryx i uge 41. Til gengæld dropper han formentlig at sprøjte rapsmarkerne med Juventus i år. Bortset fra, at rekordrapsen ikke har haft en så kraftig vækst som ønsket, så er Henrik Severin godt tilfreds med den. Den står jævnt, og der er 25 planter pr. kvadratmeter. Derfor kan den stadig nå at gro godt til inden vinteren, hvis vi får et lunt efterår. Lars Langskov Nielsen Rapsen har lidt under ekstremt vådt føre»vi fik lavet et perfekt såbed, og rapsen spirede rigtig fint. Men jeg er bekymret for al den nedbør, vi har fået,«siger Lans Langskov Nielsen. Han synes, at rekordrapsen hænger lidt i forhold til, at den blev sået 19. august. Men der er de 30 planter pr. kvadratmeter, som han sigtede efter ved etableringen. Alle 310 hektar raps hos Fionia Agro I/S er sprøjtet to gange. Første gang mod rapsjordlopper og anden gang med Agil og 0,4 liter Caryx pr. hektar. Men på grund af det våde føre blev Lars Langskov Nielsen først lige blevet færdig med den anden sprøjtning. I uge 40 tildelte han 20 kg N pr. hektar i form af en NPK på rekordrapsen, så den samlet har fået 70 kg N pr. hektar i efteråret. Derudover vil han give rekordrapsen bor i oktober, eventuelt i en blanding med andre mikronæringsstoffer. Oprindelig havde Lars Langskov Nielsen planlagt, at rekordrapsen skulle sprøjtes med Juventus. Det dropper han dog formentlig. Både fordi det våde føre har skabt et voldsomt pres i efteråret, og fordi forsøgene viser, at der meget sjældent er betaling for at sprøjte rapsen med Juventus i efteråret. De øvrige rapsmarker bliver heller ikke sprøjtet med Juventus. 40 Agersnegle har været Henrik Severins store udfordring i år. Lars Nielsen dropper formentlig sprøjtning med Juventus i rekordrapsen.

5 VERDENSREKORDEN Gammeleje I/S Kalsbøl Gods Sten Sigersted, driftsleder. Rekordrapsen kan ikke stå bedre»alle mål er foreløbig opfyldt i rekordrapsen. Der er 28 planter pr. kvadratmeter, og rapsen strutter af energi,«fortæller Sten Sigersted. Marken med rekordrapsen er på 45 hektar og blev sået 5. og 6. august, mens de resterende 65 hektar med vinterraps på Gammeleje I/S blev sået august. Helt efter planen har han givet rekordrapsen 100 kg N pr. hektar, mens resten af rapsen har fået 65 kg N pr. hektar. Marken med rekordrapsen blev sprøjtet med 0,63 liter Caryx pr. hektar 3. september, og 0,47 liter Juventus 24. september. Ved første sprøjtning fik den tilmed mangan, og ved anden sprøjtning fik den både mangan og mikronæringsstoffer. Alle 112 hektar er sprøjtet med 150 gram Karate mod rapsjordlopper, og på marken med rekordrapsen blev der ved sprøjtningen 24. september iblandet Kaiso Sorbie.»Det er helt utroligt, så stor forskel der er på den tidligt og den sent såede raps. Det sent såede er markant mindre, men der skal nok blive en god afgrøde der også,«siger Sten Sigersted. Han fortæller, at han aldrig har oplevet så mange snegle som i år. De har især været talrige på en tredjedel af marken med rekordrapsen, hvor jorden er lidt knoldet, men de har også været hårde ved den hybridrug, han dyrker til fremavl. Sten Sigersted glæder sig dog over, at rapsen er toptrimmet til vinteren. Og at det eneste han mangler inden vinteren, er en sprøjtning med Kerb for at bekæmpe agerrævehale, rødsvingel og andet græsukrudt. Michael og Johan (fraværende) Levy. 63 kg N pr. hektar er nok til kraftig raps»rekordrapsen har en god kulør, og de 63 kg N den har fået pr. hektar, er formentlig tilstrækkeligt,«fortæller Michael Levy. Han er glad for, at han ikke såede rekordrapsen tidligere end 14. august, da den er rigelig kraftig. Derfor har han også droppet at tildele rekordrapsen yderligere kvælstof, som han ellers havde overvejet. På marken med rekordrapsen er der 30 planter pr. kvadratmeter. Det mener Michael Levy sagtens kunne have været reduceret til 25 planter pr. kvadratmeter. Men han turde ikke gå længere ned i udsædsmængde, da han jo ikke havde sikkerhed for, at alle frøene ville spire. Rekordrapsen blev sprøjtet med 0,65 liter Caryx pr. hektar 18. september, og i disse dage tager Michael Levy stilling til, om den også skal sprøjtes med Juventus. Ved vækstreguleringen med Caryx sprøjtede han samtidig mod rapsjordlopper, ligesom han havde Microtop med i tanken.»jeg ved ikke, om jeg øger udbyttet ved at bruge mikronæringsstoffer, men Microtop koster cirka fem kroner pr. hektar. Det indeholder blandt andet magnesium, som tydeligvis giver rapsplanterne en mørkere farve, og så håber jeg, at det kan være med til at sikre en bedre optagelse af de øvrige næringsstoffer,«siger Michael Levy. Han har også haft mange snegle i år, men har kunnet holde dem under kontrol. Sten Sigersteds rekordraps havde syv blade 23. september. Michael Levy er glad for, at han ikke såede rekordrapsen tidligere. 41