De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten?"

Transkript

1 De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 LVS årsmøde Ingeniørforeningens Mødecenter, 27. januar 2012 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

2 Sundhedsloven: Der skal være let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet (Sundhedsydelser er ikke som almindelige varer) Forsikringsinstans Betaling for behandlingsgaranti Forsikringspræmie Forsikringsydelse Behandlingsgaranti Befolkning Brugerbetaling Behandling Leverandør/ producent Principskitse af et sundhedssystem

3 Tre hovedmodeller Integreret offentlig model (Danmark, Norden) Forsikringsinstans og leverandører er offentlige (stat, region ) Forsikringspræmien er en skat Sundhedsudgifter 2008: Off. 125 mia. kr. - private 22 mia. kr. Privat forsikrings- og udbydermodel (USA, Schweiz) Forsikringsinstans og leverandører er private (evt. non-profit) Forsikringspræmien er ikke en skat (Ny amerikansk/hollandsk model) Offentlig kontraktmodel (Canada, Japan, europæiske ) Forsikringsinstans er offentlig, leverandører er private Forsikringspræmien er en (form for) skat

4 Ikke tegn på større udgiftspres i egentligt skattefinansierede systemer - Sundhedsudgifter i pct. af BNP, 2006 Pct Skattefinansiering Sociale forsikringer Gennemsnit 0 Finland Sverige Spanien Italien Danmark Norge UK Portugal Irland Belgien Frankrig Schweiz Tyskland Østrig Holland Grækenland

5 Emne: Udgifts- og skattepresset i Danmarks overvejende integrerede offentlige model offentlige sundhedsudgifter i pct. af BNP International tendens til, at sundhedsudgifter vokser hurtigere end BNP (+ 1) Danmark: Sundhedsudgifter løbet fra BNP fra omkring 2000, men ikke før (+ 1) Danmark: Fra stram rammestyring til mere efterspørgselsdrevet sundhedsvæsen: Øget fokus på at begrænse ventelister Udvidet frit sygehusvalg Eksplosion i private sundhedsforsikringer (fra ingen til 1 mio. siden 2000)

6 Sundhedsudgifter som andel af BNP Pct Danmark OECD 1. kvartil 3. kvartil Meget højt udgangspunkt for Danmark i 1970 Svagt pres fra 1970 til midt 90erne købt for højt udgangspunkt:

7 Vækst i sundhedsudgifternes andel af BNP set i forhold til niveauet i 1970 Ændring , Pct.points USA viser potentialet for udgiftspres: Niveau 1970: 7 pct. Portugal Belgien Spanien Sydkorea Vækst : 8 pct.-point. Norge England Schweiz Frankrig Irland Tyskland Niveau 2006: 15 pct. (Potentiale: 30 pct.) USA Sverige Danmark Niveau 1970, pct.

8 Det fremtidige udgiftspres mod højere offentlige sundhedsudgifer i pct. af BNP Demografisk træk. Forskydning mod flere ældre i forhold til yngre (sundhedsudgifter relativt høje for ældre) Generationseffekt: De store årgange bliver gamle (+ 1) Levetidseffekt: Særligt restlevetiden for ældre øges (+ 2-3) Velstandsregulering ikke inkluderet heri, men Udviklingstræk. Tendens til at udgift i hver køns- og aldersklasse følger med indkomst per mand og hertil: Baumols lov: Relativ produktivitet Wagners lov: Velstand Nye og bedre behandlingsmuligheder

9 Fødsler,

10 Statistisk restlevetid for 60-årige År Danmark Frankrig Holland Norge Sverige

11 Prognose for Danmark - Ingen tegn på, at potentialet for stigende levetid er udtømt Middellevetid Restlevetid for 60-årige : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :2101 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kilde: DREAM 2009 Kilde: DREAM

12 Det demografiske træk Sundhedsudgifter er aldersafhængige, og de er relativt høje for ældre (+ 1) Befolkningsprognose kan med pæn sikkerhed fremskrive antallet af personer i forskellige aldergrupper (+ 2) Under antagelse af uændrede aldersbetingede sundhedsudgifter kan man fremskrive sundhedsudgifter som følge af demografiske forskydninger Dette giver det demografiske træk som følge af såkaldt usund aldring

13 Offentlige sundhedsudgifter i gennemsnit indenfor aldersgrupper, 2007 Mænd Kvinder Kr Hospital (somatisk) Psykiatri Medicin Sygesikring Kr Hospital (somatisk) Psykiatri Medicin Sygesikring Alder Alder

14 Befolkningsprognose Pct Andel af befolkning på 65 og derover Andel af befolkningen på 80 og derover Voldsom aldring fra nu af: Generations- såvel som levetidseffekt.

15 Men: Usund aldring er urealistisk! Høje sundhedsudgifter for ældre skyldes i høj grad en terminaleffekt: Ikke bare alder i sig selv, men også afstand til død påvirker udgifterne (+ 1) Kortere tid til død giver højere sundhedsudgifter uanset alder men ældre har højere dødshyppighed Når restlevetiden vokser, så vokser afstanden til død for personer i en given alder dermed falder den aldersbetingede sundhedsudgift for hver aldersgruppe Demografisk træk under hensyntagen til dette såkaldt sund aldring er mindre end ved usund aldring. Analyse over giver billedet af sund aldring (+ 2)

16 Offentlige gennemsnitlige sundhedsudgifter på aldersgrupper for personer med forskellig afstand til død i kr Død Død Død Død Lever Alder i

17 Aldersbetingede off. sundhedsudgifter per person som restlevetiden stiger, kvinder kr Alder Dette billede + befolkningsprognose demografisk træk under sund aldring (inkl. plejeudgifter)

18 Bagud: Udviklingstrækket Sundhedsudgifter vokser 2,4 pct. per år Demografisk træk med sund aldring: 0,4 pct. per år Udviklingstræk: 2,0 pct. per år per mand Indkomst per mand vokser (til 2006) 1,6 pct. per år Mervækst: 0,3-0,4 pct. per mand per år! Bagud: Mervækst: 1,2 pct. (= 3,2-0,4-1,6 pct.) per mand per år! Fremad: Tre alternative mervækstrater: 0 pct., 0,3 pct., 0,6 pct.

19 Udviklingen i reale, offentlige sundhedsudgifter betinget af demografi og mervækst 2008 = Mervækst 0,6 pct. Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0 pct. Mervækst 0 pct. og konstant levetid

20 Udvikling i offentlige sundhedsudgifter i pct. af BNP Pct Mervækst 0,3 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst 0 pct. Mervækst 0 pct. og konstant levetid Presset kommer fra generationseffekt og mervækst! det første hurtigt, det andet mere gradvist

21 Finansieringsproblemet Med moderat mervækst på 0,3 pct. per år vil de offentlige sundhedsudgifter fra 2010 til 2050 vokse med 42 pct. ~ godt 50 mia. kr. vokse fra 6,8 pct. af BNP til 9,6 pct. af BNP, altså med 2,8 pct.-point, igen ~ godt 50 mia. kr. Holdbarhedsproblem 2011 inkl. reformer uden mervækst: 0,2 pct. af BNP ~ 4 mia. kr. med 0,3 pct. mervækst: 2,3 pct. af BNP ~ 42 mia. kr. med 0,6 pct. mervækst: 5 pct. af BNP ~ 90 mia. kr. Finansieringsproblemet er stort, men viser sig gradvist - særligt det, der kommer fra mervækst

22 Krav til stigning i sundhedsskat (bundskat) ved finansiering af fremtidig udgiftsvækst - ved 0,3 pct. mervækst Pct.point 5 4 Finansiering af samlet udgiftsstigning Finansiering af ikke-demografisk mervækst

23 Uændret skattetryk + fravær af nye vidtgående strukturreformer + fortsat off. udgiftspres i sundhedssektor + uændret pres fra øvrige offentlige udgifter holder ikke, dvs. umuligt! Systemkonforme løsninger (*** anbefalet i E09): 1. Løs ikke problemet... men synliggør evt. (***): 2. Øremærket skat til sundhed (sundhedsbidrag), som finansierer stigningerne ren synliggørelse! *** 3. Effektivisering via konkurrenceudsættelse mm. *** 4. Omlægning af brugerbetalinger *** 5. Afskaf skattesubsidier til sundhedsforsikringer *** 6. Vidtgående strukturreformer ***

24 Hvis udgifts- og skattepres fortsat er ubærligt Systembrydende løsninger: 1. Mere vægt på lump sum- (dvs. indkomstuafhængig) beskatning 2. Mere brugerbetaling (fører til mere privat forsikring) 3. Omfattende privatisering hen imod privat forsikrings- og kontraktmodel, evt. i hollandsk/obama-version let og lige adgang til ydelser fra sundhedsvæsenet?

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN

SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN SUNDHEDSSEKTOREN OG SAMFUNDSØKONOMIEN Artikel til Månedsskrift for Praktisk Lægegerning af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5, Bygning 26, 1455

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juli 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed

Læs mere

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet Velfærdssamfundets udfordringer Torben M. Andersen Aarhus Universitet Status for den skandinaviske velfærdsmodel Vi er også påvirket af finanskrisen Fornyet debat om stat vs. marked MEN med større handlefrihed

Læs mere

DEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035

DEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 31. marts 2016 DEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035 De to økonomer Paolo Mauro (IMF)

Læs mere

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver

Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Dansk Økonomi 2009: Krisepolitik og langsigtsperspektiver Indlæg af Professor Peter Birch Sørensen i Økonomidirektørforeningen Fredericia, den 12. november 2009 Konjunktursituationen Finanskrisen medførte

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000

Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Bryld og Haue: Den Nye Verden 1945-2000 Opdatering af tabeller s. 156, Gennemsnitlig årlig vækst i BNP, faste priser 1999 USA 4,1% Japan 2,1% Tyskland 1,7% Storbritannien 1,1% Frankrig 2,4% Kilde: Statistisk

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015 I 2015 var Danmarks eksport af energiteknologi 71,4 mia. kr., hvilket er et fald på 3,9 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,1 pct. af den

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV Juni 2010 Udgivet af: Sundhedsøkonomi, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01

Læs mere

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.

Læs mere

8. Familiernes IT-anvendelse

8. Familiernes IT-anvendelse Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet

Læs mere

Regeringens vækstpakke blev en fuser

Regeringens vækstpakke blev en fuser Regeringens vækstpakke blev en fuser Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 pct. i 2009 og 2010. Det er under halvdelen af, hvad finansminister Claus

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Erhvervstræf 2010 DI FYN

Erhvervstræf 2010 DI FYN Erhvervstræf 2010 DI FYN Kold College 4. maj 2010 Velkommen til DI Fyn's erhvervstræf 2010 Klar Parat Vækst 2 Ryk tilbage til start - i 2004 120 Udvikling i BNP Faste priser 115 110 105 Klar 100 95 90

Læs mere

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).

5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). 38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform

25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske

Læs mere

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN

STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN STOP FOR SKATTESTOPPETS UDHULING AF VELFÆRDEN EN RETFÆRDIG BESKATNING AF EJERBOLIGER 2 SKATTE OG FINANS ORDFØRER: LISBETH BECH POULSEN Lisbeth.Poulsen@ft.dk 6162 5086 SF foreslår, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993

Læs mere

Fødsler og dødelighed i Danmark

Fødsler og dødelighed i Danmark 5 Fødsler og dødelighed i Danmark - set i et internationalt perspektiv Af Otto Andersen og Marianne Mackie (red.) 31.500 flere danskere i 2007 Beskeden tilvækst Antal fødsler vigtige for fremtidens behov

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

År 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 NOTAT Vandforsyning J.nr. Ref. MIKIN Den 7. april 2016 Dansk eksport af vandteknologi 2015 Naturstyrelsen har bedt analysevirksomheden DAMVAD Analytics om at levere tal for eksport af vandteknologi i 2015

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danmark laver ikke statistik for turistankomster, derimod for overnatninger

Danmark laver ikke statistik for turistankomster, derimod for overnatninger N O T A T Resumé Mens turismen hos vore europæiske og nordiske nabolande siden midten af erne har oplevet vækstrater på over 20-25 pct., har dansk turisme tabt markedsandele. Kun danskernes stigende appetit

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stabilisering af konjunkturerne Dansk økonomi lever op til EU's konvergenskrav

Læs mere

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg

Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg Økonomien er et vigtigt afsæt Tanker om det nære sundhedsvæsen blev født i en opgangstid Der

Læs mere

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING

KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING KAPITEL II SUNDHED UDGIFTER OG FINANSIERING II.1 Indledning Sundhedssystemet er vigtigt for velfærden Sundhedsydelser er særlige Sundhedssystemet er en central del af velfærdsstaten, hvor et vigtigt formål

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Demografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100

Demografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100 Demografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100 Vurderet i lyset af udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsomfang De Sheng Cai, Tobias Markeprand & Lars Haagen Pedersen DREAMgruppen, Danmarks

Læs mere

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. 21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Uddannelse ARBEJDS 2 4 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 24 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder

Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder Ældreudfordringen demografi og løsningsmuligheder 1. Dagsordenen siden velfærdskommissionen 2. Det demografiske pres og udgiftspresset 3. Hvordan gør man velfærdskommissionens beregninger forkerte? 4.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Befolkningsfremskrivninger 2007. 1. Landsfremskrivningen

Befolkningsfremskrivninger 2007. 1. Landsfremskrivningen STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:11 26. juni 2007 Befolkningsfremskrivninger 2007 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks landsfremskrivning

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -december 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Kraftig stigning i befolkningens levealder

Kraftig stigning i befolkningens levealder Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 41 Offentligt Sundhedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg Økonomigruppen, 3. Udvalgssekretariat 18. Oktober 2006 Kraftig stigning i befolkningens levealder

Læs mere

Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark

Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark v/ Anders Rosdahl, SFI Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området 2013 12. december 2013 1 Oversigt 1. Måling af færdigheder 2. Danmark

Læs mere

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere