Arbejdsmiljødagene i Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn Kommuner

Transkript

1 Arbejdsmiljødagene i Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn Kommuner 25. Marts 2015, Idrætscenter Vendsyssel Mette Drejer Jørgensen, PUF

2 Stand In for Gitte Strandgaard LandsforeningenVoksenmobning Nej Tak! Materialer ved hovedindgangen Kontakt: Gitte Strandgaard Telefon:

3 Formål Beskrive hvad mobning er definitionen Sætte spot på den muld, som mobning gror i Lade deltagerne forholde sig til eget forebyggelsesarbejde Give inspiration til, hvad der på deltagernes egne arbejdspladser kan være næste skridt i forebyggelsen

4 Workshop - Mobning Præsentation og introduktion Oplæg om mobning - Mobningens myter - Mobbefænomener? - Konsekvenser af mobning Forebyggelse af mobning - Tiltag (flere niveauer) - Redskaber - Drøftelser

5 Myter om mobning og mobbede Det sker jo, der hvor der er folk det kan man ikke gøre noget ved Det er jo en kvindearbejdsplads Det er bare værkstedhumor Dem, der bliver mobbet er ofte lidt anderledes, måske særligt nærtagende eller vanskelige en særlig type. Han/hun er selv ude om det Én gang mobbet altid mobbet det følger dem fra folkeskolen

6 Mobning definition Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. Kilde: Arbejdstilsynet At-vejledning D.4.2

7 Mobning eller konflikt? Mobning adskiller sig fra konflikt ved at bestå af gentagne krænkelser, som finder sted over tid. Krænkelserne udgør en trussel mod den andens personlige værdighed og integritet. Dertil kommer den ene parts manglende evne til at forsvare sig selv.

8 Mobningsfænomener? Kontrolmobning Strafmobning Humormobning Indvielsesmobning Magtmobning Syndebuksmobning Systemmobning

9 Summeøvelse Tal sammen to og to om de forskellige kategorier: Hvilke(n) form(er) for mobning vurderer I, der er størst risiko for at støde på i jeres egen organisation? Er der nogen, som kan udelukkes?

10 Konsekvenser ved mobning Dårligt omdømme Øget personaleudskiftning Mindre loyalitet Manglende opbakning til ledelse Øget stress Øget sygefravær Megen uro Larmende tavshed i formelle fora Sladder Lang produktionstid Øget sårbarhed Ineffektivitet Flere fejl Mgl. ansvarstagen Dalende kvalitet Mgl. feedback/beslutninger Ingen innovation Repetition af fejl Frygt Svigtende trivsel Menneskelige omkostninger Ingen team- ånd

11 Forebyggelse Altså Egon! Det er meget godt med alle dine millioner, men vi skal altså også bruge nogle penge.

12 Afklaring af: - retningslinjer om vold, mobning chikane - rollefordeling: hvad har I som arbejdsmiljøgruppe ansvaret for og hvem kan hjælpe? - lokale erfaringer og ressourcer, I som AMG kan trække på i den konkrete indsats

13 Bordet rundt 1. Hvilke konkrete redskaber har vi til at forebygge og gribe ind i konflikter? 2. Hvilke gode eksempler har vi på at håndtere forskellighed i vores måder at løse opgaver på?

14 Mobning - årsagsforklaringer Der er sammenhæng mellem dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning. Det omvendte forhold gør sig også gældende. Forebyg mobning ved at få styr på det psykiske arbejdsmiljø.

15 Faldgruber Generelt dårligt psykisk arbejdsmiljø: Rolle-konflikt og uklarhed Organisatoriske forandringer Manglende ressourcer Manglende eller uklare mål og visioner Stort arbejdspres og høje krav Lav grad af indflydelse Kulturen

16 Interview øvelse I makkerparrene interviewer I på skift hinanden om: 1. Hvilke faldgruber kan du genkende fra dit eget psykiske arbejdsmiljø i din afdeling? 2. Er der steder i din organisation, som spejler sig særligt ind i nogle af faldgruberne? 3. Hvor har I særligt succes med jeres psykiske arbejdsmiljø (i forhold til forebyggelse af mobning)?

17 Forebyggelse Kilde: Korridoren

18 GRIB IND - GODT KOLLEGASKAB UDEN MOBNING

19 Arbejdstilsynets definition af mobning:»når en person regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt.«

20 De vigtige vidner Forskning viser, at der er to situationer, der typisk kan medføre mobning: - Uløste personkonflikter - Og når nogen gør noget, der er anderledes end det, man plejer Mobning sker ikke bare mellem to parter der er ofte vidner. Hvad vidnerne gør eller ikke gør er afgørende for, om situationen udvikler sig til mobning.

21 KUGLESTØBEREN ASSISTENTEN DEN PASSIVE MÆGLEREN SYMPATISØREN FORSVAREREN

22 Kuglestøberen Vidnet, der igangsætter. Starter mobbehandlinger og skaber situationen.

23 Assistenten Assistenten samarbejder med mobberen og deltager aktivt i mobningen f.eks. ved at hjælpe mobberen med at udføre negative handlinger eller tydeligt billige mobberens handlinger ved at grine af dem eller lignende.

24 Den passive Vidnet, der fralægger sig ansvar. Går væk eller tillader ved sin tavshed mobberen at fortsætte. Gør ingenting, selvom han eller hun har mulighed for at gribe ind.

25 Mægleren Går imellem parterne. Prøver aktivt at stoppe mobningen i situationen, eller involverer sig efter situationen ved at snakke med parterne individuelt for at forhindre en optrapning.

26 Sympatisøren Vidnet, der sympatiserer. Identificerer sig med den mobbede og tilbyder trøst og støtte i enerum.

27 Forsvareren Vidnet, der forsvarer. Tager parti og forsvarer den mobbede.

28 Grib Ind - forløb Introduktion til vidnetyper Forebyggelse på egen arbejdsplads Handleplan og opfølgning - hvad gør vi herfra

29 Forberedelse før Grib Ind Før processen starter: - Hvorfor ønsker I at bruge værktøjet? - Hvorfor skal indsatsen ske netop nu? Ønsker I f.eks. at sætte spot på emnet som led i udfærdigelsen af en mobbepolitik? Sker der evt. forandringer på arbejdspladsen, der gør, at I ønsker at være særlig opmærksomme på konflikthåndtering? Ønsker I at bruge indsatsen som led i jeres psykiske APV? Har I allerede problemer med mobning? Opsøg professionel hjælp og brug ikke Grib Ind uden hjælp fra en professionel. Tidsforbrug: 1,5 time

30 Trin 1 - vidnetyper Trin 1 giver indblik i to situationer, som kan udvikle sig til mobning: - Konflikter - Afvigende adfærd Hver situation præsenteres i en film, der også viser seks forskellige måder at reagere på som vidne. Trin 1 består af: - En introduktionsfilm - To film: Vagtplanen og Arbejdsmyren - Oplæg til gruppedrøftelser efter de to film Tidsforbrug: 1,5 time

31 Trin 2 dialog og forebyggelse Næste trin består i en struktureret gruppedialog om, hvordan det ser ud på jeres arbejdsplads. Trin 2 består af: - To sæt dialogkort - Dialogkortene handler om de to situationer, der kan føre til mobning, og hvordan I med udgangspunkt i jeres specifikke arbejdsplads undgår, at risikosituationer udvikler sig til mobning - Prioritering af emnerne - Evaluering af GRIB IND mødet Tidsforbrug: 2 timer

32 Trin 3 handleplan og opfølgning Efter mødet kan der udfærdiges handleplaner, hvis der er temaer, som I har valgt at sætte yderligere fokus på og handling bag i jeres forebyggelse af mobning. Udfærdigelsen af handleplaner gøres på samme måde, som når I laver handleplaner i jeres APV-proces. Husk at informere alle deltagere om jeres handleplaner og involvér alle i evaluering af jeres indsats.

33 Fakta om mobning - 12 procent af den arbejdende befolkning har følt sig udsat for mobning inden for det seneste år, viser tal fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en undersøgelse fra Knap én ud af tre svarer, at de har været vidne til, at en kollega blev mobbet - Socialpædagoger, SOSUer, sygeplejersker og socialrådgivere er blandt de grupper, der ligger over det nationale gennemsnit, når det gælder om at have været vidne til mobning

34 Det siger forskerne Grib Ind er baseret på international forskning i mobning og vidnernes rolle i, om en negativ social situation kan udvikle sig til mobning: - De seks vidnetyper beskriver typiske reaktioner, som vidner har, når de oplever en negativ social situation - Forskning viser, at vidner typisk tager enten parti med den mobbede eller offeret - Forskning viser, at vidner enten er passive eller aktive i mobningen - Passive vidner er reelt på mobberens side, fordi de signalerer accept af mobbehandlinger ved ikke at reagere - Vidner, der griber ind, kan medvirke til at stoppe de negative handlinger - Vidner, der griber ind, kan ændre den situation, de negative handlinger udspringer af Kilde: When is a bystander not a bystander? A typology of the roles of bystanders in workplace bullying, Paul, Omari og Sanden, 2012

35 Testet af ni arbejdspladser»vidnetyperne var en ny måde at se på mobning det var en øjenåbner, at man som personale har et medansvar, og man talte om, at man kan genkende situationer«, Specialbørnehjemmene»Filmene gør noget ved os og gør indtryk på medarbejderne. Vidnetyperne var til at genkende fra personer og situationer,«rehabiliteringsenheden Kerteminde»Simpelt og brugbart materiale. Fra passive til engagerede medarbejdere,«esbjerg Kommune Rengøring