Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Transkript

1 Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i regionen, det vil sige Sjælland og øerne. Befolkningen og arbejdsstyrken Der er indbyggere i Holbæk Kommune. Heraf indgår 53% i arbejdsstyrken, svarende til personer. På landsplan indgår ligeledes 53% af befolkningen i arbejdsstyrken. Tabel 1. Arbejdskraftbalancen % Kommunen Region Hele landet Befolkning ,3 3,0 2,3 Ude af erhverv ,3 6,4 5,5 Arbejdsstyrken ,4 0,2-0,3 Erhvervsfrekvens (%)* 81,6 1,1-0,7-0,5 Arbejdsløshed ,5-33,4-23,8 Beskæftigelse ,4 2,9 1,4 Beskæftigelsesfrekvens (%)** 78,0 2,8 1,7 1,0 Arbejdspladser ,0-1,4 Indpendlere ,7 - - Udpendlere ,3 - - Netto udpendling ,7 - - Bor og arbejder i omr.(%)*** 58,7-5,7 - - * Arbejdsstyrken i procent af befolkningen for aldersgruppen år ** Beskæftigelsen i procent af befolkningen for aldersgruppen år *** Personer der bor og arbejder i kommunen i procent af beskæftigelsen Den samme erhvervsfrekvens i Holbæk som i resten af landet betyder, at der er lige så mange indbyggere i Holbæk Kommune, der er i arbejdsstyrken som gennemsnittet for hele landet. Der har dog været en større stigning i antallet af personer ude af erhverv i Holbæk end i resten af landet. Arbejdsstyrken i Holbæk er steget 4,4% fra 1997 til 2004, mens den er faldet 0,3% i landet som helhed. Det forventes, at arbejdsstyrken i Holbæk vil være nogenlunde konstant i de kommende år. Samtidig forventes befolkningstallet at stige. Det betyder, at der bliver flere ældre i befolkningen, og dermed en større andel af befolkningen, der er ude af arbejdsmarkedet. Ledigheden Ud af arbejdsstyrken på personer var personer ledige i 2004, jf. tabel 1. Det svarer til 4,3%. På landsplan var 5,2% af arbejdsstyrken ledige i Ledigheden er faldet 26,5 % i Holbæk Kommune fra 1997 til På landsplan er ledigheden faldet 23,8% i samme periode. Siden 2004 er ledigheden faldet yderligere både i kommunen og i resten af landet. 1

2 Ledigheden er højest for de ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet. Ledigheden er således på 5,3% for de ufaglærte, mens den er 2,1% for personer med en lang videregående uddannelse. Det er de ufaglærte og faglærte grupper, der har haft det største fald i ledigheden siden Men ledighedsfaldet for de ufaglærte skyldes især en stor afgang fra arbejdsstyrken. Af de ledige i Holbæk i 2004 er 45,9% ufaglærte, mens 40,6% har en faglært baggrund og de resterende 13,5% har en videregående uddannelse. Beskæftigelsen Ud af arbejdsstyrken i Holbæk Kommune på personer er i beskæftigelse. Fra 1997 til 2004 er der sket en stigning på 6,4% i antal beskæftigede med bopæl i kommunen, jf. tabel 2. I regionen og hele landet er beskæftigelsen steget henholdsvis 2,9% og 1,4%. Det betyder, at Holbæk Kommune i de seneste år har oplevet en væsentlig mere gunstig beskæftigelsesudvikling. Beskæftigelsesfremgangen på 6,4% dækker imidlertid over, at beskæftigelsen er faldet 6,3% for ufaglærte i kommunen. Mens beskæftigelsen er steget for alle andre grupper i samme periode. Beskæftigelsen er således steget med 10,2% for de faglærte, 42,2% for personer med en kort videregående uddannelse og henholdsvis 21,4% og 27,1% for personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Det fremgår endvidere af tabel 2, at de ufaglærte udgør 36,8% af de beskæftigede med bopæl i Holbæk Kommune, mens de faglærte udgør 39,8%. De resterende 23,3% af de beskæftigede har en videregående uddannelse. Det betyder samtidig, at der er langt flere ufaglærte blandt de ledige end blandt de beskæftigede, jf. beskrivelsen af ledighed. Ligesom der er flere faglærte og personer med en videregående uddannelse blandt de beskæftigede end blandt de ledige. Hvis uddannelsesbaggrunden for de beskæftigede tages som et udtryk for arbejdsmarkedets behov, så modsvarer uddannelsesprofilen blandt de ledige ikke behovet på arbejdsmarkedet, idet der blandt de ledige er for mange ufaglærte og for få faglærte og personer med en videregående uddannelse. I forhold til resten af landet udgør de faglærte en større del af de beskæftigede i Holbæk Kommune. Til gengæld er der færre beskæftigede med en videregående uddannelse. 2

3 Tabel 2. Beskæftigede inden for kommunen fordelt på uddannelse sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Kommunen Region Hele landet Antal Andel % Andel % Andel % Ufaglærte ,8-6,3 35,9-8,5 36,8-11,8 Ufaglært/Uoplyst ,1-9,7 25,5-13,5 28,0-15,9 Studenter, hf, hhx, htx ,7 12,4 10,4 6,3 8,8 4,7 Faglærte ,8 10,2 34,7 0,7 37,1 3,4 Handels- og kontor ,1 7,4 14,9-3,1 14,7-0,7 Bygge & anlæg ,1 9,3 4,7 2,3 5,2 3,2 Jern & metal ,0 6,1 5,7-2,8 6,7 0,8 Social & sundhedsassistenter ,7 29,4 3,3 22,4 3,4 27,5 Andre ,9 13,1 6,1 2,8 7,1 5,4 Korte videreg. Udd. (alle) ,5 42,2 5,0 24,1 4,9 28,2 Mellemlang videreg. Udd ,8 21,4 15,5 20,7 14,8 20,0 Pædagogiske ,6 39,4 3,4 36,9 3,3 39,8 Folkeskolelærere ,1 10,6 2,6 7,1 2,9 6,0 Samfundsfaglig 418 1,2 16,1 2,1 22,8 1,8 22,6 Teknisk mv ,1 24,7 2,7 5,4 2,5 5,9 Sundhed ,3 14,2 2,9 12,3 2,9 13,5 Bachelor, alle 172 0,5 68,6 1,8 66,8 1,4 66,3 Lang videreg. udd ,0 27,1 8,9 34,6 6,4 30,8 Humanistiske 341 1,0 27,7 3,0 46,1 2,0 41,1 Naturvidenskabelig 299 0,9 43,8 2,2 23,9 1,6 25,1 Samfundsvidenskabelig 248 0,7 29,2 1,5 49,9 1,2 40,8 Sundhed 270 0,8 13,0 1,1 7,9 0,9 7,4 Andre 148 0,4 10,4 0,4 14,8 0,4 9,6 Forskere og Ph.d.-uddannelse 56 0,2 75,0 0,6 83,7 0,4 90,4 Alle uddannelser ,0 6,4 100,0 2,9 100,0 1,4 Erhvervsstrukturen Det fremgår af tabel 3, at der i 2005 var arbejdspladser i Holbæk Kommune 1. Der er forholdsvis mange arbejdspladser inden for Sociale institutioner, Sundhedsvæsen, Bygge- og anlæg og Undervisning i Holbæk Kommune sammenlignet med resten af landet. Til gengæld er der i Holbæk Kommune især færre arbejdspladser inden for jern- og metal, Finansierings- og forsikringsvirksomhed og offentlig administration end gennemsnittet for hele landet. Som det ligeledes fremgår af tabel 3 er der fra 1997 til 2005 sket en stigning i antallet af arbejdspladser i Holbæk Kommune på 7,5%. Til sammenligning er der i hele landet sket en stigning på 3,5%. Beskæftigelsesudviklingen har således været væsentlig mere positiv i Holbæk kommune end gennemsnittet for hele landet. 1 Forskellen i forhold til resten af analysens tal for antal arbejdspladser skyldes, at tallene i tabel 3 bygger på en anden opgørelsesmetode, der er opdateret med tal for

4 Det er især Sundhedsvæsnet, Sociale institutioner og Bygge- og anlægsbranchen, der har oplevet forholdsvis store stigninger i antal arbejdspladser i perioden 1997 til Alle disse brancher har oplevet væsentligt større stigninger i antal arbejdspladser end virksomheder inden for samme branche på landsplan, jf. tabel 3. En række industribrancher har dog klaret sig dårligere i Holbæk Kommune end i resten af landet. Det gælder særligt for virksomheder inden for jern- og metalindustrien. Tabel 3. Arbejdspladser indenfor kommunen fordelt på brancher, sammenlignet med arbejdskraftoplandet og hele landet, status og udvikling Kommunen Hele regionen Hele landet Antal Andel % Andel % Andel % Landbrug, fiskeri & råstofudvikling ,3-19,5 1,5-21,0 3,2-21,4 Nærings- & nydelsesmiddelindustri 710 2,6-9,2 1,5-23,3 2,7-14,9 Kemisk industri 662 2,4 16,6 2,9 7,8 2,4-1,2 Jern- & metalindustri 900 3,3-33,7 3,4-23,0 6,2-13,2 Anden industri & jern- & metalindustri ,7-8,6 2,8-21,8 4,0-21,3 Bygge- & anlægsvirksomhed ,0 36,6 4,8 10,8 5,8 7,6 Handel, hotel- & restaurationsvirk. mv ,1 13,7 19,2 3,1 19,0 5,9 Transportvirk., post & telekom ,6-7,6 8,0 4,6 6,6 1,9 Finansierings- & forsikringsvirksomhed ,0 15,5 17,4 34,1 13,6 32,8 Offentlig administration mv ,2-4,7 7,1-4,2 6,0-7,4 Undervisning ,5 2,9 7,4 7,5 7,4 5,6 Sundhedsvæsen mv ,9 42,8 5,5-2,0 5,4 0,2 Sociale institutioner mv ,4 16,1 11,5 14,1 11,7 13,2 Renovation, foreninger & forlystelser mv ,4-10,4 6,1 5,9 5,3 12,7 Boligbenyttelse 195 0,7-13,1 0,8 1,0 0,7 0,2 Alle erhverv ,0 7,5 100,0 5,5 100,0 3,5 Indpendling og udpendling Som tidligere nævnt, er der beskæftigede med bopæl i Holbæk Kommune og arbejdspladser i kommunen. Det vil sige, at der er flere, der pendler ud af kommunen for at arbejde, end der pendler ind i kommunen. I alt er der personer, der pendler ud af kommunen for at arbejde. Det svarer til at 41,3% af de beskæftigede arbejder uden for kommunen personer pendler hver dag til Holbæk Kommune for at arbejde. Det betyder, at 29,1% af arbejdspladserne i Holbæk Kommune er besat med indpendlere fra andre kommuner. Der er flest indpendlere med en faglært uddannelsesbaggrund. Således har indpendlere (40%) en faglært uddannelsesbaggrund, det drejer sig især om faglærte inden for handel og kontor. Men ser man på hvor stor en andel indpendlerne udgør af arbejdspladser opdelt på uddannelsesbaggrund, er det tydeligt, at kommunen især låner arbejdskraft udefra til at besætte stillinger, der kræver en lang videregående uddannelse. I alt 49,6% af arbejdspladserne for personer med en videregående uddannelse er besat med indpendlere. 4

5 Beskæftigelsespolitiske udfordringer Ovennævnte beskrivelse af arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune peger på, at der er følgende beskæftigelsespolitiske udfordringer i kommunen: Udvidelse af arbejdsstyrken Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse og andre udsatte grupper skal i højere grad integreres i arbejdsstyrken med henblik på at øge arbejdsstyrken Seniorerne bør fastholdes på arbejdsmarkedet, så afgangen fra arbejdsstyrken mindskes De lediges geografiske mobilitet bør øges, så risikoen for flaksehalsproblemer i og uden for kommunen reduceres Opkvalificering af arbejdsstyrken Arbejdsstyrken både de ledige og beskæftigede bør opkvalificeres, især inden for område med gode beskæftigelsesmuligheder, så risikoen for flaskehalsproblemer reduceres. 5