Hvilke særlige udfordringer der ved efterisolering af historiske bygninger?

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvilke særlige udfordringer der ved efterisolering af historiske bygninger?"

Mikkel Steensen
7 år siden
Visninger:

This project has received funding from the European Union s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No 637268 Hvilke særlige udfordringer

1 This project has received funding from the European Union s Horizon 2020 research and innovation programme under grant agreement No Hvilke særlige udfordringer der ved efterisolering af historiske bygninger? Bygningsfysikdag 2016, København, 1 Juni 2016 Ernst Jan de Place Hansen Seniorforsker/Projektkoordinator (RIBuild), SBi/AAU

2 Hvorfor indvendig efterisolering? Photo: Jesper Engelmark

3 Udvendig vs Indvendig isolering Indvendig 1. Ydervæggen bliver koldere 2. Svært at undgå kuldebroer 3. Udtørringspotentialet formindskes

Indvendig efterisolering ændrer på varme- og fugtforhold Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft Varm fugtig rumluft skal forhindres i at

4 Indvendig efterisolering ændrer på varme- og fugtforhold Varm luft kan indeholde mere fugt end kold luft Varm fugtig rumluft skal forhindres i at trænge ud i koldere dele af konstruktionen Dampspærren skal være damp- og lufttæt 20 C Den ubeskyttede ydermur er mere udsat for frost og biologisk vækst 0 C

5 Tæthed vanskeligt at opnå, især ved eftermontering Hvorfor har vi et ønske om at undvære dampspærren? Selv med tæthed kan fugtkilder udefra være kritiske Slagregn Sommerkondens Opstigende grundfugt Udtørringspotentialet reduceres

6 Nuværende viden Indvendig isolering af ydervægge BYG-ERFA (31) beskriver tre muligheder Forhindrer kondens (diffusionstætte, med lukket cellestruktur) Kondensbegrænsende (med dampspærre) Tåler kondens: Kapillar-aktive systemer)

7 Forhindrer kondens: Diffusionstætte isoleringssystemer Diffusionstætte isoleringsmaterialer Fungerer fint, hvis samlinger/overgange er diffusionstætte Følsom over for slagregn og revner i facaden Fra: Vereecken E (2013) Hygrothermal analysis of interior insulation for renovation projects. Dissertation, KU Leuven

8 Kondens-begrænsende system: Med dampspærre Vinter: Kræver tæt damspærre og facade ikke udsat for slagregn Sommer: Følsom for slagregn og sommerkondens Fra: Vereecken E (2013) Hygrothermal analysis of interior insulation for renovation projects. Dissertation, KU Leuven

9 Systemer der tåler kondens: Kapillaraktive Mindre følsom for slagregn (men stadig følsom!) Muliggør udtørring både ind- og udadtil Begrænsninger til indvendig overflade, fx kræver diffusionsåben maling Risiko for høj RF på indvendig overflade Ofte dårligere varmeisolering Fra: Vereecken E (2013) Hygrothermal analysis of interior insulation for renovation projects. Dissertation, KU Leuven

10 Hvilket system skal vælges? Alle systemer fungerer i teorien, men er afhængig af: Facaden: Blankt murværk, puds, tagudhæng Slagregnsmængden: klima, placering, orientering (også sol) Selve systemet.og om væggen er lufttæt der er ingen revner der er ingen opstigende grundfugt osv Simulering med og uden imprægnering (eksempel)

11 Hvor kapillaraktive er de? Hvad betyder klæbningen? Løser kapillar-aktive materialer problemet? (Evy Vereecken, KU Leuven)

12 Robust Internal Thermal Insulation of Historic Buildings 5 mio 5 år 10 partnere fra 7 europæiske lande

13 Vision for RIBuild Styrke viden om hvordan og under hvilke betingelser indvendig efterisolering kan anvendes i historiske bygninger Uden at gå på kompromis med deres arkitektoniske og kulturelle værdier Med en acceptabel sikkerhedsmargen i forhold til nedbrydning af klimaskærmen Bidrage til bæredygtige historiske bygninger med forbedret energieffektivitet for at fremme en lettere overgang af energiforsyning fra ineffektive fossile brændstoffer til effektive fornybare energikilder Vurdere konstruktionernes hygrotermiske opførsel, for at imødegå at der opstår skader; med mulighed for enkelt at rulle tilbage til situationen før efterisolering blev implementeret

14 Formål med RIBuild Udvikle eller forbedre guidelines til at optimere design og implementering af indvendig efterisolering i historiske bygninger i EU, med særlig vægt på: Bygningens egnethed; er indvendig efterisolering en mulig løsning? Standardiserede metoder til simulering og prøvning Katalog med mulige renovationstiltag Evaluering af energibesparelsespotentiale og miljøpåvirkning Focus på tunge ydervægge af sten, murværk og bindingsværk Fastlægge omstændigheder, der gør en given renoveringsløsning pålidelig og økonomisk attraktiv Baseret på probabilistisk modellering af hygrotermisk opførsel, miljøpåvirkning og cost/benefit

15 Hvordan Rammer Geografisk EU Bygningstyper Opført før ca Tunge ydervægge af sten, murværk og bindingsværk

16 Del 1: Screening Hvad får vi ud af det? Hvilke konstruktioner er interessante? Hvilken viden mangler vi om dem? Hvor er hovedproblemerne? Kan nogle eksisterende værktøjer bruges?

17 Del 2: Casestudier og lab. tests Hvad får vi ud af det? Hvilke parametre er vigtige, kan nogle bruges som mål for andre parametre? Hvordan kan man bestemme parametrene? Hvordan virker materialerne sammen? Er vores modelleringer ok? Hvilke grænseværdier skal anvendes?

18 Del 3: Metoder Hvad får vi ud af det? Større sandhed om hvorvidt noget virker (hvor risikofyldt er det) En måde at vurdere bæredygtigheden og rentabiliteten af tiltagene Baseret på probabilistisk snarere end deterministisk tilgang

19 Del 4: Værktøjer Hvad får vi ud af det? Metode til at vurdere om en aktuel væg kan indvendigt efterisoleres Evt. med angivelse af hvor sikker løsningen er Vurdering af om det kan betale sig Vurdering af hvilken effekt tiltaget vil have på løsningen

20 Netværksdannelse pt. 50 kommunikationspartnere RIBuild.eu/partners

22 Spørgeskema om indvendig isolering /survey2016 Åben indtil sep/okt 2016

Relaterede dokumenter

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI

HVORFOR BRUGER EU S HORIZON 2020PROGRAM 37 MIO KRONER PÅ FORSKNING OM INDVENDIG EFTERISOLERING? ERNST JAN DE PLACE HANSEN SENIORFORSKER, SBI Baggrund 40 % af energiforbruget i Europa sker i bygninger (opvarmning,