Folkeskolelever fra Frederiksberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolelever fra Frederiksberg"

Transkript

1 Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse... 8 Afbrudt ungdomsuddannelse Er aldrig kommet i gang med en uddannelse Fuldført 10. klasse Bilag 1. Køn for skoleområde og årgang Bilag 2. Herkomst for skoleområde og årgang Bilag 3. Arbejdsmarkedstilknytning for skoleområde og årgang Danmarks Statistiks Kundecenter Ole Schnor 15. august 2013

2 Indledning Der sammenlignes med København og hele Udvandrede og døde indgår ikke I analysen ses på, hvordan det er gået med afgangseleverne efter deres 9. klasse. Der ses ikke kun på Frederiksberg kommune, men der sammenlignes med de samme årgange i Københavns kommune og for hele. For de to kommuner sker endvidere en opdeling på de kommunale og de private skoler. Efterskoler indgår ikke i analysen. Kun elever der samtidigt findes i befolkningen pr. 1. januar 2013 indgår. På landsplan er 1 pct. af eleverne enten er udvandret eller døde siden afgang fra 9. klasse. På Frederiksberg drejer det sig om 36 elever svarende til ca. 2 pct., hvilket navnligt kan tilskrives, at 19 elever fra Prins Henriks Skole er udvandret. Derved indgår der elever i analysen, hvoraf kommer fra Frederiksberg. I tabel 1 er eleverne fordelt skoleområde og årgange. Tabel 1. Afgangseleverne fra 9. klasse på skoleområde og årgang I alt Antal Antal Kommune 1. Frederiksberg, offentlig Frederiksberg, privat København, offentlig København, privat Uddannelsesmæssig status pr. 1. oktober 2012 For at få et billede der er så aktuelt som muligt, så tages der udgangspunkt i de seneste uddannelsesdata fra 1. oktober Derved bliver den tidsmæssige reference i forhold til den enkelte årgang forskellig, og årgang 2008 kan følges længere i forløbet end årgang 2009, og årgang 2009 kan følges længere i forløbet end årgang år efter år efter 1. okt år efter Analysens afsnit og bilag I det følgende ses nærmere på elevernes uddannelsesmæssige status pr. 1. oktober 2012, de fuldførte uddannelser, de igangværende uddannelser, de afbrudte uddannelser og på de elever der aldrig er kommet i gang med en uddannelse. Et afsnit om elevernes valg af 10. klasse findes til sidst i analysen I bilag 1-3 findes tabeller med baggrundsvariablene køn, herkomst og arbejdsmarkedstilknytning fordelt på skoleområder og årgange. De er nyttige når man skal have et generelt overblik over baggrunden for 9. klasses eleverne. 2

3 Status for uddannelse 1. oktober 2012 Indplacering i forhold til status for uddannelse Elevernes videre færd gennem uddannelsessystemet kan beskrives med afsæt i Danmarks Statistiks såkaldte Elevregister, hvor man kan følge elevernes fuldførte, igangværende og afbrudte uddannelser. Hvis man har en fuldført kompetencegivende ungdomsuddannelse pr. 1. oktober 2012, så indplaceres personen i gruppen Fuldført uanset, at man evt. læser videre. De igangværende uddannelser omfatter personer som er I gang og ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Personer der har afbrudt en uddannelse men hverken er i gang eller har fuldført indplaceres i gruppen Afbrudt. Personer der aldrig har påbegyndt en uddannelse efter folkeskolen indplaceres i gruppen Ingen uddannelse. Eleverne fra Frederiksberg Når eleverne fra Frederiksbergs offentlige skoler følges frem til 1. oktober 2012 fås disse procentvise fordelinger: ,4 8,9 9,5 8,8 42,0 8,1 10,9 22,8 53,9 39,7 81,0 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen udd Næsten 77 pct. af årgang 2008 har enten en igangværende eller en fuldført uddannelse, mens 14,4 pct. har afbrudt uddannelsen og 8,9 pct. er aldrig kommet i gang med en uddannelse. For årgang 2009 er næsten 82 pct. enten i gang eller færdig med en uddannelse, mens 9,5 pct. har afbrudt. Andelen som ikke er kommet i gang med uddannelse er 8,8 pct. hvilket er på niveau med årgang For årgang 2010 findes endnu ingen med en fuldført uddannelse, men 81 pct. er i gang. 10,9 pct. af eleverne er aldrig startet og 8,1 pct. har afbrudt uddannelsen. 3

4 Eleverne fordeles på skoleområder I tabel 2 ses eleverne fordelt på årgang, status for uddannelse og områder dvs. Frederiksberg, Offentlige skoler (FRB, off.), Frederiksberg, private skoler (FRB, ), København offentlige skoler (KBH, off.), København, private skoler (KBH, priv) og hele. Tabel 2. Antal elever fordelt på årgang, status for uddannelse og område. 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, Fuldført I gang Afbrudt Ingen udd Fuldført I gang Afbrudt Ingen udd Fuldført I gang Afbrudt Ingen udd En procentvis sammenligning af skoleområderne ses på næste side. 4

5 Andel med afbrud på Frederiksberg og i København er højere end landstotalen I figur 1-3 sammenlignes Frederiksberg med København og hele. I forhold til København (off.), så har Frederiksberg (off) procentvis flere som enten er i gang eller har fuldført en uddannelse. I det hele taget så er København (off.) det skoleområde med størst andel der har afbrudt eller aldrig er kommet i gang. Både Frederiksberg (off.) og København (off.) ligger over landstotalen, når man ser på andelen af elever med afbrudte uddannelser/ingen uddannelse. Figur 1. Uddannelsesstatus for årgang 2008, pct. fordeling på skoleområde , ,2 60,4 53, , ,8 20,5 22,3 14,4 15,2 20 8,9 9,8 11,3 13,3 9,6 9,9 3,5 6,4 6,9 7, FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen udd. Figur 2 Uddannelsesstatus for årgang 2009, pct. fordeling på skoleområde 60 52,8 51, ,0 42,3 43,0 39,7 37, ,4 31,8 32, ,2 9,5 11,7 8,8 8,0 10,1 12,5 8,9 7,4 10 1, FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 1. Fuldført 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen udd. Figur 3 Uddannelsesstatus for årgang 2010, pct. fordeling på skoleområde ,1 81,0 85,2 73,6 77, ,0 8,1 10,9 15, ,0 5,0 5,0 7,0 6,4 8, FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 2. I gang 3. Afbrudt 4. Ingen udd. 5

6 Fuldført ungdomsuddannelse Fuldførte ungdomsuddannelser for årgang 2008 og 2009 I det følgende ses på de fuldførte ungdomsuddannelser for årgang 2008 og Der er endnu ikke nogen fra i årgang 2010 der har fuldført en ungdomsuddannelse pr. 1. oktober Tabel 3. Antal elever fordelt på årgang, fuldført uddannelse og skoleområde. 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, off. off Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb For årgang 2008 er det langt overvejende de almengymnasiale uddannelser der er fuldført når det gælder Frederiksberg. Andelen for Frederiksberg (off.) ligger med 83,4 pct. meget højere end hele (65,6 pct.) og en del højere end København (off.) (75,1 pct.). Figur og fuldførte uddannelser, pct. fordeling på skoleområde ,4 87,8 81,5 75, , ,4 11,4 12,2 16,5 16,6 20 5,2 8,3 9,0 0,0 1, FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 20 Almengym. udd. 25 Erhvervsgym. udd. 35 Erhvervsfaglige udd har haft 3 år til at fuldføre en ungdomsuddannelse og på Frederiksberg (off.) er 84,9 pct. gået den almengymnasiale vej, mens 14,0 pct. har fuldført en erhvervsgymnasial uddannelse. Ikke mange har endnu nået at fuldføre en erhvervsfaglig uddannelse, hverken på Frederiksberg eller i resten af. Figur med fuldførte uddannelser, pct. fordeling på skoleområde ,7 84,9 85,0 76, , ,0 18,8 22, ,1 1,1 4,3 0,0 4,8 0,9 3, FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 20 Almengym. udd. 25 Erhvervsgym. udd. 35 Erhvervsfaglige udd. 6

7 Status i 4. kvt Efter fuldført ungdomsuddannelse er det så spørgsmålet om eleverne er gået i gang med en videregående uddannelse eller om de forlader uddannelsessystemet. Status i 4. kvt fremgår af tabel 4. De igangværende uddannelse er helt overvejende videregående uddannelser, men der vil også være personer der tager flere ungdomsuddannelser. Tabel 4. Antal elever fordelt på årgang og status i 4. kvt FRB, 2. FRB, 3. KBH, off. off. 4. KBH, Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Igangværende uddannelse Lønmodtager Offentligt forsørget Andet For årgang 2008 er 45,9 pct. af eleverne fra Frederiksberg (off.) i gang med en ny uddannelse, hvilket er en mere end både København (off.) (42,2 pct.) og hele (43,1 pct.). Andelen der er beskæftiget som lønmodtagere er tilsvarende mindre for Frederiksberg (off.). Andelen der er offentligt forsørget er en anelse større for Københavns vedkommende med 3,5 pct. mod 2,6 pct. i Frederiksberg og 2,5 i hele. Figur med fuldførte uddannelser og status 4. kvt ,60 4,30 7,80 9,10 6,50 2,6 3,5 2,2 2,5 41,9 48,9 46,5 40,4 47,9 45,9 46,8 42,2 48,3 43,1 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse 2009 For årgang 2009 er andelen af eleverne fra Frederiksberg (off.) der er i gang med en ny uddannelse noget mindre en både København (off.) og hele. Det ses af figur 7, at næsten 70 pct. af denne årgang er i beskæftigelse som lønmodtagere i 4. kvt For både København (off.) og hele er den tilsvarende andel på ca. 60 pct. Figur med fuldførte uddannelser og status 4. kvt ,8 12,9 11,6 2,7 15,9 10,5 2,2 4,6 2,6 2,2 69,4 67,7 60,9 56,1 60,9 17,2 17,2 22,9 25,8 25,9 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 1. Igangværende uddannelse 7

8 Igangværende ungdomsuddannelse 2008 Når man ser på de igangværende uddannelser for årgang 2008, så har eleverne haft 4 år til deres forløb. I figur 8 ses fordelingen for dem der fortsat er i gang pr. 1. okt Det er overvejende elever med et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, både for Frederiksberg, København og hele. Figur , Igangværende uddannelser, pct. fordeling 70 56,0 58, ,0 50, ,3 36,2 32, ,0 15,6 16, ,3 15,5 12,5 12,9 14,4 15,6 8,6 10 5,5 6,3 6,0 5,1 6,6 2,2 2,6 0, FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 15 Forberedende uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 30 Erhvervsfaglige grundforløb 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 2009 For denne årgang er de fleste i gang med en almengymnasial uddannelse og deres andel for Frederiksberg (off.) ligger noget over København (off.) og landstotalen. Eleverne fra Frederiksberg (off.) er i mindre omfang i gang med erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser end man ser for hele. Figur , Igangværende uddannelser, pct. fordeling ,5 72,3 19,9 10,8 12,3 9,1 9,2 6,2 1,7 0,0 4,1 41,5 11,713,8 62,2 15,1 4,8 0,9 2,8 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 29,0 17,0 15 Forberedende uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 30 Erhvervsfaglige grundforløb 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 40,4 19,1 9,9 27,8 8

9 2010 Her ses samme mønster som for årgang 2009, idet Frederiksbergs (off.) andel med almengymnasial uddannelse ligger over København (off.) og landstotalen, mens eleverne fra Frederiksberg (off.) i mindre omfang er i gang med erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsfaglige uddannelser. Figur 10, 2010, Igangværende uddannelser, pct. fordeling , ,3 79, ,2 56, , ,3 10,4 13,7 8,27,9 9,712,0 11,7 10,012,0 1,4 0,0 1,22,5 3,5 4,8 0,3 3,5 1, FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 15 Forberedende uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 30 Erhvervsfaglige grundforløb 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb I tabel 5 ses det antal elever der danner baggrund for fordelingerne i figur Tabel 5. Antal elever fordelt på årgang, igangværende uddannelse og skoleområde. 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, off. off Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Note: Et mindre antal elever står fortsat som værende i gang med folkeskolen/efterskole. Disse indgår ikke i figur 8-10 og i tabel 5. Det drejer sig om 11 elever fra Frederiksberg, 93 fra København og 916 i hele. De indgår i figur 1-3 og i tabel 2. 9

10 Afbrudt ungdomsuddannelse I dette afsnit ses på de elever der afbryder en ungdomsuddannelse og samtidigt hverken har fuldført eller har en igangværende ungdomsuddannelse. Hvis en elev har flere afbrud, så er det seneste afbrud der indgår i figur For Frederiksberg er de absolutte antal ikke så store og for privatskolerne på Frederiksberg er det meget få elever med afbrud jf. tabel 6. Privatskolerne på Frederiksberg indgår derfor ikke i figur 11-13, hvor den procentvise fordeling vises. Tabel 6. Antal elever fordelt på årgang, igangværende uddannelse og skoleområde. 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, off. off Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb For Frederiksberg er det navnlig de erhvervsfaglige grundforløb der afbrydes og ikke praktik- og hovedforløbene, hvor der er en større andel der afbryder praktikog hovedforløb i København og hele. Frederiksberg har ligeledes en lidt større andel der afbryder en erhvervsgymnasial uddannelse. Figur 11. Afbrudte uddannelser for årgang ,6 60,7 18,8 17,2 20,3 52,9 33,3 11,8 54,2 14,8 9,1 37,6 8,2 16,4 18,2 15,3 1,6 1,0 0,0 2,0 1. FRB, off.3. KBH, off. 4. KBH, 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 30 Erhvervsfaglige grundforløb 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 15 Forberedende uddannelser 10

11 2009 Her springer i det i øjnene, at 38,1 pct. af eleverne fra Frederiksberg (off.) har afbrudt en almengymnasial uddannelse mod 20,5 pct. i København og 19,7 pct. i hele. Figur 12. Afbrudte uddannelser for årgang ,5 45,2 4,8 19,9 49,0 5,7 25,5 12,3 16,5 53,6 38,1 10,5 20,5 56,6 8,6 19,7 2,4 0,0 0,0 1,6 1. FRB, off.3. KBH, off. 4. KBH, 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 30 Erhvervsfaglige grundforløb 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 15 Forberedende uddannelser 2010 Også her ses Frederiksberg (off.) med en større andel med en afbrudt almengymnasial uddannelse på 40,5 pct., men også København (off.) ligger højt med 29.3 pct. Andelen der er afbrudt et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb er større for Frederiksberg end for København og hele. Figur 13. Afbrudte uddannelser for årgang ,6 10,9 7,1 31,4 13,6 27,0 48,8 12,9 56,8 10,8 10,5 40,5 29,3 48,6 10,8 17, FRB, off.3. KBH, off. 4. KBH, 35 Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 30 Erhvervsfaglige grundforløb 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser 20 Almengymnasiale uddannelser 15 Forberedende uddannelser Antal afbrud I tabel 7 vises antal elever med ét eller flere afbrud af en ungdomsuddannelse. Tabel 7. Antal med afbrudte uddannelser og antal afbrud. 2. FRB, 4. KBH, 1. FRB, off. 3. KBH, off. Antal afbrud Èt afbrud Flere afbrud Èt afbrud Flere afbrud Èt afbrud Flere afbrud

12 2008 For årgang 2008 er andelen med flere afbrud højere for Frederiksberg (off.) end København og hele. Her er jo tale om elever der ikke er i gang med en uddannelse pr. 1. oktober 2012, så eleverne fra Frederiksberg har altså større tilbøjelighed til at prøve flere uddannelser, inden de så i sidste ende afbryder dem. Figur 14. Antal afbrudte uddannelser for årgang ,1 26,3 26,9 32,1 63,9 73,7 73,1 67,9 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, 2. Flere afbrud 1. Èt afbrud 2009 Her er der ikke så stor forskel på Frederiksberg (off.) og København (off.). Sammenlignet med hele, så er andelen med flere afbrud en anelse mindre for Frederiksberg (off.) og København (off.). Figur 15. Antal afbrudte uddannelser for årgang ,8 22,8 16,0 76,2 77,2 84,0 25,5 74,5 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, 2. Flere afbrud 1. Èt afbrud 2010 Her ses ingen med flere afbrud for Frederiksberg (off.), hvilket står i kontrast til hele, hvor 17,2 pct. har flere afbrud. Figur 16. Antal afbrudte uddannelser for årgang ,0 10,9 11,4 17, ,0 89,1 88,6 82, Flere afbrud 1. Èt afbrud 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, 12

13 Køn og afbrud Den kønsmæssige fordeling af elever med afbrud fremgår af tabel 8 samt figur Tabel 8. Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på køn. 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 2008 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Flest drenge afbryder Når man ser på hele, så er fordelingen mellem piger og drenge nogenlunde den samme for alle 3 årgange. Der ses flest drenge med afbrud med en andel på op mod 60 pct. For Frederiksberg (off.) er andelen et godt stykke over 60 pct. for årgang 2008 og 2009, mens årgang 2010 ligger på niveau med hele. Figur 17. Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 på køn 8 31,1 33,1 45,2 40,6 6 Pige ,9 66,9 54,8 59,4 Dreng 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, Figur 18. Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 på køn ,7 38,7 51,9 40,5 Pige ,3 61,3 48,1 59,5 Dreng 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, Figur 19. Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 på køn ,5 38,3 42,9 41,7 59,5 61,7 57,1 58,3 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, Pige Dreng 13

14 Herkomst og afbrud Elever med afbrud fordelt på herkomst for indvandrere/efterkommere fremgår af tabel 9 samt figur Tabel 9. Elever med afbrudte uddannelser fordelt på herkomst. 2. FRB, 4. KBH, 1. FRB, off. 3. KBH, off Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Ikke fast mønster for Frederiksberg For København (off.) er der en stor andel af indvandrere/efterkommere fra ikke vestlige lande med afbrud, over 40 pct. i alle år. I hele er den tilsvarende på pct. For Frederiksberg (off.) ses ikke noget fast mønster, for årgang 2009 er der kun 11,9 pct. med anden oprindelse end dansk for årgang 2010 er der 35,1 pct. Figur 20. Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2008 på herkomst 24,6 15,7 8 0,9 1,6 41,9 32,3 3. Ikke-vestlige lande 0,0 6 1,8 4 73,8 83,4 2. Vestlige lande 67,7 56, Danmark 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, Figur 21. Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2009 på herkomst 11,9 0,0 28,3 16,3 8 1,2 44,4 2,8 3. Ikke-vestlige lande 6 0,9 4 88,1 82,5 2. Vestlige lande 68,9 54, Danmark 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, Figur 22. Elever med afbrudte uddannelser for årgang 2010 på herkomst 21,4 15,4 8 35,1 1,2 45,3 5,7 3. Ikke-vestlige lande 0,0 6 2,7 4 64,9 72,9 83,4 2. Vestlige lande 2 52,0 1. Danmark 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, 14

15 Afbrud og status i 4. kvt En stor andel er ikke på arbejdsmarkedet Eleverne med afbrudte uddannelser har ikke har en kompetencegivende uddannelse, så man må formode, at de har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det fremgår da også af tabel 10 og figur 23-25, at en relativ stor andel ikke er på arbejdsmarkedet. På landsplan er det kun ca. 40 pct. af eleverne der er registreret som lønmodtager i 4. kvt Bemærk dog, at gruppen Andet kan indbefatter personer der har selvstændig virksomhed, idet Danmarks Statistik ikke har aktuelle oplysninger om selvstændige. For Frederiksberg (off.) er 2008 årgangen tæt på landstotalen, mens man for 2009 og 2010 ser en langt større andel der ikke er på arbejdsmarkedet, over 70 pct. for 2009 og over 80 pct. for Tabel 10. Antal elever med afbrudte uddannelser fordelt på status i 4. kvt FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Figur 23. Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2008 og status 4. kvt ,2 28,9 26,9 25,9 32,8 29,9 30,1 33,1 41,0 41,1 43,0 41,0 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 24. Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2009 og status 4. kvt ,2 32,8 30,2 30,8 4. Andet 16,0 5 25,6 28,7 26,2 3. Offentligt forsørget 28,6 41,6 53,8 40,5 2. Lønmodtager 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, Figur 25. Elever med afbrudte uddannelser, årgang 2010 og status 4. kvt ,4 42,9 40,2 4. Andet 6 67,6 19,9 8,6 23, Offentligt forsørget 2 13,5 36,7 48,6 36,5 18,9 2. Lønmodtager 1. FRB, off. 3. KBH, off. 4. KBH, 15

16 Er aldrig kommet i gang med en uddannelse I dette afsnit ses på de elever der aldrig er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. I det følgende ses på køn, herkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet i 4. kvt Køn og ikke i gang Flest drenge afbryder for Frederiksberg Den kønsmæssige fordeling fremgår af tabel 11 samt figur Når man ser på hele, så er nogenlunde lige mange piger og drenge for alle 3 årgange. For Frederiksberg (off.) ses en overvægt af drenge der ikke er gået i gang med en uddannelse og for årgang 2010 er andelen helt oppe på 70 pct. Tabel 11. Antal elever der aldrig er kommet i gang fordelt på køn. 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 2008 Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Figur 26. Elever fra 2008 der ikke er kommet i gang fordelt på køn. 8 36,8 44,6 61,2 48,6 6 90,9 4 63,2 55,4 2 38,8 51,4 9,1 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, Pige Dreng Figur 27. Elever fra 2009 der ikke er kommet i gang fordelt på køn 8 43,6 6 50,0 49,7 54,5 49, ,4 50,0 50,3 45,5 50,6 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, Pige Dreng Figur 28. Elever fra 2010 der ikke er kommet i gang fordelt på køn 8 30,0 44,4 53,3 57,3 52, ,0 55,6 2 46,7 42,7 47,9 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, Pige Dreng 16

17 Herkomst og ikke i gang Elever der ikke er kommet i gang er fordelt på herkomst i tabel 12 og figur Tabel 12. Antal elever der aldrig er kommet i gang fordelt på herkomst. 1. FRB, 2. FRB, 3. KBH, 4. KBH, off. off Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Ikke noget fast mønster for Frederiksberg København (off.) har størst andel af indvandrere/efterkommere fra ikke vestlige lande, over 30 pct. i alle år. I hele er den tilsvarende på ca. 15 pct. For Frederiksberg (off.) ses ikke noget fast mønster, for årgang 2009 er der således en andel på 33,3 pct. og de andre årgange er på hhv. 23,7 pct. for 2008 og 20,0 pct. for Figur 29. Elever fra 2008 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst ,7 2,6 0,0 18,2 73,7 81,8 1. FRB, off. 2. FRB, 37,3 29,9 1,7 4,5 61,0 65,7 3. KBH, off. 4. KBH, 15,1 1,4 83,6 3. Ikke-vestlige lande 2. Vestlige lande 1. Danmark Figur 30. Elever fra 2009 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst ,3 0,0 66,7 7,1 14,3 78,6 34,1 27,3 2,8 3,0 63,1 69,7 14,5 1,5 84,0 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off.4. KBH, 3. Ikke-vestlige lande 2. Vestlige lande 1. Danmark Figur 31. Elever fra 2010 der ikke er kommet i gang fordelt på herkomst ,0 4,0 33,3 31,5 0,0 1,5 76,0 66,7 67,0 16,0 14,5 2,0 1,4 82,0 84,1 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off.4. KBH, 3. Ikke-vestlige lande 2. Vestlige lande 1. Danmark 17

18 Ikke i gang og deres tilknytning til arbejdsmarkedet Det fremgår af tabel 13 og figur 32-34, at en relativ stor andel ikke er på arbejdsmarkedet. På landsplan er det under 40 pct. af eleverne der er registreret som lønmodtager i 4. kvt Bemærk dog, at gruppen Andet kan indbefatter personer der har selvstændig virksomhed, idet Danmarks Statistik ikke har aktuelle oplysninger om selvstændige. For Frederiksberg (off.) har 2008 årgangen flere på arbejdsmarkedet med 47,4 pct., mens man for 2009 ser en mindre del andel der er på arbejdsmarkedet med kun 33,3 pct. For 2010 er andelen på 44,4 pct. Tabel 13. Antal elever der aldrig er kommet i gang fordelt status 4. kvt FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Lønmodtager Offentligt forsørget Andet Figur 32. Elever fra 2008 der ikke er kommet i gang og status 4. kvt ,3 27,3 28,2 34,3 22,9 26,3 9,1 35,2 16,4 39,5 47,4 63,6 36,6 49,3 37,6 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 33. Elever fra 2009 der ikke er kommet i gang og status 4. kvt ,6 50,0 39,0 43,9 30,2 23,1 7,1 20,7 6,8 30,9 33,3 42,9 40,3 49,2 38,9 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager Figur 34. Elever fra 2010 der ikke er kommet i gang og status 4. kvt ,0 44,4 47,4 54,7 41,3 16,0 0,0 15,6 6,7 23,7 44,0 55,6 36,9 38,7 35,0 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 4. Andet 3. Offentligt forsørget 2. Lønmodtager 18

19 Fuldført 10. klasse Af figur 35 fremgår det, at for årgang 2008 er der 41,9 pct. af eleverne fra Frederiksberg (off.), der har valgt et gå i 10. klasse, hvilket ligger under både København (off.) og hele. For København er der tale om 44,9 pct. og hele på 46,4 pct. For 2009 årgangen ses samme mønster. I 2010 vender billedet og Frederiksberg (off.) har nu 53,0 pct. der vælger 10. klasse, mens København ligger på 45,0 pct. og hele på 47,8 pct. Hvor Frederiksberg således i 2008 og 2009 ligger væsentligt under landsgennemsnittet, så ligger man over landsgennemsnittet i Figur 35. Elever der har fuldført en 10. klasse, pct. fordeling på skoleområde ,0 44,9 46,0 47,5 47,8 41,9 43,9 45,0 41,5 32,9 32,5 32,0 26,7 25,4 34, FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, I tabel 14 ses den antalsmæssige fordeling af eleverne der har valgt hhv. 10. klasse og ikke 10. klasse. Alle former for efterfølgende 10. klasse er talt med, således også efterskoler. Tabel 14. Antal elever der vælger 10. klasse på årgang og skoleområde. 1. FRB, off. 2. FRB, 3. KBH, off. 4. KBH, 2008 Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl Har 10. kl Har ikke 10. kl

20 Bilag 1. Køn for skoleområde og årgang Dreng Pige Ialt Dreng Pige Antal Antal Antal Pct. Pct. Skoleområde 1. FRB, off ,0 48, ,1 44, ,9 45,1 2. FRB, ,4 56, ,3 51, ,3 49,7 3. KBH, off ,7 46, ,2 47, ,2 50,8 4. KBH, ,0 54, ,6 52, ,5 53, ,4 48, ,4 48, ,5 49,5 20

21 Bilag 2. Herkomst for skoleområde og årgang 1. Danmark 2. Vestlige lande 3. Ikkevestlige Ikke- Ialt Danmark Vestlige vestlige lande lande lande Antal Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Skoleområde 1. FRB, off ,1 1,2 19, ,1 1,4 15, ,9 1,5 18,6 2. FRB, ,8 2,3 6, ,3 1,1 4, ,2 2,2 6,6 3. KBH, off ,6 2,0 31, ,4 1,5 33, ,8 2,0 32,2 4. KBH, ,8 3,1 23, ,4 3,3 22, ,1 3,3 20, ,5 1,0 9, ,5 1,0 9, ,5 1,1 9,5 21

22 Bilag 3. Arbejdsmarkedstilknytning for skoleområde og årgang 1. I gangværend Offent -ligt 1. I gangvære Offent- Lønmo for- 4. nde Lønmod ligt 4. e udd d-tager sørget Andet Ialt udd. -tager forsørget Andet Antal Antal Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Pct. Skoleområde 1. FRB, off ,5 32,7 8,5 11, ,0 34,8 5,6 12, ,0 6,3 2,8 9,8 2. FRB, ,4 44,5 1,7 6, ,6 40,9 1,7 10, ,1 5,0 0,6 4,4 3. KBH, off ,9 35,0 10,4 11, ,6 30,0 7,5 12, ,6 9,9 4,6 11,9 4. KBH, ,2 35,9 5,6 11, ,5 35,7 3,4 15, ,6 9,4 1,6 11, ,3 35,8 7,7 8, ,0 26,0 5,7 8, ,3 5,4 3,4 5,9 22

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011

Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011 Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011 Indhold Status efter 1, 2, 3 og 4 år... 2 Videre... 3 Social

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Rødovre Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende

Læs mere

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Bilag 1, supplerende data

Bilag 1, supplerende data Bilag 1, supplerende data I materialet vedrørende de unges uddannelsesstatus på ungdomsuddannelserne kan der ses forskel i tal fra Danmarks Statistik og i de oprindelige tal fra UU Frederiksberg. Baggrunden

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionsskolen k-u-b-a 2015. Elevernes beskæftigelse 4. mdr. efter ophold på skolen Andet 2% Ved ikke 6% Grundskole 3% Gymasiel

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

EASY-A og Elevplan efter Reformen

EASY-A og Elevplan efter Reformen EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner: U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Køge Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ringsted Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.

Læs mere

Analyse af unge med uddannelsesaftale BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder

Analyse af unge med uddannelsesaftale BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder Tilgang af elever med uddannelsesaftale på hovedforløb på EUD bygge og anlæg efter køn, alder, herkomst, højeste uddannelse

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Slagelse Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Slagelse Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Københavns Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Københavns Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Notat som opfølgning på aftalekredsmøde den 8. december 2015

Notat som opfølgning på aftalekredsmøde den 8. december 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Notat som opfølgning på aftalekredsmøde den 8. december 2015 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GRIBSKOV KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99

Team Succes Vestre Engvej 10, 1. Sal, Vejle 7100 E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 75 73 22 99 Team Succes Vestre Engvej, 1. Sal, Vejle E-mail: info@team-succe.dk Tlf. Nr.: 5 3 99 Udarbejdet af foreningen Team Succes daglige ledelse Statusrapport for årgang /11 Denne statusrapport er udarbejdet

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12

Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12 Skolen i tal 2015 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Optag på uddannelserne o Grundforløb 1 p. 3 o Grundforløb 2 SOSU p. 4 o Grundforløb 2 PAU p. 5 o Social- og sundhedshjælper SSH p. 6 o Social- og sundhedsassistent

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål. Opfølgning på resultatmål 27. maj 2014 vedtog Ungeudvalget resultatmål for ungeindsatsen. Det blev også besluttet, at der løbende skal følges op på, hvordan det går med målopfyldelsen. Dette er første

Læs mere

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE Revision 03 Dato 2014-11-12 Udarbejdet af HELW, TONH Kontrolleret af MJBJ, SKNN Godkendt

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021 Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ELEKTRIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? En EUX Elektriker giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes verden med gymnasiets

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab.

4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. 21 4. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter statsborgerskab. I tabel 12 (jfr. side 22) er valgdeltagelsen fordelt efter køn og statsborgerskab. Danske statsborgere havde den højeste valgdeltagelse

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Sådan ser du svarprocenten og rykker for eller tilbagekalder besvarelser I denne vejledning kan du læse, hvordan du kan følge arbejdspladsens svarprocent på spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune

Kvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune Kvalitetsrapport 2015 Gladsaxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4. Folkeskolen

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Forældrehed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012 Dokumentnr.: 727-2012-79651 side 1 Indhold Indledning... 3 Succesmål... 4 Pædagogisk indsats... 5 Samarbejdet med personalet...

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere