Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Transkript

1 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010

2 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd

3 Praksis definitioner for mentalisering At have sind på sinde At være opmærksom på egne og andres mentale tilstande At forstå misforståelser At se sig selv udefra og den anden indefra

4

5 Mentalisering er upræcis Vi må dele indre erfaringer med andre for at gøre dem præcise At reflektere over egne indre tilstande er nødvendig for et sundt indre liv Mentalisering er gennem livet under udvikling og er fortsat kompleks og kun gradvis helt opnået

6 Vi kan glemme at andre har en indre verden, og det gør det muligt at behandle dem som objekter (ex vold, seksuelle overgreb) Vi kan have forkerte antagelser om andres indre verden med tragiske konsekvenser (ex krig, hekseafbrænding, terrorisme)

7 Teorien omkring mentalisering tilbyder en samlet teori om børns udvikling og en beskrivelse af, hvilke konsekvenser det får, når børn oplever traumer og omsorgsvigt i deres udvikling

8 Ideer til behandling som er inspireret af den måde mennesket sind naturligt udvikles og præges De elementer, der kendetegner den naturlige relation, som skaber udviklingsmuligheder for menneskehjernen

9 Mentalisering i praksis Borderline personlighedsforstyrrelser Antisociale personlighedsforstyrrelser I dag brugt i forhold til psykoterapi med forældre og spædbørn, i familieterapi, i skoler, til gruppeterapi med teenagere og til arbejdet med familier med børn og teenagere

10 Begrebet og den dertilhørende behandling giver håb for klientgrupper, der tidligere har været anset som svære at behandle

11 En samling af forskellige behandlingstraditioner - det som alle gode behandlere allerede ved

12 Fordelene ved at kunne mentalisere 1. Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet. 2. Mentalisering grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold. 3. Mentalisering nøglen til at lære at regulere egne følelser.

13 Mentalisering, regulering af følelser og selvets udvikling

14 Teori Fødslen af det selvstændige selv Tilknytningsfigureren opdager at spædbarnet har et sind Repræsentation af barnets indre tilstande Internaliserer Kernen i det psykologiske sind tilknytnings figur Føre over spædbarn Spædbarnet indoptager forældrerens repræsentation til at forme dets indre psykologske selv Tryg, legende samspil mellem forældre og barn fører til integration af primitive niveauer af oplevelser af indre realitet mentalisering

15 Teori: mellemmenneskelige rum og symbolisering af emotioner Psykologisk selv: 2 nd niveaus udtryk Fysiske selv : Primære udtryk Repræsentation of egne tilstande: Indoptagelse af forældrens billede Symbolsk binding af indre tilstande Naturlige selv i en tilstand af ophidselse Spædbarn Fonagy, Gergely, Jurist & Target (2002) With apologies to Gergely & Watson (1996) signal Ikke sproglige udtryk Markeret udtryk refleksion genkendelse Forældre

16 Mirroring sadness Unmarked mirroring Marked mirroring

17 Teori : Fødslen af det fremmed selv i den forstyrrede tilknytning Forældrens opfattelse ukorrekt eller umarkeret eller begge dele Tilknytningsfigur Barnet Mangel på repræsentation af spædbarnets mentale tilstand Spejling mislykkes Internalisation af en ikke tilpasset mental tilstand som del af selvet Det spirende selv Det fremmede selv Barnet er ude af stand til at finde sig selv som et intentionelt væsen, internaliserer en repræsentation af den anden ind i selvet, men det indeholder forvredene selvopfattelser, som desorganiserer selvet og skaber splittelser

18 Følelseskompasset Følelser er som et kompas, hvorved vi kan orientere os i komplekse mellemmenneskelige relationer

19 Regulering af følelser Hjælpe barnet til at registrere, gruppere og sætte ord på følelsesmæssige tilstande At se barnet i hele dets potentiale Genkendelse, refleksion og markeret udtryk

20 Genkendelse, refleksion og markeret udtryk kræver: Kunne være i kontakt Tro på og validere oplevelser Tolerere barnets følelser Kende egne følelser Udholde egen følelsesmæssige respons Overskud (Stress, PTSD) Regulering krævende, hvis de voksne ikke er i stand til at regulere sig selv, kan de ikke støtte barnet med at regulere

21 Når man ikke får hjælp til at regulere emotioner, udvikler man ikke evnen til selvregulering Stille, indadvendte, opgivet at vise følelser Udadreagerende aggressive

22 Uregulerede følelser og mentalisering Ved uregulerede følelsesmæssige tilstande kan man ikke mentalisere Intense følelser gør os mentalt blinde Mentaliseringsevnen er upålidelig og ustabil situationsafhængig

23 Mentaliseringssvigt Når man mister fokus på de mentale tilstande hos sig selv og den anden. Det vil sige, man mister fornemmelsen for egne følelser, behov, mål og grunde og for den andens. Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen

24 Mentaliseringssvigt Psykiskækvivalens- Indre og ydre er det samme Teleologisk indstilling - Jeg tror det når jeg ser det - Pseudomentalisering - Som om tænkning - Generelt mentaliseringssvigt

25 Mentalisering i det pædagogiske arbejde

26 Indstillingen Ved konflikter overvældes den professionelle let af stærke følelser - vrede eller afmagt Hjernen kan ved konflikter ikke lave komplicerede refleksioner Vigtigt med indstilling præget af klare og lettilgængelige værdier. Indstillingen et ÅBENT sind Levine 1998, Maclean 1990, 1993)

27 Et ÅBENT sind Åbenhed Balance Empati Nysgerrighed Tålmodighed

28 Hvad siger unge tidligere anbragte om, hvad de har brug for : Jeg er altså her, og jeg vil godt derind bagved, og jeg har tid, og jeg har lyst, og jeg har rum, og jeg har alt, hvad der skal til Mange voksne gør sig ikke begreb om, hvor meget de netop skal vise, at de vil Det er en eller anden form for menneskelighed og rummelighed og nysgerrighed De skal turde se bort fra alle de ydre ting, at man godt kan finde på at signalere: Gå væk (Nielsen 2005 s 108 )

29 Fonagy om indstillingen: Det har vist sig at være den vigtigste og vanskeligste færdighed at få styr på Den have behandlingen gror i

30 En sikker base En tryg tilknytning En relation fri fra angst Kan opleves vanskeligt med målgruppen, da mange af disse børn og unge også har brug for struktur og rammer Men hvis behandlingstilgangen indeholder straffe, isolation eller andre angstfremkaldende strategier, er den behandlingsstrategi, der præsenteres i dette afsnit ikke mulig af bruge (Wallroth 2010 ).

31 Udvikling af mentalisering Mentalisering avler mentalisering Ikke mentalisering avler ikke mentalisering Mentalisering kan kun læres ved at indgå i samspil, hvor den voksne mentaliserer Læres udefra og ind Hvis omsorgssvigtede og traumatiserede skal udvikle evnen til mentalisering, skal de være i et samspil, hvor de voksne er i stand til at mentalisere

32 Intense følelser giver mulighed for at arbejde med regulering af følelser. Livet leves i samspil med andre mennesker, hvor intense følelser vækkes. Derfor bør behandlingen fokusere på disse tilstande. De store raseriudbrud kan betragtes som et vindue til indre udvikling. Det er mere bekymrende, når disse børn/ unge er alt for overtilpassede (Blaustein et al 2006).

33 Mentaliseringssvigt

34 Regulering af følelser Genkendelse, refleksion, markeret spejling Mentalisering vejen til refleksion Hvad sker der i barnets sind hvad er baggrunden for adfærden Volumenknappen Afledning

35 Ved regulering opmærksomhed på: Når den professionelle ikke længere er i stand til at indgå i udviklingsfremmende samspil Kopier den naturlige familie med far og mor - Skift til kollega der kan mentalisere Husk både nedregulering og opregulering

36 Magt og afmagt ved traumatiserede børn og unge

37

38 Når børn begynder at opføre sig dårligt er vores umiddelbare impuls at straffe og fratage dem rettigheder men det hjælper os ikke; vi har en tendens til at se børn der er klagende, krævende og aggressive som forkælede frem for at indse at disse kvaliteter ofte stammer fra umødte behov og uudforsket potential ikke fra at have for meget eller føle sig for god For at få børn til at være givende og empatiske skal de behandles på den måde Perry 2008 s 243

39 Når man arbejder med børn og unge, der er tilbøjelige til at handle frem for at tænke og føle, er det fristende at forholde sig til dem på det niveau, de udtrykker sig på.. Det betyder at de professionelle i arbejdet med denne type børn / unge er fristede til at reagere ved at handle i forhold barnet eller den unges adfærd. (Allen et. al 2010)

40 Magt og afmagt Magt - afmagt Mentalisering som broen mellem magt og afmagt At være stærk uden at skulle have magt kræver fornemmelse af et stabilt selv Voksne, der ser selvet i hele dets potentiale og anerkende dets selvstændighed

41 For en mor udvikles evnen til at indgå i udviklingsfremmende samspil over tid gennem moderens graviditet fødsel og den første tid med barnet. (Stern et al 1999). Professionelle har ikke gennemlevet disse faser og det er derfor ikke naturligt på samme måde at fastholde indstillingen og indgå i de udviklingsfremmende samspil. Det er derfor særligt udfordrende opgave for professionelle og kræver kontinuerlig uddannelse og supervision. Desuden er der brug for et kollegialt miljø hvor mentaliserings perspektivet fortsat er i fokus

42 Links