NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil Kronisk sygdom

Transkript

1 NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf: kommunen@alleroed.dk Sundhedsprofil Kronisk sygdom Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom er del 2 af Region Hovedstadens sundhedsprofil for Profilen er baseret på oplysninger fra nationale registre, kombineret med oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Forekomst af kroniske sygdomme Den samlede andel af borgere med kroniske sygdomme 1 er stigende i Danmark. Det skyldes blandt andet, at befolkningen bliver ældre og at flere lever længere med deres kroniske sygdomme på grund af bedre forebyggelse, behandling og rehabilitering. Borgere med kroniske sygdomme er den patientgruppe, som optager flest ressourcer i sundhedsvæsenet. Der stilles derfor store krav til samarbejdet mellem regioner og kommuner, og til indsatsen i de enkelte sektorer. Dato: 8. april 2015 Sagsbehandler: Dorthe Jay/Lisbeth Pedersen Direkte telefon: I Allerød Kommune lever 45 % af borgerne på 16 år eller derover med 1 eller flere kroniske sygdomme, svarende til personer. De mest udbredte sygdomme er slidgigt og luftvejsallergi efterfulgt af rygsygdom og hovedpine/migræne. I alt 24 % af borgerne har 1 kronisk sygdom, 13 % har 2 kroniske sygdomme, mens 8 % har 3 eller flere kroniske sygdomme. Skema: Udvikling i andel og antal af borgere med kronisk sygdom fra 2007 til 2013 i Allerød % Personer % Personer % Personer Uden kronisk sygdom Diabetes Hjertesygdom Hjertesygdom (F)* Apopleksi KOL Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom Slidgigt Rygsygdom Knogleskørhed Antidepressiv medicin Svær psykisk lidelse Demens# Luftvejsallergi Hyppig hovedpine/migræne kronisk sygdom kroniske sygdomme kroniske sygdomme * Hjertesygdom(F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogrammer. Demens# er kun opgjort blandt de 65+ årige. 1 Kronisk sygdom omfatter følgende 14 sygdomme: Diabetes, hjertesygdom, apopleksi, KOL, astma, kræft, inflammatorisk ledsygdom, slidgigt, rygsygdom, knogleskørked, langvarig behandling med antidepressiv medicin, svær psykisk lidelse, demens og luftvejsallergi

2 For Allerød borgere på 65 år eller der over gælder det, at hele 76 % har 1 eller flere kroniske sygdomme. Herfra har 30 % af borgerne 1 kronisk sygdom, 23 % har 2 kroniske sygdomme, mens 22 % har 3 eller flere kroniske sygdomme. Slidgigt er den mest udbredte sygdom blandt ældre borgere, efterfulgt af rygsygdom og luftvejsallergi. Fra 2007 frem til udgangen af 2012 er andelen af borgere i Allerød, som har fået konstateret de forskellige kroniske sygdomme stort set uændret. Der ses en lille stigning i antallet af borgere der har fået konstateret diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), knogleskørhed, astma og kræft modsat ses et fald hos borgere der ofte har hovedpine/migræne. Der er en stor social skævhed i forekomsten af de fleste sygdomme. Forekomsten falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Forbrug af sundhedsydelser Næsten alle danskere er i kontakt med sundhedsvæsenet mindst en gang årligt via egen læge, speciallæger eller hospitalet. Udgifterne til sundhedsvæsenet er stigende fra 2006 til 2012 steg aktiviteten i det danske sundhedsvæsen med 30 %. I dette afsnit opgøres forbruget af sundhedsydelser i Region Hovedstaden, i form af kontakter til praksissektor og hospitalssektor blandt borgere med kroniske sygdomme. Kontakter til praksissektoren De fleste borgere med kroniske sygdomme, havde mindst 10 kontakter til almen praksis i 2012, herunder - og telefonkonsultation og hjemmebesøg. Der er en tydelig tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo flere kontakter har borgeren til almen praksis. Andelen af borgere med kontakt til speciallægepraksis er størst blandt borgere med diabetes og knogleskørhed, mens andelen af borgere med kontakt til vagtlæge er størst blandt borgere med demens. Kontakter til hospitalssektoren Borgere med kronisk sygdom har to til fire gange så mange ambulante besøg eller akutte indlæggelser, sammenlignet med regionen som helhed. Det er overvejende borgere med kræft og hjertesygdom som har ambulatoriebesøg, hvor borgere med demens, hjertesygdom, apopleksi og KOL har flest akutte indlæggelser. De fleste genindlæggelser sker hos borgere med hjertesygdom, KOL, apopleksi og demens, mens der er flest forebyggelige indlæggelser hos borgere med KOL, demens og svær psykisk lidelse. Gennemsnitlig indlæggelsestid Borgere i Region Hovedstaden er i gennemsnit indlagt 5 dage ved en akut indlæggelse og 3 dage ved en planlagt indlæggelse, mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for en psykiatrisk indlæggelse er 29 dage. Borgere med knogleskørhed og apopleksi har de længste gennemsnitlige indlæggelsestider ved akutte indlæggelser, mens der er mindre forskelle på tværs af de kroniske sygdomme ved planlagte indlæggelser. Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Forbrug af sundhedsydelser omfatter omkostninger til praksissektoren, hospitaler og medicin. I 2012 var den totale omkostning i Region Hovedstaden på 26,9 mia. kr. svarende til kr. pr. person. Den største andel udgøres af regionale omkostninger, mens en femtedel svarer til den kommunale medfinansiering. De største omkostninger ses hos Side 2

3 borgere med slidgigt, luftvejsallergi og rygsygdom, mens de største totale udgifter pr. person ses blandt borgere med svær psykisk lidelse, kræft, hjertekarsygdom og KOL. Side 3

4 Skema: Samlede omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden 2012 Kommunal medfinansiering e omkostninger (mia.kr.) Pr. person (mia.kr.) Pr. person Region Hovedstaden 5, , Uden kronisk sygdom 2, , Diabetes 0, , Hjertesygdom 0, , Hjertesygdom (F)* 0, , Apopleksi 0, , KOL 0, , Astma 0, , Kræft 0, , Inflammatorisk ledsygdom 0, , Slidgigt 1, , Rygsygdom 0, , Knogleskørhed 0, , Antidepressiv medicin 0, , Svær psykisk lidelse 0, , Demens# 0, , Luftvejsallergi 1, , Hyppig hovedpine/migræne 0, , kronisk sygdom 1, , kroniske sygdomme 1, , kroniske sygdomme 0, , * Hjertesygdom(F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogrammer. Demens# er kun opgjort blandt de 65+ årige. I dette afsnit opgøres omkostningerne ved forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden, i form af kontakter til praksissektor og hospitalssektor samt medicinforbrug blandt borgere med kroniske sygdomme Praksissektoren De totale omkostninger for ydelser i praksissektoren udgør i alt 3,2 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstanden. Den kommunale medfinansiering udgør 0,5 mia. kr.. De største totale omkostninger ses hos borgere med slidgigt, rygsygdom og luftvejsallergi, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med apopleksi, knogleskørhed, diabetes og hjertesygdom. Hospitalssektoren De totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser på hospitalerne udgør 18,2 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden, mens omkostningerne i psykiatrien udgør 2,8 mia. kr., svarende til kr. pr. person. Den kommunale medfinansiering udgør 4,6 mia. kr.. De største totale omkostninger ses hos borgere med slidgigt, luftvejsallergi og kræft, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med kræft, hjertesygdom og KOL. Medicinomkostninger De totale medicinomkostninger udgør 2,8 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden. Den kommunale medfinansiering udgør 0,1 mia. kr. De største medicinomkostninger ses hos borgere med diabetes, slidgigt og luftvejsallergi, mens de største udgifter pr. person ses blandt borgere med KOL, svær psykisk lidelse og demens. Ressourceforbrug blandt de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom De totale omkostninger for borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden udgør knap 18 mia. kr., svarende til kr. pr. person. Der er dog store forskelle på borgernes ressourceforbrug i sundhedsvæsenet. I Region Hovedstaden står de 5 % mest omkostningstunge borgere for 45 % af de samlede omkostninger, mens de 1 % mest omkostningstunge borgere står for 18 % af omkostningerne. Side 4

5 De mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden: 5 % dyreste 1. Slidgigt 2. Kræft 3. Hjertesygdom 4. Diabetes 5. Rygsygdom 1 % dyreste 1. Svær psykisk lidelse 2. Kræft 3. Diabetes 4. Slidgigt 5. Luftvejsallergi De største omkostninger er forbundet med hospitalssektoren, hvilket kan tilskrives de dyre behandlinger (fx kræft og hjertesygdom) og mange indlæggelser. Sammenlignet med alle borgere med kronisk sygdom er omkostningerne pr. person næsten 10 gange højere blandt de 5 % mest omkostningstunge og 18 gange højere blandt de 1 % mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom 2. Skema: Gennemsnitlige årlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom i Region Hovedstaden Alle med kronisk 5 % dyreste 1 % dyreste sygdom (mio. kr.) Pr pers (mio. kr.) Pr pers (mio. kr.) Pr pers Praksissektor Kommunal medfinansiering Hospitalssektor - somatik Kommunal medfinansiering Hospitalssektor - psykiatri Kommunal medfinansiering Medicin Kommunal medfinansiering Borgerens egenbetaling e udgifter Sundhedsadfærd og motivation til adfærdsændring Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd som fx rygning, et stor forbrug af alkohol, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet, er årsag til mange af de kroniske sygdomme. En stor del af borgerne med kronisk sygdom vil således kunne lindre deres symptomer, påvirke deres prognose og bedre deres livskvalitet ved at ændre sundhedsadfærd, eksempelvis stoppe med at ryge eller spise sundere. Motivationen er dog afgørende for om borgerne påbegynder en adfærdsændring, og om ændringen af adfærden lykkedes. Generelt er borgere med kronisk sygdom motiveret for at ændre sundhedsadfærd især når det gælder om at ændre ryge- og bevægelsesvaner. Hjælp til adfærdsændring Egen læge er den primære informationskilde, når det gælder information om muligheden for hjælp til adfærdsændring. Men ofte får lægen ikke informeret borgere med kronisk sygdom om behandlingstilbuddene. Undersøgelsen viser, at de borgere som informeres om tilbuddene, er der reelt kun en lille andel, som tager imod tilbud om hjælp til at ændre deres vaner. Så trods det, at borgere med kronisk sygdom angiver, at de er motiveret for at ændre, er der langt fra intention til handling. 2 Sundhedsprofilen 2013 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden 2015, s. 169 Side 5

6 Forebyggelsestilbud i Allerød Kommune Det fremgår af Sundhedsloven, at kommunen skal medvirke til at skabe rammer for sund levevis samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Allerød Kommune har gjort en stor indsats for at implementere Region Hovedstadens forløbsprogrammer indenfor KOL, type 2 diabetes, demens, hjertekarsygdom, lænderyglidelser og kræft. Der er tænkt i fleksible modeller for den kommunale forebyggelse og rehabilitering, der indeholder tilbud rettet mod forskellige diagnoser på samme tid, ligesom der tages højde for, at ikke alle borgere har brug for alle tilbud. Allerød Kommune har fokus på løbende kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med borgere som har en kronisk sygdom, og på samarbejde internt i organisationen. Yderligere har kommunen et tæt samarbejde med de øvrige kommuner i Planlægningsområde Nord, Nordsjællands Hospital, de alment praktiserende læger og de lokale patientforeninger. Allerød Kommune har en bred kommunikationsstrategi, der skal sikre, at kommunens sundhedstilbud er synlige for borgerne. Der formidles bl.a. på Sundhed.dk, via kommunens hjemmeside og Facebook, Allerød Nyt og informationsfoldere omdeles løbende til fx lægehuse, biblioteker, apotek og enkelte butikker. Overvejelse om fremtidig forebyggelsesindsats i Allerød Kommune Ifølge Sundhedsprofilen - Kronisk sygdom 2013, er borgere med slidgigt den mest omkostningstunge kronikergruppe, når det drejer sig om forbrug af sundhedsydelser. Slidgigt er således et stort problem for både den enkelte borger og samfundet og er samtidig en af de væsentligste årsager til nedsat funktionsniveau hos ældre 3. I Allerød Kommune, er der borgere der lider af slidgigt. I Region Hovedstaden har borgere med slidgigt et gennemsnitligt forbrug af sundhedsydelser på kr. pr. person om året, hvilket svarer til en samlet kommunal medfinansiering i Regionen på 1,5 mia. kr. pr. år Hertil kommer udgifter til fx sygedagpenge, førtidspensioner og omsorgsydelser. Grundet demografiske ændringer i de kommende år, må det forventes, at forekomsten af slidgigt vil stige væsentligt. Allerød Kommune bør derfor overveje, at iværksætte et forebyggelsestilbud til borgere med slidgigt. Nationale og internationale retningslinjer anbefaler, at patientuddannelse og målrettet træning kombineres i en samlet pakke, på lige fod med forløbsprogrammet for fx diabetes. Hvidovre Kommune har været modelkommune for forskningsprojektet Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D), hvor borgere med slidgigt har opnået væsentlig smertelindring, øget livskvalitet og forbedret funktion ved at følge retningslinjerne. Udgiften var ca kr. for 12 deltagere, svarende til ca kr. pr. deltager. Flere kommuner har indarbejdet GLA:D konceptet i daglig praksis. I nær fremtid vil GLA:D-registeret være stort nok til at lave en økonomisk analyse, som vil kunne vise eventuelle effekter på brugen af sundhedsydelser og samfundsmæssige omkostninger forbundet med slidgigt i Danmark 4. GLA:D registrets Årsrapport fra Mindegaard, P. og Skou, S. T. Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet Mindegaard, P. og Skou, S. T. Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet 2014, s. 9 Side 6

7 viser, at borgere som har gennemført et GLA:D forløb i gennemsnit opnår en smertereduktion på 30 % og et reduceret forbrug af smertestillende medicin på 36 % 5. GLA:D konceptet vil let kunne integreres som en del af forebyggelsesindsatsen i Allerød, men der vil være behov for en politisk prioritering og økonomisk tilførsel på årligt samt en engangsudgift på kr. til udvikling, implementering og uddannelse af terapeuter. Som udgangspunkt vil et lokalt GLA:D tilbud kunne rumme ca. 24 borgere med slidgigt pr. år. Økonomisk overslag: Aktivitet Engangsydelse Kr Udvikling, implementering og formidling af GLA:D 50t x 300 kr. Uddannelse af 2 fysioterapeuter Forløbskoordination, indledende og afsluttende samtaler, dokumentation 24 borgere x3t x 250 kr. Kostvejledning 8 borgere x3t x 250 kr. Patientuddannelse + træning 24 borgere forløb á kr. Drift Kr I alt GLA:D Årsrapport 2014, Forskningsenheden for Muskulosketal Funktion og Fysioterapi FoF, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, s. 46 Side 7