Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Transkript

1 Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1

2 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan for København Strategi for klimarenovering Energimærkning Klimarenovering Konklusion KØBENHAVNS2

3 Københavns Ejendomme Ejendomsvirksomhed Udlejning til kommunale brugere Ansvar for drift og overordnet energistyring Udvikling af ejendomsportefølje Bygherre Udfører vedligehold og nybyggeri Mission: At skabe gode fysiske rammer for alle kommunens aktiviteter på forretningsvilkår. KØBENHAVNS3

4 Københavns Ejendomme - Portefølje En af Danmark's største ejendomsporteføljer: 900 ejendomme 300 lejemål 480 selvejende institutioner Administrationsbygninger Institutioner, skoler, fritidshjem Kulturbygninger og idrætsanlæg Brandstationer mv. Ejer af 2.3 million m 2 Offentlig vurdering 14 mia. kr. Nybyggeri og renovering 1,2 mia. kr. Drift, vedligehold, adm. 0,4 mia. Kr. KØBENHAVNS4

5 Københavns Ejendomme - Energiforbrug Karakteristik Forbrug over landsgennemsnit Store variationer fra godt til dårligt Væsentlig del af driftsøkonomi Hovedpart af CO 2 -udledning Konklusion Stort potentiale for forbedring Energifokus ved drift og adfærd Tekniske forbedringer God økonomi og klimaeffekt Energiregnskab 2008 (egne bygninger med kommunal funktion) El MWh 39 kwh/m Varme MWh 135 kwh/m CO tons 41 kg/m Økonomi 245 mio. kr. 134 kr./m KØBENHAVNS5

6 Københavns Klimaplan Mål: 20% CO2-reduktion Vision: København CO2-neutral 2025 Plan : Omstilling af energiforsyning (75 %) Energibesparelser (25 %) Klimatilpasning KØBENHAVNS6

7 Københavns Klimaplan Bygninger Plan for Kommunens ejendomme Energistyring og drift (besparelse 5-10 %) Klimarenovering (besparelse 5-40 %) - Enkelt investeringer < 10 års TBT (5-10 %) - Klimarenovering større projekter (10-30 %) - Tilpasning til klimaændringer Lavenergi nybyggeri (besparelse 25 %) Krav til lejede ejendomme (besparelse 5-10 %) Kommunale ejendomme udgør 5 % af areal i København KØBENHAVNS7

8 Københavns Klimaplan - Bygninger Kommunale bygninger Invest. mio. kr. Bespar. mio. kr. årligt TBT år CO 2 tons årligt Energistyring og drift Klimarenovering kort tilbagebetalingstid langsigtet klimarenovering Lavenergibyggeri Lejede bygninger Resultat: CO2-reduktion 20% i 2015 KØBENHAVNS8

9 Klimarenovering Generel strategi Koordineret indsats med fokus på synergi Projekter med renovering, energibesparelser og klimarenovering skaber god projektøkonomi og synergi i forhold til indeklima mv. Målrettet indsats for at få hurtige resultater Indsats baseret på viden om forbrug og ejendommenes tilstand Ejendomme med stort potentiale først Kombination af kort- og langsigtet indsats Ved at kombinere besparelser med kort TBT og langsigtet klimarenovering opnås god økonomi og fremtidssikring Systematisk opfølgning som skaber værdi Kvalitetssikring, evaluering, måling og miljørigtig drift sikrer resultater og skaber udvikling KØBENHAVNS9

10 Klimarenovering Planlægning Datagrundlag Målinger af energiforbrug, nøgletal Kortlægning af vedligeholdelsesbehov Energimærkning Eftersyn af større tekniske anlæg Kortlægning af støj, tilgængelighed mv. Oplysninger fra drift og brugere KØBENHAVNS 10

11 Energimærkning Krav og erfaringer Energimærkning af offentlige bygninger Energimærkning af alle offentlige bygninger hvert 5. år Klassificering ud fra beregnet forbrug Aftale mellem stat og kommuner om udførelse af forslag med TBT < 5 år En del kritik revideres nu Dyrt og ikke målrettet ud fra behov/potentiale Datakvalitet og form Mangel på nøgletal til benchmarking Opdateres ikke løbende Ingen vurdering af CO 2 -effekt og afledte effekter For lidt vægt på vejledning af drift KØBENHAVNS 11

12 Energimærkning - Københavns Kommune Gennemførsel af energimærkning EU-udbud og rammeaftale med 6 virksomheder (3 anvendt) Aflevering af data på regneark til database Udgift ca. 12 kr./m 2 Opdaterede energimærker på alle kommunale ejendomme Forslag fra energimærkning (1,4 mio. m 2 ) TBT<5 år 18 kr./m2 26 mio. kr. 5 år<tbt<10 år I alt 40 kr./m2 58 kr./m2 56 mio. kr. 82 mio. kr. KØBENHAVNS 12

13 Energimærkning - Københavns Kommune Forslag fra energimærkning EMO forslag pr. bygningsdel El, belysning o.a.: Isolering/Efterisol ering: Varmeanlæg Ventilation: Vinduer: EMO investeringer pr. anvendelse 420_Undervisning: 530_Idræt: 320_Kontor/Erhverv: 430_Hospitaler(Sundholm 440_Børneinstitutioner: 160_Plejehjem og Bostede 410_Kultur: 520_Børnekolonier: Øvrige: Forslag skal kvalitetssikres før gennemførsel KØBENHAVNS 13

14 Klimarenovering Tiltag med kort TBT Strategi og gennemførsel Alle energibesparelser med TBT < 10 år Koordinering med projekter og driftsaftaler Samlet udførelse af ensartede opgaver Indhold Mange små opgaver Belysning (styring, lyskilder) Isolering af lofter og hulmur Tekniske anlæg (styring, pumper og motorer) Teknisk isolering Resultater 0 15 % energibesparelse Store variationer i potentiale KØBENHAVNS 14

15 Klimarenovering Langsigtet indsats Strategi Koordineret planlægning af renovering og klimatiltag Screening af renoveringsprojekter (bygningsdele) Projekter identificeres ud fra nøgletal og energimærker Konkret vurdering af muligheder i tidlig projektfase Indhold Udskiftning og renovering af vinduer Isolering af facader og tag Renovering af varme og ventilationsanlæg Vandbesparende toiletter og armaturer Renovering af belysning El-besparende apparater og udstyr Grønne tage, lokal håndtering af regnvand KØBENHAVNS 15

16 Klimarenovering Langsigtet indsats Aktivitet og resultater Investering i alt 63 mio. kr. Skoler, idrætsanlæg og administration Resultater CO2-reduktion tons årligt Økonomisk besparelse 9 mio. kr. årligt Energibesparelse % (max 66 %) Besparelse ved koordinering ca. 20 % Synergi med indeklima, støj, vedligehold KØBENHAVNS 16

17 Konklusion Energimærkning og klimarenovering skaber værdi Koordinering rummer stort potentiale for besparelser og synergi Sammenhæng i data og systemer er en forudsætning Vilje til langsigtede investeringer er nødvendige Udfordringer Store udgifter til dataindsamling og datamængder Vurdering af totaløkonomi og synergi Incitamenter og inddragelse af brugere Byggevirksomhedernes ansvar for kvalitet og resultater Risiko for kompliceret drift og dårligt indeklima Voksende elforbrug til apparater og IT Voksende energikrav medfører behov for differentiering KØBENHAVNS 17

18 BILAG - Grundlag for KK Klimaindsats Lovgivning, aftaler og BR-beslutninger Lov om energibesparelser i bygninger Bygningsreglement 2008 Aftale mellem KL og staten om energibesparelser COP 15, energiby og kurveknækkeaftaler Dogme 2000/Green Cities København som Miljømetropol Københavns Klimaplan Budget 2010 (-2013) Agenda 21-plan Miljøledelse og -certificering Krav til Miljø i Byggeri og Anlæg (ny på vej) Mål: 20% CO2-reduktion Vision: København CO2-neutral 2025 KØBENHAVNS 18

19 BILAG Energikrav i lovgivning Lov om energibesparelser i bygninger Energimærkning af offentlige og større private bygninger 1) hvert 5. år Registrering af månedligt forbrug og driftstilstand Eftersyn af større (5 kw) ventilations- og klimaanlæg hver 5. år Eftersyn af kedel og varmeanlæg Aftale mellem stat og kommuner om energibesparelser med TBT < 5 år 1) Bolig og administration > m 2 Bygningsreglement Energikrav til nybyggeri Energikrav til renovering KØBENHAVNS 19

20 BILAG Energikrav Bygningsreglement Bygningsreglement Nybyggeri (administration, skoler m.v.) Energiramme ( /A) kwh/m² pr. år Lavenergiklasse 2 ( /A) kwh/m² pr. år Lavenergiklasse 1 ( /A) kwh/m² pr. år Krav forventes strammet med 25 % i 2010 og 2015 Renovering Rentable forbedringer af renoverede bygningsdele Alle rentable forbedringer ved større projekter (25 % af bygning) Ingen dansk definition af passivhus, ca. 25 % under lavenergiklasse 1 KØBENHAVNS 20