Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje

Transkript

1 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Uddannelsesordning Udarbejdet af specialuddannelsesrådet. Godkendt i Sundhedsstyrelsen august 1998, herefter løbende revideret, senest maj

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål med uddannelsen Organisering og styring af uddannelsen Styring og koordinering af turnusforløb Uddannelsesforløbets udstrækning og form Introduktionsperioden Krav til sygeplejersken Krav til praktikstedet Formål Mål Evaluering Specialuddannelsens 1. del Krav til kursisten Krav til praktiksted Formål Mål Evaluering Teorikursus Formål Mål Placering og varighed af kursusmoduler Anbefaling af indhold/timefordeling Vurdering, justering og udarbejdelse af pensumbeskrivelser Krav til lærerkræfter Anbefaling af undervisningsmetoder Fravær Teoriprøve Formål med teoriprøven Teoriprøvens form Bedømmelse Omprøve eller sygdom Evaluering af teorikurset Specialuddannelsens 2. del Krav til kursisten Krav til praktiksted Formål Mål Evaluering Opvågningsafsnit Krav til praktiksted Formål Mål Evaluering Praktikperiode på andet intensivafsnit Krav til praktiksted Formål Mål Evaluering

3 8. Afsluttende opgave Rammer for udarbejdelse Kvalifikationskrav til opgavevejleder Kvalifikationskrav som censor Vurdering Ved ikke bestået opgave eller sygdom Fravær fra klinisk uddannelse Introduktionsperioden Fravær under uddannelse Teoriuddannelsen Den kliniske uddannelse Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder Intensivt afsnit Opvågningsafsnit Kvalifikationskrav til klinisk vejleder Meritbestemmelser Klage og ankemuligheder for kursisterne Klage vedrørende den teoretiske prøve Anke af afgørelse teoretisk prøve Klage over bedømmelse af den afsluttende opgave Uddannelsesordningens ikrafttræden Bilagsfortegnelse

4 1. Formål med uddannelsen Denne uddannelsesordning vedrører Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje i Region Nordjylland Uddannelsesordningen er udarbejdet og tilrettelagt med udgangspunkt i Bekendtgørelse Nr.521 om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje, Sundhedsministeriet, 19. juni 1997 og Cirkulære Nr. 92 om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje, Sundhedsstyrelsen, 26. juni Formålet med uddannelsen er at sygeplejersken erhverver de fornødne kundskaber og tekniske færdigheder for at kunne varetage funktionsområdet som specialuddannet sygeplejerske på intensiv- og opvågningsafsnit (jf. Cirkulære 1) Målet med uddannelsen er at sygeplejersken selvstændigt skal kunne planlægge, udføre og evaluere intensiv sygepleje til kritisk syge personer i alle aldersgrupper, med vekslende og ofte uforudsigelige behov. Funktionsområdet for den specialuddannede sygeplejerske i intensiv sygepleje indebærer (jf. Cirkulære 2) varetagelse af: Klinisk intensiv sygepleje. Kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning. Koordinering, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Funktionen indebærer at yde sygepleje til kritisk syge patienter integreret og koordineret med viden og færdighed fra det intensive terapiområde, herunder at: observere og pleje kritisk syge patienter samt iværksætte indledende akut behandling iværksætte intensiv diagnostik og behandling i samarbejde med lægen integrere og koordinere sygeplejefaglig viden, principper og metoder med den intensive terapi anvende og kontrollere specialapparatur til vedligeholdelse og overvågning af vitale funktioner observere, pleje og kontrollere patienter postanæstetisk samt administrere den postoperative smertebehandling sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling støtte og yde omsorg til pårørende til kritisk syge patienter tilrettelægge og sikre den nødvendige information og vejledning til sygeplejepersonalet i de modtagende afdelinger medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløb yde supervision og vejledning til sygeplejersker under uddannelse initiere og medvirke til at udvikle den intensive sygepleje Derudover skal intensivsygeplejersken medvirke i den fortløbende kvalitetsudvikling af pleje- og behandlingsprogrammerne, deltage i afsnittets øvrige uddannelsesopgaver samt indgå i det tværfaglige samarbejde i afdelingen og med sygehuset i øvrigt. 1.1 Organisering og styring af uddannelsen I Region Nordjylland oprettes der årligt 16 uddannelsesstillinger. Ansættelsen er en 2-årig kontraktansættelse, opdelt i 6-måneders introduktionsperiode og 18 måneders uddannelsesperiode. Ansættelsen sker på fuld tid. Meritbestemmelser beskrives i afsnit 11. 4

5 Den kliniske uddannelse finder sted på flere forskellige intensiv- og opvågningsafsnit i Region Nordjylland, og der må således under uddannelsesforløbet påregnes tjeneste på flere geografiske steder Med henblik på at sikre kontinuiteten i uddannelsesforløbene er der i Koncern HR, Region Nordjylland ansat en uddannelsesleder. Uddannelseslederens opgaver omfatter blandt andet at være forbindelsesled mellem de uddannelsessøgende sygeplejersker, Specialuddannelsesrådet, de medvirkende afdelinger, kursuslederen på det teoretiske uddannelsessted, m.v. 1.2 Styring og koordinering af turnusforløb Principper for tilrettelæggelse af turnus fastlægges i Specialuddannelsesrådet. Udgangspunktet herfor er at sikre så alsidig en uddannelse som muligt samtidig med at der tages hensyn til, at der sker en jævn fordeling af kursister på de intensive afsnit i Region Nordjylland. Fordelingen skal medvirke til, at gøre det muligt for det respektive intensive afsnit at sætte fokus på den enkelte intensive kursists viden, færdigheder og kompetencer for dermed, at kunne leve op til - gennem systematisk vejledning, supervision og undervisning af erfarne intensive sygeplejersker - at understøtte kursistens tilegnelse af nye kliniske kundskaber og færdigheder. Med udgangspunkt i ovenstående principper udarbejder uddannelseslederen gældende turnusplan. Der forbeholdes ret til ændringer undervejs i uddannelsesforløbet. 1.3 Uddannelsesforløbets udstrækning og form Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje strækker sig tidsmæssigt over en periode på 2 år. Et forløb hvor teori og praksis kombineres (jf. Cirkulære 4). Forud for uddannelsens 1. del, er kursisterne ansat igennem ½ år i et introduktionsforløb på et godkendt intensivafsnit. Forløbet afsluttes med en evaluering. Første del, som har en varighed på 6 måneder, indeholder både teoretisk og klinisk uddannelse. Kursisterne deltager i et teoriforløb på i alt 205 timer fordelt udover perioden. Anden del af specialuddannelsen, som er karakteriseret ved klinisk uddannelse, strækker sig over 1 år. I denne periode er placeret et 6 ugers praktikforløb i et godkendt opvågningsafsnit og minimum 6 ugers praktikforløb i et andet godkendt intensivafsnit. I dette uddannelsesforløbs sidste måneder udarbejder kursisterne en afsluttende skriftlig opgave omhandlende en klinisk problemstilling fra den intensive kliniske praksis. Introduktion i specialet 1. del Teori + klinik 2. del Klinik + praktik 2. del fortsat Ved uddannelsens afslutning 6 måneder før start Uddannelsesstart 6 måneder 12 måneder Ansættelse i specialet på godkendt intensivafsnit Teoriblok på 34 dage (205 timer) fordelt på 6 mdr. kombineret med klinisk uddannelse i godkendt intensivafsnit Klinisk uddannelse i godkendt intensivafsnit kombineret med praktikforløb 6 uger i opvågningsafsnit og minimum 6 uger i an- Uddannelsen afsluttes med udarbejdelse af skriftlig opgave omhandlende en klinisk problemstilling fra den intensive kliniske 5

6 det intensivafsnit praksis. Teoriprøve Opfyldelse af praktikmål Skriftlig afsluttende opgave Evaluering Intern censurering, evaluering i praktik Evaluering i praktik i opvågningsafsnit samt andet intensivafsnit Ekstern censurering, afsluttende evaluering i praktik 6

7 2. Introduktionsperioden Introduktionsperioden indgår ikke som en egentlig del af uddannelsen. Det er dog en forudsætning for at kunne starte på specialuddannelsen, at sygeplejersken har gennemgået introduktionsperioden på tilfredsstillende vis (jf. Cirkulære 3). 2.1 Krav til sygeplejersken Dansk autorisation som sygeplejerske. Mindst to års erfaring fra ansættelse i sygehusafdeling(er). Lyst og interesse for at uddanne sig og tilegne sig de kvalifikationer, som kendetegner en kompetent intensiv sygeplejerske. 2.2 Krav til praktikstedet Er beskrevet i afsnit Formål At kursisten får indsigt i de sygeplejemæssige opgaver, som kendetegner den intensive sygepleje. At kursisten får konsolideret og styrket den basale viden i anatomi, fysiologi og sygdomslære, især relateret til respiration og kredsløb. Perioden skal sikre, at både kursist og praktiksted får mulighed for at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at påbegynde specialuddannelsen til intensivsygeplejerske. 2.4 Mål At kursisten: - under vejledning og med stigende selvstændighed kan observere, analysere, vurdere og på baggrund heraf planlægge og udføre plejen til den intensive patient med et ukompliceret forløb. - har indlevelsesevne og i sine handlinger viser forståelse for at bevare patientens integritet og blufærdighed. - kan begrunde og prioritere de valgte sygeplejehandlinger. - viser forståelse for eget ansvars- og kompetenceområde. - i sine handlinger udviser forståelse for vigtigheden af de hygiejniske foranstaltninger. - i sine handlinger kan demonstrere viden om de basale fysiologiske og patofysiologiske forhold, samt viden om de mest almindelige anvendte farmaka, deres virkning, bivirkning og interaktion. - kan kontrollere og medvirke til vedligeholdelse af det mest almindeligt anvendte tekniske udstyr i afdelingen. - er i stand til at handle og bevare roen i stressede situationer. - udviser medansvar for egen træning, indlæring og oplæring. - kan samarbejde med andre faggrupper. - kan sikre en sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling. 2.5 Evaluering Samtlige mål skal være opfyldt for at kunne påbegynde specialuddannelsen. Der skal foreligge en skriftlig evaluering fra introduktionsperioden, hvori det vurderes om perioden er gennemført tilfredsstillende, om målene er nåede og om kursisten skønnes egnet til at fortsætte uddannelsen. Dette skal skriftligt meddeles specialuddannelsesrådet. 7

8 3. Specialuddannelsens 1. del 6 måneder (heraf vil 34 dage, ca. 7 uger, være teorikursus) 3.1 Krav til kursisten Skal have gennemgået introduktionsperioden og være fundet egnet til at fortsætte specialuddannelsen. Skal have afklaret med sig selv, at hun/han ønsker at være intensivsygeplejerske. 3.2 Krav til praktiksted Er beskrevet i afsnit Formål At kursisten i perioden erhverver sig indsigt i og overblik over de teoretiske forudsætninger for intensiv sygepleje og får mulighed for at bearbejde sin viden i forbindelse med varetagelsen af en række kliniske opgaver (jf. Cirkulære 6) 3.4 Mål At kursisten: i konkrete situationer kan anvende den teoretiske viden hun har tilegnet sig på en for patienten hensigtsmæssig måde, selvstændigt kan observere, analysere, vurdere, planlægge og udføre plejen til den ukomplicerede intensive patient aktivt og på betryggende vis kan indgå i samarbejdet omkring den komplicerede intensive patient I øvrigt skal målene under introduktionsperioden være opfyldt. 3.5 Evaluering Alle mål skal være opfyldt for at kunne fortsætte på 2. del. Der skal foreligge en skriftlig evaluering, hvori det vurderes om kursisten har gennemført perioden tilfredsstillende, om målene er nåede og om kursisten skønnes egnet til at fortsætte uddannelsen. Dette skal skriftligt meddeles specialuddannelsesrådet. 8

9 4. Teorikursus 4.1 Formål At kursisten tilegner sig den teoretiske viden, beskrevet i Den landsdækkende pensumbeskrivelse (Bilag 1) som er nødvendig for at kunne varetage de komplekse sygeplejeopgaver på intensivog opvågningsafsnit. 4.2 Mål At kursisten kan kombinere den tilegnede teoretiske viden og prioritere og anvende relevant viden i forhold til de problemområder indenfor det intensive område, hun bliver stillet overfor. 4.3 Placering og varighed af kursusmoduler Den teoretiske uddannelse er placeret i act2learn SUNDHED, UCN, Lindholm Brygge 35, 9400 Nørresundby. Teorikurset afholdes i Region Nordjylland 1 gang årligt, og er placeret i Uddannelsens første del (jf. Cirkulære 9). Det samlede teoriindhold svarer til ca.7 ugers teorikursus. Af praktiske og indlæringsmæssige grunde, afholdes den teoretiske uddannelse i moduler af 3-5 dages varighed, med praktikperioder mellem kursusmodulerne. 4.4 Anbefaling af indhold/timefordeling Teorikurset tilrettelægges således, at det emnemæssige indhold i kursusprogram og den tidsmæssige prioritering tager udgangspunkt i den indholdsbeskrivelse og timefordeling, som anbefales i Cirkulære om specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. 4.5 Vurdering, justering og udarbejdelse af pensumbeskrivelser Der foregår en stadig vurdering, justering og ændring af teorikursets indhold og pensumbeskrivelse. Specialuddannelsesrådet i Region Nordjylland samarbejder med den af Landsudvalget nedsatte pensumgruppe. Således at beskrivelsen af teorikursets pensum, med udgangspunkt i evalueringer og nye tiltag inden for specialet, løbende revideres. Sidste revision juni Krav til lærerkræfter Underviserne ved uddannelsen skal have specifik faglig kompetence i det emne, de skal undervise i. Underviserne skal have kendskab til specialuddannelsen generelt og skal formidle undervisningen på et teoretisk niveau, som imødekommer pensumbeskrivelsens krav til kursisterne. 4.7 Anbefaling af undervisningsmetoder Det anbefales at undervisningen er problemorienteret, i videst muligt omfang, med udgangspunkt i kursisternes hverdag. For at tilgodese dette må undervisningen relateres til patient cases. Det anbefales at kursisterne deltager aktivt i undervisningen, f.eks. ved bearbejdning af cases, kliniske eksempler, individuelt eller i grupper. Underviseren må gerne indlægge små test i undervisningen. Det forventes at underviseren afsætter tid til en kort evaluering. 9

10 4.8 Fravær Der er mødepligt på teorikurset og kursisten må maximalt have et fravær på 10 % svarende til 3 kursusdage. Ved fravær udover dette, må det ud fra en individuel vurdering aftales om kursisten kan følge undervisningen på næste teorihold, inden den teoretiske prøve. 4.9 Teoriprøve Teorikurset afsluttes med en skriftlig teoretisk prøve inden udløbet af uddannelsens første halvår (jf. Cirkulære 9). Teoriprøven udarbejdes af et landsdækkende teoriprøveudvalg, sammensat af kursusledere med ansvar for teorikursusforløb, anæstesiologer samt repræsentanter fra klinisk praksis. Den landsdækkende teoretiske prøve udarbejdes efter retningslinjer beskrevet i Kommissorium til Landsdækkende teoriprøve for Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Der er i Region Nordjylland af Specialuddannelsesrådet nedsat en regional teoriprøvegruppe Formål med teoriprøven Teoriprøven skal sikre at kursistens viden er på et højt fagligt niveau. Prøven giver kursisten mulighed for skriftligt at dokumentere den viden, der er opnået gennem undervisningen i første uddannelsesdel, og afspejler således både teoretisk viden samt erhvervede kundskaber fra klinisk praksis Teoriprøvens form Teoriprøven er en individuel skriftlig besvarelse, som indeholder både multiple-choice spørgsmål og essayopgaver. Hvor multiple-choice spørgsmålene kontrollerer kursistens viden bredt i forhold til pensum, giver essay-opgaverne kursisten mulighed for at demonstrere selvstændig problemløsning, via kobling imellem den teoretiske viden og de i klinisk praksis erhvervede erfaringer. Der introduceres til teoriprøven ved teorikursets afslutning. Prøvens varighed er på 2 timer Bedømmelse Teoriprøven bedømmes af den regionale teoriprøvegruppe. Resultatet bedømmes efter 7- trinsskalaen (jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007), og skal bestås med minimum karakteren 02. Der bedømmes ud fra en svarnøgle og ud fra et karakteranalogt pointsystem, beskrevet i ovennævnte Kommissorium. Resultatet vil blive meddelt kursisten skriftligt indenfor 14 dage Omprøve eller sygdom Hvis en kursist har forfald pga. sygdom i forbindelse med teoriprøven, skal der foreligge en lægeerklæring. Kursisten tilbydes hurtigst muligt og senest efter 3 måneder en ny teoriprøve. Det samme gør sig gældende hvis en kursist ikke består ved første teoriprøve. Kursisten kan indstille sig til teoriprøve 3 gange Evaluering af teorikurset Der udleveres evalueringsskemaer før hvert kursusmodul og kursisterne evaluerer de enkelte undervisningsforløb skriftligt. Ved afslutning af teorikurset giver den enkelte kursist en helhedsvurdering af forløbet, med hensyn til: - Kursets indhold, formålsopfyldelse samt prioritering af emner. - Niveauet af det faglige indhold, formidlingen samt litteraturhenvisninger. - Deltagerforudsætninger. - Kursusledelse, planlægning og administration. - Kursets relevans i forhold til den kliniske uddannelse. 10

11 - Hvad kunne gøres bedre? På baggrund af skriftlige evalueringer og helhedsvurdering fra kursister og tilbagemeldinger fra undervisere, er kursuslederen ansvarlig for at foreslå ændringer af indhold, omfang og placering af emner. Pensumgruppen vil være ansvarlig for ændringer i timefordelingen, ændringer i pensumbeskrivelser og inddragelse af nye emner. Disse ændringer skal godkendes i Specialuddannelsesrådet for specialuddannelsen i Region Nordjylland. 5. Specialuddannelsens 2. del 12 måneder (heraf 6 uger på opvågningsafsnit og minimum 6 uger på andet intensivafsnit). 11

12 5. Specialuddannelsens 2. del 5.1 Krav til kursisten Skal have bestået teoridel og være erklæret egnet efter første del for at kunne fortsætte på 2. del. 5.2 Krav til praktiksted Er beskrevet i afsnit Formål At kursisten tilegner sig yderligere viden og færdighed og behersker opgaverne inden for funktionsområdet på almene intensivafsnit samt på opvågningsafsnit. At kursisten bliver i stand til at medvirke i kvalitetsudvikling af behandlings- og sygeplejeprogrammerne, der tilbydes patienterne. At kursisterne bliver i stand til at formidle sin viden og færdighed til kolleger og uddannelsessøgende, samt samarbejde internt og eksternt om ydelserne (jf. Cirkulære 6). 5.4 Mål At kursisten: - opnår rutine i at varetage alle sygeplejeopgaver omkring det ukomplicerede patientforløb på intensivafsnit. - selvstændigt og i samarbejde med kolleger og andre faggrupper kan tilrettelægge, uddelegere og udføre sygeplejen på en fuldt forsvarlig måde omkring det komplicerede patientforløb fra modtagelse på intensivafsnit til overflytning eller evt. død. - selvstændigt kan planlægge, udføre og evaluere intensiv sygepleje til kritisk syge personer i alle aldersgrupper, med vekslende og ofte uforudsigelige plejebehov. - kan anvende såvel den for den kritisk syge patient relevante sygeplejefaglige teori og metode, som omfattende viden om sygdomslære og tekniske færdigheder fra det medicinsk faglige område. - kan formidle sine kundskaber om intensiv sygepleje, samt kvalitetsudvikle og samarbejde internt og eksternt om ydelserne Dette kommer til udtryk ved at kursisten kan: - observere og pleje kritisk syge patienter, samt iværksætte indledende akut behandling, iværksætte intensiv diagnostik og behandling i samarbejde med lægen. - integrere og koordinere sygeplejefaglig viden, principper og metoder med den intensive terapi. - anvende og kontrollere specialapparatur til vedligeholdelse og overvågning af vitale funktioner. - observere, pleje og kontrollere patienter postanæstetisk samt administrere den postoperative smertebehandling. - sikre sufficient dokumentation af observation, pleje og behandling. - støtte og yde omsorg til pårørende til kritisk syge patienter - tilrettelægge og sikre den nødvendige information og vejledning til sygeplejepersonalet i de modtagende afdelinger - yde supervision og vejledning til sygeplejersker under uddannelse - initiere og medvirke til at udvikle den intensive sygepleje - medvirke til at skabe kontinuitet og helhed i patientforløb 12

13 5.5 Evaluering Alle mål skal være opfyldt. Der skal foreligge en skriftlig evaluering, hvori det bl.a. vurderes om kursisten er egnet til at varetage specialuddannelsens funktionsområde. Dette skal skriftligt meddeles specialuddannelsesrådet senest en måned før uddannelsens afslutning. 13

14 6. Opvågningsafsnit (6 uger) 6.1 Krav til praktiksted Praktikstedet skal være godkendt. Der skal foreligge et struktureret oplæringsprogram. Den kliniske undervisning bør varetages af sygeplejersker, som er erfarne i opvågningsafsnittets specielle arbejdsområder. Der bør foregå løbende vejledning og supervision, samt teoriundervisning svarende til en time ugentlig. Se endvidere afsnit Formål At kursisten får indsigt og træning i de specielle sygeplejeopgaver, som er kendetegnende for det postanæstetiske forløb, herunder administration og observation af den postoperative smertebehandling (jf. Cirkulære 6) 6.3 Mål At kursisten: selvstændigt kan modtage, monitorere, observere, pleje og overflytte patienter i det postanæstetiske forløb, kan yde kvalificeret omsorg til både patienter og pårørende, kan observere og reagere på smertesymptomer, administrere den postoperative smertebehandling og observere effekten heraf, kan anvende principper for identifikation af patient, selvstændigt kan varetage dokumentation af den udførte observation, monitorering, behandling og pleje samt de utilsigtede hændelser, der måtte opstå undervejs, får indblik i de hyppigst forekommende komplikationer, samt intervention overfor disse, kan handle på uforudsete hændelser i forløbet, er bekendt med de rekommanderede retningslinier for postoperativ iltterapi, væsketerapi, blodtabserstatning, kvalme- og hypotermibehandling, kender sit eget ansvars- og kompetenceområde og handler forsvarligt i forhold hertil, forvalter tavshedspligten forsvarligt, kan samarbejde hensigtsmæssigt med de mange samarbejdspartnere til opvågningsafsnittet for herved at skabe kontinuitet i patientforløbet, er bekendt med den udvikling og kvalitetssikring der foregår i området. 6.4 Evaluering Praktikperioden afsluttes med en evalueringssamtale. Der udarbejdes skriftligt resumé af samtalen. Kursisten er forpligtet til at medbringe dette resumé til basisafsnit og vise det til den undervisningsansvarlige. 14

15 7 Praktikperiode på andet intensivafsnit (Minimum 6 uger) 7.1 Krav til praktiksted Praktikstedet skal være godkendt. Der skal foreligge et struktureret oplæringsprogram. Den kliniske undervisning skal foretages af sygeplejersker med Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje, som har erfaring praktikstedets specielle arbejdsområder. Der skal foregå løbende vejledning og supervision, samt teoriundervisning svarende til en time ugentligt. Se i øvrigt afsnit Formål At kursisten får indsigt i det intensive områdes bredde og variation (jf. Cirkulære 6) 7.3 Mål Der udarbejdes mål for praktikperioden, som dækker de specielle sygeplejeopgaver, som er kendetegnende for det pågældende praktiksted. Sammen med kursisten udarbejdes der individuelle mål, som tager udgangspunkt i kursistens ressourcer, kompetence, uddannelsesbehov samt primære uddannelsessted og hvor i uddannelsen kursisten er. Målene skal desuden indpasses efter uddannelsens overordnede formål. 7.4 Evaluering Perioden afsluttes med en evalueringssamtale. Der udarbejdes skriftligt resumé af samtalen. Kursisten er forpligtet til at medbringe dette resumé til basisafsnittet og vise det til den uddannelsesansvarlige. 15

16 8. Afsluttende opgave Gældende kriterier vedlagt som bilag. 8.1 Rammer for udarbejdelse Opgaven skal påbegyndes indenfor de sidste måneder af uddannelsen. Der er mulighed for 5 timers individuel vejledning ved opgavevejleder, og fælles introduktion ved kursusleder i uddannelsens 2. del. Kursisten har mulighed for at søge tjenestefrihed med løn i op til 37 timer, inklusiv de 5 timers vejledning, til udarbejdelse af opgaven. Timernes placering planlægges i samarbejde mellem arbejdsstedet, opgavevejlederen og kursisten. Opgaven kan tidligst afleveres tre måneder før forventet afslutning af uddannelsen, og skal senest være afleveret en måned før uddannelsens afslutning. I henhold til cirkulæret skal emnet for skriftlig afsluttende opgave godkendes af specialuddannelsesrådet eller en af specialuddannelsesrådet udpeget person. Denne kompetence er i Region Nordjylland tildelt opgavevejlederne. 8.2 Kvalifikationskrav til opgavevejleder Skal have erhvervet specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Videreuddannelse på Diplomniveau eller tilsvarende teoretiske forudsætninger (af et årsværk, svarende til 60 ECTS point). Praktikken orienterer specialuddannelsesrådet om navne på udpegede opgavevejledere. 8.3 Kvalifikationskrav som censor Skal have specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Videreuddannelse på Diplomniveau eller tilsvarende teoretiske forudsætninger (af et årsværk, svarende til 60 ECTS point). 8.4 Vurdering Ekstern censor og vejleder bedømmer opgaven ud fra ovenstående kriterier. Censor og vejleder bedømmer opgaven bestået eller ikke bestået. Ved uenighed de to imellem, er censors bedømmelse afgørende. Ved ikke bestået vedlægger censor en udførlig beskrivelse med begrundelse for hvorfor opgaven ikke er antaget. Opgaven skal være bedømt ved uddannelsens slutdato. 8.5 Ved ikke bestået opgave eller sygdom Ved ikke bestået opgave, kan kursisten, efter aftale med specialuddannelsesrådet, bearbejde opgaven og indlevere den til ny bedømmelse eller en ny kan udarbejdes. I tilfælde at sygdom tilbydes hurtigst muligt under hensyntagen til kursist og de praktiske muligheder, en ny tidsfrist i forhold til bedømmelse af opgaven. 16

17 9. Fravær fra klinisk uddannelse 9.1 Introduktionsperioden Introduktionsperioden er ikke en del af uddannelsesforløbet, men det er på landsplan aftalt, at det tilladelige fravær i denne periode er maksimalt 74 timer. Ved overskridelse af fraværet skal det vurderes om den pågældende sygeplejerske kan påbegynder uddannelsen. Fravær defineres som alt fravær fra uddannelse (eksempelvis egen sygdom, barn syg, omsorgsdage, strejke og lockout, tjenestefri uden løn). Såfremt man ikke har erfaring ansættelse på intensivt afsnit, kan der maksimalt afholdes 7 dages (sv. t. 51,8 time) ferie i introduktionsperioden. 9.2 Fravær under uddannelse Maksimalt 4 ugers (4 x 37 timer) fravær i alt fra klinisk uddannelse kan accepteres, dog ikke fra en enkelt periode (jf. Cirkulære 11). Overskrides det tilladelige sygefravær besluttes det af uddannelseslederen og specialuddannelsesrådet om der kan tilbydes forlængelse af uddannelsen. Fravær defineres som alt fravær fra uddannelse (eksempelvis egen sygdom, barn syg, omsorgsdage, strejke og lockout, tjenestefri uden løn). 9.3 Teoriuddannelsen Ved 10 % fravær eller derover skal det vurderes om kursisten skal tilbydes at følge teoriuddannelsen senere eller om uddannelsesforløbet eventuelt skal afbrydes. 9.4 Den kliniske uddannelse Ved mere end 148 timers fravær skal uddannelsen forlænges. Forlængelse sker i hele måneder. Ved merit i uddannelsen reduceres det tilladelige fravær tilsvarende. Overskrider fraværet 37 timer i den periode, hvor sygeplejersken er i obligatorisk praktik i andet intensivt afsnit eller i praktik i opvågningsafsnit skal uddannelsen forlænges tilsvarende i afsnittet. Nogle praktikforløb har en længere varighed end de obligatoriske 6 uger. I disse tilfælde øges det tilladelige fravær procentvis svarende til det antal uger, praktikken er forlænget med. Eksempelvis er det tilladelige fravær ved 10 ugers praktik 62 timer. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter bestået teoretisk eksamen. Såfremt denne tidsfrist ikke overholdes skal kursisten til reeksamination i den teoretiske prøve som selvstuderende. Vurderinger af ovenstående foretages af uddannelseslederen, Koncern HR, Ledelse og Kompetenceudvikling, Region Nordjylland. 17

18 10. Kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder Specialuddannelsesrådet i Region Nordjylland har ansvar for godkendelse af de kliniske uddannelsessteder i regionen, godkendelsen vurderes jævnligt (jf. Cirkulære 7) Intensivt afsnit Som klinisk uddannelsessted skal der som minimum være fire intensive sengepladser. Som minimum respiratorbehandle 50 % af afdelingens intensive patienter. Repræsentere flere specialer i afdelingen. Kunne tilbyde de intensive patienter invasiv monitorering Have tilstedeværende speciallæge i anæstesiologi i vagt døgnet rundt. Have ansat specialuddannede sygeplejersker. På baggrund af ovenstående er følgende intensivafsnit i Region Nordjylland godkendt: - Intensivt afsnit A, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital - Intensivt afsnit B, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital - Intensivt afsnit C, Klinik Anæstesi, Aalborg Universitetshospital - Intensivt afsnit D, Klinik Kvinde Barn Urinvejskirurgi, Aalborg Universitetshospital - Intensivt afsnit Hjørring, Klinik Anæstesi, Sygehus Vendsyssel Tilføjelse: Intensivt afsnit Thisted, Klinik Akut, Sygehus Thy-Mors har fra 2008 en tidsbegrænset godkendelse mod at kursisterne har 30 uger på andet intensivt afsnit. Perioden planlægges på to forskellige intensive afsnit. Der kan afholdes ferie i disse perioder Opvågningsafsnit Opvågningsafsnit der modtager patienter i den postoperative periode fra flere forskellige specialer, samt fra både akut og elektiv kirurgi Kvalifikationskrav til klinisk vejleder Skal have erhvervet specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Skal have bred klinisk erfaring indenfor specialet og gerne have gennemgået et pædagogisk efteruddannelsesforløb. 18

19 11. Meritbestemmelser Ansøgning om merit skal fremsendes inden Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje påbegyndes. Gældende praksis er, at ansøgningen, for at komme i betragtning, skal være specialuddannelsesrådet i hænde inden udløb af den 4. måned i introduktionsperioden. Merit kan gives på baggrund af dokumenteret uddannelse og/ eller uddannelseselementer. Vejledning til udfyldelse af ansøgning om merit vedlagt som bilag 4. 19

20 12. Klage og ankemuligheder for kursisterne En klage skal indgives skriftligt og begrundet til kursuslederen, som videresender den til specialuddannelsesrådet. Der kan klages over: - Manglende opfyldelse af bestemmelserne i cirkulære og uddannelsesordning. - Teoriprøvens spørgsmål, forløbet af den teoretiske prøve samt bedømmelse af besvarelsen. - Bedømmelsen af den afsluttende opgave, det vil sige bedømmelsesgrundlaget, bedømmelsesforløbet og selve bedømmelsen. Klager over bedømmelser skal indgives senest 10 hverdage efter, at resultatet er bekendtgjort. Kursuslederen forelægger hurtigst muligt klagen for de involverede bedømmere. Klagen skal være behandlet og være meddelt klageren senest 10 hverdage efter, at bedømmerne har modtaget klagen 12.1 Klage vedrørende den teoretiske prøve Specialuddannelsesrådet kan i forbindelse med klage over den teoretiske prøve enten: 1. Foretage ny bedømmelse 2. Tilbyde omprøve 3. Afvise klagen I alle tilfælde opbevarer kursuslederen klagen og dokumentationen for klagesagsbehandlingen. Ad.1 En ny bedømmelse kan aldrig medføre, at der tildeles lavere karakter end opnået ved prøven. Vedrører klagen forhold, der også har betydning for de andre kursister, f.eks. dårligt formulerede spørgsmål som har givet anledning til forkerte besvarelser, skal alle kursister omfattes af ny bedømmelse. Kursisterne får skriftlig besked herom. Ad.2 Vedrører klagen forhold af væsentlig og generel betydning, tilbydes omprøve til alle kursister indenfor 6 uger. Dette bør dog kun iværksættes såfremt opgaven er behæftet med mange fejl. Nye bedømmere udpeges blandt specialuddannelsesrådets medlemmer. Ad.3 Klagen kan afvises. Begrundelsen for afvisning fremsendes skriftlig til klageren Anke af afgørelse teoretisk prøve Klagens behandling og afgørelse kan ankes af klageren. Anken skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til kursusleder senest 10 hverdage efter klageren er blevet bekendt med afgørelse. Anke over klage i forbindelse med den teoretiske prøve kan ske til Sundhedsstyrelsen. 20

21 12.2 Klage over bedømmelse af den afsluttende opgave 1 Der kan klages over opgavens bedømmelse. Ved ikke-bestået opgave. Klage- og ankemuligheder fremgår af opgavekriterier og redaktionelle krav for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje, vedlagt som bilag Uddannelsesordningens ikrafttræden Denne uddannelsesordning træder i kraft pr. 1. december 2012, og er herefter gældende for alle kursister, der er under uddannelse. 1 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, Undervisningsministeriet, den 19. maj

22 14. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Pensumbeskrivelse for teorikurset i forbindelse med Specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Se venligst fil på hjemmesiden Oversigt over timefordeling. Sundhedsstyrelsens anbefaling samt fordeling af timer i Region Nordjylland Specialuddannelsesrådet i Region Nordjylland Vejledning i ansøgning om merit Bilag 5: Gældende opgavekriterier januar

23 Bilag 2 Timefordeling på teorikursus i forbindelse med Specialuddannelse for sygeplejersker i Intensiv sygepleje i Region Nordjylland (2007) Sundhedsstyrelsen anbefaler Antal timer i Region Nordjylland Respirationssvigt og ventilationsstrategier Hæmodynamik og hjertekredsløbssvigt Choktyper 6 3 Gastroenterologiske lidelser 8 6 Nyreinsufficiens og nyresvigt 6 6 Neurologiske lidelser og skader Metabolisme Hæmatologi og immunologi Multitraumer 9 12 Infektioner 6 6 Obstetrik 4 3 Endokrinologi 6 3 Børn Dokumentation, etik og kvalitetsudvikling

24 Opvågningspatienten Sedation, relaksering og smertebehandling 6 6 Apparatur og fejlfinding 8 3 Introduktion, prøver og evaluering 15 1 Timer i alt

25 Bilag 3 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af specialuddannelsesrådet for Specialuddannelsen i intensiv sygepleje i Region Nordjylland. Specialuddannelsesrådet har pr. 1. juni 2013 følgende medlemmer: - Overlæge Morten Freundlich, Intensivt afsnit R, Anæstesiologisk afdeling Syd, Aalborg Universitetshospital - HR-ansvarlig viceklinikchef Ragna Larsen, Anæstesiologisk afdeling Syd, Aalborg Universitetshospital - HR-ansvarlig viceklinchef Bjarne Dahl Christiansen, Anæstesien, Sygehus Vendsyssel - HR-ansvarlig viceklinchef Connie Elbeck van der Kooij, Akutafdelingen, Sygehus Thy- Mors - Afsnitsledende sygeplejerske Berit Mikkelsen, Intensivt afsnit 103, Klinik Børn Gyn Uro, Aalborg Universitetshospital - Undervisningsansvarlig sygeplejerske Maria P. Søndergaard, Intensivt afsnit R, Anæstesiologisk afdeling Syd, Aalborg Universitetshospital - Uddannelsesleder Tove Olsen, Ledelse og Kompetenceudvikling, Koncern HR 25

26 Bilag 4 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Specialuddannelsesrådet Juni 2012 Vejledning til meritansøgning jvf. Uddannelsesordningens afsnit 11 Sygeplejersker kan efter individuel bedømmelse i de lokale uddannelsesråd få merit for dele af specialuddannelsen, hvis de allerede besidder de(n) kompetence, som foreskrives i det ordinære uddannelsesforløb. Der kan gives merit i forhold til såvel den kliniske, som den teoretiske del af uddannelsen jf. cirkulærets 15 stk. 2. Specialuddannelsesrådet vil på baggrund af en ansøgning, der er vedlagt dokumentation for tidligere relevant teoriuddannelse og ansættelser, vurdere mulighederne for at tildele merit. For sygeplejersker, som optages til specialuddannelsen med merit, skal denne vurderes forud for optagelse på uddannelsen. Specialuddannelsesrådet giver efterfølgende svar på, hvilken resterende uddannelse sygeplejersken skal gennemgå. Tvivlsspørgsmål kan konfereres med den regionale uddannelsesleder og forelægges Specialuddannelsesrådet. Afgørelser kan ankes til Sundhedsstyrelsen. Ansøgningen skal rumme følgende oplysninger for at kunne behandles: - Navn, cpr-nr., adresse, ansættelses- afdeling og sygehus. - Hvad søges der merit for: For eksempel anden afdeling, opvågningsafsnit eller teori. - Kort begrundelse for ansøgningen. - Kopi af dansk autorisationsbevis som sygeplejerske. - Dokumentation for tidligere klinisk arbejde: afdelingens art og ansættelsesbrøk. - Dokumentation for evt. meritgivende teoriundervisning og prøve på specialuddannelsens niveau. - Dokumentation for evt. udenlandsk intensiv uddannelse (teori, timetal, praktik mv.). - Ansøgningen stiles til specialuddannelsesrådet og sendes til uddannelseslederen. - Ansøgning om merit skal foreligge senest den 1. december det år, hvor introduktionsperioden påbegyndes. 26

27 Bilag 5 Opgavekriterier og redaktionelle krav for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Godkendt af Landsudvalget december 2012 De Regionale Specialuddannelsesråd januar

28 1. Forord Det kliniske uddannelsesforløb afsluttes med en individuel skriftlig opgave omhandlende en klinisk intensiv sygeplejefaglig problemstilling fra sygeplejerskens egen praksis (jvf. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 92 af 26. juni 1997, Kap. 4, 10). Det vil sige en problemstilling, som omhandler forhold, der er relateret til en patient indlagt på intensiv afdeling (jvf. i Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 92 af 26. juni 1997, kap. 2). Den kliniske problemstilling kan belyses ud fra en sundheds-, natur-, samfunds- eller humanvidenskabelig vinkel eller ved en kombination af disse. Udvælgelse, prioritering og vægtning af hhv. problemstilling og en eller flere vinkler sker i samråd med vejleder. Udarbejdelsen af opgaven forudsætter, at den teoretiske prøve er bestået, og at den kliniske del af uddannelsen er gennemført tilfredsstillende. Opgaven er individuel og udarbejdes inden for uddannelsens sidste måneder. Opgaven kan tidligst afleveres 3 måneder inden uddannelsens afslutning. 2. Formål med opgavekriterier og redaktionelle krav Opgavekriterier og redaktionelle krav for afsluttende skriftlig opgave på Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje er udarbejdet med henblik på at kvalificere sygeplejerskerne i opgaveskrivning og anvendes af både opgaveskriver, opgavevejleder og censor Opgavens formål Sygeplejersken skal vise sig i stand til at kombinere teoretiske og kliniske kundskaber i forhold til en klinisk problemstilling direkte rettet mod patient eller patient/pårørende inden for intensiv sygepleje Mål Sygeplejersken skal gennem hele opgaven argumentere, reflektere og vurdere samt være i stand til systematisk og metodisk at bearbejde en konkret klinisk problemstilling. Dette demonstrerer sygeplejersken ved gennem et klart og tydeligt fagsprog at: - Identificere og redegøre for en relevant klinisk sygeplejefaglig problemstilling inden for intensivsygeplejerskens ansvars- og funktionsområde - Argumentere for relevansen af problemstillingen og det valgte fokus - Opstille en problemformulering eller hypotese, som er styrende for resten af opgaven - Redegøre for og begrunde fremgangsmåden for besvarelse af problemformuleringen - Udvise overblik ved at udvælge og loyalt fremstille relevant litteratur - Analysere systematisk ud fra problemformuleringen ved hjælp af den valgte litteratur og dermed kombinere teoretiske og kliniske kundskaber - Diskutere analysens resultater med hensyn til hvad de er (indhold), og hvordan de er fremkommet (fremgangsmåde), og forholde sig konstruktivt kritisk til klinisk praksis på baggrund af analysen - Konkludere på problemformuleringen på baggrund af analyse og diskussion

29 - Perspektivere i forlængelse af konklusionen i forhold til at udvikle og styrke den intensive sygeplejepraksis - Arbejde struktureret, så der er sammenhæng mellem opgavens afsnit og indhold 3. Opgavens indhold og opbygning Opgaven skal indeholde følgende delelementer. I forhold til tyngden af de enkelte dele kan følgende procentsats bruges som retningsgivende: Indledning Hoveddel Afslutning Baggrund Problemformulering Afgrænsning / begrebsdefinition Fremgangsmåde og metoder Fremstilling af litteratur Analyse Diskussion 25 % 30 % 35 % 10 % Konklusion Perspektivering 3.1. Baggrund Baggrundsbeskrivelsen indeholder en præsentation af den valgte kliniske problemstilling inden for intensiv sygeplejerskens ansvarsområde. Problemstillingen skal kunne relateres direkte til patient eller patient/pårørende på intensiv og eksemplificeres i en eller flere korte beskrivelser af praksis/cases. Under fremstillingen skal der tages højde for juridiske retningslinjer og eventuelt anmeldelse til Datatilsynet. Se afsnit 8.9. i de redaktionelle krav. Opgavens kliniske problemstilling tager udgangspunkt i sygeplejerskens egen kliniske praksis og fungerer helt eller delvist som opgavens empiriske materiale. Opgavens empiriske materiale forstås som det materiale, der eksemplificerer/illustrerer den kliniske problemstilling, og som analysen laves på baggrund af. Materialet er således sygeplejerskens egen kliniske erfaring fremstillet i ovennævnte beskrivelse og øvrige observationer, spørgeskemaer, interview, udsagn, tekster mv. Der reflekteres og argumenteres over opgavens problemstilling ved at svare på følgende spørgsmål: - Hvad er problemstillingen? - For hvem er det en problemstilling? - Hvorfor er problemstillingen interessant at beskæftige sig med? - Hvilken betydning har problemstillingen for praksis? Side 29 af 35

30 - Hvad vides om problemstillingen, og hvad vides ikke om den? Der skal indgå referencer, der underbygger problemstillingens relevans og fungerer som argumentation og belæg for denne. Sidst i afsnittet argumenteres for opgavens valgte fokus, så det tydeligt fremgår, hvilken del af den beskrevne problemstilling der vælges at gå videre med Problemformulering I problemformuleringen angives, hvad der konkret ønskes undersøgt inden for den valgte problemstilling. Problemformuleringen kan formuleres som et eller flere spørgsmål fx: - Hvilken betydning har tidlig mobilisering for den intensive patients rehabilitering? - Hvordan udføres sufficient mundpleje til den oralt intuberede patient? - Hvordan kan intensivsygeplejersken identificere og mindske patientens angst for at skulle på taleventil? Eller som en hypotese, der skal af- eller bekræftes, fx: - Tilstedeværelsen af pårørende på en intensiv afdeling forringer kvaliteten af den udførte sygepleje i akutte situationer. - En luftskiftemadras er den bedste madras til trykaflastning af den intensive patient. I en god problemformulering bør det således tydeligt og specifikt fremgå, at det er en problemstilling relateret til intensiv sygeplejepraksis og patient/pårørende. Opgavens omdrejningspunkt/nøglebegreber bør ligeledes indgå i problemformuleringen (Bagger og Pedersen 2001) Afgrænsning/begrebsdefinition Hvis der i problemformuleringen anvendes nøglebegreber, der kan forstås forskelligt, skal der skrives, hvilken definition eller afgrænsning der vælges brugt i opgaven, eksempelvis: - Med langtidsindlagte patienter menes patienter indlagt mere end syv døgn - Med en akut situation forstås en pludselig uventet hændelse 3.4. Fremgangsmåde og metoder Dette afsnit indeholder en beskrivelse af hvilken kombination af metoder der gøres brug af med henblik på at besvare problemformuleringen, fx litteraturstudier, interviews, observation, tekstanalyse. Der redegøres for, hvordan der er fundet frem til litteraturen, og der argumenteres for hvorfor den valgte litteratur er relevant til besvarelse af problemformuleringen. Hvor det er relevant, skal der inddrages videnskabsteoretiske og etiske overvejelser i forbindelse med disse valg. Følgende områder beskrives: - Hvordan besvares problemformuleringen? - Hvordan foretages litteratursøgningen, og hvilken søgestrategi er anvendt? Side 30 af 35

31 Søgeord Databaser Hvilket tidsrum Resultat af søgning - Hvilken litteratur vælges og hvorfor er det er relevant i forhold til problemformuleringen? - Hvem er forfatterne (kort præsentation)? - Hvordan er den videre fremgangsmåde struktureret i opgaven? 3.5. Fremstilling af litteratur Med egne ord gengives den/de valgte forfatteres teorier, meninger, tolkninger, evt. undersøgelsesresultater, konklusioner samt vurderinger på en objektiv og loyal måde. Denne fremstilling af litteraturen skal være styret af problemformuleringen. Herigennem demonstreres, at der er foregået en bearbejdning og forståelse af litteraturen. Fremstillingen kan sammenskrives med analysen i ét afsnit. Dette skal i så fald angives i opgavens fremgangsmåde Analyse En analyse opdeler systematisk et emne, en tekst, en case, et materiale osv. i dens eller dets bestanddele (Rienecker 2012). I analysen bruges temaer, kategorier, begreber fra den valgte litteratur til at gennemføre en systematisk undersøgelse/læsning af det valgte materiale med henblik på at besvare problem- formuleringen. Problemformuleringen skal være styrende for analysen. De iagttagelser, der gøres i det empiriske materiale, skal være funderet i den valgte litteratur, men skal samtidig være relevante i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Klinisk praksis er genstand for analysen, og det kan være hensigtsmæssigt at udvælge enkeltdele, alt efter hvor interessante de fremstår i forhold til problemformuleringen. Derved forenkles materialet, og det er med til at skabe overskuelighed. Ord der med fordel kan anvendes i analyseafsnittet er fx: Ud fra Kari Martinsens omsorgsteori kan der i forhold til casen udledes.. Som Jacob Birkler siger inden for pligtetik, kan det i denne casebeskrivelse betyde Morse argumenterer for.og sammenholdes det med casen, kan det forstås som. Når Antonovsky beskriver OAS som. så stemmer det overens med den passage i casebeskrivelsen Analyse er hermed et centralt afsnit i opgaven; det er i kraft af analysen, at opgave- skriveren udviser sin selvstændige bearbejdning af det empiriske materiale og brug af teorien. Opgaveskriverens evne til en selvstændig kobling af teori-praksis er netop det bærende element i refleksion og dermed forudsætningen for udvikling af sygeplejen. Opgaveskriveren må hele tiden holde sig til de Side 31 af 35

32 problemstillinger og den teori, der er udvalgt tidligere i opgaven. Der behandles således ikke nye problemstillinger eller inddrages ny teori i analyseafsnittet Diskussion Efter analyseafsnittet følger en diskussion. Dette afsnit skal indeholde en indholdsdiskussion og kan også indeholde en diskussion af fremgangsmåden. Indholdsdiskussionen fremhæver vigtige fund i analysen. Analysens resultater diskuteres ved at kombinere og sætte synspunkter og argumenter op over for hinanden og hermed forholde sig kritisk til nye fund. Diskussionen afspejler, på hvilken måde resultaterne kan bidrage med nye perspektiver på praksis. Det er vigtigt at lade sin egen faglige vurdering komme til udtryk i dette afsnit og argumentere for den. I diskussionen kan der desuden i begrænset omfang inddrages anden og ny teoretisk viden, så der kommer flere perspektiver på resultatet af analysen. I en diskussion af fremgangsmåden beskrives synspunkter i forhold til brugbarheden af den anvendte litteratur, og afsnittet kan fx tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Er opgavens fremgangsmåde fyldestgørende med henblik på at besvare problemformuleringen? Hvilke styrker og svagheder er der ved den anvendte litteratur? Hvor det er relevant for analysen, skal evt. undersøgelsers validitet og reliabilitet diskuteres. Analyse- og diskussionsafsnit kan eventuelt sammenskrives i et afsnit. Dette angives i så fald i opgavens fremgangsmåde. Det skal tydeligt fremgå, hvad der er analyse, og hvad der er diskussion Konklusion Konklusionen indeholder svar på problemformuleringens spørgsmål. Der skrives en sammenfatning af fund/resultater fra analyse og diskussion, der har betydning for konklusionen (Glasdam 2011) Perspektivering Perspektiveringen skal indeholde en fremstilling af konklusionens betydning og konsekvenser for den fremtidige intensive sygeplejepraksis. I perspektiveringen indgår en konstruktiv og kritisk vurdering af, hvordan fund/resultater på sigt kan udvikle fx klinisk praksis, organisationsforhold, undervisningspraksis og/eller forsknings- og udviklingspraksis. Mere overordnede politiske, samfunds- og sundhedsmæssige forhold kan beskrives. Perspektiveringen beskriver fx, hvordan resultatet af opgaven formidles i opgaveskriverens afsnit. Ligeledes kan eventuelle overvejelser omkring en implementeringsstrategi fremlægges med fokus på opgaveskriverens rolle. Perspektiveringen har til hensigt at pege på nye synsvinkler i forlængelse af resultaterne af opgavens konklusioner, og her kan ny viden inddrages. Herudover eventuelle forslag til, hvordan emnet rejser nye spørgsmål, der kan afklares ved fremtidig undersøgelse/ udviklingsarbejde (Glasdam 2011) Resumé Der udarbejdes et resumé, der indeholder opgavens problemstilling, problemformulering, fremgangsmåde samt konklusion. Resumeet placeres forrest i opgaven, må max være på 800 anslag inklusiv mellemrum og indgår ikke i opgavens samlede antal anslag. Side 32 af 35

33 4. Ophavsret og snyd Hvis censor får formodning om snyd, f.eks. at der ikke er tale om originalmateriale, at større eller mindre dele er lånt andre steder fra afvises opgaven. Sagen indberettes for det regionale specialuddannelsesråd. Bekræftet snyd eller mangelfuld og ufuldstændige angivelser af kilder og kildemateriale, kan efterfølgende føre til afvisning af en afsluttende opgave. Afvisning af en opgave kan desuden ske, hvis: - opgaven ikke er udarbejdet individuelt - opgaven ikke respekterer de redaktionelle krav i rimeligt omfang - der er tale om misbrug af kildemateriale, f.eks. ved afskrift af større eller mindre dele af en anden opgave, bøger m.m. (reglen om ophavsret) Hvis en opgave afvises, betyder det at den vurderes ikke bestået. Censor udarbejder skriftlig tilbagemelding og honoreres efter gældende retningslinjer. 5. Aflevering Opgaven afleveres efter gældende retningslinjer og tidsfrister beskrevet i de regionale uddannelsesordninger. Opgaveskriveren afleverer opgaven i PDF- format jf. regionens praksis. Opgaveskriveren er ansvarlig for, at opgaven er samlet i ét dokument og indeholder alt relevant materiale. 6. Bedømmelse Opgaven bedømmes af en ekstern censor, ansat i en anden region. Censor må ikke kende opgaveskriveren personligt. Censor er godkendt af det regionale specialuddannelsesråd eller en hertil bemyndiget person. Censor og vejleder drøfter og vurderer opgaven. Opgaven bedømmes bestået/ikke bestået og det er censor der træffer den endelige afgørelse. Censors tilbagemelding på opgaven gives både mundtligt og skriftligt efter gældende retningslinjer. I bedømmelsen indgår stave- og formuleringsevne. Tidsfrist for bedømmelse af opgaven sker senest 3 uger efter censor har modtaget opgaven. Ved ombedømmelse af opgaven, bedømmes den af en ny censor fra en anden region end første gang. Censor informeres ikke om at opgaven har været ikke bestået første gang. Klage over opgavens bedømmelse behandles efter gældende retningslinjer beskrevet i de regionale uddannelsesordninger. 7. Klage ved afsluttende opgave Side 33 af 35

34 Der kan klages over opgavens bedømmelse af den afsluttende skriftlige opgave 2. Hvis en kursist ønsker at klage over bedømmelsen af den afsluttende opgave, skal kursisten senest 2 uger efter, at kursisten er gjort bekendt med resultatet af bedømmelsen, indsende en skriftlig og begrundet klage til Det Regionale Specialuddannelsesråd. Klagen skal stiles til rådets censorformand, som skal forelægge klagen for de oprindelige bedømmere (den eksterne censor 3 og opgavevejlederen) inden for 2 uger. - Hvis bedømmerne er enige, skal klagen afvises - Hvis bedømmerne er uenige, skal ny bedømmelse tilbydes ved en ny ekstern censor Censorformanden udpeger inden for 2 uger på vegne af specialuddannelsesrådet en ekstern censor, som ikke gøres bekendt med, at bedømmelsen er på baggrund af en klagesag. Hvis opgaven afvises eller igen bedømmes ikke-bestået, har kursisten følgende to muligheder: - acceptere afgørelsen og revidere eller udarbejde en ny opgave - anke afgørelsen 7.1. Anke af klageafgørelsen ved afsluttende opgave Kursisten kan anke afgørelsen. Anken skal være skriftlig og begrundet og fremsendes til det regionale specialuddannelsesråd, stilet til rådets censorformand senest 2 uger efter, at kursisten er blevet bekendt med klageafgørelsen. Censorformanden for Specialuddannelsesrådet kontakter rådets formand og forestår nedsættelse af et ankenævn. Ankenævnet består af: - 2 censorer, udpeget af censorformanden. Censorformanden udpeger én af censorerne som formand for ankenævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. - et medlem af specialuddannelsesrådet og udpeget af rådet. - en uvildig kursist. Der udpeges ingen suppleanter. Sagens akter fremsendes af censorformanden til ankenævnet, som har tavshedspligt i forhold til sagsmaterialet og den videre behandling heraf. Besked om ankenævnets afgørelse sendes af ankenævnets formand til kursisten med kopi til censorformanden til sagsarkivering. Ankenævnet kan: - ændre afgørelsen til bestået - revurdere opgaven ved nye bedømmere 2 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, Ministeriet for Børn og Undervisning, 16. august Alle opgaver vurderes af en ekstern censor, jf. 10 i Sundhedsstyrelsens Cirkulære nr. 92 af 26. juni 1997 Side 34 af 35

35 - afvise anken Hvis ankenævnet beslutter at drøfte en forhøjelse af karakteren fra ikke-bestået til bestået, udtræder kursisten af ankenævnet under den videre behandling heraf. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes en afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Hvis ankenævnet afgør, at opgaven skal revurderes ved 2 nye bedømmere, skal censorformanden udpege en censor og en censor fra en anden region. I tilfælde af uenighed er det den eksterne censors bedømmelse, der er udslagsgivende. Kursisten gøres skriftligt bekendt med den dato, hvor opgaven er tilsendt de to nye censorer, og en afgørelse skal være kursisten i hænde senest en måned fra denne dato. Ankenævnets afgørelse skal træffes indenfor 2 måneder, i sommerperioden dog 3 måneder, beregnet fra den 1. juni til den 31. august. Afgørelsen kan ikke ankes yderligere. I tilfælde af en censorformands fravær i en længere periode, skal der kunne henvises til en navngivet suppleant eller henvendelse til en anden regions censorformand. Uarbejdet af de fire regioners censorformænd. Godkendt i de Regionale Specialuddannelsesråd år Gældende fra den 1. januar For forhold der ikke måtte være beskrevet her, refereres til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 615 af 18. august 1998 om eksamen ved visse videregående uddannelser, Kapitel 5 om klage og anke. Afgørelser kan i sidste instans ankes til Sundhedsstyrelsen. Side 35 af 35