Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april Januar 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007. Januar 2009"

Transkript

1 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009

2

3 Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april 2007 Januar 2009

4 Forord I denne rapport beskriver vi en række effekter af de ændrede bilafgifter i april Projektet er gennemført i 2008 af Tetraplan A/S med støtte fra Energistyrelsens Energiforskningsprogram 2007 (Energistyrelsens journalnummer / ). Desuden har De Danske Bilimportører; Dansk Industri, Bilbranchen og Tetraplan A/S bidraget økonomisk til projektet. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan de ændrede bilafgifter påvirker folks valg og brug af bil samt at belyse de energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen. Der er gennemført interview med købere af nye biler efter afgiftsændringen, en spørgeskemaunderundersøgelse samt analyser af salgsdata. Resultater fra projektet er præsenteret på et møde i november 2008 for en række offentlige og private interessenter. Formålet med dette møde var at præsentere resultaterne og modtage input inden projektets afslutning. Nu foreligger resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen samt analyserne af salgsdata, og de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter af de ændrede bilafgifter er beregnet. Dermed er videngrundlaget omkring forholdet mellem bilafgifter og energiforbrug øget, hvilket kan bidrage til eventuelt kommende ændringer i bilafgifterne i Danmark eller i udlandet. Projektet er gennemført af en projektgruppe i Tetraplan A/S med følgende deltagere: Konsulent og projektleder Rasmus Gravesen Stud. polit. Laura Vestergaard Chefkonsulent Claus Hedegaard Sørensen Derudover har flere medarbejdere i Tetraplan A/S og medlemmer af følgegruppen leveret nyttige input og ydet væsentlige bidrag til opgavens løsning.

5 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Abstract Sammenfatning Baggrund og formål Omlægningen af bilafgifterne i Bilafgifter og energiforbrug Arbejdshypoteser Salgsdata Effektberegninger Resultater af spørgeskemaundersøgelsen Indledning Baggrund Projektet formål Omlægningen af bilafgifterne i april Energi- og CO 2 -mæssige forventninger til afgiftsomlægningen Bilafgifter og valg og brug af bil Arbejdshypoteser Analysen Analyse af salgsdata Samlet set Personbiler Varebiler CO 2 - og energieffekter Indledning til CO 2 - og energieffekter Ny bil versus tidligere bil Alternativ vs. ny bil Alternativ vs. ny bil kun de påvirkede bilkøbere Spørgeskemaundersøgelse: Bilejerskab Ny bil Tidligere bil Alternative valg af bil Firmabil Spørgeskemaundersøgelse: Nye bilafgifter Påvirkning af ændrede pris Betydning af nye bilafgifter... 80

6 7 Spørgeskemaundersøgelse: Valg af bil Størst betydning for valg af bil Afgiftsændringer, brændstofpriser, klimaforandringer Nye livsvilkår og valg af bil Spørgeskemaundersøgelse: Holdningsspørgsmål Holdning til valg af bil Holdning til brug af bil Holdning til generelle spørgsmål Spørgeskemaundersøgelse: Kommentarer Afgifter Valg af bil Interview Referencer Bilag Salgsdata Spørgeskemaundersøgelse Effektberegninger Identifikation af forandringssituationer Statistik

7 Resumé Afgifterne på person- og varebiler blev ændret i april Ændringerne omfatter nye afgifter for varebiler, en differentiering af registreringsafgiften efter brændstofforbrug samt ændrede fradrag for sikkerheds- og miljøudstyr. Målet med de ændrede afgifter er blandt andet at mindske CO 2 -udledningen. Dette projekt undersøger, hvordan de nye bilafgifter påvirker private folks valg og brug af bil. Derudover belyser projektet de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen. Hovedkonklusionerne er opsummeret nedenfor. Effekterne af den finansielle krise og den økonomiske afmatning er først for alvor indtruffet efter, at dette projekt er gennemført. Samlet set en mindre omlægning med en mindre effekt Alt i alt virker afgiftsændringen efter hensigten, idet de private bilisters CO 2 -udledning mindskes. Dog er effekten begrænset, da der ikke er tale om en fundamental omlægning af bilafgifterne. Bilens pris spiller en væsentlig rolle for folks valg af bil. Differentieringer af afgifter efter energiforbrug og CO 2 -udledning indeholder et stort potentiale, idet ændringer i prisen kan få tre ud af fire bilkøbere til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil. Bilkøberne bakker desuden op om, at bilafgifterne i endnu højere grad bør afspejle bilernes energiforbrug og CO 2 -udledning samt at afgifterne bør omlægges fra køb til brug af bil. CO 2 -udledningen er foreløbigt reduceret med ca. en halv procent som en direkte følge af afgiftsændringen Projektet viser, at kun én ud af fem bilkøbere har ændret deres valg af bil som følge af de ændrede bilafgifter i Det ændrede bilvalg har isoleret set medført et fald i CO 2 - udledningen på 0,4 procent for biler solgt i et år efter afgiftsændringen i forhold til en situation uden ændringer. Resultatet er en foreløbig effekt, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med Skatteministeriets skøn af de CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen, når hele bilparken er udskiftet. Salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske modeller det skyldes primært stigende brændstofpriser og i mindre grad afgiftsændringen Salget af mindre og mere brændstoføkonomiske personbiler er steget markant efter afgiftsændringen. Brændstoføkonomi har betydning for valg af bil for seks ud af ti købere af personbiler. Grunden til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil lyder i prioriterede rækkefølge: 1. På grund af de stigende olie- og brændstofpriser 2. For at begrænse energiforbrug og CO 2 -udslip 3. Fordi bilafgifterne blev ændret i april 2007 At bilkøberne vælger mere brændstoføkonomiske biler skyldes således en kombination af flere faktorer med de stigende brændstofpriser som den primære grund. Afgiftsændringen har dog i sig selv medført, at salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske modeller. Det er primært salget af de mindre biltyper, der er påvirket af afgiftsændringen, da de er faldet mest i pris. Side 1

8 I gennemsnit har købere af nye personbiler som en direkte følge af afgiftsændringen valgt modeller, der kører ca. tre procent længere per liter brændstof. Afgiftsændringen har næsten udelukkende påvirket private købere af personbiler, hvis brændstoføkonomi er blevet forbedret med tæt på fem procent, mens de firmakøbte personbiler stort set har uændret brændstoføkonomi efter afgiftsændringen. Den brændstoføkonomiske forbedring skyldes i høj grad overgang fra benzin til dieselbiler. Bilkøberne skifter fra benzin til dieselbiler skiftet skyldes kun i mindre grad afgiftsændringen Salget af dieselbiler er steget markant på blot ét år. Efter afgiftsændringen har private købere af personbiler fordoblet deres andel af dieselbiler. Men det store skifte fra benzin til dieselbiler skyldes kun i mindre grad selve afgiftsændringen. Baggrunden er derimod en kombination af flere ting: Dieselteknologien er blevet almindelig også for mindre bil, og den er blevet mere energieffektiv. Dieselbilerne er blevet relativt billigere i løbet af de seneste år. Med det øgede fokus på energiforbrug og CO 2 -udledning, samt stigende olie- og brændstofpriser (frem til sommeren 2008), er dieselbiler ligeledes blevet mere attraktive. Diesel er desuden ikke pålagt samme afgifter som benzin 1, og dieselbiler holder deres gensalgsværdi bedre end benzinbiler. Netop på grund af overgang til diesel fører de brændstoføkonomiske forbedringer som følge af afgiftsændringen dog ikke til tilsvarende energi- og CO 2 -mæssige forbedringer, idet én liter diesel indeholder mere CO 2 og energi end én liter benzin. Salget af varebilerne til privat og blandet anvendelse er næsten halveret og det skyldes i høj grad afgiftsændringen Samlet set er salget af varebiler til privat og blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse faldet med 44 procent efter afgiftsændringen. Faldet dækker over, at salget af varebiler under to ton, der praktisk talt ikke eksisterede før afgiftsændringen, er mangedoblet og nu står for 14 procent af det samlede salg, mens salget af varebiler over to ton derimod er halveret efter afgiftsændringen. De ændrede bilafgifter har således bidraget til at sænke både størrelsen og udbredelsen af varebiler til privat og blandet anvendelse. Bilkøberne anskaffer i stigende omfang personbiler i stedet for varebiler afgiftsændringen medfører dog også, at et lille antal går den anden vej Mens salget af varebiler til privat og blandet anvendelse næsten er halveret, er salget af personbiler steget med 13 procent efter afgiftsændringen. Isoleret set har ændringen af varebilbeskatningen dog også medført, at et lille antal bilkøbere, der før afgiftsændringen ville have købt en personbil, i dag vælger en varebil på under to ton i stedet - netop fordi registreringsafgiften for denne gruppe næsten er halveret fra 95 til 50 procent. Afgiftsændringen har kun marginal betydning for firmabilisters valg af bil og beskatningsreglerne giver ringe incitament til at vælge en brændstoføkonomisk firmabil De ændrede bilafgifter fra 2007 påvirker kun hver tiende firmabilists valg af bil, mens afgiftsændringen til sammenligning påvirker valget af bil for hver fjerde private køber af en personbil. 1 Til gengæld er ejerafgiften for dieselbiler relativt højere. Side 2

9 Firmabilister beskattes af en procentdel af bilens pris. Halvdelen af firmabilisterne mener ikke, at beskatningsreglerne giver dem grund til at vælge en brændstoføkonomisk bil, og 20 procent havde i privat regi valgt en mere brændstoføkonomisk bil. Undersøgelsen viser, at firmabilister har et ringe økonomisk incitament til at vælge små, energiøkonomiske biler, der netop er blevet billigere som følge af afgiftsændringen i 2007, blandt andet fordi firmabilister som minimum bliver beskattet af en pris på kr. Flere firmabilister efterspørger i det hele taget større økonomiske incitamenter til at vælge brændstoføkonomiske firmabiler. Valg af bil skyldes primært økonomi og bilens egenskaber miljøforhold prioriteres generelt lavere Bilkøberne prioriterer primært økonomi, sikkerhed, mærke/model og pladsforhold, når de vælger ny bil. Miljøforhold, som CO 2 -udledning og partikelfilter for dieselbiler, er sjældent afgørende for valg af bil. Brug af bil bestemmes i høj grad af økonomiske faktorer og kun i mindre grad af miljøforhold Fire ud af ti bilkøbere mener ikke, klimaforandringerne har indflydelse på deres brug af bil. Samme andel mener til gengæld, at prisen på brændstof har indflydelse på, hvordan de bruger deres bil. Afgiftsændringer kan i høj grad få bilister til at vælge brændstoføkonomiske biler særligt private købere af personbiler er påvirkelige Tre ud af fire bilkøbere er enige i, at ændringer i prisen på biler kan få dem til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil. Resultatet viser, at der er et stort potentiale for energibesparelse ved at differentiere bilafgifterne efter energiforbrug. Afgiftsændringer påvirker især private købere af personbiler, mens firmabilister og købere af varebiler til privat og blandet anvendelse er mindre påvirkelige. Blandt bilkøberne er der bred opbakning til en større omlægning af bilafgifterne både fra køb til brug af bil og i forhold til energiforbrug og CO 2 -udledning Seks ud af ti købere af nye biler efter afgiftsændringen er enige i, at bilafgifter generelt er velegnede til at styre valg og brug af bil. Halvdelen af bilkøberne mener, at bilafgifterne bør omlægges fra køb af bil til brug af bil. Og seks ud af ti mener desuden, at bilafgifterne i endnu højere grad bør afspejle bilens energiforbrug og CO 2 -udledning. Side 3

10 Abstract In April 2007 the Danish taxation on passenger vehicles was changed to, amongst other things, lower the CO 2 emission. The changed taxation affects one out of five people, who have purchased a new vehicle for passenger use. And it has improved the overall fuel efficiency of the newly sold passenger vehicles by three percent. However, much of the improvement is based on a shift from gasoline to diesel engines leading to only a slightly lower overall energy consumption and CO 2 emission about a half percent. The general trend of downsizing and shift from gasoline to diesel engines is only partly due to the changed taxation. Rising oil and fuel prices as well as increased focus on energy consumption and CO 2 emission are the major reason for buying a more fuel efficient vehicle for passenger use. Three out of four people buying new passenger vehicles are willing to choose a more fuel efficient type if the purchase tax and thus the price is lowered. Half of the people buying new passenger vehicles also agree on changing the taxation on passenger vehicles from a purchase based tax, which is quit high in Denmark, to a tax based on the use of the vehicles. Moreover, a majority agree that the taxes on passenger vehicles should, to an even larger extend than today, be based on energy use and CO 2 emission. Side 4

11 1 Sammenfatning 1.1 Baggrund og formål I april 2007 blev afgifterne på person- og varebiler ændret. Ændringerne omfatter blandt andet en differentiering af registreringsafgiften efter brændstofforbrug samt ændrede fradrag for sikkerheds- og miljøudstyr. Desuden blev afgiftsstrukturen for varebiler ændret, således at afgifterne for større varebiler til privat eller blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse øgedes, mens afgiften for mindre varebiler lempedes. Formålet med dette projekt er at afdække, i hvilken grad de ændrede bilafgifter fra 2007 påvirker befolkningens køb og brug af biler. Desuden foretages en beregning af de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen. I forhold til de politiske beslutninger er formålet at øge videngrundlaget omkring sammenhængen mellem bilafgifter og energiforbrug/co 2 -udledning og derved bidrage med input til eventuelt kommende justeringer i bilafgifterne i Danmark eller udlandet. 1.2 Omlægningen af bilafgifterne i 2007 Folketinget vedtog den 1. juni 2007 at omlægge bilbeskatningen for person- og varebiler blandt andet for at formindske CO 2 -udledningen. Omlægningen har virkning fra april 2007, hvor lovforslaget blev fremlagt, og består overordnede af seks dele: En omlægning af varebilsbeskatningen En omlægning og styrkelse af sikkerhedsfradragene Indførelse af fradrag og tillæg i registreringsafgiften for person- og varebiler afhængig af bilens brændstofforbrug En forhøjelse af skalaknækket for personbiler og motorcykler En stramning af reglerne for autocampere Et fradrag for partikelfiltre på dieselbiler Det samlede formål med ændringerne er i bemærkningerne til lovforslaget formuleret således: Formålet med lovforslaget er dels at formindske forskellene i afgiftssystemet mellem forskellige typer af køretøjer, dels at lette registreringsafgiften der, hvor afgiftsniveauet er størst, dvs. personbiler, og endelig at styrke incitamenterne til at vælge sikre køretøjer og køretøjer med lavt brændstofforbrug (Folketinget, 2007: almindelige bemærkninger). Skatteministeriet skønner, at afgiftsomlægningen samlet set reducerer udledningerne fra vare- og personbiler med ca ton CO 2 årligt på sigt, det vil sige, når hele bilparken er blevet udskiftet. Det svarer til at mindske udledningerne fra person- og varebiler med to procent. Størstedelen heraf, ca ton, kan henføres til ændringen i afgiftsstrukturen for varebiler, mens den resterende del, ca ton, kan henføres til personbiler. Disse tal afspejler ifølge Skatteministeriet hensigten med omlægningen: At hente miljøgevinsterne der, hvor omkostningerne ved CO 2 -reduktionen er mindst, hvilket Side 5

12 er tilfældet for varebiler. Det overordnede billede i omlægningen er således at stramme beskatningen for varebiler og give lettelser for personbiler (Skatteministeriet, 2007a). Ændringerne forventes stort set at være provenuneutrale. Som hovedtendens består omlægningerne af et øget provenu på varebilsbeskatningen og et reduceret provenu på personbiler. 1.3 Bilafgifter og energiforbrug I forhold til bilejerskab ligger danskerne i den lave ende i Europa. Det gælder både for biler, der er indregistreret som personbiler, og når der tages højde for, at mange varebiler reelt anvendes som personbiler. Generelt set afhænger bilejerskabet både af anskaffelsesprisen og en lang række andre faktorer som prisen på at eje og køre i bilerne, geografiske forhold, udbuddet af kollektiv trafik etc. Generelle antagelser Som udgangspunkt antages det, at en afgiftsreduktion, der fører til en samlet prisreduktion på én eller flere biltyper, vil resultere i lavere priser for køberne og derfor en øget efterspørgsel efter disse biltyper. På tilsvarende vis antages det, at en afgiftsstigning, der fører til højere pris på én eller flere biltyper, medfører højere priser for køberne og lavere efterspørgsel efter disse biltyper. En afgiftsdifferentiering i forhold til energiforbrug og CO 2 -udledning resulterer ikke nødvendigvis i lavere CO 2 -udledning. På den ene side kan en lavere CO 2 -udledning være et resultat af, at afgiftsændringen stimulerer købere af nye biler til i højere grad at vælge mindre personbiler frem for store varebiler. Eller det kan være en følge af, at købere samlet set vælger mere brændstoføkonomiske biler. På den anden side kan man også forestille sig, at afgiftsændringen bidrager til at øge bilejerskabet og/eller brugen af bilerne, og dermed en højere CO 2 -udledning, for eksempel fordi de helt små biler er blevet billigere som følge af afgiftsændringen. Der tegner sig to yderpunkter som en mulig konsekvens af afgiftsændringen fra april 2007: a) At bilkøberne samlet set vælger mindre biler, der er mere energiøkonomiske, og som dermed bidrager til at dæmpe udledningen af CO 2. b) At det totale salg af biler og/eller anvendelsen af bilerne øges, så det samlede energiforbrug og dermed CO 2 -udledning forøges Herimellem kan man forestille sig en række kombinationer, for eksempel at bilkøberne vælger mindre biler samtidig med, at salg og anvendelse af bilerne stiger. I så fald er det uvist, i hvilken retning de energi- og CO 2 -mæssige peger. 1.4 Arbejdshypoteser Vi har opstillet en række arbejdshypoteser, der illustrerer mulige, konkrete effekter af afgiftsændringen fra april 2007 i forhold til folks valg og brug af bil. De konkrete arbejdshypoteser danner rammen for analysen af, i hvor høj grad de ændrede bilafgifter Side 6

13 påvirker befolkningens køb og brug af bil samt beregningerne af de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige af afgiftsændringen. Arbejdshypoteserne lyder: 1. CO 2 -udledningen reduceres med to procent årligt 2. Bilkøberne anskaffer mindre varebiler 3. Bilkøberne anskaffer i stigende omfang personbiler i stedet for varebiler 4. Salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske biler 5. Bilkøberne får større incitament til at vælge dieselbiler frem for benzinbiler Nedenfor opsummeres baggrunden for arbejdshypoteserne samt konklusionerne vedrørende arbejdshypoteserne. Efterfølgende opsummeres de væsentligste resultater af analysen af salgsdata, effektberegninger og spørgeskemaundersøgelsen CO 2 -udledningen reduceres med to procent årligt Den første arbejdshypotese er baseret på Skatteministeriet forventning til, at CO 2 - udledningen som følge af afgiftsændringen på sigt reduceres med ton årligt. Det svarer til to procent af det årlige udslip fra person- og varebiler. Skatteministeriets skøn omhandler en fremtidig situation, når hele bilparken er udskiftet, og beregningerne er baseret på en kompleks model med fremskrivning af relevante faktorer. Vi har derimod, på baggrund af respondenternes svar vedrørende alternativ valg af bil i en situation uden afgiftsændringen, et mål for de foreløbige CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen. På grund af usikkerhed skal beregningsresultaterne tolkes som størrelsesordner frem for eksakte værdier. Populationen er antallet af solgte biler i et helt år efter afgiftsændringen; det vil sige andet halvår 2007 plus første halvår Som illustreret i tabel 1.1 nedenfor viser resultaterne af effektberegningerne, at købere af nye biler i et alternativ scenario uden afgiftsændringen ville have bidraget med 0,4 procent højere CO 2 -udledning, end det reelt er tilfældet i dag efter afgiftsændringen. CO 2 -udledning Total for populationen, i ton per år Personbiler Alternativ bil Ny bil Ændring Ændring i % Firma ,4% Privat ,5% Personbiler, i alt ,5% Varebiler Alternativ bil Ny bil Ændring Ændring i % Firma ,7% Privat ,7% Varebiler, i alt ,7% Samlet ,4% Tabel 1.1 Ændring i CO 2 -udledning som følge af afgiftsændringen 2007 Med andre ord har afgiftsændringen isoleret set medført et fald i CO 2 -udledningen på omkring en halv procent for biler solgt et år efter afgiftsændringen. Det marginale fald i samlede CO 2 -udledningen skyldes alene, at private købere af personbiler på grund af afgiftsændringen har mindsket deres CO 2 -udledning med 1,5 procent i gennemsnit. Personer, der har købt eller fået ny, firmaejede personbil eller varebil til privat eller blandet anvendelse, har i gennemsnit forøget deres CO 2 -udledning marginalt som følge af afgiftsændringen. Side 7

14 De energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen uddybes i afsnit Bilkøberne anskaffer mindre varebiler Afgiftsændringen har medført højere registreringsafgift for køb af de fleste varebiler indregistreret til privat og blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse over to ton samt lavere registreringsafgift for varebiler under to ton. På den baggrund forventes det samlet set, at købere af varebiler anskaffer sig mindre varebiler. Udviklingen i salgstallene efter afgiftsændringen understøtter denne hypotese. Salget af varebiler under to ton, der praktisk talt ikke eksisterede før afgiftsændringen, er mangedoblet efter afgiftsændringen, og udgør nu 14 procent af det samlede salg af varebiler til privat og blandet anvendelse. Samtidig er salget af varebiler på 2-2,5 ton samlet set faldet med 66 procent, hvilket primært skyldes, at salget til private er faldet markant med 76 procent. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen understøtter ligeledes hypotesen. De viser, at der er en tendens til, at biler i de mindre klasser i højere grad efter afgiftsændringen indregistreres som varebiler til privat og blandet anvendelse. Resultatet er en konsekvens af, at registreringsafgiften for varebiler under to ton er sænket fra 95 til 50 procent, mens registreringsafgiften for varebiler over to ton til privat og blandet anvendelse er steget fra 30 til 50 procent Bilkøberne anskaffer i stigende omfang personbiler i stedet for varebiler Afgiftsændringen inkluderer en generelt højere registreringsafgift for varebiler til privat og blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse og mindre afgiftslempelser for især de små personbiler. På den baggrund forventes det, at private bilkøbere i stigende omfang vælger en personbil frem for en varebil. Analyser af salgstal fra før og efter afgiftsændringen understøtter denne hypotese. Samlet set er der sket et markant fald i antallet af nyregistrede varebiler til privat og blandet anvendelse fra andet halvår 2006 til 2007, mens antallet af nyregistrerede personbiler i samme periode er steget med samlet set 13 procent. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen nuancerer dog konklusionen fra salgsdata: Alt i alt har afgiftsændringen påvirket ca. hver femte bilkøbers valg af bil. Ser man nærmere på den denne femtedel, viser det sig (lidt overraskende), at ændringen i bilafgifterne isoleret set har fået flere bilkøbere til at gå fra en personbil til en varebil end omvendt. Resultatet fra spørgeskemaundersøgelsen illustrerer først og fremmest, afgiftsændringen også har fået et lille antal bilkøbere, der før afgiftsændringen havde valgt en personbil, til i dag at vælge en varebil. Der er typisk tale om varebiler under to ton totalvægt til privat eller blandet anvendelse, da de er blevet billigere efter afgiftsændringen. Ligeledes viser holdningspørgsmålene fra spørgeskemaundersøgelsen, at afgiftsændringen både får folk, der tidligere ville have købt en varebil, til at købe en personbil i stedet og omvendt. Alt i alt viser salgsdata dog, at der sælges markant færre varebiler og i hvert fald midlertidigt lidt flere personbiler efter afgiftsændringen. Side 8

15 1.4.4 Salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske biler På baggrund af afgiftsdifferentieringen i forhold til bilernes brændstofforbrug forventes det samlet set, at salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske biler. Salgsdata konfirmerer hypotesen, idet det primært er de mindre modeller, der bidrager til det øgede salg af personbiler efter afgiftsændringen. For eksempel var den mest solgte personbil før afgiftsændringen en bil i den større mellemklasse, mens den efter afgiftsændringen er en bil i den lille mellem-klasse. Salgstallene viser således en generel tendens til downsizing, det vil sige, at folk vælger mindre biler. Toyota Aygo, den mest solgte bil i 2008 en bil i supermini-klassen. Stigningen i salget af mindre biler skyldes dog en kombination af flere faktorer, som nuancerer resultatet. Den generelle trend mod downsizing er ikke kun et dansk fænomen, og resultater fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at det kun er hver tiende bilkøber og i højere grad privatbilister end firmabilister der mener, at de uden afgiftsændringen havde valg en større bil. Resultaterne viser desuden, at grunden til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil i prioriterede rækkefølge lyder: 1. På grund af de stigende olie- og brændstofpriser 2. For at begrænse energiforbrug og CO 2 -udslip 3. Fordi bilafgifterne blev ændret i april 2007 At salget af personbiler skifter mod mere brændstoføkonomiske biler tilskrives således en kombination af flere faktorer, herunder de stigende olie- og brændstofpriser, øget fokus på klimaforandringer, bedre og billigere dieselmodeller, som kører længere på literen, samt afgiftsændringen. Den finansielle krise og den økonomiske afmatning bidrager ligeledes til, at salget af de mindre biler stiger relativt, men effekterne af finanskrisen vurderes ikke at have stor betydning for rapportens resultater, som blev indhentet, før krisen eskalerede. Side 9

16 Hvis man ser isoleret på betydningen af afgiftsændringen i forhold til valg af mere brændstoføkonomisk bil, er der et par yderligere nuancer: Dels påvirker afgiftsændringen primært salget af mindre modeller. Effekten af afgiftsændringen i forhold til downsizing er derfor først og fremmest fra mellemklassebilerne til mini-klassen og fra mini til superminiklassen. Dels viser effektberegninger, at private personbilister som følge af afgiftsændringen har forbedret deres brændstoføkonomi med næsten fem procent, mens firmabilister næsten ikke har forbedret deres brændstoføkonomi. Resultatet bekræfter, at det næsten udelukkende er private købere af mindre personbiler, der har forbedret deres brændstoføkonomi direkte som følge af afgiftsændringen. Og at den brændstoføkonomiske forbedring blandt andet skyldes en større andel solgte dieselbiler i dag sammenlignet med en situation uden afgiftsændringer Bilkøberne får større incitament til at vælge dieselbiler frem for benzinbiler Ifølge skatteministeriet vil fradraget for brændstoføkonomiske biler isoleret set give et incitament til at vælge dieselbiler, der kører langt på literen (Skatteministeriet, 2007a, svar på spr. 4). Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen bekræfter hypotesen, men nuancerer også resultatet. Afgiftsændringen har isoleret set fået 22 procent af dem, hvis valg af bil er påvirket af afgiftsændringen, til at gå fra benzin (i en alternativ situation uden afgiftsændringen) til diesel efter afgiftsændringen. Kun 10 procent er gået den anden vej i forhold til drivmiddel på baggrund af afgiftsændringen. Resultatet illustrerer, at afgiftsændringen i sig selv, men dog kun i mindre grad, bidrager til, at en lille del af de nye bilkøbere vælger dieselbiler frem for benzinbiler. Den markante stigning i antallet af dieselbiler kan således langt fra alene tilskrives afgiftsændringen og skyldes i høj grad en kombination af flere aspekter, herunder at dieselteknologien er blevet almindelig også for mindre biler, og at dieselbilerne inden for de sidste par år er blevet relativt billigere. Hertil kommer, at dieselbiler typisk kører 20 til 30 procent længere per liter brændstof sammenlignet med tilsvarende benzinbiler, at diesel ikke er pålagt de samme afgifter som benzin 2, og at dieselbiler holder deres gensalgsværdi bedre end benzinbiler. Overgangen til diesel, der har et højere energi- og CO 2 -indhold sammenlignet med benzin, er hovedforklaringen på, at den brændstoføkonomiske forbedring ikke fører til tilsvarende energi- eller CO 2 -mæssige forbedringer. 1.5 Salgsdata Dette afsnit opsummerer resultaterne fra analysen af salgsdata, hvor antallet af solgte bil i andet halvår 2006 og 2007 sammenlignes, det vil sige umiddelbart før og efter afgiftsændringen. 2 Til gengæld er ejerafgiften for dieselbiler relativt højere. Side 10

17 Analysen beskriver udviklingen i antallet af solgte personbiler og antallet af solgte varebiler til privat eller blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse. Det er vigtigt at pointere, at afgiftsændringen kun er et af flere forhold, der påvirker antallet af solgte biler, så resultaterne af analysen af salgstal skal ses i sammenhæng med rapportens øvrige resultater Personbiler Samlet set er antallet af nyregistrerede personbiler steget 13 procent fra andet halvår 2006 til andet halvår Hovedparten af nyregistredede personbiler i Danmark udgøres, såvel før som efter afgiftsændringen, af biler i mini og mellemklasserne. Blot er der en tendens til, at flere bilkøbere har valgt en lidt mindre bil efter afgiftsændringen. Antallet af nyregistrede, privatejede personbiler steg med 18 procent i andet halvår 2007 sammenlignet med Stigningen inkluderer et mindre fald blandt benzinbiler og en fordobling i antallet af nyregistrede dieselbiler særligt blandt de mindre modeller. Samlet set udgør de dieseldrevne biler således 43 procent af de nyregistrerede, privatejede personbiler i andet halvår 2007 mod kun 25 procent i andet halvår Antallet af nyregistrerede, firmaejede personbiler er steget med seks procent fra andet halvår 2006 til De firmaejede personbiler udgør både før og efter afgiftsændringen omkring 40 procent af alle nyregistrerede personbiler. I lighed med de privatejede personbiler er der også sket i stor forskydning blandt de firmaejede personbiler fra benzin til diesel. En typisk firmaejet personbil er en større mellemklassebil, selvom antallet af mindre firmabiler også stiger på nær de helt små, hvor salget falder. Samlet set skal stigningen i antallet af personbiler ses i relation til faldet i antallet af varebiler, særligt de privatejede varebiler. Derudover viser resultatet, at de mindre personbiler er blevet væsentlig mere populære, specielt dieselbilerne, hvilket hænger sammen med de stigende brændstofpriser, øgede fokus på klimaforandringer og afgiftsændringen. Side 11

18 Citroën C1, et eksempel på en af de nye superminier, som der er solgt mange af efter afgiftsændringen Varebiler Antallet af nyregistrerede varebiler til privat eller blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse er samlet set faldet med 44 procent fra andet halvår 2006 til andet halvår Det er især vægtklassen 2-2,5 ton, der er faldet med to-tredjedele, mens vægtklassen under to ton er steget markant, og nu står for 14 procent af salget af varebiler til privat og blandet anvendelse. Det er primært salget af nyregistrerede, privatejede varebiler, der er faldet efter afgiftsændringen. Fra andet halvår 2006 til 2007 er salget mindsket med 63 procent. Udviklingen dækker over et fald på 76 procent for varebiler mellem 2-2,5 ton og en markant stigning blandt varebiler under to ton. Før afgiftsændringen blev der praktisk talt ikke indregistreret varebiler under to ton, hvilket har ændret sig betydeligt efter afgiftsændringen. Antallet af nyregistrerede, firmaejede varebiler til privat eller blandet anvendelse er samlet set steget 14 procent fra andet halvår 2006 til Udviklingen dækker over et fald i vægtgruppen 2-2,5 ton, en stigninger i gruppen over 2,5 ton samt en markant stigning i antallet af nyregistreringer i gruppen under to ton som i tilfældet med de privatejede varebiler. Netop varebiler under to ton fik lempet registreringsafgiften fra 95 til 50 procent i forbindelse med afgiftsændringen. Side 12

19 Billede Et eksempel på en varebil under to ton; en Seat Leon på gule plader. Før afgiftsændringen var det typisk storebroren, Seat Altea, der blev indregistreret som varebil og vejet op over to ton. 1.6 Effektberegninger Afsnittet opsummerer de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen fra april De energimæssige effekter er i rapporten beregnet i forhold til to vinkler: 1. Nye bilejerskab over for tidligere bilejerskab 2. Alternative bilejerskab over for nye bilejerskab Førstnævnte relaterer sig ikke direkte til afgiftsændringen fra april 2007, og der henvises til afsnit 4.2 for en uddybning. Den anden vinkel, det alternative bilejerskab, refererer til et muligt alternativt valg af bil, hvis afgiftsændringerne ikke var blevet gennemført. Resultatet viser de foreløbige energi- og CO 2 -mæssige effekter efter afgiftsændringen. Beregningerne er opdelt på personbil/varebil og firmaejede/privatejede, og effekterne opgøres i brændstoføkonomi (km/l.), energiforbrug (joule) og CO 2 -udledning (kg). Effekterne opgøres både som gennemsnit per bil og som total af populationen, der består af antallet af solgte biler til privat eller blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse i et år efter afgiftsændringen Alternative bil versus ny bil For at isolere de energi- og CO 2 -mæssige effekter af selve afgiftsændringen er respondenterne blevet bedt om at angive, hvilken type bil de havde valgt, hvis Side 13

20 bilafgifterne ikke var blevet ændret i april Ligeledes er der også spurgt til indregistrering, ejerskab og drivmiddel i en alternativ situation uden afgiftsændringen. I gennemsnit har kun én ud af fem bilkøbere ændret deres valg af bil som følge af de ændrede bilafgifter. Ca. fire ud af fem havde valgt præcist den samme bil, selvom bilafgifterne ikke var blevet ændret. Det er primært private købere af personbiler, der har ændret deres valg af bil som følge af afgiftsændringen (tæt på hver fjerde) mens kun hver tiende bruger af firmaejede personbiler har valgt en anden bil. Tabel 1.2 viser respondenternes brændstoføkonomi for deres nye bil købt efter afgiftsændringen og deres alternativ valg af bil i en situation uden afgiftsændringen. Brændstoføkonomi, km/liter Gennemsnit pr. Bil Personbiler Alternative bil Ny bil Ændring Ændring i % Firma 13,7 13,8-0,1-0,9% Privat 15,2 16,0-0,8-4,8% Personbiler, i alt 14,6 15,2-0,5-3,4% Varebiler Alternative bil Ny bil Ændring Ændring i % Firma 12,6 12,7 0,0-0,3% Privat 13,5 13,5 0,0 0,2% Varebiler, i alt 13,1 13,1 0,0 0,0% Samlet 14,5 15,0-0,5-3,3% Tabel 1.2 Ændringen i brændstoføkonomi som følge af afgiftsændringen 2007 Tabel 1.2 viser, at respondenterne, der i dag i gennemsnit kører 15 km/l. i deres nye biler, havde valgt biler med samlet set dårligere brændstoføkonomi i en situation uden afgiftsændringen. Med andre ord har de nye bilafgifter isoleret set medført, at biler solgt efter afgiftsændringen kører godt tre procent længere per liter brændstof. Især private købere af personbiler havde i en alternativ situation uden afgiftsændringen valg biler med dårligere specifik brændstoføkonomi, næsten fem procent. Resultatet bekræfter, at det først og fremmest er private købere af personbiler, der har forbedret deres specifikke brændstoføkonomi som direkte følge af afgiftsændringen. Den forbedrede brændstoføkonomi skyldes blandt andet, at andelen af solgte dieselbiler, der kører længere på literen end tilsvarende benzinbiler, efter afgiftsændringen er højere sammenlignet med en situation uden afgiftsændringen. Side 14

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Effekter af ændrede bilafgifter i 2007 Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringer i april 2007 Rasmus Gravesen, projektleder Laura Vestergaard M.fl. Ændrede Trafikdage bilafgifter / 25. august

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug

Bilafgifter og energiforbrug Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Trafikdage Trafikdage 2008 2008 / 25. / 25. august august 2008 2008 / Side / Side 1 1 Rasmus Gravesen Tetraplan A/S

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

pr. liter for dieselbiler.

pr. liter for dieselbiler. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt 6. november 2014 J.nr. 14-4481639 Samrådsspørgsmål B - SAU alm. del Samrådsspørgsmål B Er ministeren enig i, at den måde, bilafgifterne

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 62 Offentligt J.nr. 2008-518-0023 Dato: 15. januar 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

L Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet

Læs mere

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke

Læs mere

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 41 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K DBI08:002 10. januar 2008 BM/ach Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Bilsalget i december samt hele 2016

Bilsalget i december samt hele 2016 Bilsalget i december samt hele 2016 I 2016 blev der solgt det højeste antal af personbiler nogensinde. Der blev i alt solgt 222.924 nye personbiler i 2016, hvilket er det højeste antal i et kalenderår

Læs mere

Aftale om omlægning af bilbeskatningen

Aftale om omlægning af bilbeskatningen Aftale om omlægning af bilbeskatningen Regeringens lovforslag En omlægning af varebilbeskatningen En omlægning og styrkelse af sikkerhedsfradragene Fradrag eller tillæg i registreringsafgiften afhængig

Læs mere

Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Marts 2008

Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Marts 2008 Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Marts 2008 Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler Marts 2008 Forord I denne rapport beskriver

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 12. december Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 12. december Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 2018-19 L 120 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 13. december 2018 J.nr. 2018-5832 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 120 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N Tlf. 35361212 Fax. 35361217 noah@noah.dk www.noah.dk København 1. maj 2007 Skatteministeriet Folketingets Skatteudvalg Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 193 Offentligt J.nr. 2006-518-0170 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 193-196 af 7. februar 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt J.nr. 2008-518-0032 Dato: 11. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2018-19 L 207 Bilag 4 Offentligt 18. marts 2019 J.nr. 2019-1974. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag

Læs mere

L 15 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (nedvejning af varebiler)

L 15 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (nedvejning af varebiler) Skatteudvalget (2. samling) L 15 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt J.nr. 2007-511-0015 Dato: 4. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 15 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 5. februar 2018 J.nr. 2017-7004 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 669 af 2. oktober 2017 (alm.

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2017-18 L 237 Bilag 2, L 237 A Bilag 2, L 237 B Bilag 2 Offentligt 3. maj 2018 J.nr. 2018-1390. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 61 Folketinget 2015-16 Ændringsforslag stillet den 17. december 2015 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt 21. september 2016 J.nr. 16-0865578 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 552 af 7. juli 2016 (alm.

Læs mere

Klimaeffekter af den Danske bilbeskatning

Klimaeffekter af den Danske bilbeskatning Klimaeffekter af den Danske bilbeskatning EPRN Anders Munk-Nielsen 17. juni, 2016 1 Overblik Overordnet spørgsmål Hvordan skal vi beskatte køb og brug af bil? 2 Overblik Overordnet spørgsmål Hvordan skal

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande Fremlæggelse for Embedsmandskomiteen 22. september 2008 Projektets formål At evaluere brug af afgifter som middel til at reducere bilers CO2-udslip

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Omlægning af registreringsafgiften

Omlægning af registreringsafgiften DI Omlægning af registreringsafgiften 1. Transporten er vital for den enkelte og samfundet Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. Den placering skal fastholdes. Derfor skal DI hele tiden arbejde

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( ) Notat: Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab 19-09-2017 Af Søren Havn Gjedsted (26 82 70 22) og Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) Registreringsafgiften er samfundsøkonomisk overflødig

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Til Folketinget Skatteudvalget

Til Folketinget Skatteudvalget Skatteudvalget 2018-19 L 120 Bilag 8 Offentligt 10. december 2018 J.nr. 2018-5832. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24.

Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg. Analyse af udviklingen i beskatningen af biler og brændstof. København 24. NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København 24. november 2011 Til Folketingets Transportudvalg og Skatteudvalg Analyse af udviklingen i beskatningen af

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 107 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-4860304 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 107 af 3. november 2014 (alm.

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016?

Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med 2016? Hvor meget provenu koster en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler til og med Copenhagen Economics er af Tesla Motors blevet bedt om at robusthedstjekke regeringens provenuestimater ved at forlænge

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har i 2016 svaret, at de gennemsnitligt kører 32.900 erhvervskilometer årligt, hvilket er en lille stigning i forhold til 2015. Den private kørsel ligger på

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA). Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt 5. april 2019 J.nr. 2019-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm.

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt. Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr

Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt. Departementet J.nr Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 172 Offentligt Departementet 21-9-25 J.nr. 25-318-411 Afgifternes fordelingsmæssige virkninger i forhold til husholdningernes samlede forbrug

Læs mere

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren.

Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. Michael Soetmann Trafikministeriet Samfundsøkonomisk prioritering af CO 2 -tiltag i transportsekt o- ren. (Indlæg ved trafikdage på Aalborg Universitet 19.-20. august 1996) 1. Den overordnede CO2-målsætning

Læs mere

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008 Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 1 20. marts 2014 (1. kvartal) Analyse fra AutoBranchen Danmark Effekten af højere totalskadegrænse kan allerede ses Forsikringsbranchen skummer fløden Stigning i antallet af totalskader Salget i 2014

Læs mere

TMC - Klima

TMC - Klima NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Skatteministeriet Finansministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften 219-235 3. april 219 Til brug for Danmarks Konvergensprogram 219 (KP19) er der foretaget en genberegning af det strukturelle

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København 3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne. af 21. september 2017

Omlægning af bilafgifterne. af 21. september 2017 Omlægning af bilafgifterne af 21. september 2017 1 Omlægning af bilafgifterne Et dynamisk samfund bygger på, at man let og sikkert kan bevæge sig fra sted til sted. Mobilitet er et samfundsgode. Derfor

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

MotorcykelImportørForeningen (MIF)

MotorcykelImportørForeningen (MIF) Skatteudvalget L 217 - Bilag 19 Offentligt MotorcykelImportørForeningen (MIF) 010507 Høringssvar til L 217 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgifsloven Konstruktivt forslag

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet

Ministeren bedes redegøre for status på en reform af bilafgifter inden september, jf. regeringsgrundlandet Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 647 Offentligt 4. maj 2015 J.nr. 15-1295861 Samrådsspørgsmål Å og AA - Tale til besvarelse af spørgsmål Å og AA den 5. maj 2015 Spørgsmål Å

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere