BeoLab 9. Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BeoLab 9. Vejledning"

Transkript

1 BeoLab 9 Vejledning

2 CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN ADVARSEL: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Produktet indeholder ingen dele, som brugeren selv kan servicere. Servicearbejde må kun udføres af uddannede serviceteknikere. ADVARSEL: For at forhindre brand eller elektrisk stød må dette produkt ikke udsættes for regn eller fugt. Udstyret må ikke udsættes for dryp eller stænk, og der må ikke placeres genstande fyldt med væske, fx vaser, på udstyret. Træk strømforsyningsledningen ud af ACstikdåsen for helt at afbryde strømmen til udstyret. Symbolet et lyn i en trekant advarer om uisoleret farlig strømpænding bag produktets afskærmning, som kan være stærk nok til at forårsage elektriske stød. Symbolet et udråbstegn i en trekant henleder brugerens opmærksomhed på vigtige betjenings- og vedligeholdelsesinstruktioner, som kan findes i vejledningen, der følger med produktet.

3 Indhold 3 Denne vejledning beskriver, hvordan et par højttalere opsættes og klargøres til brug. Vejledningen indeholder nyttige oplysninger til førstegangsopsætning af højttalerne, samt til senere gange, hvor opsætningen fx flyttes eller omrokeres. Vejledningens instruktioner bør følges nøje. Daglig brug, 4 Oplysninger om højttalernes anvendelse, det indbyggede beskyttelsessystem og rengøring af højttalerne. Opsætning af højttalerne, 5 Vigtige oplysninger før opsætning af højttalerne. Kabeltilslutninger, 6 Oplysninger om stik, omskiftere og kabler, samt hvordan højttalerne tilsluttes dit system. Tilpasning af højttalerne til et rum, 8 Lær mere om POSITION omskifteren og hvordan den indstilles, så den tilpasser højttaleren til omgivelserne (basjustering).

4 4 Daglig brug Når du har sat højttalerne op som beskrevet på de følgende sider, skal du sætte strøm til hele systemet. Indikatorlamperne lyser rødt, hvilket betyder, at højttalerne er i standby og klar til anvendelse. Indikatorlampen sidder bag den udækkede højttalermembran i den akustiske linse. Højttalerne er beregnet til at stå i standby, når de ikke er i brug. Tænd og sluk Når du tænder systemet, tændes højttalerne også, og indikatorlamperne lyser grønt. Når du slukker for systemet, skifter højttalerne tilbage til standby. Rengøring af højttaleren Støvede overflader rengøres med en tør, blød klud. Hvis det er nødvendigt, kan pletter eller snavs fjernes med en blød, fnugfri klud, som er dyppet i lunkent vand og vredet hårdt op. Brug aldrig en støvsuger til at rengøre den udækkede højttalermembran i den akustiske linse. Frontstoffet må dog gerne rengøres med en støvsuger, som er indstillet på laveste sugestyrke og har et børstemundstykke påsat. Beskyttelse af højttaleren Hver højttaler er udstyret med en termisk overhedningssikring, som modvirker varmeskader. Hvis der opstår en fejl eller højttalerens enheder overophedes, skifter systemet automatisk højttaleren til standby, og indikatorlampen lyser gult. Sådan genoprettes lyden: > Afbryd strømmen til højttaleren. > Giv systemet tid til at nulstilles eller køle ned (ca. 3 5 min.). > Sæt strøm til højttaleren igen. Hvis problemet varer ved, bedes du kontakte din Bang & Olufsen forhandler. Brug aldrig sprit eller andre opløsningsmidler til rengøring af højttaleren. BEMÆRK: At lytte til høj musik i længere tid kan medføre høreskader.

5 Opsætning af højttalerne 5 Det anbefales at følge nedenstående fremgangsmåde, når du sætter højttalerne op: Højttalerne skal stilles opretstående på basen, som skal hvile på en fast, jævn overflade. Afbryd strømmen til systemet. Tilslut dine højttalere, og indstil LINE RIGHT LEFT omskifteren på hver højttaler, som det står beskrevet i Kabeltilslutninger (s. 6 7). Indstil FREE WALL CORNER omskifteren korrekt på begge højttalere; dette er beskrevet i Tilpasning af højttalerne til et rum (s. 8 9). Sæt strøm til hele systemet igen. Forholdsregler Sørg for, at højttalerne placeres og tilsluttes i overensstemmelse med instruktionerne i denne vejledning. For at forhindre tilskadekomster, må der kun bruges Bang & Olufsens godkendte stande og vægbeslag. Højttalerne kan kun slukkes helt ved at afbryde strømmen til dem. Derfor bør højttalerne være tilsluttet en lettilgængelig stikkontakt. Forsøg aldrig at åbne højttalerne. Alle reparationer skal foretages af uddannede serviceteknikere! Højttalerne er udelukkende beregnet til indendørs brug under tørre forhold og inden for et temperaturområde på C. For at opnå den optimale lydkvalitet, bør højttalerne aldrig stå indelukket eller bag andre genstande. Placer højttalerne, så de vender mod det sted, hvor du normalt lytter til dem.

6 6 Kabeltilslutninger Højttalerne kan bruges sammen med Bang & Olufsens musik-, video- og linksystemer. De kan også tilsluttes systemer, der ikke er fra Bang & Olufsen. Se vejledningen til det pågældende system for at få oplysninger om dets tilslutningsmuligheder. FREE WALL CORNER LINE RIGHT LEFT POWER LINK Stikkene og de to omskiftere er placeret på bagsiden af højttaleren. Fjern dækslet for at få adgang til stikkene og omskifterne. Tilslutningspanel FREE WALL CORNER omskifteren Denne omskifter har tre indstillinger. Den optimale indstilling afhænger af højttalerens placering se Tilpasning af højttalerne til et rum (s. 8 9). Tilslutning til Bang & Olufsen systemer Brug de vedlagte Power Link kabler til at tilslutte højttalerne til dit system. Sæt LINE RIGHT LEFT omskifteren til RIGHT og LEFT (hhv. højre og venstre lydkanal). LINE RIGHT LEFT omskifteren Denne omskifter har tre indstillinger. Sæt omskifteren på RIGHT eller LEFT, hvis højttalerne tilsluttes et Bang & Olufsen system. Sæt omskifteren på LINE, hvis højttalerne tilsluttes et system, der ikke er fra Bang & Olufsen. POWER LINK stik Disse stik anvendes til tilslutning af et Bang & Olufsen system. Hvis stikket LINE RIGHT LEFT derimod er sat på LINE, kan du bruge et af Power Link stikkene til at tilslutte højttaleren til et system, der ikke er fra Bang & Olufsen. Tilslutning til systemer, der ikke er fra Bang & Olufsen Hertil skal bruges en særlig adapter med et almindeligt phono/rca-stik i den ene ende og et DIN-stik i den anden (kabel til linjesignal fås som ekstraudstyr hos din Bang & Olufsen forhandler). Sæt LINE RIGHT LEFT omskifteren på LINE. ~ Stik til strømtilslutning.

7 7 Power Link Mk 3 Power Link kabler: Kablerne skal være af den LEFT RIGHT LEFT RIGHT type, som er mærket med en trekant på stikket. Brug ikke den gamle type Power Link kabler, da de vil forårsage støj og derfor ikke give den optimale lydkvalitet. 1 2 Power Link tilslutninger: Disse tilslutninger sender både højre og venstre lydsignal. Derfor kan du: 1 Føre et Power Link kabel fra Bang & Olufsen systemet direkte til hver højttaler. Eller: 2 Føre et Power Link kabel fra dit Bang & Olufsen system til den første højttaler, og derefter føre et andet Power Link kabel til den næste. Denne fremgangsmåde begrænser ofte kabelrodet. Tilslutningspanelets dæksel: For at fjerne dækslet skal du tage fat ved venstre og højre kant på dækslet (se pilene på figuren). Kabelfastgøring: Af sikkerhedsmæssige årsager skal strømkablet fastgøres til højttaleren. Dette gøres ved at føre kablet bag om det lille beslag på tilslutningspanelet. Før derefter alle kablerne bag om holderen, og skru de to skruer fast. Når alle tilslutninger er foretaget og alle kabler fastgjorte, sættes dækslet på igen ved at stikke de fire pinde på bagsiden af dækslet ind i hullerne på højttaleren.

8 8 Tilpasning af højttalerne til et rum Højttalerne kan placeres stort set hvor som helst i et rum. Den mest naturlige lyd fås dog, hvis de sættes op ifølge instruktionerne på de følgende sider. Acoustic Lens Technology giver en bedre balance i højtonefrekvenserne, som udsendes direkte fra hver højttaler, og i lyden, som reflekteres i rummet. Systemet sikrer samtidig tonebalancen i hele området foran højttaleren. FREE WALL CORNER omskifteren Basniveauet fremhæves i en højttaler, når den placeres i et hjørne eller tæt på en væg, sammenlignet med basniveauet i en højttaler, der placeres i en mere fritstående position. For at fjerne denne overdrevne basfremhævelse, skal du indstille FREE WALL CORNER omskifteren, så basniveauet er tilpasset højttalerens placering. Den indstilling, du skal vælge, afhænger af afstanden fra højttaleren til rummets vægge og hjørner. Hvordan måles der? De nævnte afstande måles som vist på denne figur (højttaleren ses fra oven). WALL Brug denne indstilling, hvis højttaleren er placeret mindre end 20 cm fra væggen, og mindst 65 cm fra et hjørne se de grå områder langs væggene på figuren næste side. CORNER Brug denne indstilling, hvis højttaleren er placeret i et hjørne se de mørkegrå felter på figuren næste side. Følg de retningslinjer, der nævnes her, samt figurerne på de næste to sider, når du afgør, hvilken af de tre POSITION indstillinger, du skal vælge på begge højttalere. FREE Brug denne indstilling, hvis højttaleren er placeret mere end 20 cm fra væggen, og mindst 65 cm fra et hjørne se det store, lysegrå område på figuren næste side. Acoustic Lens Technology fremstillet med godkendelse af Sausalito Audio Works.

9 9 FREE WALL CORNER Placeringsområder: De tre indstillinger (FREE, WALL og CORNER) gælder for de placeringsområder, der vises i forskellige grå nuancer på denne figur. Placeringsområderne og nedenstående eksempler er vejledende du kan selvfølgelig indstille POSITION omskifteren, som du ønsker. Hvis du har en BeoLab 2 subwooferopsætning: Som forklaret i den vejledning, der følger med BeoLab 2, har subwooferen en opsætningsomskifter, der kan indstilles på 1, 2 eller 3. Denne omskifter tilpasser effekten fra BeoLab 2 til de forskellige højttaleres følsomhedsniveauer. Eks. 1: Højttalerne er placeret i den ene ende af rummet, men ikke op ad den bageste væg og ikke i nærheden af sidevæggene. Derfor skal omskifteren sættes på FREE på begge højttalere. Eks. 2: Den ene højttaler er placeret imod væggen, mens den anden er placeret i et hjørne. Derfor skal den venstre højttaler sættes på WALL, mens den højre skal sættes på CORNER. Hvis du sætter et par BeoLab 9 højttalere op i et system med BeoLab 2 højttalere, anbefaler vi, at du indstiller BeoLab 2 SETUP omskifteren til 1. Eks. 3: Som i eks. 2 én højttaler er placeret imod væggen, mens den anden er placeret i et hjørne. Rummets form har ingen indflydelse på, hvilken indstilling, der bør vælges. Derfor skal den venstre højttaler sættes på WALL, mens den højre skal sættes på CORNER.

10 10 Affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) Miljøbeskyttelse Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd har udstedt et direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr ved navn Waste Electrical and Electronic Equipment (WEEE). Formålet med direktivet er at forhindre affald af elektrisk og elektronisk udstyr samt at fremme genanvendelse og andre former for genvinding af sådant affald. Direktivet vedrører således producenter, distributører og forbrugere. WEEE-direktivet kræver, at både producenter og slutbrugere bortskaffer elektrisk og elektronisk udstyr samt elektriske og elektroniske reservedele på en miljømæssig forsvarlig måde, og at udstyr og affald genbruges eller genvindes med hensyn til materialer eller energi heraf. Elektrisk og elektronisk udstyr og reservedele må ikke bortskaffes sammen med almindeligt husholdningsaffald, og alt elektrisk og elektronisk udstyr samt alle reservedele skal indsamles og bortskaffes separat. Produkter og udstyr, som skal indsamles med henblik på genbrug og andre former for genvinding, er mærket med det viste piktogram. Når elektrisk og elektronisk udstyr bortskaffes ved hjælp af de indsamlingssystemer, der er tilgængelige i dit land, beskytter du miljøet og menneskets sundhed samt bidrager til betryggende og rationel anvendelse af naturressourcer. Indsamling af elektrisk og elektronisk udstyr og affald forhindrer mulig forurening af naturen med farlige stoffer, som kan være indeholdt i elektriske og elektroniske produkter og udstyr. Din Bang & Olufsen forhandler kan hjælpe og rådgive dig om den korrekte bortskaffelsesmetode i dit land. Tekniske specifikationer, funktioner og brug deraf kan ændres uden varsel Printed in Czech Republic by Z STUDIO

11 Kun til det amerikanske marked: BEMÆRK: Dette udstyr er blevet testet og vurderes at stemme overens med begrænsningerne for klasse B digitale enheder, i henhold til del 15 i Federal Communications Commissions regler. Formålet med disse begrænsninger er at yde beskyttelse mod skadelig intereferens i forbindelse med boliginstallationer. Udstyret genererer, bruger og kan udsende radiofrekvensenergier og kan desuden, hvis ikke det installeres korrekt og bruges i overensstemmelse med nærværende vejledning, forårsage skadelig interferens i radiokommunikation. Dog er der ingen garanti for, at der ikke opstår interferens i en given installation. Såfremt udstyret forårsager skadelig interferens i en radio- eller fjernsynsmodtagelse, hvilket kan konstateres ved at tænde og slukke for det, opfordres brugeren til selv at forsøge at fjerne interferensen ved at udføre et eller flere af følgende skridt: Skift antennens retning eller placering. Forøg afstanden mellem det udstyr, der forstyrrer, og modtageren. Tilslut udstyret til en stikkontakt på et anderledes kredsløb end det, modtageren er tilsluttet. Kontakt forhandleren eller en erfaren radio/ TV-tekniker for at få hjælp. Dette produkt opfylder betingelserne i EU-direktiverne 89/336 og 73/23. Til det norske marked! Mekaniske og elektroniske komponenter i produktene slites ved bruk. Det må derfor påregnes reparasjoner og utskiftning av komponenter innenfor kjøpslovens reklamasjonstid, som må regnes som vedlikehold av produktene. Slik vedlikehold gir ikke grunnlag for å rette mangelskrav mot forhandler eller leverandør, og må bekostes av kjøper. Kun til det canadiske marked: Dette klasse B digitale apparat opfylder alle krav til de canadiske regler om interferensskabende udstyr.

12

BeoLab 4000. Vejledning

BeoLab 4000. Vejledning BeoLab 4000 Vejledning CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN ADVARSEL: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Produktet indeholder ingen dele, som brugeren

Læs mere

BeoLab 3. Vejledning

BeoLab 3. Vejledning BeoLab 3 Vejledning Fjern topdækslet på BeoLab 3 for at få adgang til godkendelsesmærkaterne. BEMÆRK! Hvis du lytter til høj musik i længere tid, kan det medføre høreskade! Acoustic Lens Technology fremstillet

Læs mere

BeoLab 6002. Vejledning

BeoLab 6002. Vejledning BeoLab 6002 Vejledning Daglig brug 3 Når du har sat højttalerne op som beskrevet på de følgende sider, skal du sætte strøm til hele systemet. Indikatorlampen lyser rødt, hvilket betyder, at højttalerne

Læs mere

BeoLab 4 PC. Vejledning

BeoLab 4 PC. Vejledning BeoLab 4 PC Vejledning CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN FORSIGTIG! For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Brugeren bør ikke selv servicere interne dele

Læs mere

BeoLab 10. Vejledning

BeoLab 10. Vejledning BeoLab 10 Vejledning CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN Advarsel! For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken dæksel eller bagside fjernes. Produktet indeholder ingen dele, som brugeren

Læs mere

BeoLab 3. Vejledning

BeoLab 3. Vejledning BeoLab 3 Vejledning Fjern topdækslet på BeoLab 3 for at få adgang til godkendelsesmærkaterne. BEMÆRK! Hvis du lytter til høj musik i længere tid, kan det medføre høreskade! Acoustic Lens Technology fremstillet

Læs mere

BeoLab 7-6. Vejledning

BeoLab 7-6. Vejledning BeoLab 7-6 Vejledning CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN ADVARSEL! For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken dæksel eller bagside fjernes. Produktet indeholder ingen dele, som brugeren

Læs mere

BeoLab 3. Vejledning

BeoLab 3. Vejledning BeoLab 3 Vejledning Fjern topdækslet på BeoLab 3 for at få adgang til godkendelsesmærkaterne. BEMÆRK! Hvis du lytter til høj musik i længere tid, kan det medføre høreskade! Acoustic Lens Technology fremstillet

Læs mere

BeoLab 7-4. Vejledning

BeoLab 7-4. Vejledning BeoLa 7-4 Vejledning Forholdsregler! Sørg for, at højttaleren placeres og tilsluttes i overensstemmelse med instruktionerne i denne vejledning. For at forhindre tilskadekomst må der kun ruges Bang & Olufsens

Læs mere

BeoLab 4. Vejledning

BeoLab 4. Vejledning BeoLab 4 Vejledning Daglig brug 3 Når du har sat højttalerne op som beskrevet på de følgende sider, skal du slutte hele systemet til lysnettet. Indikatorlamperne lyser rødt som tegn på, at højttalerne

Læs mere

BeoLab 7-1 BeoLab 7-2. Vejledning

BeoLab 7-1 BeoLab 7-2. Vejledning BeoLab 7-1 BeoLab 7-2 Vejledning Forholdsregler! Sørg for, at højttaleren placeres og tilsluttes i overensstemmelse med instruktionerne i denne vejledning. Forsøg aldrig at skille højttaleren ad. Alle

Læs mere

BeoLab 8002. Vejledning

BeoLab 8002. Vejledning BeoLab 8002 Vejledning Daglig brug 3 Når du har sat højttalerne op som beskrevet på de følgende sider, skal du sætte strøm til hele systemet. Indikatorlampen lyser rødt, hvilket betyder, at højttalerne

Læs mere

BeoLink Wireless 1. Vejledning

BeoLink Wireless 1. Vejledning BeoLink Wireless 1 Vejledning CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN ADVARSEL: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Produktet indeholder ingen dele, som

Læs mere

BeoLab 7 1. Vejledning

BeoLab 7 1. Vejledning BeoLab 7 1 Vejledning Daglig brug 3 Når du har sat højttalerne op som beskrevet på de følgende sider, skal du tilslutte hele systemet til lysnettet. Højttalerbeskyttelse Højttaleren er udstyret med et

Læs mere

BeoVision 4. Vejledning

BeoVision 4. Vejledning BeoVision 4 Vejledning CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN Advarsel! For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Produktet indeholder ingen dele, som brugeren

Læs mere

Den højpolerede overflade på BeoLab 4000 i den farvesammensætning,

Den højpolerede overflade på BeoLab 4000 i den farvesammensætning, 2 I N D L E D N I N G 3 Indhold Deres BeoLab 4000 højttalere er et sæt meget små, aktive højttalere. Størrelsen, udformningen og alsidigheden gør BeoLab 4000 til ideelle højttalere til alle typer musik-/videosystemer,

Læs mere

BeoLink Passive. Setting-up Guide

BeoLink Passive. Setting-up Guide BeoLink Passive Setting-up Guide Dette produkt opfylder betingelserne i EU-direktiverne 89/336 og 73/23. Tekniske specifikationer, funktioner og brug deraf kan ændres uden varsel. B E O L I N K S Y S T

Læs mere

BeoLab 11. Vejledning

BeoLab 11. Vejledning BeoLab 11 Vejledning ADVARSEL: For at reducere risikoen for brand og elektrisk stød må dette produkt ikke udsættes for regn eller fugt. Produktet må heller ikke udsættes for dryp eller stænk, og der må

Læs mere

BeoLab 5. Vejledning

BeoLab 5. Vejledning BeoLab 5 Vejledning Dette produkt opfylder betingelserne i EU-direktiverne 89/336 og 73/23. FORSIGTIG: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken dæksel (eller bagside) fjernes. Indeholder

Læs mere

BeoLab 3500. Vejledning

BeoLab 3500. Vejledning BeoLab 3500 Vejledning CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN ADVARSEL: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Brugeren bør ikke selv servicere interne dele

Læs mere

INSTALLATIONSGUIDE ConnectLine telefon-adapter

INSTALLATIONSGUIDE ConnectLine telefon-adapter INSTALLATIONSGUIDE ConnectLine telefon-adapter FORMÅLET MED DENNE GUIDE LÆS DETTE FØRST Inden du kan anvende dine høreapparater sammen med ConnectLine telefon-adapter og en fastnettelefon, skal adapteren

Læs mere

Tablet-PC. Sikkerhedsanvisigner

Tablet-PC. Sikkerhedsanvisigner Tablet-PC Sikkerhedsanvisigner Denne sikkerhedsbrochure er en del af din dokumentation. Opbevar denne sikkerhedsbrochure sammen med den øvrige dokumentation. MSN 4004 6476 1. Om denne brugsanvisning Læs

Læs mere

SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER BRUGSANVISNING

SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER BRUGSANVISNING SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER Vigtige sikkerhedsforanstaltninger.... 02 Advarsel.... 03 Apparatets dele.... 05 Sådan samles juiceren.... 07 Tips vedr. betjening... 09 Tips vedr. ingredienser...

Læs mere

FRYSESKAB F32W HN 7667. Brugervejledning

FRYSESKAB F32W HN 7667. Brugervejledning FRYSESKAB F32W HN 7667 Brugervejledning ADVARSEL: Fryseren er ikke beregnet til at blive brugt af børn uden opsyn af voksne. Børn bør instrueres om, at de ikke må lege med fryseren. GENERELT For at få

Læs mere

BeoSound 6. Vejledning

BeoSound 6. Vejledning BeoSound 6 Vejledning CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN Advarsel! For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Produktet indeholder ingen dele, som brugeren

Læs mere

ELEKTRISK HØJDEJUSTERBART BORD. ConSet - TYPE 501-11, 3 - BEN BRUGSANVISNING OG MONTAGE VEJLEDNING ADVARSEL VIGTIGE INFORMATIONER!

ELEKTRISK HØJDEJUSTERBART BORD. ConSet - TYPE 501-11, 3 - BEN BRUGSANVISNING OG MONTAGE VEJLEDNING ADVARSEL VIGTIGE INFORMATIONER! ELEKTRISK HØJDEJUSTERBART BORD ConSet - TYPE 501-11, 3 - BEN BRUGSANVISNING OG MONTAGE VEJLEDNING DA NO ADVARSEL VIGTIGE INFORMATIONER! De bør ABSOLUT læse denne brugsanvisning og montage vejledning før

Læs mere

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR

BeoLab 1. Brugervejledning. ENTER v/henriksens ELEKTR BeoLab 1 Brugervejledning BeoLab 1 højttaleren leveres i to kasser: Den ene indeholder søjlen, og den anden indeholder bundpladen. Denne betjeningsvejledning beskriver, hvordan du samler BeoLab 1 højttalersøjlen

Læs mere

Tv-boks til dig med Tv i flere rum. Installationsvejledning (model: VIP2502EW med VAP2404E)

Tv-boks til dig med Tv i flere rum. Installationsvejledning (model: VIP2502EW med VAP2404E) Tv-boks til dig med Tv i flere rum Installationsvejledning (model: VIP2502EW med VAP2404E) Indholdsfortegnelse Trin 1 Inden installation af trådløs tv-boks 4 Trin 2 Placering af trådløs tv-boks 5 Trin

Læs mere

Til det norske marked: Mekaniske og elektroniske komponenter i produktene slites ved bruk. Det må derfor påregnes reparasjoner og utskiftning af

Til det norske marked: Mekaniske og elektroniske komponenter i produktene slites ved bruk. Det må derfor påregnes reparasjoner og utskiftning af BEOLAB 8000 Til det norske marked: Mekaniske og elektroniske komponenter i produktene slites ved bruk. Det må derfor påregnes reparasjoner og utskiftning af komponenter innenfor kjøpslovens reklamasjonstid,

Læs mere

Brugsvejledning El-kedel. El-kedel

Brugsvejledning El-kedel. El-kedel DK Brugsvejledning El-kedel El-kedel Max. 1,5 Liter Min. 0,5 Liter Udpakning For at pakke apparatet ud, gør som følger: Tag apparatet ud af kassen. Fjern alle emballagens dele. Fjern eventuelle klistermærker

Læs mere

Tilslutning af udstyr Sådan forbinder du computer, telefon og TV til fiberboksen

Tilslutning af udstyr Sådan forbinder du computer, telefon og TV til fiberboksen Tilslutning af udstyr Sådan forbinder du computer, telefon og til fiberboksen Tilslutning - Trin for trin 2 Forbind Start med at sætte fiberboksens strømstik i stikkontakten og tryk herefter Tænd/sluk

Læs mere

Brugermanual for Ecofit system

Brugermanual for Ecofit system Kære kunde, Bosal takker Dem for at have købt dette Ecofit anhængertræk system. Bosal har udviklet, produceret og dokumenteret dette produkt i overensstemmelse med de gældende standarder og direktiver.

Læs mere

ELEKTRISK HØJDEJUSTERBART BORD CONSET MODEL: 501-49 BRUGSANVISNING OG MONTAGE VEJLEDNING ADVARSEL VIGTIGE INFORMATIONER!

ELEKTRISK HØJDEJUSTERBART BORD CONSET MODEL: 501-49 BRUGSANVISNING OG MONTAGE VEJLEDNING ADVARSEL VIGTIGE INFORMATIONER! ELEKTRISK HØJDEJUSTERBART BORD CONSET MODEL: 01-9 BRUGSANVISNING OG MONTAGE VEJLEDNING DA NO ADVARSEL VIGTIGE INFORMATIONER! De bør ABSOLUT læse denne brugsanvisning og montage vejledning før opstilling,

Læs mere

Brugs- og monteringsvejledning. Smart Fan med fugt- og tidsstyring VENTILATION

Brugs- og monteringsvejledning. Smart Fan med fugt- og tidsstyring VENTILATION DK Brugs- og monteringsvejledning Smart Fan med fugt- og tidsstyring DU KA VENTILATION ! WARNING! Tillykke med din nye DUKA SMART FAN. Det flade design med den lille indbygningsdybde er perfekt når der

Læs mere

DUKA vinduesventilator

DUKA vinduesventilator DUKA vinduesventilator type MAO2 L og type MAO2 L TH Anvendelse: Produktet beskrevet i denne manual er designet til ventilation af små og mellem store beboelser, hvor beboelsen også er op-varmet i vinterperioden.

Læs mere

OneRemote INT Converter. Type 32002638. Brugervejledning. Betjening med Bang & Olufsen. Triax C-HD207CX. 32002638u3dk

OneRemote INT Converter. Type 32002638. Brugervejledning. Betjening med Bang & Olufsen. Triax C-HD207CX. 32002638u3dk OneRemote INT Converter Type 32002638 Brugervejledning Betjening med Bang & Olufsen Triax C-HD207CX 32002638u3dk Daglig betjening med Beo4, Beo5, Beo6 Afspille funktioner OO OK o o0 Play press 1 sec. Play

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Brugervejledning Microsoft Portable Power (DC-21)

Brugervejledning Microsoft Portable Power (DC-21) Brugervejledning Microsoft Portable Power (DC-21) 1.0. udgave DA Brugervejledning Microsoft Portable Power (DC-21) Indholdsfortegnelse Af hensyn til din sikkerhed 3 Om din bærbare oplader 4 Taster og dele

Læs mere

BeoLab 1. Brugervejledning

BeoLab 1. Brugervejledning BeoLab 1 Brugervejledning Denne vejledning indeholder BeoLab 1 højttaleren leveres i to kasser: Den ene indeholder søjlen, og den anden indeholder bundpladen. Denne betjeningsvejledning beskriver, hvordan

Læs mere

BeoLab 5. Vejledning

BeoLab 5. Vejledning BeoLab 5 Vejledning Dette produkt opfylder betingelserne i EU-direktiverne 89/336 og 73/23. FORSIGTIG: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken dæksel (eller bagside) fjernes. Indeholder

Læs mere

Kun til det canadiske marked: Dette digitale klasse B-apparat opfylder alle krav i de canadiske bestemmelser om interferensskabende udstyr.

Kun til det canadiske marked: Dette digitale klasse B-apparat opfylder alle krav i de canadiske bestemmelser om interferensskabende udstyr. BeoTime Vejledning Dette produkt overholder bestemmelserne i direktiverne 2004/108/EF og 2006/95/EF. Tekniske specifikationer, funktioner og brugen af disse kan ændres uden varsel. Til det norske marked!

Læs mere

BeoSound 3. Vejledning

BeoSound 3. Vejledning BeoSound 3 Vejledning Supported file formats are: MP3 Sampling frequencies: 8, 11.025, 12, 16, 22.05, 24, 32, 44.1, and 48 khz Constant or variable bit rates: 8, 16, 24, 32, 40, 48, 56, 64, 80, 96, 112,

Læs mere

MANUAL ISOREADER. Ver. 04 03-10-2013 SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL ISOREADER. Ver. 04 03-10-2013 SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! ISOREADER 981 002 701 Ver. 04 03-10-2013 Indholdsfortegnelse 1 Funktion og forbindelse... 4 2 Hvad betyder de enkelte lys/ lamper... 5 3 Læs øremærke (transponder)... 6 4

Læs mere

BeoCenter 2. Vejledning til stikpanel

BeoCenter 2. Vejledning til stikpanel BeoCenter 2 Vejledning til stikpanel CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN ADVARSEL: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Produktet indeholder ingen dele,

Læs mere

Den højpolerede overflade på BeoLab 4000 i den farvesammensætning,

Den højpolerede overflade på BeoLab 4000 i den farvesammensætning, 2 I N D L E D N I N G 3 Deres BeoLab 4000 højttalere er et sæt meget små, aktive højttalere. Størrelsen, udformningen og alsidigheden gør BeoLab 4000 til ideelle højttalere til alle typer musik-/videosystemer,

Læs mere

Installationsvejledning. DEVIreg 233. Elektronisk termostat. www.devi.com

Installationsvejledning. DEVIreg 233. Elektronisk termostat. www.devi.com Installationsvejledning DEVIreg 233 Elektronisk termostat www.devi.com DEVIreg 233 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion............... 3 1.1 Tekniske specifikationer..... 4 1.2 Sikkerhedsinstruktioner.....

Læs mere

OLIERADIATOR 2000 W. med termostat, timer og blæser (400W) 9 ribber ART NR 330118 EAN NR 5709133311186 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG.

OLIERADIATOR 2000 W. med termostat, timer og blæser (400W) 9 ribber ART NR 330118 EAN NR 5709133311186 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG. VEND ALDRIG OLIERADIATOREN PÅ HOVEDET NÅR DEN ER I DRIFT! OLIERADIATOR 2000 W med termostat, timer og blæser (400W) 9 ribber ART NR 330118 EAN NR 5709133311186 1 SIKKERHEDSANVISNINGER

Læs mere

BeoCenter 2 Stikpanel. Vejledning. -CENTER v/henriksens ELEKTRO

BeoCenter 2 Stikpanel. Vejledning. -CENTER v/henriksens ELEKTRO BeoCenter 2 Stikpanel Vejledning FORSIGTIG: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Indeholder ingen dele, som brugeren selv kan servicere. Servicearbejde henvises

Læs mere

Tillykke med din nye ipad. Denne guide hjælper dig med at oprette et Apple-ID mens du sætter din ipad op

Tillykke med din nye ipad. Denne guide hjælper dig med at oprette et Apple-ID mens du sætter din ipad op Tillykke med din nye ipad Denne guide hjælper dig med at oprette et Apple-ID mens du sætter din ipad op Indhold Regler for brug af ipad... 3 Skærm lås... 3 Brug af Citrix... 3 Mail og kalender... 3 Dropboks...

Læs mere

Trådløst stereo-headset 2.0

Trådløst stereo-headset 2.0 Trådløst stereo-headset 2.0 Sikkerhedsvejledning CECHYA-0083 ADVARSEL Længere tids lytning ved høj lydstyrke kan give høreskader. Sikkerhed og forholdsregler Læs oplysningerne i denne instruktionsmanual

Læs mere

Trådløs Nokia-musikmodtager MD-310

Trådløs Nokia-musikmodtager MD-310 Trådløs Nokia-musikmodtager MD-310 1.0. udgave 2 Om musikmodtageren Med den trådløse Nokia-musikmodtager MD-310 kan du høre din yndlingsmusik i høj lydkvalitet uden at skulle skifte cd eller trække lange

Læs mere

Brugsanvisning EMHÆTTE. Bemærk at denne brugsanvisning dækker flere modeller. Billeder til forklaring stemmer derfor ikke overens til alle modeller.

Brugsanvisning EMHÆTTE. Bemærk at denne brugsanvisning dækker flere modeller. Billeder til forklaring stemmer derfor ikke overens til alle modeller. Brugsanvisning EMHÆTTE Bemærk at denne brugsanvisning dækker flere modeller. Billeder til forklaring stemmer derfor ikke overens til alle modeller. AH SF 1 IX/HA Montering 2 Montering 3 Montering 4 Installation

Læs mere

Afsnit Indhold Side. General information 3. 1 Beskrivelse 4. 2 Samlevejledning 4. 3 Igangsætning 5. 4 Reservedelsliste 6.

Afsnit Indhold Side. General information 3. 1 Beskrivelse 4. 2 Samlevejledning 4. 3 Igangsætning 5. 4 Reservedelsliste 6. INDHOLD Afsnit Indhold Side General information 3 1 Beskrivelse 4 2 Samlevejledning 4 3 Igangsætning 5 4 Reservedelsliste 6 5 Sikkerhed 8 6 Produkt specifikation 8 7 Pumpe 9 8 Vedligehold 9 9 Tilslutning

Læs mere

De dele der skal bruges til at samle BeoLab 6000, leveres sammen med højttaleren: 1 Unbrakonøgle 3 skruer (pr. højttaler)

De dele der skal bruges til at samle BeoLab 6000, leveres sammen med højttaleren: 1 Unbrakonøgle 3 skruer (pr. højttaler) BeoLab 6000 Guide S Å D A N S A M L E S H Ø J T T A L E R E N 3 Søjle og fod Det er nemmest at samle foden og højttalersøjlen, hvis højttaleren lægges på et bord. For at beskytte bordet og søjlen mod

Læs mere

TAQ-70202 MK2 DANISH / DANSK

TAQ-70202 MK2 DANISH / DANSK TAQ-70202 MK2 Vigtige sikkerhedsoplysninger ADVARSEL: Læs alle sikkerhedsoplysningerne herunder, inden du tager tabletten i brug. 1. Ved test for elektrostatisk udladning (ESD) i henhold til EN55020 blev

Læs mere

Stimulus glæder sig til at træffe dine søer.. Brugermanual

Stimulus glæder sig til at træffe dine søer.. Brugermanual Stimulus glæder sig til at træffe dine søer.. Brugermanual Indholdsfortegnelse: Til lykke med din nye Stimulus... 3 Figuroversigt Stimulus og tilbehør... 4 Før du tager Stimulus i anvendelse... 4 Beskrivelse

Læs mere

BeoLab 2. Vejledning

BeoLab 2. Vejledning Beoab 2 Vejledning DOBY, DOBY DIGITA, PO OGIC er registrerede varemærker for Dolby aboratories icensing Corporation. FOSIGTIG: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes.

Læs mere

KØLESKAB K45W HN 7774. Brugervejledning

KØLESKAB K45W HN 7774. Brugervejledning KØLESKAB K45W HN 7774 Brugervejledning GENERELT Dette køleskab er kun beregnet til brug i private husholdninger til at holde madvarer, frugt og drikkevarer nedkølet. INSTALLATION 1. Vip ikke køleskabet

Læs mere

INHOLD 3 SIKKERHED OG VEDLIGEHOLDELSE...

INHOLD 3 SIKKERHED OG VEDLIGEHOLDELSE... INHOLD Inhold... 3 SIKKERHED OG VEDLIGEHOLDELSE... 4 Korrekt anvendelse... 4 Driftssikkerhed... 4 Strømforsyning... 4 Installationssted... 5 Elektromagnetisk kompatibilitet... 5 Vedligeholdelse... 5 Rengøring...

Læs mere

BeoSound 5. Vejledning

BeoSound 5. Vejledning BeoSound 5 Vejledning CAUTION RISK OF ELECTRIC SHOCK DO NOT OPEN ADVARSEL: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken dæksel eller bagside fjernes. Produktet indeholder ingen dele, som brugeren

Læs mere

Zoomax Snow. Brugsvejledning. Lys og lup ApS Erhvervsvej 30 2610 Rødovre Tlf. 43 451 451 www.lysoglup.dk lysoglup@lysoglup.dk

Zoomax Snow. Brugsvejledning. Lys og lup ApS Erhvervsvej 30 2610 Rødovre Tlf. 43 451 451 www.lysoglup.dk lysoglup@lysoglup.dk Zoomax Snow Brugsvejledning Lys og lup ApS Erhvervsvej 30 2610 Rødovre Tlf. 43 451 451 www.lysoglup.dk lysoglup@lysoglup.dk BL-04 Beskrivelse Zoomax Snow er en letvægts elektronisk lup med en 4,3 tommer

Læs mere

Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo

Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo Guide til oprettelse af ruter og interessepunkter på Endomondo Indhold: A. Oprettelse af profil på Endomondo B. Oprettelse af selve ruten C. Redigering af oprettet rute D. Oprettelse af interessepunkter

Læs mere

BeoSound 1. Vejledning

BeoSound 1. Vejledning BeoSound 1 Vejledning Et bærbart musikanlæg 3 Du kan placere din BeoSound 1, hvor du ønsker det. Det kompakte design gør, at du kan tage den med overalt. BeoSound 1 giver dig en enestående lydoplevelse,

Læs mere

S ounddock SerieS iii 2012 Bose Corporation, The Mountain, Framingham, MA 01701-9168 USA AM362678 Rev. 00 digital MuSic SySteM

S ounddock SerieS iii 2012 Bose Corporation, The Mountain, Framingham, MA 01701-9168 USA AM362678 Rev. 00 digital MuSic SySteM SoundDock Series III Digital Music System TAB 8 TAB 7 TAB 6 TAB 5 TAB 4 TAB 3 Dansk English VIGTIGE SIKKERHEDSINSTRUKTIONER Læs venligst denne brugervejledning Tag dig tid til at følge instruktionerne

Læs mere

Vejledning om badeværelse

Vejledning om badeværelse Vejledning om badeværelse 1. Generel info om badeværelset 2. Toilette 3. Gulvarme 4. Etablering af vaskesøjle 5. Rengøring af gulvafløb (a c) 6. Rensning af ventilations udsugningsventil (a c) 7. Rens

Læs mere

Modem og lokale netværk

Modem og lokale netværk Modem og lokale netværk Brugervejledning Copyright 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Oplysningerne indeholdt heri kan ændres uden varsel. De eneste garantier for HP's produkter og serviceydelser

Læs mere

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager

Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt

Læs mere

BeoCenter 2 Stikpanel. Vejledning. -CENTER v/henriksens ELEKTRO

BeoCenter 2 Stikpanel. Vejledning. -CENTER v/henriksens ELEKTRO BeoCenter 2 Stikpanel Vejledning FORSIGTIG: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Indeholder ingen dele, som brugeren selv kan servicere. Servicearbejde henvises

Læs mere

6150 9135935 MOSRIVE / STENRIVE 100 CM.

6150 9135935 MOSRIVE / STENRIVE 100 CM. 6150 9135935 MOSRIVE / STENRIVE 100 CM. Samle vejledning Bruger vejledning Vedligeholdelse Reservedele DAVIDSENshop.dk Industrivej 36 DK-6580 Vamdrup Tlf.: 78 77 48 00 e-mail: mail@davidsenshop.dk REGLER

Læs mere

BRUGSANVISNING DIAMATIC 500E

BRUGSANVISNING DIAMATIC 500E BRUGSANVISNING DIAMATIC 500E DIAMATIC 500E 2 Montering og udskiftning af værktøjer - Tag strømkablet ud af kontakten - Vip maskinen bagover som vist på billedet - Monter diamantslibeskiverne under maskinen

Læs mere

Tillægsmanual til B&O kompatibel HT0100B&O

Tillægsmanual til B&O kompatibel HT0100B&O Tillægsmanual til B&O kompatibel HT0100B&O 1.1 - Sådan virker det På denne modtager er det muligt at betjene enheden via et Bang & Olufsen TV. Den originale fjernbetjening fungerer stadig helt normalt,

Læs mere

Installationsvejledning. DEVIreg 610. Elektronisk termostat. www.devi.com

Installationsvejledning. DEVIreg 610. Elektronisk termostat. www.devi.com Installationsvejledning DEVIreg 610 Elektronisk termostat www.devi.com Indholdsfortegnelse 1 Introduktion............... 3 1.1 Tekniske specifikationer..... 4 1.2 Sikkerhedsinstruktioner..... 5 2 Instruktioner

Læs mere

RENGØRINGSMANUAL LAURA & VERONICA

RENGØRINGSMANUAL LAURA & VERONICA RENGØRINGSMANUAL LAURA & VERONICA Veronica Laura Samling og montering af hjørne beklædning. RENGØRINGSMANUAL FOR LAURA & VERONICA Varme flytning: På håndtaget illustreret herunder kan konvektions luften

Læs mere

D E. Modtager I: Statusindikator Fast lys: tændt Tændt blinkende: musadgang J: Tilslutningsknap. K: USB til PS/2-konverter

D E. Modtager I: Statusindikator Fast lys: tændt Tændt blinkende: musadgang J: Tilslutningsknap. K: USB til PS/2-konverter Produktoplysninger A B C F D E G H I J K Mus A: Rullehjul og tredje tast Indikator for lav batteristand (tændt blinkende) B: Højre tast C: Venstre tast D: Tilbagetast for browser E: Fremtast for browser

Læs mere

Fjernstyret Golfvogn Betjeningsvejledning for Model Silver EF

Fjernstyret Golfvogn Betjeningsvejledning for Model Silver EF Fjernstyret Golfvogn Betjeningsvejledning for Model Silver EF 1 1. Samling af golfvognen : Læs og følg disse instruktioner omhyggeligt, og du vil være parat til at anvende din golfvogn i løbet af få minutter.

Læs mere

BeoCenter 2 Stikpanel. Vejledning

BeoCenter 2 Stikpanel. Vejledning BeoCenter 2 Stikpanel Vejledning FORSIGTIG: For at reducere risikoen for elektrisk stød må hverken låg eller bagside fjernes. Indeholder ingen dele, som brugeren selv kan servicere. Servicearbejde henvises

Læs mere

HP Mini-fjernbetjening (kun udvalgte modeller) Brugervejledning

HP Mini-fjernbetjening (kun udvalgte modeller) Brugervejledning HP Mini-fjernbetjening (kun udvalgte modeller) Brugervejledning Copyright 2008 Hewlett-Packard Development Company, L.P. Windows og Windows Vista er amerikanskregistrerede varemærker tilhørende Microsoft

Læs mere

TP200 TP TUBE. Brugervejledning. HDsx. High Definition Sound Expansion

TP200 TP TUBE. Brugervejledning. HDsx. High Definition Sound Expansion TP200 Brugervejledning HDsx High Definition Sound Expansion TP TUBE Tilslutninger (( ( 230V Kassen indeholder: 1 x TP200 højttaler 1 x Netledning 230V (2m) 1 x Bordstand 1 x Brugervejledning AUX Alle lydkilder

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme Beskyttelseshjelme.qxp:Layout 1 04/09/07 9:38 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7 Beskyttelseshjelme Marts 2007 Erstatter At-meddelelse nr. 4.09.4 af oktober 1996 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Årsafslutning i SummaSummarum 4 Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre

Læs mere

Kom godt i gang med AirTies 7410

Kom godt i gang med AirTies 7410 VI GI R DIG Kom godt i gang med AirTies 7410 Læs, hvordan du tilslutter din TV-boks. Indhold Velkommen...5 Medfølgende udstyr...6 AirTies 7410...7 Når du skal installere TV-boksen...8 Når du skal hente

Læs mere

Plantekuvøse. Sådan ser plantekuvøsen ud.

Plantekuvøse. Sådan ser plantekuvøsen ud. Plantekuvøse Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, vi har tomater, agurker, peberfrugter osv. i vores drivhuse. Juli og august er vel de største

Læs mere

Sound-Shuffle BRUGER VEJLEDNING. Sekventiel og vilkårlig afspilning. www.tts-shopping.com

Sound-Shuffle BRUGER VEJLEDNING. Sekventiel og vilkårlig afspilning. www.tts-shopping.com Sound-Shuffle Sekventiel og vilkårlig afspilning BRUGER VEJLEDNING www.tts-shopping.com www.tts-shopping.com Vigtig information Opbevar disse instruktioner til fremtidig reference Lad ikke din Sound-Shuffle

Læs mere

Din brugermanual ZANUSSI ZV230MR http://da.yourpdfguides.com/dref/665675

Din brugermanual ZANUSSI ZV230MR http://da.yourpdfguides.com/dref/665675 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i ZANUSSI ZV230MR i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Brugervejledning Nokia Trådløs Oplader DT-601

Brugervejledning Nokia Trådløs Oplader DT-601 Brugervejledning Nokia Trådløs Oplader DT-601 1.1. udgave DA Dele Lær din trådløse oplader at kende. 1 USB-kabel 2 Indikator 3 Opladningsområde Produktets overflade er nikkelfri. Nogle af de tilbehørsprodukter,

Læs mere

LCT-300. Øretermometer. Infrarød. Brugervejledning

LCT-300. Øretermometer. Infrarød. Brugervejledning LCT-300 Øretermometer Infrarød Brugervejledning Infrarød øretermometer Om kropstemperatur Kropstemperaturen hos mennesker bliver styret af hypothalamus, som ligger i den forreste del af mellemhjernen.

Læs mere

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre) GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse

Læs mere

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive

Læs mere

Bluetooth Soundbase ENV-1340. Brugermanual

Bluetooth Soundbase ENV-1340. Brugermanual Bluetooth Soundbase ENV-1340 Brugermanual 2 INDHOLD Introduktion... 4 Advarsler og forholdsregler... 4 Vigtige Sikkerhedsinstruktioner... 5 Specifikationer... 6 Indhold... 6 opsætning... 7 Introduktion...

Læs mere

Switel BIG T18. Fastnettelefon. Bruger vejledning. Tele Call ene-distributør i Danmark for Switel www.telecall.dk

Switel BIG T18. Fastnettelefon. Bruger vejledning. Tele Call ene-distributør i Danmark for Switel www.telecall.dk Switel BIG T18 Fastnettelefon Bruger vejledning 1. Klargøring 1. Forbind stikket i telefonrøret og stikket i bunden af basen med spiralledningen 2. Tilslut telefonen til telefonstikket 2. Monter Batteri

Læs mere

Brugervejledning hjælpemotor tricykel

Brugervejledning hjælpemotor tricykel Brugervejledning hjælpemotor tricykel Mærke Pro-Movec Indholdsfortegnelse 1. Funktioner/indstillinger... 4 1.1 Batteriindikator... 4 1.2 Assist-funktion... 4 1.3 LCD display funktioner... 5 1.4 Kørsel

Læs mere

DUKA ventilator S7. Brugs- og monteringsvejledning. dukaventilation.dk

DUKA ventilator S7. Brugs- og monteringsvejledning. dukaventilation.dk DUKA ventilator S7 Brugs- og monteringsvejledning dukaventilation.dk VIGTIGT! Læs denne vejledning igennem inden installering og anvendelse. Ventilatoren er beregnet til fast installation og skal tilsluttes

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA

BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA BRUGERVEJLEDNING VIDEOKAMERA Side 1 til videokamera Introduktion Videokameraet er et IP-videokamera. Det kan tilsluttes med et netværkskabel (nødvendig for registrering på det online kontrolpanel) eller

Læs mere

Våd/tør støvsuger BRUGSANVISNING. Model: HN4470

Våd/tør støvsuger BRUGSANVISNING. Model: HN4470 Våd/tør støvsuger BRUGSANVISNING Model: HN4470 Tillykke med din nye WASCO våd/tør støvsuger. Følger du denne brugsanvisning nøje, kan du få stor glæde af din støvsuger. VIGTIGT: LÆS BRUGSANVISNINGEN NØJE

Læs mere

BLUETOOTH SPEAKER GSB 120

BLUETOOTH SPEAKER GSB 120 BLUETOOTH SPEAKER GSB 120 DA 2 8 + AUX IN DC IN 9 V A 3 5 OPSÆTNING OG SIKKERHED 5 RF eksponeringsadvarsel 5 Vigtige oplysninger og advarsler om batteri 6 OVERSIGT 6 Kompabilitet af Bluetooth-enhed 6 Knapper

Læs mere

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk

Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk Generelle sikkerhedsforanstaltninger Generelle sikkerhedsforanstaltninger Dansk 1 Generelle sikkerhedsforanstaltninger 1 Generelle sikkerhedsforanstaltninger 1.1 Om dokumentationen Den oprindelige dokumentation

Læs mere

DAB+ adaptor. Kære kunde,

DAB+ adaptor. Kære kunde, Kære kunde, Kvalitet har altid været drivkraften for os og grundlæggelsen af Argon Audio er en naturlig forlængelse af denne filosofi. Vi har 20 års erfaring i at lave og specificere høj kvalitetsprodukter

Læs mere

IntoWords ipad Tjekliste

IntoWords ipad Tjekliste IntoWords ipad Tjekliste IntoWords Generelt Gennemgået Øvelse Installation af IntoWords til Ipad 1 Login til Skole 2 Login til Privat 3 Login til Erhverv 4 Værktøjslinjen 5 Indstillinger i IntoWords 6

Læs mere