VOLLSMOSE. Undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose Hovedrapport. Gennemført den 4. maj til 1. juni 2015 af Vollsmose Sekretariatet

Transkript

1 Undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose 2015 Gennemført den 4. maj til 1. juni 2015 af Vollsmose Sekretariatet Hovedrapport VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling

2 Indhold 1. Indledning Metodiske overvejelser Undersøgelsesområderne Baggrundsspørgsmål Tilfredshed med boligområdet Naboskab i Vollsmose Kontakter uden for Vollsmose Trygheden i Vollsmose Det fysiske miljø i Vollsmose Aktiviteter i Vollsmose og de enkelte parker og haver Perspektivering

3 1. Indledning Hvert tredje år sættes Vollsmoses naboskab under lup i en større undersøgelse, der skal tage temperaturen på beboernes oplevelse af naboskabet og trygheden i bydelen. Undersøgelsen har til formål at indsamle viden om beboernes tryghed, trivsel og tilfredshed med at bo i området samt deres engagement i naboskabet og lokalområdet. Resultatet af undersøgelsen er et retvisende øjebliksbillede af beboernes oplevelse af naboskab og tryghed i bydelen. Undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose 2015 er foretaget af Vollsmose Sekretariatet på vegne af partnerskabet mellem beboerdemokratiet, boligorganisationerne og Odense Kommune. Den er lokalt tilrettelagt med afsæt i Naboskabet.dk, ud fra hvilken naboskabsundersøgelser blev foretaget i Vollsmose i 2009 og 2012 af BL og Landsbyggefonden. Den er gennemført ud fra et ønske om at fastholde vigtige elementer fra naboskabsundersøgelserne i 2009 og 2012 med formålet at sikre et sammenligningsgrundlag og dermed se på udviklingen over de seneste seks år. Resultatet af undersøgelsen kan desuden bruges til at målrette indsatserne i området og understøtte lokale initiativer, der kan forbedre naboskabet. Denne rapport samler op på de overordnede resultater for hver af de syv undersøgelsesområder, som indgår i undersøgelsen: Baggrundsspørgsmål Tilfredshed med boligområdet Naboskab i Vollsmose Kontakter uden for Vollsmose Trygheden i Vollsmose Det fysiske miljø i Vollsmose Aktiviteter i Vollsmose og de enkelte parker/haver Derudover indeholder rapporten en sammenligning med resultaterne for 2009 og 2012 for at se, hvordan naboskabet og trygheden i Vollsmose har udviklet sig over de seneste seks år. 1

4 1.1 Metodiske overvejelser Naboskabsundersøgelsen er gennemført i tidsrummet 4. maj til 1. juni Alle beboere over 15 år og bosat i Vollsmose har modtaget en invitation via Digital Post til at deltage i undersøgelsen, der er foregået elektronisk. De beboere, der er fritaget fra Digital Post, har fået tilsendt invitationen som almindelig post med et link til at komme ind på undersøgelsen samt information om muligheden for at få hjælp til at udfylde det elektroniske spørgeskema. For at hjælpe beboere med sprogvanskeligheder, eller de som eksempelvis ikke har adgang til en computer, med at udfylde spørgeskemaet, har en medarbejder fra Vollsmose Sekretariatet siddet på Vollsmose Bibliotek med en computer hver dag i åbningstiden frem til den 23. maj. Derudover har beboerne haft mulighed for at få hjælp til at besvare spørgeskemaet ved at besøge sekretariatets medarbejdere på den årlige campingvognsturné rundt i afdelingerne og på udvalgte aftener i beboernes lokale beboerhuse. Svar fra borger.dk Manuelle svar 61 Samlet Samlet antal inviterede Besvarelsesprocent 17,66 Ud af i alt inviterede har respondenter svaret. Det giver en samlet besvarelse på 17,66 procent. Resultaterne i undersøgelsen må derfor påregnes en vis statistisk usikkerhed. Ikke desto mindre udgør de mere end besvarelser en forholdsvis valid stikprøve og indikator på Vollsmoses samlede befolknings tryghed, trivsel, tilfredshed og naboskabsengagement. De kan på følgende tre faktorer vurderes som værende et repræsentativt udsnit af områdets befolkningssammensætning til den grad, at: 1. Alle aldersgrupper over 15 år er repræsenteret blandt respondenterne. Den procentmæssige aldersfordeling blandt respondenterne afviger fra den procentmæssige aldersfordeling i hele Vollsmose på gennemsnitlig 14,88 procent i enten over eller underrepræsentation. Dette gennemsnit er dog kun gældende, hvis aldersgruppen år ikke inkluderes. Her er der med én respondent, men 66 beboere samlet i Vollsmose, en underrepræsentation på 1064,4 procent Afvigelse: Aldersfordeling år år år år år år år (-1064%) år 95 år eller derover 2

5 2. Vollsmoses procentmæssige fordeling mellem kønnene for kvindernes vedkommende er overrepræsenteret med 11,7 procent og for mændenes vedkommende underrepræsenteret med 15,7 procent. Her skal tages højde for, at tallene for kønsfordelingen blandt respondenterne kun inkluderer beboere over 15 år, mens tallene for kønsfordelingen blandt Vollsmoses samtlige population inkluderer alle aldersgrupper. Afvigelse: Kønsfordeling 2-2 Kvinder Mænd 3. Hver afdeling er repræsenteret i besvarelserne. Her ses dog en større afvigelse i forhold til, hvor meget respondenterne over- eller underrepræsenterer fordelingen af alle Vollsmoses beboere over 15 år på de ti afdelinger. Den gennemsnitlige afvigelse er på 43,1 procent, hvor især Tjørnehaven, Østerhøj og Birkeparken afviger markant fra beboerfordelingen på afdelingerne. Respondenter, som bor i Plejecenter Øst, beliggende på Vollsmose Allé, hører under afdelingen Østerhøj i besvarelserne Afvigelse: Afdelinger Når der i de efterfølgende dele af rapporten tales om Vollsmoses beboere, er det således ud fra præmissen om, at respondenterne i denne undersøgelse af naboskab og tryghed svarer til en repræsentativ stikprøve på hele populationen i området, og at det dermed er muligt at tale om alle beboere i Vollsmose ud fra denne stikprøve. Hvad angår sammenligningen med resultaterne i de to tidligere undersøgelser skal her noteres en bemærkning omkring respondentgrupperne. Undersøgelsen i 2015 er baseret på besvarelser fra 3

6 beboere i alderen 15 år og opefter. De to naboskabsundersøgelser fra 2009 og 2012 er imidlertid baseret på besvarelser fra beboere i alderen seks år og opefter, inddelt i aldersgrupperne 6 til 11 år, 12 til 15 år, 16 til 18 år og voksne. For at sikre det mest retvisende billede af udviklingen over de seneste seks år er besvarelser fra respondenter i aldersgrupperne 16 til 18 år og voksne som de eneste medtaget fra undersøgelserne i 2009 og Besvarelser fra respondenter i aldersgrupperne 6 til 11 år og 12 til 15 år er ikke medtaget i sammenligningen med resultaterne for De to tidligere undersøgelsers inddeling af Antal besvarelser for de tre undersøgelser aldersgrupper betyder således, at besvarelserne fra de 15-årige respondenter ikke er medtaget i sammenligningen med resultaterne for undersøgelsen i Sammenligningen mellem de tre undersøgelser må derfor ses med forbehold for denne afvigelse. Hvor beboere over 15 år i 2015 som tidligere skrevet har besvaret undersøgelsen, lå antallet af beboere over 16 år, som i 2012 besvarede undersøgelsen, på Lavest var antallet af besvarelser i 2009, hvor beboere over 16 år besvarede undersøgelsen. Antallet af besvarelser for 2015 placerer sig dermed tæt på et gennemsnit af besvarelsesantallet for de to tidligere undersøgelser. 4

7 2. Undersøgelsesområderne Undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose anno 2015 dækker som nævnt syv forskellige områder, som beboerne har forholdt sig til, nemlig baggrundsspørgsmål, tilfredshed, naboskab, kontakter uden for området, tryghed, det fysiske miljø og aktiviteter i Vollsmose. De følgende afsnit opsummerer og afdækker resultaterne for hvert af de 38 spørgsmål. 5

8 2.1 Baggrundsspørgsmål Baggrundsspørgsmålene i Naboskabsundersøgelsen viser, hvem der har besvaret undersøgelsen. De er fordelt på alder, køn, uddannelsesniveau, hvor i området, respondenterne bor og så videre. Baggrundsspørgsmålene kan blandt andet bruges til at se, hvor repræsentativ undersøgelsen er for Vollsmoses samlede population, hvilket er kommenteret på i afsnit 1.3. Aldersfordeling Alle aldersgrupper over 15 år i Vollsmose er repræsenteret i denne undersøgelse af naboskab og tryghed. 76,8 procent og dermed størstedelen af respondenterne er i aldersgruppen 15 til 55 år. Helt konkret dækker 22,5 procent de 15 til 25-årige og 20,9 procent de 26 til 35-årige. 16,4 procent og 17,1 procent dækker henholdsvis de 36 til 45-årige og de 46 til 55-årige. Herudover er 13,8 procent i aldersgruppen 56 til 65 år, syv procent er mellem 66 og 75 år, og 2,2 procent er fra 76 til 85 år. Med en besvarelse hver i de to sidste aldersgrupper, er 0,1 procent 86 til 95 år, og 0,1 procent af respondenterne er 96 eller derover. 25% Aldersfordeling 2 15% 1 5% år år år år år år år år 96 år eller derover Kønsfordeling I forhold til kønsfordelingen blandt respondenterne har 701 kvinder og 522 mænd besvaret undersøgelsen. Der er dermed flere kvindelige respondenter end mandlige, som har besvaret undersøgelsen. De er fordelt med 57,3 procent kvindelige respondenter, og 42,7 procent mandlige. Kønsfordeling i undersøgelsen Kvinde Mand 6

9 Hvordan respondenterne bor Ud af de 1223 respondenter har 38,7 procent svaret, at de bor alene, mens 41,9 procent bor sammen med ægtefælle eller samlever. 12,5 procent bor sammen med andre familiemedlemmer, og 6,9 procent bor sammen med personer, der ikke tæller som ægtefæller, samlevere eller familiemedlemmer. Hvordan respondenterne bor Alene (evt. m. børn) Med ægtefælle/samlever (evt. m. børn) Sammen med andre familiemedlemmer (evt. m. børn) Sammen med andre personer (evt. m. børn) Hjemmeboende børn Samtidig har godt to tredjedele af respondenterne, 59,2 procent, ingen hjemmeboende børn. En ud af otte beboere, 12,7 procent, har et hjemmeboende barn, 11,4 procent har to hjemmeboende børn, 8,3 procent har tre og 8,4 procent har fire eller flere hjemmeboende børn Antal hjemmeboende børn eller flere Højeste uddannelse Blandt respondenterne har en tredjedel, 34,8 procent, gennemført folkeskolen som den højeste uddannelse. Lidt over halvdelen af dette, 18,3 procent, har en gymnasial uddannelse, og 13,2 procent har gennemført en elevuddannelse. En ud af ti respondenter, 10,9 procent, har gennemført en kort videregående uddannelse, lidt flere, 16,8 procent, har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og 6 procent har gennemført en lang videregående uddannelse. 7

10 Højest gennemførte uddannelse 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Beskæftigelse Ser man på beskæftigelse blandt respondenterne, er der, bortset fra antallet af selvstændige beboere, en jævn fordeling på de forskellige typer af beskæftigelse. En fjerdedel af respondenterne, 23,7 procent, er i arbejde som lønmodtager, og en fjerdedel, 23,1 procent, er under uddannelse. De 12 beboere, der er selvstændige, udgør én procent af respondenterne, mens 18,1 procent af respondenterne er ledige. 21,9 procent af de 1223 respondenter er på pension eller efterløn, og 12,2 procent har svaret Andet. 25% 2 15% 1 5% Beskæftigelse Husstandens samlede årlige indtægt før skat Størstedelen af respondenterne har en samlet årlig husstandsindtægt før skat, der forløber sig til området til kroner. Dette gør sig gældende for 30,3 procent, altså omkring en ud af tre beboere. En ud af fem beboere, 19,6 procent, har en husstandsindkomst på til kroner årligt, mens 12,9 procent har en husstandsindkomst på under kroner årligt. Samme 8

11 størrelsesorden gør sig gældende for de 12 procent respondenter, der har svaret, at de har en årlig husstandsindkomst på kroner, og 21 procent har valgt, at de ikke ønskede at svare. Antallet af respondenter, der har svaret, at de har en husstandsindkomst på kroner eller derover, ligger på 4,9 procent. 35% 3 25% 2 15% 1 5% Samlet årlig husstandsindtægt før skat el. derover Ønsker ikke at svare Antal år i boligområdet Blandt respondenterne har størstedelen, 42,8 procent, boet i Vollsmose i over ti år. 20,9 procent, lidt over en femtedel, har boet i Vollsmose i fire til ti år, mens 23 procent har boet i området i et til tre år, og 13,3 procent af respondenterne har boet under et år i bydelen. Antal år i Vollsmose 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Under 1 år 1-3 år 4-10 år Over 10 år 9

12 Afdeling Fordelingen, i forhold til hvilken afdeling respondenterne bor i, ligger jævnt fordelt mellem 7,8 procent og 13 procent med undtagelse af Østerhøj, som 2,5 procent af respondenterne har svaret, at de bor i. 13 procent af besvarelserne er udført af beboere, der bor i Granparken, og 12,8 procent er udført af beboere fra Fyrreparken. Bøgeparkens og Birkeparkens beboere tæller hver for 12,3 procent af respondenterne, og Egeparkens beboere tæller 11,3 procent. 10,8 procent af respondenterne er beboere fra Lærkeparken, og 9,4 procent er beboere fra Tjørnehaven. Hybenhaven og Slåenhaven har beboere, der for hver afdeling har udført 7,8 procent af alle besvarelserne, og Østerhøj har som sagt besvaret 2,5 procent i forhold til det samlede antal respondenter. 14% 12% 1 8% 6% 4% 2% Fordeling på afdelinger 10

13 Besvarelser: Baggrundsspørgsmål 1. Hvor gammel er du? år år år år Antal Procent 22,5% 20,9% 16,4% 17,1% 13,8% 7, 2,2% 0,1% 0,1% år år år år 96 år eller over Total 2. Er du kvinde eller mand? Kvinde Mand Total Antal Procent 57,3% 42,7% 10 Alene (evt. sammen med børn) Sammen med ægtefælle/samlever (evt. med børn) Sammen med andre familiemedlemmer (evt. med børn) Sammen med andre personer (evt. med børn) 3. Bor du Total Antal Procent 38,7% 41,9% 12,5% 6,9% Hvor mange hjemmeboende børn har du? eller flere Total Antal Procent 59,2% 12,7% 11,4% 8,3% 4,6% 2, 1,8% Hvad er den højeste uddannelse, du har gennemført? Gymnasial uddannelse Elevuddan nelse fx. Håndværker eller butik- eller kontoruddannet Kort videregående uddannels e (2-2,5 år) Mellemlang videregående uddannelse (3-4,5 år) Lang videregående uddannelse (5-8 år) Folkeskole Total Antal Procent 34,8% 18,3% 13,2% 10,9% 16,8% 6, 10 I arbejde som lønmodtager I arbejde som selvstændig Under uddannelse Pensionist/ efterløn Andet Total 6. Er du? Ledig Antal Procent 23,7% 1, 23,1% 18,1% 21,9% 12,2% 10 11

14 7. Hvad er husstandens samlede årlige indtægt før skat? Antal Procent 12,2% 30,3% 19,6% 12, 3,4% 0,9% eller derover Ønsker ikke at svare Total ,2% 0,2% 0,1% 0,2% 21, Hvor mange år har du boet i boligområdet? Under 1 år 1-3 år 4-10 år Over 10 år Total Antal Procent 13,3% 23, 20,9% 42,8% Hvor bor du? Granparken Lærkeparken Fyrreparken Egeparken Bøgeparken Antal Procent 13, 10,8% 12,8% 11,3% 12,3% Birkeparken Hybenhaven Slåenhaven Tjørnehaven Østerhøj Total ,3% 7,8% 7,8% 9,4% 2,5% 10 12

15 2.2 Tilfredshed med boligområdet Vollsmoses beboere har svaret på, hvor glade de er for at bo i Vollsmose, og om de kunne tænke sig at blive boende i området i mange år. Overordnet vidner resultaterne om et fald i beboernes tilfredshed med boligområdet siden de to tidligere undersøgelser. Tilfredshed Resultaterne, i forhold til hvor glade beboerne er for at bo i boligområdet, viser, at 65,1 procent, altså lidt over to tredjedele af beboerne i Vollsmose, er tilfredse med at bo i området, mens 18,4 procent, Tilfredshed med at bo i Vollsmose altså lidt under en femtedel af beboerne, ikke er 9 tilfredse. Hvis man sammenligner med naboskabsundersøgelserne i 2009 og 2012, viser der sig et fald i den generelle tilfredshed med at bo i Vollsmose over årene: I 2009 var 76,8 procent enten meget glade eller glade for at bo i området. I 2012 var tilfredsheden faldet med tre procentpoint til 73,8 procent. I 2015 er tallet faldet yderligere med 8,7 procentpoint til 65,1 procent. Der er således sket et fald på i alt 11,7 procentpoint i 2015 i forhold til den generelle tilfredshed med at bo i Vollsmose fra 2009 til I forhold til den generelle utilfredshed med at bo i Vollsmose viser der sig tilsvarende, om end ikke i samme grad, en stigning over årene: Meget glad eller glad Hverken eller Lidt eller slet ikke glad I 2009 var 12,3 procent enten kun lidt eller slet ikke glade for at bo i Vollsmose. I 2012 var utilfredsheden steget med 1,3 procentpoint til 13,6 procent. I 2015 var tallet steget med yderligere 4,8 procentpoint til de 18,4 procent Der er dermed sket en samlet stigning på 6,1 procentpoint fra 2009 til 2015, når det kommer til utilfredshed med at bo i Vollsmose. Her er det relevant at notere sig, at stigningen i utilfredshed er mindre end faldet i tilfredshed med at bo i Vollsmose. Det skyldes, at flere beboere over årene har svaret Hverken eller på spørgsmålet om, hvor glade de er for at bo i Vollsmose, helt konkret 17 procent i 2015 mod 13 procent i 2012 og 11 procent i Interesse for at blive boende Den negative udvikling i tilfredsheden med boligområdet viser sig desuden ved et fald i antallet af beboere, som kunne tænke sig at blive boende i Vollsmose i mange år. Det på trods af, at der er flere beboere, som kunne tænke sig at blive boende i Vollsmose i mange år, end beboere, som ikke kunne tænke sig at blive boende i området på lang sigt. Men der er sket en nedgang i antallet af beboere, der 13

16 godt kunne tænke sig at bo i området i mange år fra 56,3 procent i 2009 over 55,4 procent i 2012 og til 46,4 procent i Dermed er der sket et fald på 9,9 procentpoint over de seneste seks år, fra at lidt over halvdelen af beboerne kunne tænke sig at blive boende i området på lang sigt til, at lidt under halvdelen kunne tænke sig det. Tilsvarende er antallet af beboere, der har svaret nej til spørgsmålet, om de kunne tænke sig at blive boende i området i mange år, steget med 9,3 procentpoint siden 2009, fra 20,4 procent over 22,3 procent i 2012 og til 29,7 procent i Her har antallet af respondenter, der har valgt Ved ikke ikke i samme grad betydning for resultatet, som ved det foregående spørgsmål, da dette tal har ligget jævnt mellem 21,5 procent og 24,0 procent og uden udsving i samme størrelsesorden som svarmulighederne Ja og Nej. 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, 'Kunne du tænke dig at blive boende i Vollsmose i mange år?' Ja Nej Ved ikke 14

17 Besvarelser: Beboernes tilfredshed med boligområdet 10. Hvor glad er du for at bo i Vollsmose? Meget glad Glad Hverken eller Kun lidt glad Slet ikke glad Total Antal Procent 26,2% 38,9% 16,5% 11,6% 6,8% Kunne du tænke dig at blive boende i Vollsmose i mange år? Ja Nej Ved ikke Total Antal Procent 46,4% 29,7% 24, 10 15

18 2.3 Naboskab i Vollsmose Spørgsmålene om naboskab i Vollsmose viser, hvordan beboerne oplever forholdet til hinanden, hvilken grad af tillid de har til hinanden og i hvilken grad de føler ansvar for hinanden. Overordnet set er tallene positive i forhold til beboernes anerkendelse af hinanden. Ansvarsfølelsen er også høj, men færre mener, at unge og voksne i området har det godt med hinanden, og tilliden til andre beboere i området er faldet siden Kontakt med andre beboere Hvad angår beboernes forhold til hinanden, så oplever lidt over halvdelen, 55 procent, at det er let eller meget let at komme i kontakt med de øvrige beboere i området. Som modsætning oplever lidt over en ud af ti beboere, 12,7 procent, at det er svært eller meget svært at komme i kontakt med andre beboere i området, og 32,2 procent, godt en tredjedel af beboerne, mener hverken, at det er let eller svært at komme i kontakt med andre. Her er sket en lille stigning på to procentpoint siden sidste undersøgelse i beboernes opfattelse af, hvorvidt det er let eller meget let at komme i kontakt med andre beboere i området. Hvor 53 procent af beboerne i 2012 mente, at det var let eller meget let at komme i kontakt med andre beboere i området, er det nu tilfældet for 55 procent. Dog lå tallet på 56 procent i 2009, hvilket betyder, at der overordnet er sket et lille fald på et procentpoint over de seneste seks år i antallet af beboere, der mener, at det er let eller meget let at komme i kontakt med andre i området. Alligevel er antallet af beboere, der mener, det er svært eller meget svært at komme i kontakt med andre i området, faldet med 3,3 procentpoint fra de sidste to undersøgelser. De to kategorier indikerer derfor sammenlagt en lille positiv udvikling i beboernes oplevelse af forholdet til hinanden. Hvem beboerne hilser på En tydeligere indikator for beboernes forhold til hinanden er spørgsmålet om, hvor mange uden for familien, de hilser på i Vollsmose, når de møder dem, familiemedlemmer ikke inkluderet. Lidt over en femtedel af beboerne, 21,7 procent, svarer her, at de hilser på alle, de møder, og halvdelen af beboerne, 49,3 procent, svarer, at de hilser på de fleste af dem, de møder i Vollsmose. Godt en tredjedel, 26,7 procent, har svaret, at de hilser på nogle enkelte af dem, de møder i området. Kun 2,3 procent af beboerne har svaret, at de ikke hilser på nogen af dem, de møder i Vollsmose Beboernes opfattelse af, hvor let det er at komme i kontakt med andre beboere i Vollsmose Let eller meget let Hverken eller Svært eller meget svært Hvor mange uden for familien, beboerne hilser på i Vollsmose, når de møder dem (fx ved at nikke) Alle Nogle enkelte De fleste Ingen 16

19 I forhold til de sidste to undersøgelser viser resultatet for undersøgelsen i 2015, at der er sket en stigning i antallet af beboere, der hilser på alle, de møder i Vollsmose. Samtidig er der sket et fald i antallet af beboere, der kun hilser på enkelte af dem, de møder i området, og besvarelserne for de sidste to kategorier er uændrede over årene. Overordnet viser besvarelserne for de to spørgsmål således en positiv udvikling i beboernes forhold til hinanden og anerkendelse af hinanden over de seneste seks år. Ansvarsfølelse Besvarelserne viser også, at der hos beboerne i Vollsmose er en generel stor ansvarsfølelse over for naboerne i området. Godt otte ud af ti beboere viser ansvarsfølelse i forhold til deres naboer. Her har 77,8 procent svaret, at de vil, eller tror de vil, undersøge, om der er sket en ældre nabo, der bor alene, noget, hvis de igennem længere tid ikke har set vedkommende. Modsat viser lidt mere end en ud af ti beboere ikke tegn på ansvarsfølelse over for deres naboer, idet 14,4 procent har svaret, at de ikke vil, eller tror de vil, undersøge, om der er sket den pågældende nabo noget. Beboernes holdning til dette spørgsmål har vist sig at være stabilt over de seneste seks år, hvor undersøgelsen i 2015 højest har givet et udsving på to procentpoint i forhold til de to tidligere undersøgelser. Trivsel Ser man på beboernes opfattelse af, hvordan unge og voksne i Vollsmose har det med hinanden, mener 60,7 procent af beboerne, at unge og voksne i høj eller nogen grad har det godt med hinanden i Vollsmose. Modsat mener 15,5 procent af beboerne, at unge og voksne ikke har det godt med hinanden i området, og 23,9 procent mener, at unge og voksne hverken har det godt eller dårligt med hinanden i Vollsmose 'Hvis du gennem nogen tid ikke har set en ældre nabo, som bor alene, vil du så undersøge, om der er sket ham/hende noget?' Ja Ved ikke Nej Her er der sket en negativ udvikling siden 2009 på 8,8 procentpoint. Hvor syv ud af ti beboere i 2009 mente, at unge og voksne har det godt med hinanden, gør det sig nu kun gældende for seks ud af ti beboere. Der er dog en større stigning i antallet af beboere, der har svaret Hverken eller end i antallet af beboere, der har svaret, at de ikke mener, at unge og voksne har det godt med hinanden i området. Tillid Der ses også et mindre fald i graden af tillid blandt beboerne i Vollsmose. 55,8 procent af Vollsmoses beboere oplever tillid til de øvrige beboere i høj eller nogen grad, hvilket er et fald fra de henholdsvis 60,5 og 60,9 procent i 2012 og Dog er der i Holdning til, om unge og voksne har det godt med hinanden i området I høj eller nogen grad Hverken eller I mindre grad eller slet ikke 17

20 registreret en lidt større stigning i graden af mistillid til naboerne blandt beboerne. Hvor 11,42 procent eller en ud af ti for tre år siden havde mistillid til de øvrige beboere i området, har 18,97 procent eller næsten to ud af ti nu mistillid til de øvrige beboere. Mistilliden blandt beboerne er dog i alle tre undersøgelser mindre end den indbyrdes tillid. Ekstranøgle Udviklingen i forhold til tillid blandt beboerne viser sig mere konkret i spørgsmålet om, hvor mange naboer, beboerne ville bede om at opbevare en ekstra nøgle til deres hjem, ud over familie. Hvor der i 2012 viste sig at være et større antal af beboere, der var villige til at lade deres naboer opbevare deres ekstra nøgle, end tilfældet var tilbage i 2009, er tallet nu igen faldet i Her er tale om et udsving i besvarelserne på højest fem procentpoint fra år til år. Det rejser spørgsmålet, om der er tale om statistiske fejlmarginer, eller om der reelt er sket en stigning og efterfølgende et fald i antallet af beboere, der vil betro deres ekstra nøgle til deres naboer Beboernes grad af tillid til hinanden i Vollsmose I nogen eller høj grad tillid Hvor mange naboer beboerne ville bede om at opbevare deres ekstranøgle Hverken eller I nogen eller høj grad mistillid De fleste En enkelt Nogle stykker Ingen 18

21 Besvarelser: Beboernes opfattelse af naboskabet i Vollsmose 12. Synes du, at unge og voksne har det godt med hinanden i Vollsmose? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Hverken eller Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Total Antal Procent 15,1% 45,5% 23,9% 11,8% 3,7% Har du tillid eller mistillid til beboerne i Vollsmose I høj grad tillid I nogen grad tillid Hverken tillid eller mistillid I nogen grad mistillid I høj grad mistillid Antal Procent 15,1% 40,6% 25,3% 13,8% 5,2% 10 Total 14. Hvis du igennem nogen tid ikke har set en ældre nabo, som bor alene, vil du så undersøge om der er sket ham/hende noget? Ja, bestemt Ja, det tror jeg nok Nej, det tror jeg ikke Nej bestemt ikke Det ved jeg ikke Antal Procent 45, 32,9% 11,8% 2,6% 7,8% 10 Total 15. Hvor mange af dine naboer ville du bede om at opbevare din ekstra nøgle (du skal ikke medregne familie) De fleste Nogle stykker En enkelt Ingen Total Antal Procent 5,2% 25,6% 25, 44,2% Hvor mange beboere i dit boligområde hilser du kort på, når du møder dem (fx. ved at nikke) Alle De fleste Nogle enkelte Ingen Total Antal Procent 21,7% 49,3% 26,7% 2,3% Synes du generelt, at det er let eller svært at komme i kontakt med beboerne i Vollsmose? Meget let Let Hverken eller Svært Meget svært Total Antal Procent 17,3% 37,7% 32,2% 8,7% 4, 10 19

22 2.4 Kontakter uden for Vollsmose Beboerne er blevet spurgt til deres kontakter og engagement uden for Vollsmose. Det gælder frivilligt arbejde, deltagelse i foreningsliv og socialt netværk uden for området. Beboernes kontakter uden for området kan for eksempel være med til at bringe nye ideer og samarbejdsmuligheder til området. Overordnet kan der tydes et fald i frivilligt arbejde uden for Vollsmose. Antallet af beboere, der er aktive i en eller flere foreninger beliggende uden for Vollsmose er ligeledes faldet. Derimod er antallet af venskaber uden for bydelen og antallet af besøg af og hos personer uden for Vollsmose steget markant over de seneste seks år. Frivilligt arbejde og foreningsaktivitet I forhold til frivilligt arbejde og foreningsaktivitet 1 deltager 35,3 procent af beboere i Vollsmose i frivilligt arbejde uden for boligområdet, og 41 procent er aktive i foreninger uden for boligområdet, således omtrent fire ud af ti beboere i begge tilfælde. Lidt under en ud af seks beboere, 15,7 procent, deltager i frivilligt arbejde flere gange månedligt eller på ugentlig basis uden for Vollsmose. Deltagelse i frivilligt arbejde uden for Vollsmose I forhold til denne deltagelse i frivilligt arbejde uden for Vollsmose er det ikke muligt at foretage en direkte sammenligning med tidligere års undersøgelser. Her har svarmulighederne været formuleret som Meget tit, Tit, Sjældent eller Meget sjældent/aldrig. Svarmulighederne er her således i højere grad sat op til beboernes egne individuelle fortolkninger af, hvad tidsbegreberne dækker over. Hvis man antager, at svarmulighederne En gang årligt og Aldrig i undersøgelsen af naboskab og tryghed i 2015 til en vis grad er sammenlignelige med Sjældent og Meget sjældent/aldrig i de tidligere naboskabsundersøgelser, viser resultatet i undersøgelsen for 2015, at der er sket en stigning i antallet af beboere, der ikke deltager i frivilligt arbejde uden for boligområdet siden Tallet for 2015 er dog endnu under det fra 2009: I 2015 deltager 76,1 procent af beboerne enten kun en gang årligt eller aldrig i frivilligt arbejde uden for boligområdet. I 2012 deltog 67,2 procent af beboerne enten sjældent, meget sjældent eller aldrig i frivilligt arbejde uden for boligområdet. I 2009 deltog 76,4 procent af beboerne enten sjældent, meget sjældent eller aldrig i frivilligt arbejde uden for boligområdet. Det kan dog være svært at vide, om beboere, der deltager to gange årligt i frivilligt arbejde uden for Vollsmose, enten tidligere har svaret, at de tit deltager, at de sjældent deltager, eller at de meget sjældent eller aldrig deltager i frivilligt arbejde uden for boligområdet. Denne individuelle fortolkning 1 Bemærk, at beboerne ikke svarer på, om de deltager i frivilligt arbejde og foreningsaktivitet i Vollsmose 20

23 gør det svært at verificere resultatet af sammenligningen. Af samme grund må det betragtes som upræcist at sammenligne med svarmulighederne Tit og Meget tit fra de tidligere undersøgelser. Hvad angår foreningsaktivitet, er tæt på en fjerdedel, 23,5 procent af beboerne, aktive i én forening, 11 procent er aktive i to foreninger, og 6,6 procent er aktive i flere end to foreninger uden for boligområdet. Fra 2009 til 2012 er der sket en fremgang på otte procentpoint, fra 42 procent til 50 procent, i antallet af beboere, der er medlem af en eller flere foreninger, som ligger uden for Vollsmose. Tallet for, hvor mange der er aktive i en eller flere foreninger uden for Vollsmose, er fra 2012 til 2015 imidlertid faldet med ni procentpoint til 41 procent Aktivitet i foreninger uden for Vollsmose Her er det vigtigt at bemærke, at spørgsmålsformuleringen i undersøgelsen for 2015 har ændret sig fra undersøgelserne i 2009 og 2012, hvor der i stedet for medlemskab er blevet spurgt ind til, hvor mange foreninger beboerne i alt er aktive i uden for boligområdet. Dette sandsynliggør, at Ingen 3 Over respondenterne har angivet et lavere antal foreninger end i de tidligere år, da det er muligt at være medlem uden at være aktiv i en forening, men ikke muligt at være aktiv uden at være medlem af en forening. I forhold til de beboere, der ikke er aktive i nogen foreninger, som ligger uden for Vollsmose, har tallet flyttet sig fra 57 procent i 2009 til 49,5 procent i 2012, men tilbage til 59 procent i Der har således vist sig et større udsving i 2012 i forhold til 2009 og Igen er det her vigtigt at bemærke den ændrede spørgsmålsformulering og tilhørende lavere pålidelighed i forhold til udviklingen siden forrige undersøgelse. Den forklarer dog ikke udsvinget mellem 2009 og Mere identiske er spørgsmålsformuleringerne i de tre undersøgelser vedrørende beboernes sociale netværk uden for Vollsmose. Resultaterne af besvarelserne i undersøgelsen for 2015 viser, at beboerne i højere grad end tidligere indgår i sociale relationer med personer uden for boligområdet. Besøg uden for området Ser man på, hvor mange personer, beboerne i Vollsmose har besøgt eller har haft besøg af inden for de sidste 12 måneder, svarer 30,6 procent eller tre ud af ti beboere, at de har besøgt eller haft besøg af mange. 32,9 procent eller en tredjedel af de adspurgte svarer En del. 29,4 procent, tre ud af ti, svarer, at de har besøgt eller haft besøg af nogle enkelte uden for boligområdet, og 7,1 procent eller en ud af hver fjortende beboer svarer ingen. Her er siden de forrige to undersøgelser sket en markant stigning i antallet af beboere, som har besøgt eller haft besøg af personer, som bor uden for Vollsmose. Mens antallet af beboere, der har svaret En 21

24 del eller Nogle enkelte fordeler sig jævnt over årene med mellem 29 og 33 procent på hvert svar, er antallet af beboere, der har svaret, at de har besøgt eller haft besøg af mange uden for boligområdet steget fra 21 procent i 2009 hen over 23 procent i 2012 og til 30,6 procent i Der er altså sket en stigning på 9,6 procentpoint over de seneste seks år. Tilsvarende er der sket et fald på 10,9 procentpoint fra 2009 til 2015 i antallet af beboere, der svarede Ingen. Her svarede 18 procent i 2009 og 19 procent i 2012, at de ikke havde besøgt eller haft besøg af nogen uden for Vollsmose, mens tallet som skrevet er nede på 7,1 procent i % 3 25% 2 15% 1 5% Antal besøg hos eller af personer uden for Vollsmose, inden for de sidste 12 måneder Mange Nogle enkelte En del Ingen Venner uden for området Stigningen i antallet af sociale relationer med personer uden for Vollsmose viser sig også i beboernes svar på, hvor mange venner de har, som ikke bor i Vollsmose. I undersøgelsen i 2015 svarer 45 procent eller godt en for hver to beboere, at de har mange venner, der ikke bor i Vollsmose. Til sammenligning svarede lidt over en ud af fire beboere i de tidligere undersøgelser - 27 procent i 2009 og 26 procent i 2012 at de har mange venner uden for boligområdet. Der er altså næsten sket en fordobling på 19 procentpoint i antallet af beboere, der har svaret, at de har mange venner uden for Vollsmose, siden Antallet af beboere, der har svaret, at de har en del venner uden for bydelen, er steget fra 30,9 procent i 2009 til 35,2 procent i 2012 og faldet til 34,9 procent i Alt i alt har tallet således ligget på omkring en tredjedel af beboerne, der har en del venner uden for Vollsmose. 17 procent eller lidt over en ud af seks beboere svarer i 2015, at de har nogle enkelte venner, som ikke bor i Vollsmose, hvilket i 2009 var helt oppe på 30,6 procent og i 2012 var faldet til 26,6 procent. Der er dermed sket et fald på 13,6 procentpoint, næsten en halvering, i antallet af beboere, der over de seneste seks år har svaret, at de har nogle Antallet af venner uden for Vollsmose enkelte venner, som bor uden for bydelen Mange En del Nogle enkelte Ingen Sidst men ikke mindst har 3 procent i 2015 svaret, at de ikke har nogen venner, som bor uden for Vollsmose. Dette tal lå i de sidste to undersøgelser på 12 procent og er dermed blevet reduceret fire gange i 2015 i forhold til, hvad det tidligere har været. Sammenlagt peger udviklingen i besvarelserne her således mod en markant stigning i antallet af beboernes sociale relationer med personer, der bor uden for Vollsmose. 22

25 Besvarelser: Beboernes kontakter uden for Vollsmose 18. Hvor tit deltager du i frivilligt arbejde uden for Vollsmose? Aldrig En gang årligt To gange årligt Flere gange om måneden En gang om ugen Total Antal Procent 64,7% 11,4% 8,3% 11,1% 4,6% Hvor mange foreninger uden for Vollsmose (klubber, sport, hjælpeorganisationer, miljø osv) er du aktiv i? Ingen Over 5 Total Antal Procent 59, 23,5% 11, 4,3% 0,7% 0,4% 1,2% Har du besøgt eller haft besøg af personer, der ikke bor i Vollsmose, inden for de sidste 12 måneder Mange En del Nogle enkelte Ingen Total Antal Procent 30,6% 32,9% 29,4% 7,1% Hvor mange venner har du, der ikke bor i Vollsmose? Mange En del Nogle enkelte Ingen Total Antal Procent 45,1% 34,9% 17, 3, 10 23

26 2.5 Trygheden i Vollsmose Beboerne har svaret på, hvor trygge de føler sig ved at færdes eller bo i Vollsmose. Spørgsmålene handler også om, om beboerne er trygge ved de personer, der færdes i området, og om de ser kriminalitet som et problem i området. Bemærk, at der kan være stor forskel på, hvor trygge forskellige grupper af beboere er. I denne hovedrapport er der set på samtlige respondenters besvarelser og derfor ikke fokuseret på, om nogle grupper af beboere er mere trygge end andre. Overordnet set er der sket et fald i antallet af beboere, der føler sig trygge ved at bo og færdes alene i Vollsmose. Flere beboere er trygge ved at bo i området end ved at færdes alene i området. Det er bemærkelsesværdigt, at færre beboere oplever utryghed ved personer, der færdes i Vollsmose, men flere oplever, at kriminalitet er et problem i bydelen. Tryghed ved at bo i området Hvad angår beboernes tryghed ved at bo i Vollsmose, er der i forhold til tidligere undersøgelser sket et lille fald i antallet af beboere, der føler sig trygge eller meget trygge. Den største ændring er dog sket fra 2009 til I 2009 følte 65,3 procent af beboerne sig trygge eller meget trygge ved at bo i Vollsmose. Det var i 2012 faldet til 61,2 procent og har siden ligget støt, nu på 61,4 procent. Lidt over seks ud af ti beboere føler sig således trygge eller meget trygge ved at bo i Vollsmose. Antallet af beboere, der hverken føler sig trygge eller utrygge ved at bo i Vollsmose lå i 2009 på 19,1 procent, steg til 23,1 procent i 2012 og ligger nu på 24 procent, knap en fjerdedel af Vollsmoses beboere. Beboere, som er utrygge eller meget utrygge ved at bo i Vollsmose, dækkede i ,6 procent, i ,8 procent og er siden faldet med et lille procentpoint til 14,6 procent i 2015, hvilket omtrent svarer til en syvendedel af beboerne i området. Beboernes tryghed ved at bo i Vollsmose Beboernes tryghed ved at færdes alene i Vollsmose 80, 60, 40, 20, 0, Tryg eller meget tryg Tryg eller meget tryg Hverken eller Hverken eller Utryg eller meget utryg Utryg eller meget utryg Tryghed ved at færdes alene I forhold til at færdes alene i Vollsmose er der generelt lidt færre beboere, der føler sig trygge, end antallet af beboere, der føler sig trygge ved at bo i boligområdet. Derudover er trygheden omkring at færdes alene i området lidt lavere i dag, end tilfældet var i 2009: 24

27 I 2009 var 60,6 procent af beboerne enten trygge eller meget trygge. I 2012 gjaldt det 59,4 procent. I 2015 er 53,6 procent, altså lidt over halvdelen af beboerne trygge eller meget trygge ved at færdes alene i boligområdet. Dette fald på i alt syv procentpoint over de seneste seks år i antallet af beboere, der føler sig trygge eller meget trygge ved at færdes alene i området, viser sig modsat som en stigning, også på syv procentpoint, i samme periode i antallet af beboere, der har svaret, at de hverken er trygge eller utrygge ved at færdes alene i Vollsmose. I 2009 lå antallet på 19,8 procent, i 2012 på 23,6 procent og i 2015 på 26,8 procent, dermed gældende for lidt over en ud af hver fjerde beboer i Vollsmose. Begge tal er højere end antallet af beboere, der har svaret, at de enten er utrygge eller meget utrygge ved at færdes alene i boligområdet. 19,6 procent er i 2015 utrygge eller meget utrygge, hvilket er lidt flere end i 2012, hvor 17,1 procent svarede det samme, men næsten det samme som i 2009, hvor 19,5 procent af beboerne svarede, at de enten var utrygge eller meget utrygge ved at færdes alene i boligområdet. Dette tal ligger således støt på lidt under en ud af fem beboere, der er utrygge eller meget utrygge ved at færdes alene i Vollsmose. Utryghed ved personer, der færdes i området En mere konkret indikator på beboernes tryghed kommer til udtryk i spørgsmålet om, hvor ofte de føler sig utrygge ved personer, der færdes i Vollsmose. Resultaterne viser i modsætning til spørgsmålene omkring at bo eller færdes alene i Vollsmose, at beboerne i lavere grad oplever utryghed ved personer, der færdes i området. Dette taler således for, at det ikke i samme grad som tidligere er personer, der færdes i boligområdet, som får beboerne til at føle sig mere utrygge ved at bo eller færdes alene i Vollsmose: I 2009 følte 42,8 procent, lidt over fire ud af ti beboere, sig sjældent eller aldrig utrygge ved personer, der færdes i Vollsmose. I 2012 var tallet faldet til 41,4 procent. I 2015 gjaldt det 48,2 procent eller tæt på halvdelen af beboerne, der sjældent eller aldrig føler sig utrygge ved at færdes i boligområdet Hvor ofte beboerne føler sig utrygge ved personer, der færdes i Vollsmose Tit eller meget tit Sjældent eller aldrig Af og til Over årene ses et fald i antallet af beboere, der af og til føler sig utrygge ved personer, der færdes i bydelen. Hvor 42,2 procent, lidt over fire ud af ti beboere, i 2009 af og til følte sig utrygge, gjaldt det i ,2 procent, og i 2015 er tallet faldet yderligere til hver tredje beboer, nemlig 33,8 procent, som af og til føler sig utrygge ved personer, der færdes i Vollsmose. Interessant er det, at antallet af beboere, der tit eller meget tit føler sig utrygge ved personer, der færdes i boligområdet, var på sit laveste i 25

28 2009 med 16 procent. Højest var det i 2012 med 22,1 procent, og det er nu i 2015 igen faldet til 18 procent. Kriminalitet Beboerne er som nævnt også blevet spurgt om deres opfattelse af, om kriminalitet er et problem i Vollsmose. Resultaterne viser en øget opfattelse af, at kriminalitet udgør et problem i området. Helt konkret mente 55 procent og dermed over halvdelen af beboerne i 2009, at kriminalitet i høj eller nogen grad var et problem i Vollsmose. I 2012 var tallet steget med 8,6 procentpoint til 63,6 procent af beboerne. Mindre markant har stigningen været frem til 2015, hvor 66,3 procent, altså nu godt to tredjedele af beboerne, i høj eller nogen grad mener, at kriminalitet er et problem i området. Tilsvarende ses faldet i antallet af beboere, som i mindre grad eller slet ikke mener, at kriminalitet udgør et problem i Vollsmose. Som ses ud for spørgsmål 23 i nedenstående tabel, dækker dette tal over, at blot 5,1 procent, en ud af hver tyvende beboer, har svaret, at de slet ikke mener, at kriminalitet udgør et problem i bydelen. 70, 60, 50, 40, 30, 20, 10, 0, Beboernes opfattelse af, om kriminalitet er et problem i Vollsmose I høj eller nogen grad I mindre grad eller slet ikke 26

29 Besvarelser: Beboernes tryghed i Vollsmose 22. Sker det, at du føler dig utryg ved personer, der færdes i Vollsmose? Meget tit Tit Af og til Sjældent Aldrig Total Antal Procent 8,4% 9,6% 33,8% 32,3% 15,9% Synes du, at kriminalitet er et problem i Vollsmose? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Total Antal Procent 27,9% 38,4% 28,6% 5,1% Er du tryg eller utryg ved at færdes alene i Vollsmose Meget tryg Tryg Hverken eller Utryg Meget utryg Total Antal Procent 16,7% 36,9% 26,8% 13,4% 6,2% Er du tryg eller utryg ved at bo i Vollsmose? Meget tryg Tryg Hverken eller Utryg Meget utryg Total Antal Procent 21,1% 40,3% 24, 9,9% 4,7% 10 27

30 2.6 Det fysiske miljø i Vollsmose Beboerne har givet deres vurdering af de fælles udendørsarealer i boligområdet og mulighederne for at bruge dem til for eksempel at lege, at nyde vejret på en bænk eller at mødes med andre beboere. Bortset fra spørgsmål 30 adskiller nogle elementer i spørgsmålene i dette års undersøgelse af det fysiske miljø i Vollsmose sig til en vis grad fra naboskabsundersøgelserne i 2009 og I spørgsmål 26 defineres, hvad der for undersøgelsen i 2015 kaldes de fælles udendørs arealer, som fællesområderne i de tidligere undersøgelser. Ydermere er spørgsmål 26, 27 og 28 kun stillet respondenter i alderen 18 år og opefter, og spørgsmål 29 i dette års undersøgelse er en kombination af to spørgsmål i undersøgelserne i 2009 og Den følgende sammenligning af undersøgelserne må derfor ses som værende med forbehold for disse forskelle. Overordnet er der i 2015 lige mange beboere, der bruger og ikke bruger de fælles udendørs arealer i Vollsmose. Der ses dog et fald i antallet af beboere, der mener, at udendørsarealerne gør det muligt at falde i snak med andre. Over de seneste seks år er der generelt sket en nedgang i antallet, der mener, at de udendørs omgivelser muliggør stillesiddende eller fysisk aktivitet, på trods af at der over de seneste tre år er sket en lille stigning. Derudover mener færre, at naboer og øvrige beboere i området er gode til at passe på de fælles arealer og ting. Brug af fælles udendørs arealer Ser man på beboernes opfattelse af, hvor tit de bruger de fælles udendørs arealer, har tallene over de sidste seks år rykket sig meget lidt: Antallet af beboere, der har svaret tit eller meget tit, er siden 2009 steget fra 39 procent til 41 procent i 2012 og 41,8 procent i Godt fire ud af ti beboere har således jævnt anvendt de fælles udendørs arealer gennem de sidste seks år. Antallet af beboere, der har svaret hverken eller, har rykket sig fra 16 procent til 19 procent og tilbage til 16,4 procent over samme årrække. Beboere, der sjældent, meget sjældent eller aldrig gør brug af de udendørs fællesarealer, er gået fra 45 procent til 40 procent og herefter steget til 41,8 procent i Det vil sige, at der er en ligevægt af beboere, som henholdsvis bruger og ikke bruger fællesarealerne udenfor. Muligheder for at falde i snak Tit eller meget tit Hvad angår de muligheder, som de udendørs Hverken eller omgivelser giver for at falde i snak med naboer eller andre beboere, ses der her et fald på 14,4 Sjældent eller meget sjældent/aldrig procentpoint i, hvor mange beboere, der mener, at disse muligheder er gode eller meget gode. Hvor 69 procent, godt to tredjedele af beboerne, i 2009 mente, at mulighederne var gode eller meget gode som resultat af de udendørs omgivelser, var det i 2012 faldet til 62 procent og ligger nu på 54,6 procent eller lidt over halvdelen af beboerne Hyppighed i brug af fælles udendørs arealer 28

31 Samtidig ses der en næsten tilsvarende stigning på 12,3 procentpoint i antallet af beboere, der hverken mener, at de udendørs omgivelser giver gode eller dårlige muligheder for at falde i snak med naboer og beboere. I 2009 lå det på 22 procent, i 2012 på 28 procent og nu i 2015 på 34,3 procent, altså en tredjedel af beboerne. Antallet af beboere, der mener at omgivelserne giver dårlige eller meget dårlige muligheder for at falde i snak med andre i området, er imidlertid næsten det samme over årene, med en lille stigning på to procentpoint fra 9 procent i 2009 til 10 procent i 2012 og 11 procent i Opfattelsen af muligheder i udendørs omgivelser for at falde i snak med andre Gode eller meget gode Hverken eller Dårlige eller meget dårlige Der ses også et lignende, men dog procentvis noget mindre, fald i antallet af beboere, der mener, at de udendørs omgivelser giver gode eller meget gode muligheder for stillesiddende eller mere fysiske aktiviteter. Stillesiddende aktiviteter Når det kommer til beboere, der mener, at de udendørs omgivelser giver gode eller meget gode muligheder for stillesiddende aktiviteter såsom at nyde vejret på en bænk eller sætte sig med en kop kaffe, the eller andet er antallet faldet med seks procentpoint fra 71,5 procent til 65,5 procent fra 2009 til 2012 og steget med et lille procentpoint til 66,6 procent i Det gør sig dermed gældende for godt to tredjedele af beboerne Opfattelsen af muligheder i udendørs omgivelser for stillesiddende aktiviteter Antallet af beboere, der har svaret hverken eller, har bevæget sig fra 17 procent i 2009 til 22,5 procent i 2012 og herefter holdt sig stabilt med 22,6 procent i Resultaterne for hvor mange beboere der mener, at de udendørs omgivelser giver dårlige eller meget dårlige muligheder for stillesiddende aktiviteter, har været næsten uændrede over de sidste seks år. I 2009 var det på 11 procent, i ,5 procent og i ,8 procent. Fysiske aktiviteter Gode eller meget gode I forhold til mere fysisk aktive udfoldelser såsom Hverken eller at kunne spille bold, lege eller lave andre Dårlige eller meget dårlige aktiviteter med børn eller venner så er beboernes opfattelse af, at de udendørs omgivelser giver gode eller meget gode muligheder for dette, steget over de seneste tre år, men ikke steget så meget, at det udligner faldet fra 2009 til I 2009 mente 75 procent, tre ud af fire beboere, at de udendørs omgivelser gav gode eller meget gode muligheder for at spille bold, lege og lignende aktiviteter med børn eller venner. 29

32 I 2012 var tallet faldet til 68 procent I 2015 var det igen steget, dog kun til 71,2 procent af beboerne, altså lidt over syv ud af ti. Til samme spørgsmål har 15 procent i 2009 svaret hverken eller, mens det i 2012 lå på 20 procent og i 2015 lå på 20,9 procent, således omkring en ud af fem beboere. I forhold til hvor mange af beboerne der har svaret, at de udendørs omgivelser giver dårlige eller meget dårlige muligheder for de mere fysisk aktive udfoldelser, lå tallet i 2009 på 10 procent, i 2012 på Gode eller meget gode Hverken eller procent og nu i 2015 på 7,9 procent. De under én Dårlige eller meget dårlige ud af ti beboere, der per 2015 mener, at de udendørs omgivelser giver dårlige eller meget dårlige muligheder for fysisk aktivitet, ligger således langt under de lidt over syv ud af ti beboere, der mener, at omgivelserne giver gode muligheder for det. Ansvar for fælles arealer og ting Omvendt ser det ud for beboernes opfattelse af, hvor gode de øvrige beboere er til at passe på fællesarealerne og de fælles ting. Her mener de fleste, at beboerne i området er dårlige eller meget dårlige til at passe på de fælles arealer og ting. Dette tal har i alle de seks seneste år været højere end antallet af beboere, der mener det modsatte, nemlig at beboere i området er gode eller meget gode til at passe på det. Der er desuden sket en bemærkelsesværdig udvikling i beboernes opfattelse på dette område: I 2009 mente 29 procent af beboerne, at de øvrige beboere var enten gode eller meget gode til at passe på de fælles arealer og ting. Omvendt mente 42,7 procent, at beboerne i Vollsmose var dårlige eller meget dårlige til at passe på fællesarealerne og fælles ting. I 2012 steg tallet til, at 32,5 procent har svaret Gode eller Meget gode, mens antallet af beboere, der har svaret Dårlige eller Meget dårlige omvendt var faldet til 37 procent. I 2015 er antallet af beboere, der har svaret Gode eller Meget gode imidlertid faldet til 23,5 procent, og antallet af beboere, der har svaret Dårlige eller Meget dårlige nu er steget med 11 procentpoint til 48 procent. Der er ifølge besvarelserne således sket en markant ændring i negativ retning i forhold til beboernes opfattelse af hinandens evner til at passe på fællesarealerne og de fælles ting siden 2012, på trods af at udviklingen var positiv fra 2009 til Opfattelsen af muligheder i udendørs omgivelser for fysiske aktiviteter med børn eller venner Beboernes opfattelse af hinandens evner til at passe på fælles arealer og ting Gode eller meget gode Hverken eller Dårlige eller meget dårlige 30