Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Transkript

1 Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige skoler alt efter hvad den unge vil brobygge til? Svar: Ja. Brobygningsforløbet kan godt være placeret på de enkelte indgange, alt efter hvad den unge vil brobygge til. Det beslutter man i det enkelte projekt. Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole? Svar: Der skal kun være én projektleder, også selvom projektet ligger på forskellige skoler. Baggrunden er, at ansvaret og overblikket skal være placeret ét sted. Hvordan projektet organiseres herfra er op til det enkelte projekt. Spørgsmål: Er der nogle geografiske krav i forhold til, hvor man søger midler? Svar: I princippet nej. Det er en samlet pulje, og der er ikke meldt rammer ud mellem regionerne. Skolerne må derfor selv bestemme, hvor de søger, afhængigt af hvilke jobcentre, der indgås aftaler med. Spørgsmål: Hvordan skal løbende optag af målgruppen forstås? Svar: Der er i denne forbindelse ikke indlagt en fast ramme. Men i udmeldingen er det anført, at det skal beskrives, hvordan projekterne vil løse udfordringen med løbende optag. Det kommer an på, hvad der fungerer lokalt. I behandlingen af ansøgningerne foretages herefter en konkret vurdering af metoderne til optag, der anvendes i hvert enkelt projekt. Spørgsmål: Er der krav til, at der skal være udbetalt enten kontanthjælp eller dagpenge til den unge, inden brobygningsforløbet påbegyndes, eller må den unge gerne blot være berettiget til ydelserne - eksempelvis umiddelbart efter frafald på uddannelse? Svar: Det er nok, at den unge er berettiget til kontanthjælp eller dagpenge. Men den unge skal visiteres til brobygningsforløb af jobcenteret, og i den forbindelse skal en række aktiviteter eksempelvis FVU-test gennemføres, inden den unge kan påbegynde brobygningsforløbet. Hvornår den unge kan begynde i brobygningsforløb afhænger dermed af, hvor meget tid, jobcenteret bruger på disse aktiviteter.

2 Varighed Spørgsmål: Den vejledende varighed på brobygningsforløb er 2-18 måneder. Betyder det, at der er bagudrettet indberetning af elevers brobygningstid eller skal der i ansøgningen anføres en forventet gennemsnitlig brobygningstid? Svar: Ansøgerne skal angive en forventet gennemsnitlig brobygningstid, som danner udgangspunkt for det ansøgte beløb. Spørgsmål: Er mentorforløbet inkluderet i den vejledende brobygningsperiode på mellem 2-18 måneder, når det også anføres, at mentoren skal følge den unge, indtil denne har opnået praktikplads? Svar: Det egentlige brobygningsforløb varer, indtil den unge påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Herefter skal mentoren dog følge den unge gennem grundforløbet og indtil den unge har fået en praktikplads ifm. hovedforløbet. Denne del af mentorindsatsen ligger dermed ud over brobygningsforløbet. Spørgsmål: Er der krav til, hvor mange timer om dagen/ugen, den unge skal være i brobygning? Svar: Der er ikke krav om, hvor mange timer pr. dag/uge, den unge skal være i brobygningsforløb. Det er dog et krav, at der foreligger et fast skema med meningsfulde aktiviteter, som understøtter, at den unge vænner sig til en hverdag på en ordinær uddannelse. Herunder fast struktur, dagligt fremmøde og deltagelse. Der forventes dermed et timeantal af et vist omfang. Spørgsmål: Må brobygningsforløbene påbegyndes i slutningen af 2014, og dermed fortsætte i 2015? Svar: Nej. Alle brobygningsforløb skal være afsluttet senest ved udgangen af Derfor skal forløbene påbegyndes x antal uger inden d og de unge skal stoppe i brobygningsforløbene pr Der kan altså ikke optages nye unge på brobygningsforløb ved udgangen af Der er dog ikke grænser for, hvor lang tid mentorforløbene må løbe de kan godt fortsætte efter brobygningsforløbets afslutning. Mentor under brobygningsforløb Spørgsmål: Hvordan forholder kravene sig i forhold til, hvor længe den unge skal være tilknyttet en mentor? Svar: Det fremgår af udmeldingen, at den unge skal være tilknyttet en mentor på grundforløbet. Mentoren må tidligst slippe den unge, når den unge er i gang med sin praktikuddannelse. Det er dermed ikke et krav, at mentoren skal følge den unge under hele hovedforløbet. Ansøgerne må dog gerne søge om midler til eventuelle mentorudgifter, der rækker ind i 2015 vedrørende de elever, som først påbegynder grundforløbet i slutningen af 2014.

3 Inddragelse af praktik i brobygningsforløb Spørgsmål: Må der indgå praktik i den unges brobygningsforløb? Svar: Ja. Der må gerne være praktikophold. Det kan være et godt redskab i forhold til den unges afklaring. Det skal dog understreges, at det kommer an på den unges behov, og at det skal være pågældende skole, der organiserer praktikken. Spørgsmål: Er der krav til, hvorvidt de unge i forlængelse af brobygningsforløbet skal påbegynde praktikuddannelse i skole- eller virksomhedspraktik? Svar: Nej. Der stilles ikke særlige krav til erhvervspraktik/skolepraktik i forbindelse med påbegyndelse af praktikuddannelsen. Det er imidlertid sådan, at der foreligger klare regler for, hvornår en elev kan komme i skolepraktik. Det betyder, at det ikke er muligt at udsluse alle unge til skolepraktik - særlige omstændigheder skal gøre sig gældende. Der kan læses mere om skolepraktikordningen på følgende side: 10/1-Skolepraktikordningen Spørgsmål: Er der noget i vejen for, at man ved brug af snusepraktikker ved forskellige uddannelser under brobygningsforløbet, inddrager flere skoler, hvis dette kan aftales økonomisk? Svar: Der er ikke noget i vejen for, at den unge kommer i snusepraktik på andre skoler, som en del af brobygningsforløbet. Der er i puljeudmeldingen ligeledes lagt op til, at flere erhvervsskoler kan gå sammen om et brobygningsforløb. Spørgsmål: Kan virksomhedspraktik være en del af et brobygningsforløb? I så fald, kan en jobcenteransat virksomhedskonsulent da inddrages til at varetage opgaven? Svar: Virksomhedspraktik må gerne indgå i brobygningsforløbet, hvis den unge har behov for det. Det er den pågældende skole, der vurderer behovet og organiserer praktikken. Der må gerne indgås samarbejde med jobcenteret i forhold til at udnytte det eksisterende netværk mv. Spørgsmål: Er der krav til, at der udarbejdes en jobplan, hvis den unge skal i praktik under brobygningsforløbet? Svar: Nej. Der arbejdes udelukkende efter at lave den fælles uddannelsesplan for den unge. Udgifter Spørgsmål: Forventes det, at jobcenteret betaler for FVU-test og yderligere undervisning, eller skal udgifter til sådanne poster indbygges og søges til projekterne?

4 Svar: Jobcentrene skal dække udgifter for FVU-tests, men hvis der er behov for yderligere undervisning, skal dette indgå som udgifter til selve brobygningsforløbene. Spørgsmål: Får jobcenteret refusion, hvis den unge er i praktik under brobygningsforløbet? Svar: Som udgangspunkt ja. Det skal dog alene være den unges behov for eventuel praktik, der bestemmer, om der skal indlægges en praktikperiode i forløbet. Det er suverænt erhvervsskolen, der vurderer og beslutter omkring praktikophold. En praktikperiode skal fremgå af uddannelsesplanen - herigennem må jobcenteret sørge for at få registreret perioden i forhold til refusion mv. Brobygningsforløb er som udgangspunkt at betragte som vejledning og opkvalificering (LAB kap.10, 32, nr. 2). I perioder, hvor den unge i brobygningsforløbet er i praktik på virksomheder, er det at betragte som virksomhedspraktik (LAB kap. 11). Spørgsmål: Må kommunerne/jobcentrene og/eller erhvervsskolerne medfinansiere et brobygningsforløb? Svar: Nej. Brobygning til uddannelse er en videnspilot. Det er vigtigt, at der foreligger ens økonomiske rammer og incitamenter i alle projekter. Spørgsmål: Det stilles i puljen som krav, at deltagerne på brobygningsforløb skal have stillet relevant skolehjælp til rådighed, herunder f.eks. IT-rygsæk. Er det deraf muligt at ansøge om midler til IT-rygsække som en merudgift? Svar: Ansøgningerne vil blive bedømt ud fra en samlet vurdering af de brobygningsforløb, der beskrives. Ansøgerne må derfor inddrage de udgifter, som de finder nødvendige for at skabe de bedst mulige brobygningsforløb. Derfor må eventuelle udgifter til IT-rygsække gerne inkluderes i budgettet. Spørgsmål: Hvilke timesatser skal der i budgettet anvendes ved aflønning af projektansatte på skolerne i forbindelse med brobygningsprojektet? Svar: Der er ikke krav til, at særlige timesatser anvendes i forbindelse med brobygningsprojektet. Der kan dog ved fastsættelse af aflønning af projektansatte på de involverede skoler, tages udgangspunkt i takstkataloget vedrørende Timelønssatser til brug for forsøg og udviklingsprojekter, som udgives af Ministeriet for Børn og Undervisnings. Taksterne genberegnes hvert år, og kan findes via følgende link: %20forsoeg%20og%20udviklingspojekter.ashx Samarbejde med UU Spørgsmål: Afgør projektet selv, hvilken rolle Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal have i projektet, og forbliver UU s aldersafgrænsning den samme?

5 Svar: Det er op til projekterne selv, hvor meget de ønsker at inddrage UU og andre samarbejdspartnere. Hvis UU indgår i et af disse projekter, vil de have at gøre med hele projektets målgruppe og dermed unge op til 30 år.