Erhvervspolitisk evaluering 2015

Transkript

1 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet til Stevns Kommunes Erhvervspolitik (se eventuelt bilag 6), der igen satte rammen for den samarbejdsaftale, der blev indgået mellem Stevns Kommune og Stevns erhvervsråd i foråret 2014 (se eventuelt bilag 5). Da Erhvervspolitikken blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i december 2013, valgte kommunalbestyrelsen af følge Erhvervsrådets anbefaling til hvilke fem erhvervspolitiske temaer, der skulle udgøre omdrejningspunktet i Erhvervspolitikken. De fem temaer er nedenstående illustreret: Kilde: Stevns Kommunes Erhvervspolitik I overensstemmelse med intentionerne og de fem temaer i Erhvervspolitikken har Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd en samarbejdsaftale som er gensidigt forpligtende og opstiller en række resultatmål, som både dækker over aktivitetsmål, kvalitetsmål og effektmål, som årligt skal følges op, evalueres og eventuelt justeres eller måske skiftes ud med andre mål. Denne evaluering er således den anden efter samarbejdsaftalens indgåelse.

2 I det følgende afsnit redegøres der for hvert resultatmål, som Stevns Kommune har forpligtet sig til i Samarbejdsaftalen. De opstillede resultatmål er gengivet i de blå bokse. Stevns Erhvervsråd fremstiller separat i bilag 1 Årsrapportering august 2015 Samarbejdsaftale Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd sin evaluering i forhold til Samarbejdsaftalen. Redegørelse af Stevns kommunes resultatmål Første aktivitetsmål for Stevns Kommune i 2015: Stevns Kommune opgør: o Hvilke kommunale arbejder, som lokale virksomheder i Stevns får tildelt og hvilken virksomhed, der får dem. o Hvilke udbud lokale indgår i og hvor stor andel af disse, som lokale vinder. o Hvor stor en andel, der tilgår udenbys virksomheder. o Den samlede sum, som reelt kan være af interesse for erhvervene. Siden januar 2014 er data for alle ovenstående parametre blevet noteret løbende og vil kunne blive udtrukket til fremlæggelse ved eksempelvis Erhvervsrådets årsmøde. Ovenstående parametre har været et tilbagevende ønske fra erhvervslivet og vil fremadrettet også øge gennemskueligheden for området og kvalificere debatten om brugen af lokale og udenbys virksomheder til kommunale anlægsprojekter. Andet aktivitetsmål for Stevns Kommune i 2015: Stevns Kommune fremlægger det vedtagne anlægsbudget og beskriver de forventede anlægsprojekter for året på det årlige Erhvervstræf i januar måned. Ved at øge dialogen mellem Stevns Kommune og kommunens erhvervsvirksomheder forbedres virksomhedernes indsigt og mulighed for mere hensigtsmæssigt at planlægge sine samlede arbejdsopgaver. Der afholdes et særskilt møde, hvor temaet alene er om udbud og leverandører til Stevns Kommune samt fremlæggelse af resultaterne for den forgangne periode. På mødet har de fremmødte fortsat mulighed for at indgå i dialog med forvaltningen og spørge ind til deres handlemuligheder i forhold til de planlagte projekter. Kvalitetsmål for Stevns Kommune i 2014: 80 % af de erhvervsvirksomheder, der har været i kontakt med kommunen og fået foretaget enten; miljøtilsyn, ansøgt om miljøtilladelser, eller byggetilladelser skal være tilfredse eller meget tilfredse med den service de har modtaget. Der måles på en 6-punktskala umiddelbart efter endt sagsbehandling. Dansk Byggeri og Dansk industri udgiver årligt en analyse af erhvervsvenligheden i landets Kommuner. Her opstilles en række faktorer såvel objektive som subjektive. Det er et godt 2

3 værktøj til at få en debat om erhvervsvenligheden i den enkelte kommune. Undersøgelserne har imidlertid også en række udfordringer herunder, at undersøgelsen ikke tager højde for at spørge de virksomheder, som reelt har haft en sag behandlet i Stevns Kommune. For at blive klogere på os selv og få større indsigt i, hvor Stevns Kommune bør sætte ind for at højne erhvervsvenligheden har Stevns Kommune igangsat en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er målrettet de erhvervsvirksomheder, som har fået foretaget enten; miljøtilsyn, ansøgt om miljøtilladelser, eller byggetilladelser. Spørgeskemaundersøgelsen På miljøområdet er der udsendt 85 spørgeskemaer i perioden fra november 2014 til og med oktober På byggesagsområdet er der udsendt 66 spørgeskemaer i perioden fra januar til og med april Spørgeskemaerne blev ikke udsendt efter april pga. en kommunikationsfejl, men processen er genoptaget. Desværre har meget få af erhvervsvirksomhederne benyttet sig af muligheden for at svare på spørgeskemaerne. Særligt iøjefaldende er det på miljøområdet, hvor kun to har gennemført hele spørgeskemaet og yderligere 3 har påbegyndt uden at fuldføre. I bedste fald kan det beskrives som, 2,4 % af de adspurgte har haft intention om at besvare spørgeskemaet. På byggesagsområdet har 31 påbegyndt spørgeskemaundersøgelsen og hovedparten har gennemført, hvilket giver en svar procent tæt på 47. En tommelfingerregel siger, at svarprocenter under 50 % er helt uacceptable at generalisere ud fra, da det ikke kan antages, at dem som har svaret også er repræsentative for de virksomheder, der har haft en sag i Stevns kommune i det forgangne år. Der kan foretages mange gisninger om, hvorfor så få har svaret. Det kan eksempelvis antages, at der er størst motivation til at svare, når man er utilfreds, at det er utydeligt, hvilken værdi det har for den enkelte at bruge sin tid på spørgeskemaet eller at distributionsmetoden er uhensigtsmæssig. Spørgeskemaet er muligvis også for langt og derfor falder nogle fra, men for langt hovedparten af erhvervsvirksomhederne gælder det, at spørgeskemaet slet ikke er blevet åbnet. Stevns Kommune har i sin Erhvervspolitik sat det som et mål, at Stevns Kommune skal være en serviceorienteret partner i det konstruktive møde med erhvervslivet. Således skal der måles på hvor tilfredse virksomhederne er med servicen i kommunen og vel og mærke ikke på, hvorvidt virksomheden er tilfreds med selve afgørelsen. I arbejdet med at nå målet er gisninger i denne sammenhæng ikke anvendelige. Erhvervschefen er tilsvarende ærgerlig over, at ikke flere vælger at svare, da det er en oplagt mulighed for at øge erhvervsvenligheden. Stevns Erhvervsråd har i den sammenhæng venligst tilbudt at kontakte de enkelte erhvervsvirksomheder og gennemføre spørgeskemaundersøgelsen pr. telefon. Stevns Kommune må imidlertid ikke overlevere de nødvendige oplysninger til eksterne parter. I det lys anbefaler Erhvervschefen og forvaltningen at parterne sætter sig sammen og revurderer, hvordan vi kan gennemføre undersøgelserne i en fornyet og mere hensigtsmæssig form, som kan sandsynliggøre, at langt flere deltager. Resultater for Miljøområdet. På miljøområdet er svarprocenten så lav, at det på ingen måde kan forsvares at generalisere resultaterne, men kun bemærke, at de få som har svaret har været tilfredse. Se eventuelt bilag 3: Rapport Miljøområdet, som opsummerer svarresultaterne. 3

4 Resultater for Byggesagsområdet På byggesagsområdet er svarprocenten tæt på 47 % og dermed ikke høj nok til at generalisere ud fra, men på den anden side giver svarprocenten nogle identifikationer. Se eventuelt bilag 4: Rapport Byggesagsbehandling, som opsummerer svarresultaterne. Blandt de erhvervsvirksomheder, der har valgt at besvare spørgeskemaet udtrykker 50 %, at deres samlede vurdering af den aktuelle byggesagsbehandling er Meget tilfredsstillende og Tilfredsstillende. Stevns Kommune kan således ikke dokumentere, at vi lever op til vores eget kvalitetsmål med krav om 80 %. Bag det overordnede kvalitetsmål måles der i spørgeskemaet på en række underliggende parametre. Her gælder det for alle parametre, som måler på enten tilfredshed eller graden af støtte til et positivt ladet udsagn, at der er kommet flere positive tilkendegivelser end negative. Det er tydeligt, at respondenterne vurderer, at der er plads til forbedringer, da Stevns Kommune på flere parametre ligger et godt stykke fra kvalitetsmålets krav om 80 % tilfredshed. På fire parametre vurderer respondenterne imidlertid, at Stevns Kommune nærmer sig kvalitetsmålet. Respondenterne vurderer på følgende fire parametre, at være Helt enig eller Enig i, at byggesagsbehandlerne er: høflige (79 %), og gode til at tale i et let og forståeligt sprog (68 %) og opfatter sagsbehandlerne som imødekommende (74 %), og udtrykker at der var en god dialog (63 %). Svagest vurderer respondenterne Stevns Kommune på følgende fire parametre og udtrykker at være Uenig eller Helt uenig i, at Stevns Kommune sikrer: at det er tydeligt, hvad det videre forløb er (38 %), at ansøger blev orienteret om, hvornår vedkommende kunne forvente en afgørelse (38 %) samt Uenig eller Helt uenig i, at de fik svar på de spørgsmål, som virksomheden havde brug (28 %). Endelig er kun 41 % af respondenterne Tilfredse eller Meget tilfredse med sagsbehandlingstiden. Effektmål for Stevns Kommune: Stevns Kommune vil hvert år forbedre eller som minimum fastholde sine rammevilkår. Der måles på samtlige af de rammevilkår, som Dansk Byggeri (29 stk.) og Dansk Industri (22 stk.) har valgt at måle på i det respektive år. Stevns Kommune har i år fået en lavere placering både i analysen fra Dansk Industri og Dansk Byggeri i forhold til sidste år, og lever således ikke op til effektmålet. Der er imidlertid fortsat den samme i øjenfaldne forskel imellem de to analyser, nemlig at Stevns Kommune ligger rigtig flot i undersøgelsen fra Dansk Byggeri, som kun bygger på objektive kriterier, mens Stevns Kommunen opnår en meget lav placering af Dansk Industri, som prioriterer subjektive kriterier særligt højt. År Placering af Dansk Byggeri Placering af Dansk Industri Rapport fra Rapport fra Rapport fra Rapport fra

5 Det er en præmis i begge undersøgelser, at der er tale om en relativ placering. Således er det ikke givet, at initiativer i tråd med organisationernes politik vil resultere i bedre placeringer og tilsvarende er det ikke naturgivent, at den enkelte kommune opnår en lavere placering selvom der indføres ikke erhvervsvenlige tiltag. Således er undersøgelserne især brugbare, som afsæt til debat og fokus på erhvervsklimaet samt indgå i kommunernes interne kamp om image. Flere af de rammevilkår, som indgår i de to analyser er dog direkte påvirkelige af netop Kommunalbestyrelsen, men rammevilkårene risikerer hvert år, at leve et lidt skjult liv bag hovedtallene. Derfor anbefaler Erhvervschefen og forvaltningen, at Økonomiudvalget gennemgår og drøfter disse rammevilkår. Afrunding Årets evaluering indeholder mål, som er opfyldt og som ikke er opfyldt. Det må imidlertid forventes, at der fortsat skal gå flere år, før vi for alvor kan vurdere på Erhvervspolitikkens effekt. Opsummerende er der igangsat flere af de tiltag, som har været efterspurgt af erhvervslivet. Det gælder øget dialog, indsamling af data, som beskriver kommunens brug af lokale og udenbys virksomheder samt iværksættelse af en omfangsrig brugerundersøgelse til at vurdere forvaltningens serviceniveau i forbindelse med byggetilladelser og miljøtilsyn. På den anden side er der flere mål, som Stevns Kommune ikke lever op til. Målene bør således evalueres politisk i år, og der bør tages stilling til, hvorvidt alle skal fastholdes. Yderligere er det en udfordring, at virksomhederne ikke deltager i Stevns Kommunes egen spørgeskemaundersøgelse. Her ligger et væsentligt evalueringsarbejde, som skal afdække, hvordan vi bedst kommer videre. Dette arbejde vil Erhvervschefen og forvaltningen udføre i samarbejde. Endelig bør samtlige rammevilkår, som indgår i analyserne fra hhv. Dansk Industri og Dansk Byggeri drøftes i Økonomiudvalget, da Stevns Kommune har fået en dårligere placering i år end sidste år på det overordnede parameter Erhvervsvenlighed og Erhvervsklima. 5