Forslag til hvordan høringssvarene til den sammenhængende børnepolitik kan indarbejdes i politikken

Transkript

1 Pkt.nr. 2 Forslag til hvordan høringssvarene til den sammenhængende børnepolitik kan indarbejdes i politikken Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget og Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget og Kultur og Fritidsudvalget 1. at godkende at forvaltningen indarbejder den af forvaltningen anbefalede ændring i den sammenhængende børnepolitik på baggrund af høringssvarene 2. at godkende at forvaltningen foretager mindre redaktionelle ændringer jf. høringssvarene og korrekturlæsning Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler 3. at godkende at forvaltningen indarbejder den af forvaltningen anbefalede ændring i den sammenhængende børnepolitik på baggrund af høringssvarene Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 28. november 2006 Punkt 2: På mødet blev udleveret høringssvar fra Hvidovrebibliotekerne. Liste T stillede følgende ændringsforslag til Hvidovre Kommunes sammenhængende børnepolitik. 1) I plads og udfordringer til alle: Indgår at skabe grundlag for social integration (side 8) 2) I sunde vaner og omgivelser: Indgår at børn og unge sikres fysisk plads til udfoldelse såvel ude som inde i institutioner og skoler (side 10) 3) At der i et samarbejde mellem institutioner og foreningsliv arbejdes på at foreningsløse børn og unge får et aktivt fritidsliv. 4) At målgruppen for sprogstimulering udvides til at omfatte også 2årige med særlige behov. 5) At målet for foranstaltninger for de årige ud over arbejde og uddannelse også bliver personlig vækst, omsorg og socialisering (side 38) 6) At der videreudvikles tilbud om specialgrupper i daginstitutioner og særlige skole/behandlingstilbud (side 20) For forslag 1 stemte liste T imod gruppe O,A,C For forslag 2 stemte liste T imod gruppe O,A,C

2 For forslag 3 stemte liste T imod gruppe A,O,C For forslag 4 stemte liste T og gruppe O imod gruppe A og C For forslag 5 stemte liste T og gruppe O og C imod gruppe A For forslag 6 stemte liste T og imod gruppe A,O,C Indstilling 1 godkendt med følgende tilføjelse: Udvalget ønsker, at der på side 6 i politikken indarbejdes afsnit om, at der arbejdes på at sikre mobbefrie miljøer overalt på børne og ungeområdet. Indstilling 2 godkendt Indstilling 3 godkendt Sagsfremstilling: Høring På fællesmøde mellem Socialudvalget, Skoleudvalget og Kultur og Fritidsudvalget den 3. oktober 2006 blev det besluttet, at den sammenhængende børnepolitik kunne sendes i høring med de på mødet tilføjede ændringer. Den 4. oktober 2006 sendte Hvidovre Kommune den sammenhængende børnepolitik til høring. Både institutioner, skoler, fritidshjem, klubber, kultur og fritidsinstitutioner, bestyrelser i selvejende fritidshjem, råd, Skole og Kulturforvaltningen, Social og Sundhedsforvaltningen samt Centralforvaltningen er blevet hørt. Der er i alt indkommet 52 høringssvar. Generelle kommentarer De fleste høringssvar udtrykker stor anerkendelse af forslaget til en sammenhængende børnepolitik. Størstedelen nævner, at de ser positivt på forslaget, der i øvrigt karakteriseres som et visionært udspil med gode, rigtige og relevante intentioner. De fleste tilkendegiver, at de ikke alene kan tilslutte sig forslaget, men også finder det meget anvendeligt som grundlag for indsatsen på børneområdet. Enkelte svar fremhæver, at der er fint, at der er givet klare beskrivelser af ansvarsfordeling og arbejdsgange, at vanskeligheder løses i dialog, at man går fra mangeltænkning til ressourcetænkning, at udgangspunktet er barnets trivsel i nærområdet og at arbejdet sker med afsæt i et fælles syn på relationen mellem børns livskvalitet og medarbejdernes faglighed. Nogle svar understreger, at de fire tværgående temaer er i god overensstemmelse med børnepolitikkens værdigrundlag. Enkelte svar tager forslaget til efterretning. Selv om de hørte generelt er tilfredse med politikken, så er der forslag til ændringer i flere af høringssvarene. Forslagene samt forvaltningens kommentarer til dem fremgår af nedenstående punkter. Almindelige børn og unge 1. I mange af de indkomne svar peges der på det ønskelige i i højere grad at tænke almindelige børn og unge ind i politikken. Forvaltningen ser ikke på nuværende tidspunkt nogen grund til at ændre børnepolitikken på dette punkt. Formålet med den sammenhængende børnepolitik er først og fremmest at sikre, at der opstilles retningslinjer for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig

3 støtte. Forvaltningen har derfor valgt, at vægtningen i denne børnepolitik retter sig mod disse børn og unge. Anvendelse af begreber 2. Forslag om at hovedafsnittet Børn og unge med særlige behov omdøbes til Når børn og unge har særlige behov. 3. Der bør benyttes et andet udtryk end sårbare børn. 4. Handicaprådet foreslår bl.a., at der tilføjes en 5. målgruppe: Handicappede børn og unge, hvor problemerne i væsentlig grad relaterer sig til barnets eller den unges varigt nedsatte fysiske og/eller psykiske funktionsevne. Tidsperspektivet er langvarigt. Formålet er at synliggøre denne gruppe børn. Handicaporganisationerne er dog enige i, at mange af tiltagene for risikobørn i øvrigt er dækkende også for handicappede børn. Vedr. 2, 3 og 4 Forvaltningen anbefaler, at der bibeholdes de begreber, der er anvendt i den sammenhængende børnepolitik. Begreberne er indhentet fra Styrelsen for Social Service og er et led i at forsøge på at udarbejde en fælles begrebsudvikling for alle landets kommuner. Børn og unge med særlige behov 5. Principper for hvornår der skal søges specialtilbudsløsninger 6. Synliggørelse af politikker for vidtgående specialpædagogiske tilbud for førskolebørn Vedr. 5 og 6 I landets kommuner arbejdes der i øjeblikket på at få overblik over hvilke tilbud man kan og vil betjene sig af i den nye fremtidige struktur efter 1. januar 2007, når kommunerne overtager ansvaret for hele området. Mange specialtilbud ændrer måske karakter og målgruppe i takt med at de overtages af beliggenhedskommunerne. Når ovennævnte forhold og de tilhørende takster på området er på plads forventes det, at de enkelte kommuner her under også Hvidovre vil etablere principper og politikker, der skal sikre alle de nødvendige specialtilbud. Det gælder også vidtgående specialpædagogiske tilbud for førskolebørn. Forvaltningens anbefaling er, at Hvidovre Kommune indarbejder principper og politikker vedrørende vidtgående specialpædagogiske tilbud ifbm. en fremtidig revision af børnepolitikken. 7. Sprog og integration bliver et tema under tværgående temaer Temaet indgår som et centralt element i Udviklingsplan for integration af børn og unge, der har været i høring i skoler og institutioner, og som er under færdiggørelse. Forvaltningen vurderer ikke, at der er anledning til at ændre i den nuværende børnepolitik på dette punkt. Sundhed 8. Der argumenteres i et af høringssvarene for, at der i værdigrundlaget tilføjes, at det er Hvidovre Kommunes målsætning generelt at arbejde forebyggende og sundhedsfremmende (jf. Sundhedsloven) 9. En økologisk holdning i børnepolitikken Vedr. 8 og 9 Forvaltningen mener, at der i værdigrundlaget i børnepolitikken er taget højde for disse punkter. I værdigrundlaget henvises til, at udmøntningen af den sammenhængende børnepolitik skal ses i sammenhæng med kommunens politikker, målsætninger, retningslinjer og handleplaner for de almene områder, fx daginstitution, skole og sundhedspleje. Her angives den konkrete indsats, der ydes til børn og unge i Hvidovre. Hvidovre Kommunes sundhedspolitik er bare en af de politikker, som Hvidovre Kommune arbejder efter. Mere specifikt er et af punkterne i Hvidovre Kommunes

4 kostpolitik for 06 års børn, at dagtilbudene i videst mulig udstrækning skal benytte økologiske råvarer. Tidlig indsats 10. I forbindelse med fokus på tidlig indsats ser en daginstitution gerne et større forældrearbejde på området f.eks. før fødsel. I forbindelse med udarbejdelsen af Indsatsmodellen er der fokus på den tidlige indsats. Denne model vejleder alle, der arbejder med børn og unge i Hvidovre, således at der kan gribes ind så tidligt som muligt. Indsatsmodellen skal ses i sammenhæng med børnepolitikken, og forvaltningen vurderer derfor, at der er taget højde for dette punkt. Rummelighed 11. Der er behov for fælles afklaring om begrebet rummelighed i daginstitutionen og i skolen. En ulige rummelighed i institution og skole kan skabe problemer i indskolingen. 12. Vigtigt at diskutere hvor langt rummeligheden kan og skal strække sig. 13. Det bør pointeres, at rummeligheden gælder så længe det er i barnets tarv. Vedr. 11, 12 og 13 Der er gennem fastsættelsen af kontraktmål for skoler og institutioner taget stilling til, at alle institutioner skal arbejde inkluderende. Det indebærer, at institutionerne skal kunne rumme flere børn med særlige behov, end tilfældet er i dag. Det skal først og fremmest ske af hensyn til principperne om mindsteindgreb og lokale løsninger (nærhedsprincippet), altså af hensyn til barnet. Men det betyder også, at børn med vidtgående særlige behov fortsat skal kunne modtage specialtilbud, som imødekommer deres behov og giver dem de bedste udviklingsmuligheder. Forvaltningen vurderer derfor ikke, at der er anledning til at ændre i den nuværende børnepolitik for så vidt angår disse punkter. Standarder for sagsbehandling 14. Tage højde for at det også kan være forældre, der retter henvendelse til en sagsbehandler i standarderne for sagsbehandlingsprincipper De målsætninger, der er opsat i Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre, hvordan en underretning behandles i Børneog Familieafdelingen. Det betragtes ikke som en underretning, når familien selv henvender sig om hjælp. Derfor er dette ikke beskrevet i denne standard. I forhold til borgeren gælder Hvidovre Kommunes borgerservicepolitik. Forvaltningen mener derfor ikke, at det er nødvendigt at indarbejde punktet i børnepolitikken. 15. Der beskrives på side 30 i børnepolitikken, hvordan en tidlig indsats skal håndteres. I et høringssvar betegnes det som en slap holdning, at beskrivelsen afsluttes med, at det er en forudsætning, at familierådgiveren har den fornødne tid til at udarbejde en 38 undersøgelse. I arbejdet med børn og unge i Hvidovre Kommunes Børne og Familieafdeling er der ingen normtal for hvor mange sager en familierådgiver kan arbejde med. Det er derfor den mest præcise formulering forvaltningen kan opstille. 16. I et af høringssvarene udtrykkes enighed i, at det er vigtigt, at forældremyndighedsindehaveren er inddraget i sagsbehandlingsforløbet, men finder at det er for omfattende med formuleringen forud for hvert skridt (s. 31).

5 Forvaltningen anbefaler, at forud for hvert skridt udelades. I stedet kunne skrives: Det følger af målsætningen, at familierådgiveren forud for sagsbehandlingen drøfter dette med forældremyndighedsindehaveren og det barn eller den unge, som sagsbehandlingen vedrører. Øvrige ønsker 17. En mere uddybende beskrivelse af rammer, mål og visioner for det fysiske børnemiljø Forvaltningen vurderer, at der kan arbejdes med punktet under sundheds og forebyggelsespolitikken. Derfor finder forvaltningen ikke grund til at inddrage punktet i børnepolitikken. Det skal bemærkes, at skolerne er pligtige at gennemføre undersøgelser af elevernes undervisningsmiljø og at offentliggøre resultaterne på deres hjemmeside. 18. Inddrage mobning i politikken Forvaltningen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at mobbepolitik udarbejdes for de respektive institutions og aldersgrupper. En mobbepolitik er f.eks. beskrevet i Skolernes vision og mål Derfor anbefaler forvaltningen ikke at ændre i børnepolitikken på dette punkt. Redaktionelle ændringer Hvor nogle svar fremhæver forslagets overskuelighed og klarhed, fremgår det af enkelte svar, at dokumentet er omfattende og vanskeligt overskueligt. Der er i nogle af svarene forslag til redaktionelle ændringer. Det drejer sig typisk om mindre ændringer, som ikke ændrer på meningen i teksten. Forvaltningen indstiller til, at det godkendes, at forvaltningen foretager mindre redaktionelle ændringer jf. høringssvarene og korrekturlæsning på hele den sammenhængende børnepolitik. Implementering af børnepolitikken Udover forslag til ændringer i børnepolitikken er der i flere høringssvar også kommentarer, som ikke drejer sig om politikken men om politikkens implementering. Flere understreger at det er vigtigt, at tiltagene i politikken forankres i kontrakter, personalepolitik, daglig praksis og i udviklingsplaner. I mange af høringssvarene udtrykkes store forventninger til indsatsmodellen. Flere ønsker specialgrupper i kommunens institutioner til at rumme børn med vedvarende fysiske og psykiske handicaps. Et høringssvar peger på det ønskelige i at få set på de eksisterende kommunale tilbud, så man kan afdække eventuelle behov, der ikke i dag bliver dækket og samtidig få større tydelighed i, hvad den enkelte institution skal løfte af opgaver. Og så fremhæver et enkelt svar betydningen af at støtte forældre, som har begrænsede muligheder for at løfte opgaven som forældre. I et andet høringssvar foreslås det, at Skole og Kulturforvaltningen og Social og Sundhedsforvaltningen drøfter mere indgående, hvordan forvaltningen får hjælpen til familierne til at hænge sammen f.eks. ifbm. kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Nogle daginstitutioner giver i høringssvarene udtryk for, at de gerne så, at børnene også fik serveret mad i børnehaverne, så det ville være lettere at leve op til målsætningen om sunde vaner og omgivelser. Ressourcer

6 Mange af høringssvarene fremhæver desuden, at en realisering af politikken er ressourcekrævende. Der peges på behov for ekstra ressourcer til normeringen, kompetenceudvikling, pædagogiske lukkedage, indlagt tid til andet arbejde og sagsbehandlingstid. Desuden peges på ekstra ressourcer til flere kvadratmeter pr. barn/unge, rengøring, vedligeholdelse osv. Det skal bemærkes, at udgangspunktet for børnepolitikken har været, at det samlede ressourceforbrug holdes indenfor den eksisterende ramme. Økonomiske konsekvenser: Forvaltningen forudsætter, at børnepolitikken holdes indenfor den eksisterende ramme. Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Liste over indkomne høringssvar (SKU 28. november 2006 Pkt. 2) De enkelte høringssvar er at finde i særskilt mappe (SKU 28. november 2006 Pkt. 2)