Mod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

Transkript

1 Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro

2 De nye kvælstofnormer

3 Vintersæd og raps

4 Frøgræs

5 Kartofler og roer

6 Kvælstofnorm N/ha Før og nu (jb 5-6) afgrøde 2016 gl ny forskel Procent ekstra Vårbyg % Vinterbyg % Vinterhvede foder % Vinterhvede brød % Hybridrug % Vintertritikale % Vinterraps % Rødsvingel % Engrapgræs plæne % Kartofler spise % Fabriksroer %

7 Brødhvedetillæg Fastholdes med de nye normer Men brødhvedetillæg øges ikke Forventning om større areal ( ha) Udbyttekorrektion brødhvede 1,7 kg N/Hkg over normudbytte Ex. Udbytte 100 hkg. Norm (jb 5-6) 81 Hkg (korn efter korn) Forskel 19 Hkg Ekstra N (19 x 1,7) = 32 N = ( ) =276 N

8 Ligevægtsgødskning - vårbyg ligevægtsberegninger kvælstof vårbyg kilo/ha 6 tons 7 tons 8 tons 9 tons 10 tons 11 tons 12 tons vårbyg kilo/ha protein procent kilo protein kilo kvælstof til kerne halm kilo kvælstof i halm (6 kilo/tons) rodmasse + avner + stub (kerne x 0,2) kvælstof iflg. Ligevægt N-min. eksempel netto eft. N-min fosfor kali svovl magnesium

9 Udbyttekorrektion vårbyg Vårbyg udbytteniveau 90 Hkg Normudbytte (eft.korn) 62 Hkg Forskel 28 Hkg Ekstra N (28 x 1,5) 42 N Kvælstofnorm ved 90 Hkg ( )N Ligevægt ved 90 Hkg med N-min på 30 N kan der høstes 100 hkg Schyss sig det ikke til nogen = 182 N = 189 N (før N-min.)

10 Vinterhvede foder ligevægtsberegninger kvælstof Vinterhvede udbytte i tons 8 tons 9 tons 10 tons 11 tons 12 tons 13 tons 14 tons 15 tons 16 tons vinterhvede kilo/ha protein procent kilo protein kilo kvælstof til kerne halm kilo kvælstof i halm rodmasse + avner + stub (kerne x 0,2) kvælstof iflg. Ligevægt N-min. eksempel netto eft. Forfrugtværdi fosfor kali svovl magnesium

11 Udbyttekorrektion vinterhvede Vinterhvede udbytteniveau 110 Hkg Normudbytte (eft.korn) 81 Hkg Forskel 29 Hkg Ekstra N (29 x 1,5) 44 N Kvælstofnorm ved 110 Hkg( )N = 232 N Ligevægt ved 110 Hkg = 265 N (før N-min.) med N-min på 30 N er der ligevægt (Schyss)

12 Vinterraps raps tons pr. hektar 4 tons 4,5 tons 5 tons 5,5 tons 6 tons 6,5 tons 7 tons 7,5 tons 8 tons vinterraps kilo/ha protein procent kilo protein kilo kvælstof til kerne halm kilo kvælstof i halm rodmasse + avner + stub (kerne x 0,4) kvælstof iflg. Ligevægt N-min. eksempel netto eft. Forfrugtværdi fosfor kali svovl magnesium

13 Udbyttekorrektion vinterraps Vinterraps udbytteniveau 60 Hkg Normudbytte (eft.korn) 41 Hkg Forskel 19 Hkg Ekstra N (19 x 1,5) 29 N Kvælstofnorm ved 60 Hkg( )N = 235 N Ligevægt ved 60 Hkg = 276 N (før N-min.) med N-min på 40 N er der ligevægt (Schyss)

14 Det gælder om at ramme rigtigt

15 Kvælstofnorm/ligevægt jb 5-6 afgrøde Normudbytte Kvælstofnorm Ligevægts N Balance Vårbyg 62 Hkg 140 N 126 N + 14 N Vinterbyg 73 Hkg 182 N 160 N + 22 N Vinterhv. F 81 Hkg 188 N 192 N - 4 N Vinterhv. B 81 Hkg 244 N 226 N + 18 N Hybridrug 70 Hkg 159 N 136 N + 23 N Vinterraps 41 Hkg 206 N 184 N + 22 N Der skal flyttes fra vinterbyg og rug til foderhvede Vigtigt at kende potentialet

16 Prioriteret kvælstoftildeling 1. Foderhvede skal tildeles ekstra (20-30 N) 2. Vårbyg ved højt udbytte (90 Hkg) 3. Vinterraps ved middel udbytte (40 hkg) 4. Rødsvingel/frø 5. Kartofler 6. Vinterbyg (reduceres) 7. Hybridrug (reduceres)

17 Er kvælstoftildeling afhængig af afgrødepriser? Kan det betale sig at gøde ekstra? Hvad er forskel på lav, middel og høj afgrødepris? Har det betydning for kvælstofniveau?

18

19

20

21

22 Konklusion Det er ikke prisniveauet, der bestemmer kvælstofniveau og indsats Det er udbyttepotentialet, der bestemmer indsatsen Det kan altid betale sig at gøre en indsats, uanset lave eller høje priser Når priserne er lave, er det en nødvendighed

23 Find dit potentiale Ligevægtsgødskning er gødskning efter afgrødens forventede behov Indsatsen skal stå i forhold til potentialet Hvad er potentialet? Potentiale Indsats

24 Du definerer potentialet Udbyttepotentialet vurderes ud fra: Etablering Klima Nedbør Jordbund Erfaring for potentiale (udbyttemåler) Kvalitet (protein) Ingen kender potentialet bedre end landmanden og hans rådgiver

25 Hvor meget bortfører afgrøderne? Afgrøder/ næringsstof Kvælstof Udbytte Kvælstof halm Fosfor Udbytte Fosfor halm Kali Udbytte Kali halm Vinterraps pr. tons 30 kg 30 kg 8 kg < 1 kg 6 kg 31 kg Bortførsel ved 6 tons pr. ha. 180 kg 180 kg 48 kg < 1 kg 36 kg 186 kg Vinterhvede pr. tons Bortførsel ved 12 tons pr. ha. 18 kg 3 kg 3 kg < 1 kg 5 kg 5 kg 216 kg 36 kg 36 kg < 1 kg 60 kg 60 kg

26 Kvælstof er ikke bare kvælstof Nitrat Virker hurtigt Uafhængig af fugtighed Kan udvaskes Kan gi gejl vækst Ammonium Amid Virker langsomt Udvaskes ikke Kan fordampe Virker hurtigt hvis høj jordfugtighed

27 Nitrat fremmer meldug

28 Forskellige gødningers indhold af kvælstof

29 Hvordan virker N i planten (hvede) Stadie 27 fremmer produktionen af småaks Stadie 29 forsinker reduktionen af småaks Stadie 30 nedsat reduktion af småaks Stadie 31 nedsat reduktion af kerner i aks Stadie 32 fremmer antal småaks i aks Stadie 39 kvælstofopbevaring for den senere kimdannelse

30 Fosfor hæmmer meldug

31 Kalium hæmmer meldug

32 Vårbyg Gødningsstrategier Priming (samtidig med første gødning i vintersæd) Glyphosat N ( flydende N før første opharvning) Placering (sammen med såning) Blandet m. såsæd DFF N (lige efter såning) Gødskning efter fremspiring (ved små mængder placeret) Sengødskning (reducerer bladmasse og øger protein)

33 Med eller uden plov Etablering af vårsæd uden plov medfører: Mere ensartet såbed Mindre udtørring Senere etablering

34 Kvælstofprognose 9. marts 2016 Men hvorfor vente? Hvad er niveauet på din mark? N-min. tages nu Det er nemt og hurtigt at sende en analyse til Sverige (svar 5 dage)

35 Husk analyserne

36 Konklusion Det kan altid godt betale sig at passe afgrøderne optimalt Prioriter hvor ekstra kvælstof anvendes Korrekt anvendt, vil de nye normer være et stort skridt nærmere et bæredygtigt landbrug