Fremtidens natur i Odense Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens natur i Odense Kommune"

Transkript

1 Fremtidens natur i Odense Kommune Fremtidens natur i Odense Kommune 1

2 Forord Med dette skrift Fremtidens natur i Odense Kommune, ønsker afdelingsbestyrelsen at gøre opmærksom på de store naturværdier der allerede er i Odense Kommune. Det er os imidlertidig også magtpåliggende at understrege, at der er gået uhyre naturværdier tabt i kommunen. Der er inddæmmet store arealer i Odense Fjord, der er afvandet og drænet meget store moser, ferske enge, strandenge og overdrev. Vi får aldrig alle disse fordums naturområder tilbage. Men nogen af dem er der muligheder for at genskabe. Ikke mindst Odense Kommunes udmeldinger om at man ønsker at fordoble naturarealet, sammenholdt med de kommende natur- og vandplaner giver nogle muligheder som absolut må udnyttes. Store dele af det vi kalder natur er et resultat af menneskets (landbrugets) udnyttelse af naturen. Ved brug af områder til afgræsning og høslæt har man skabt nogle særdeles vigtige arealer, hvor der lever mange dyr, fugle og planter som er helt afhængige af denne ekstensive landbrugsdrift. Holder afgræsning og høslæt op, gror områderne til, og dyr, fugle og planter forsvinder. Derfor er afgræsning og høslæt en stor udfordring at fortsætte eller genoptage. Skovene drives for manges vedkommende intensivt med udgrøftning og afdrift af større arealer på én gang. Der skal ske en ekstensivering af driften af vore skove, hvis vi skal opretholde eller genskabe levesteder for mange væsener. Det er vigtigt, at der er en god tilgængelighed til naturen. Det kan klares ved intelligent planlægning af stier. Der er dog nogen arealer, som er så sårbare, at der må særlige reguleringer til. Det er f. eks. arealer i Seden Strand, hvor et stigende rekreativ brug nødvendiggør en fokusering på problemet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening Tlf Kolofon: Fremtidens Natur i Odense Kommune er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforenings Odense afdeling. Samtlige fotos er taget af Kurt Due Johansen. Anvendt litteratur: Fyns Amt (2002). Naturkvalitet i moser i Fyns Amt, før og efter Fyns Amt (2005). Naturkvalitet i overdrev i Fyns Amt, før og efter Fyns Amt (1999). Naturkvalitet i strandenge i Fyns Amt, før og efter Fyns Amt (1990). Stævningsskove på Fyn. Redaktionen er afsluttet 3. juni 2010 Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening Tlf Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. 2 Fremtidens natur i Odense Kommune

3 Indhold Beskrivelse af landskaberne i Odense Kommune Side Odense Fjord, Seden Strand og de tilstødende strandenge Seden Strand er kraftigt forurenet af næringssalte Ådalene Odense Ådal Stavis Ådal Lindved Ådal Ryds Ådal Vejrup Å Krags Ådal Geels Ådal Mindre vandløb Vandløb gennem underjordiske rør og fritlagte vandløb Skove Der er flest bøge- og egetræer i Odense Stævnings- og græsningsskove er værdifulde for naturen Moser og enge De vigtigste moser Græsning er nødvendig for at planter, dyr og fugle ikke forsvinder fra vore enge. Broby Sø ved Næsbyhoved Broby. Fremtidens natur i Odense Kommune 3

4 Side Overdrev Overdrev i Odense Ferske enge De vigtigste ferske enge Søer Beskrivelse af dyrene i Odense Kommune Fugle ved fjorden og i strandengene Ynglefugle Trækfugle Fugle ved søerne og andre vådområder Ynglefugle Trækfugle Fugle ved vandløbene og i ådalene Viben er i akut fare for at forsvinde Fugle i skovene Forsvundne fuglearter Padder og krybdyr Insekter Vigtige levesteder for sommerfugle Vigtige levesteder for biller Beskrivelse af planterne i Odense Kommune Planterne i moser, overdrev og enge er den store taber Planter på strandenge Planter, der er forsvundet fra strandengene Planter i moser Kalkbrydning dræbte en af Danmarks vigtigste moser Planter på overdrev Kun få sjældne planter på overdrevene Planter på ferske enge Almindelige planter på de ferske enge Sjældnere planter på de ferske enge Planter i skove Almindelige planter i skovene Fremtidens natur i Odense Kommune

5 Dobbelt så meget natur i Odense Side DNs forslag til hvordan Odense Kommune kan nå sit mål om dobbelt så meget natur i kommunen Mere natur i ådalene ved Odense Å, Lindved Å og Stavis Å Mere natur ved Stavis Å Mere natur ved Geels Å Mere natur ved alle de andre vandløb Mere natur ved Fraugde Bæk Rørlagte vandløb skal genåbnes Mere natur i moserne Græs ved Højbyskov Genetablering af mose ved Vibelundafløbet Genetablering af overdrev Ekstensivering fra Fraugdegård og nordpå Genetablering af vådområder ved Borreby Møllebæk og mellem Brændekilde og Vosemose Velkommen til nye orkide-arter Forslag til mere natur på universitetsområdet Forslag om anlæg af parken Naturpark Vest Strand-asters vokser på de fleste strandenge ved Seden Strand. Det er en meget smuk plante som i tilgift tiltrækker mange insekter. Fremtidens natur i Odense Kommune 5

6 DNs visioner og forslag til fremtiden natur i Odense Kommune Side Forslag til handling ved fjorden EF-fuglebeskyttelsesområdet på land skal udvides Den rekreative brug af Seden Strand med omgivelser skal reguleres bedre Skab 2 store natur-attraktioner ved Seden Strand Hjælp til Stige Ø Nord Fjordens tre ådale skal beskyttes bedre Naturen skal genoprettes i området ved Seden Strand Plan om skov ved Vejrup Å skal droppes Ingen træer langs inderfjorden Ingen stier langs inderfjorden Inddæmmet strand skal lægges ud i græs Der skal laves en plejeplan for skydeterrænet ved Seden Forslag til handling i ådalene Rørlagte vandløb skal flyde frit igen Alle vandløb skal omgives af udyrket jord Hindemoserenden skal afgræsses Udrettede vandløb skal gensnos Forslag til handling i søerne Slambassinet skal genskabes Forslag til handling i de våde enge Det skal undersøges, hvor der kan etableres våde enge Forslag til handling i moserne Moser, der har akut brug for naturpleje Moser, der har brug for naturpleje En særlig indsats er nødvendig neden for Stenløseskoven Pleje med et særligt amfibiekøretøj Forslag til handling i strandengene Strandenge, der har brug for pleje Forslag til handling i overdrevene Overdrevet ved Stridsbjerggård har første prioritet Andre overdrev, der har brug for pleje Forslag til handling i de ferske enge Ferske enge, der har brug for pleje Vådområder, der bør genskabes Forslag til handling i skovene Ekstensiveringen skal fortsætte Mindst otte skove skal stævnes regelmæssigt Tyndakset gøgeurt skal sikres Andre tiltag for at få mere liv i Odenses skove Odense Kommune skal forsøge at erhverve disse skove Fremtidens natur i Odense Kommune

7 Spættet sæl ses regelmæssigt i Odense Kanal op til Stige Ø. Disse planlagt skovområder skal ikke plantes Både planter og dyr har brug for mere urørt skov Forslag til handling i grusgravene ved Tarup-Davinde Øvrige forslag til handling i landskabet Forslag til handling for fuglene Generelle tiltag, der giver fuglene bedre vilkår Redningsplan for viben i Odense Kommune Forslag til handling for padderne Tre steder er der brug for snogevenlige miljøer Samarbejde med Elseminde kan hjælpe padderne Den grønne frø har brug for flere vandhuller Strandtudsen har brug for flere vandhuller Der skal udsættes grønne frøer og strandtudser Forslag til handling for insekterne Forslag til regulering af menneskets færdsel Fremtidens natur i Odense Kommune 7

8 Beskrivelse af landskabet i Odense Kommune Odense Fjord, Seden Strand og de tilstødende strandenge Seden Strand udgør cirka hektar. Odense Kommunes andel af området udgøres af de sydligste tre fjerdedele af Seden Strand. Mod nord deles Seden Strand med Nordfyns Kommune og Kerteminde Kommune. Seden Strand er meget lavvandet, i gennemsnit 80 cm dyb. Der er 2 såkaldte kvisler (undersøiske løb) i Seden Strand. Mod vest løber Seden Kvissel langs den gamle losseplads på Stige Ø og selve Stige Ø Nord. Mod nordøst løber Tornø Kvissel. En del af den kystnære Seden Strand blotlægges som et vadehav. Det er især på den østlige side af Seden Strand, og desuden blotlægges et par arealer ved lavvande ude i selve Seden Strand. Det er lige ud for den gamle losseplads på Stige Ø og nordvest for Småstenskrog. I Seden Strand ligger flere øer, hvor Hennings Holm, Hasseløre og Et af de vigtigste mål i Odense Kommune er at få nedsat tilførselen af kvælstof til Odense Fjord. Kvælstoffet skaber et problem med masseforekomst af søsalat. Her ud for Stige Ø. 8 Fremtidens natur i Odense Kommune

9 Hvenegårds Holm hører til Odense Kommune. Store og værdifulde fjordarealer gik tabt, da Lumby Strand blev inddæmmet i perioden Ved inddæmningen mistede vi mere end 600 hektar værdifuld lavvandet fjord. Mindre dele af Seden Strand blev inddiget ved Kærby Fed i Der er stort set strandenge langs hele Seden Strand, bortset fra langs den gamle losseplads på Stige Ø. De største strandenge og strandrørsumpe ligger på Stige Ø Nord, langs udløbet af Odense Å, Seden Skydeterræn, Småstenskrog, i Kærby Fed og langs Geels Å. Seden Strand er kraftigt forurenet af næringssalte Seden Strand er kraftigt forurenet af næringssalte. Dels er der tilløb fra tre store centrale renseanlæg i Odense, og dels fører vandløbene store mængder næringsstoffer med sig. De vandløb, der løber ud i Seden Strand, er Odense Å, Vejrup Å, Krags Å, Geels Å, Stavis Å og Lunde Å. Trods forbedringer får de store mængder næringsstoffer stadig uønskede grønalger som søsalat, kællingehår og vandhår til at blomstre op. Samtidig er den naturlige undervandsvegetation (ålegræs og havgræs) skadet. Ådalene Ådalene er udover Odense Fjord noget af det mest karakteristiske for Odense Kommune. Odense Ådal Odense Kommunes andel af Odense Å løber fra Borreby til udløbet i Odense Fjord. I modsætning til strækningen uden for Odense Kommune og bortset fra nogle mindre reguleringer i Odense by har Odense Å beholdt mange af sine sving. Åen har været benyttet til vandkraftsformål, og der er i dag tre store opstemninger i vandløbet i Odense Kommune ved Ejby Mølle, Munke Mose og Dalum Papir. Der er ved de tre spærringer i henholdsvis 1990, 1994 og 2008 etableret stryg, som forbedrer fiskenes muligheder for at komme videre op i vandløbet. Odense Ådal er fredet i flere omgange. Første gang var i 1926, hvor ca. 100 hektar af den del, der løber gennem byen, blev fredet. Inden for de seneste år er yderligere ca. 810 hektar blev fredet. Der er således fredet en strækning på 26 km fra Borreby til udløbet i Seden Strand. Fredningen har som formål at friholde ådalen for byggeri samt muliggøre naturpleje og naturgenopretning. Det er desværre kun den allermest markerede ådal, der er fredet. I flere tilfælde er de arealer, som naturligt hører til ådalen, ikke omfattet af fredningen. Odense Kommune ejer cirka halvdelen af det fredede areal. Ådalen indeholder mange ferske enge og moser. Store dele af åbredden er bevokset med skov og krat. I store dele af ådalens løb indtil Kratholm, er der cykel- og gangstier. Stavis Ådal Stavis Å udspringer tæt ved hovedgården Rugaard (der også har givet navnet til Rugaardsvej) i Nordfyns Kommune. Odense Kommunes del af Stavis Å starter ved Bro over vejen ved Dybvadsbro-Amagervej i den nordvestligste del af Odense. Stavis Å er kraftigt reguleret på strækningen gennem Odense Kommune. Der er aktuelle planer om at give åen sine sving og tidligere våde enge tilbage. Projektet er et led i Vandmiljøplan III, og det vil omfatte cirka 7,6 km af åen fra Dybvadsbro til Jernalderlandsbyen. Store dele af ådalen fra Jernalderlandsbyen udgøres af ferske enge, overdrev og moser. Der er som ved Odense Å store rekreative interesser knyttet til Stavis Ådal. De er bl.a. tilgodeset ved anlæggelse af mange cykel- og gangstier. Lindved Ådal Lindved Å udspringer ved Nørre Søby i Faaborg-Midtfyns Kommune. Odenses andel af Lindved Å starter mellem Højby og Bramstrup Gods i Odenses sydlige del. Lindved Ådal er knap så markeret som Odense og Stavis ådale. Større dele af ådalen udgøres af skov,- mose,- og engarealer. Ved Hollufgård løber åen gennem det Fremtidens natur i Odense Kommune 9

10 gamle herregårdslandskab. Et samarbejde mellem Odense Kommune og det tidligere Fyns Amt sikrede et nyt løb gennem et tidligere dyrket areal, og det gav fiskene mulighed for at komme længere opstrøms. Lindved Å løber ud i Odense Å lige før Åsum. Også i Lindved Ådal er der dejligt at færdes, og der er også her anlagt cykel- og gangstier, særligt mellem Hollufgård og Blangstedgård. Som ved Odense Å har der også ved Lindved Å været mange opstemninger til udnyttelse af vandet. Der er nu ved opstemningerne lavet omløb, således at fisk kan passere. Ryds Ådal Ryds Å løber i en relativt markeret tunneldal. Åen udspringer tæt ved Blæsbjergskoven på grænsen mellem Odense Kommune og Nordfyns Kommune. Ryds Ådal er relativt ureguleret og løber i en markant istidsdal. I ådalen findes en mosaik af skove, enge, moser og dyrkede arealer. Ryds Å løber ud i Stavis Å overfor Jernalderlandsbyen. Der knytter sig store rekreative interesser til Ryds Å på strækningen fra udløbet i Stavis Å til Påruphallen. F. eks. kommer tusinder af løbere fra Eventyrløbet hvert år forbi her. Vejrup Å Vejrup Å udspringer i området ved Davinde. Åen er et kraftigt reguleret vandløb, der ikke omgives af en markeret ådal som ved Odense Å, Stavis Å og Lindved. Vandløbet løber meget lige gennem Bullerup. Engang lå der meget store mosearealer langs Vejrup Å, men de er blevet afvandet. Det gælder Kærby Mose og arealer ved Sanderumgård, i alt ca. 500 hektar. Der er dog stadig enge, moser og skove langs en del af Vejrup Å, f. eks. ved Agedrup og Rågelund. Der er p.t. ikke så store rekreative arealer langs Vejrup Å, fordi der ikke er anlagt så mange stier langs åen. Krags Ådal Krags Å udspringer ved Møllelavet og løber cirka 3,6 km i Odense Kommune. Landskabet omkring Krags Å er meget lidt kuperet, og der er kun få udyrkede arealer langs åen. De største udyrkede arealer langs åen udgøres til gengæld af det store eng- og strandengsområde i Kærby Fed. Geels Ådal Geels Å udspringer i søområdet ved Lavindsgårde vest for Langeskov i Kerteminde Kommune. Geels Ådal er som ved Krags Å relativt umarkeret, dvs. uden skrænter og terrasser. Åen løber gennem de meget vigtige moseområder Urup Dam og Brabæk Mose i løbet mod Odense Fjord. Dette område er Natura 2000 område. Geels Å er grænsevandløb mellem Kerteminde og Odense Kommune på en 3,5 km strækning fra Vesterskov til udløbet. Fra Kertemindelandevejen til udløbet i Odense Fjord, Seden Strand, ligger der store enge og strandenge langs åen. Åens ydre forløb altså fra Kertemindevejen står under vand ved højvande i fjorden. Det sker flere gange om året. Lettebækken er et af de mindre vandløb i kommunen. Her før udløbet i Odense Å er det tydeligvis rettet ud. Udløbet bør genskabes som det var før udretningen. 10 Fremtidens natur i Odense Kommune

11 Mindre vandløb Udover de største ådale er der en lang række mindre vandløb i Odense Kommune. I Odense Kommune er der ca. 200 km. offentlig vandløb. Ca. 130 km. oprenses naturmæssigt med håndredskaber og ca. 70 km. med maskine. 1 Borreby Møllebæk ( m) 2 Fraugde Bæk ( m) 3 Damhavebækken (7.385 m) 4 Vosemoserenden (7.054 m) 5 Åsum Bæk (6.901 m) 6 Højbjergafløbet (6.141 m) 7 Hedebækken (5.415 m) 8 Allerup-Højby Skel (5.082 m) 9 Lettebækken (4.867 m) 10 Afløb fra Birkum Kohave (4.276 m) 11 Sørenden (3.955 m) 12 Marbækrenden (3.856 m) 13 Limrenden (3.631 m) 14 Seden-Åsum Skelgrøft (3.604 m) 15 Vimmelsbækken (3.270 m) 16 Volderslev-Lindved Afløbet (3.268 m) 17 Lumbyafløbet (3.254 m) 18 Afløb fra Birkum Kohave (2.910 m) 19 Vibelundafløbet (2.739 m) 20 Vosemoseafløbet (2.712 m) 21 Hjallese Torp (2.650 m) Vandløb gennem underjordiske rør og fritlagte vandløb Langt de fleste vandløb er i dag rettet ud og uddybet. Mange moser og våde enge i Odense Kommune er derfor blevet afvandet, og vandløbskvaliteten er blevet væsentligt dårligere, fordi vandløbene ikke længere snor og bugter sig som før udretningen. En stor del af de mindre vandløb ledes nu gennem rør under jorden. Langs med Borreby Møllebæk har der tidligere ligget et større vådområde vest og nordvest for Brændekilde med et samlet areal på ca. 75 ha. Der er dog sket succesfulde restaureringer. F. eks. er dele af Borreby Møllebæk blevet gensnoet, og der er lavet forsøg med at lægge sten ud i Damhavebækken for at skabe strømhvirvler og ilte vandet. Selv rørlagte vandløb, som ligger relativt dybt under jorden, er med succes blevet fritlagt igen. Odenses skove er vigtige for bevaringen af mangfoldigheden. Der bør imidlertidig være mange flere naturelementer i skovene, såsom døde træer og mere vand. Landkildeafløbet er på en mindre strækning blevet fritlagt og gensnoet, hvorefter der er sat dyr ud på arealet i nærheden af vandløbet til græsning. Dette er et meget smukt eksempel til efterfølgelse. Langs med Lindved Å og Volderslev/Lindved-afløbet har der tidligere ligget et større moseområde, Søndermose, som i dag for store deles vedkommende er afvandet. Området hænger sammen med vådområdet ved Hjallese Hegning og vådområderne ved Hollufgård og udgør samlet et areal på ca. 130 hektar. Fremtidens natur i Odense Kommune 11

12 Mosen i Lungsgrave rummer en meget rig plantevækst. Der er imidlertidig for få kreaturer på arealet, hvorfor det langsomt gror til med træer og høje græsser / urter. Der skal et højere græsningstryk på arealet. Skove Odense Kommune er ganske skovfattig i forhold til landsgennemsnittet. Kun fire pct. af kommunens areal er dækket af skov. På hele Fyn udgør skovene ni procent, og landsgennemsnittet er ca. 12 %. Der er i 1990 indgået aftale om, at Danmarks skovareal skal fordobles i løbet af en skovgeneration (ca år). Den største skovejer er Odense Kommune, som ejer 423 hektar fordelt på 40 skove. Heraf er de største Tusindårsskoven (ca. 60 ha), Kohaveskoven (ca. 60 ha) og Åløkkeskoven (ca. 40 ha). En række skove i Odense Kommune er i privateje. De største er Hesbjerg Skov (ca. 165 ha), Sanderumgård (ca. 100 ha) og Kalørgården-Hovhaven (ca. 160 ha). Endelig er staten skovejer i kommunen, og Fyns Statsskovdistrikt har stået for tilplantning ved Næsbyhoved Broby, Kirkendrup og Blommenslyst. Flest bøge- og egetræer i Odense Det er karakteristisk for skovene i Odense, at de består af langt flere løvtræer end nåletræer. I de tre største private skove udgør løvtræerne pct. I de kommunale skove er andelen af løvtræer endnu højere. Der findes næsten ikke nåletræer. De mest almindelige løvtræer i skovene er bøg og eg, derefter kommer ahorn og ask. Derudover findes der spredt i skovene også el, birk, elm, navr, lind og fuglekirsebær. Skovbrynene er langt mere varierede og kan bestå af stort set alle vore løvfældende træer og buske. 12 Fremtidens natur i Odense Kommune

13 Stævnings- og græsningskove er værdifulde for naturen Stævning er den ældste driftsform i danske skove, og stævningsskovene var tidligere almindelige også i Odense Kommune. I stævningsskoven skæres størstedelen af træerne ned med mellemrum, typisk hvert 15. år. Derved kommer der masser af lys ned til skovbunden, og det giver mulighed for en særdeles rig skovbundsflora. Oprindeligt stævnede man skovene for at få træ til hegning, husgeråd og brænde. Stævningsskovene er gået kraftigt tilbage de sidste 200 år på Fyn. I år 1800 var der ca ha stævningsskov på Fyn. I 1896 var der ca ha, og i 1939 ca ha. Den seneste opgørelse fra 1990 anslår, at der er ca. 330 ha tilbage, og af disse mangler ca. 214 ha at blive stævnet! I de kommunale skove er der tidligere sket stævning i bl. a. Hole Skov, Kohaveskoven og Hjallese Hegning. Der er registreret 15 stævningsskove i Odense Kommune. De udgør iflg. det tidligere Fyns Amt ca. 20,15 ha og er fordelt på nedenstående skove: Holeskov Kirkendrup syd for Vosemose syd for Fangel Kohaveskoven Margrethelund ved jernbanen Skovly øst for Kohaveskoven lige nordøst for Kohaveskoven ved Rudskov Glisholm ved Lindved Øst for Birkelund vest for Lindved Ved Allerup Nord for Allerup Nordøst for Allerup Vester Torp nord for Fangel Hede Græsningsskove, hvor der gik køer på græs, var før 1800-tallet meget almindelige. Odense Kommune har fået lov til at genindføre græsning i en mindre del af Kohaveskoven. Ældre træer i forfald samt højstubbe og dødt træ i skovbunden var tidligere fyord. I dag er disse naturelementer i højere grad accepteret. De ses mange steder i de kommunale skove, hvor de giver levemulighed for alskens smådyr, svampe, m.v. Stævningsskovene i Odense Kommune. Fremtidens natur i Odense Kommune 13

14 Moser og enge I Odense Kommune er der registreret 160 moser, dækkende 560 ha. De vigtigste moser Ekstremrigkær ved Åsum Rørsump ved Lindved Å, Holluf Pile Overgangsrigkær ved Lindved Å, Holluf Pile Ekstremrigkær ved Langholm, Lindved Å Ekstremrigkær ved Kirkendrup (mose helt mod øst) Rørsump ved Kluset Bro = 3-kanten ved Bispeengen Ekstremrigkær ved Store Pederstrup Overgangsrigkær ved Ølund ved Odense Å = engen syd for Lungsgrave Overgangsrigkær og rørsump ved Odense Å syd for motorvejen (lige op til motorvejsbroen) Overgansrigkær og rørsump ved Lettebæk Huse (ved Lettebækkens udløb i Odense Å) Overgangsrigkær og rørsump ved Bellinge Bro (ved broen ved Kratholm) Nedermade ved Skt. Klemens (Kogræsserengen) Overgangsrigkær ved Bellinge Syd (lige vest for Kratholm) Ekstremrigkær ved Kratholm Ekstremrigkær ved Volderslev (lige øst for Volderslev) Sivmosen ved Odense Å Moser omkring Viemoserenden Broby Sø Moser langs Vimmelsbækken De vigtigste moser i Odense Kommune klumper sig sammen langs nogle af vandløbene, især langs dele af Odense Å, dele af Lindved Å og dele af Borreby Møllebæk. Overdrevene De værdifulde overdrev, hvor der ikke bliver gødet, er i dag meget sjældne i Odense Kommune. Faktisk findes der i kommunen kun ét af de overdrev, som det tidligere Fyns Amt definerede som A-målsat, dvs. blandt de mest værdifulde overdrev på Fyn. Det pågældende overdrev ligger syd for Birkebjerg i den vestlige del af Odense Kommune. Kommunens øvrige overdrev er: Dyred Banke Ved Carolinekilden Sydvest for Åsum ved Næsbyhoved Skov Stridsbjerggård ved Korup-Højbjerg Stensgård ved Bellinge Vesterbanke Gejlbanke ved Spedsbjerg Søbakkegård Hakkehave Sydvest for Søbakkegård De vigtigste moser i Odense Kommune. 14 Fremtidens natur i Odense Kommune

15 De vigtigste overdrev i Odense Kommune. Ferske enge De vigtigste ferske enge er: Nord for Carolinekilde Enghaver ved Korup Åsum sydvest Kilsmade Lindved Å vest for Højbjerg Munkemade Engområde ved Broby Sø Engområde ved Dræby Fed Enge i Stavis og Ryds ådale, herunder Vintermosen Søer Der er ikke særligt mange store søer i Odense Kommune. Faktisk var den største sø engang det såkaldte Slambassin ved Odense Kanal på cirka 10 ha. Slambassinet er nu næsten helt opfyldt. I dag ligger de største søer i grusgravningsområdet Tarup-Davinde. Samlet udgør søarealet i Odense Kommune mindre end en pct. af arealet. På grund af grusgravning er der opstået mange søer i Odense Kommune. Søerne her er meget klare fordi der ikke tilledes næringsstoffer. Det er vigtigt at passe på denne fine kvalitet! Fremtidens natur i Odense Kommune 15

16 Beskrivelse af dyrene i Odense Kommune Strandengene langs Seden Strand er vigtige ynglepladser for de truede vadefugle. Det er også årsagen til, at det ikke er nogen god idé at lave en sti langs østsiden af Odense Fjord. Fugle ved fjorden og i strandengene Ynglefugle På øerne i fjorden yngler hundredvis af ederfugle, knopsvaner og troldænder. Der er store mågekolonier med svartbag, sildemåge, sølvmåge og stormmåge. Nogle år yngler havterne og fjordterne, som begge er udpegningsarter på EF-fuglebekyttelsesdirektivet. En udpegningsart er en art, der har krav på beskyttelse af sine leveområder. På de mange strandenge og rørsumpe yngler udpegningsarterne rørhøg og klyde. Desuden er strandengene vigtige ynglepladser for vibe, rødben, stor præstekrave, strandskade og gul vipstjert. Andre arter er ikke udpegningsarter, men forekommer i så store tal, at det samlede fugleliv gør fjorden til ikke blot kommunens, men hele Fyns vigtigste rasteplads. Vigtige fuglearter er: Pibeand, spidsand, krikand, troldand, almindelig ryle, hvidklire, tinksmed, brushane, dobbeltbekkasin og storspove. Fugle ved søerne og andre vådområder Ynglefugle Søerne er vigtige ynglelokaliteter for toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, lille lappedykker, grågås, gråand, troldand, blishøne og grønbenet rørhøne. I moser med sump og fugtige enge yngler viberne. De tidligere så udbredte ynglefugle dobbeltbekkasin og rødben er nu yderst fåtallige. De yngler bl.a. i Broby Sø. Andre ynglefugle i sumpene er bl.a. rørhøg (udpegningsart), rørsanger, kærsanger, rørspurv og et enkelt sted skægmejse. Trækfugle I moserne raster i træktiderne bl.a. gråand, krikand, dobbeltbekkasin, tinksmed og svaleklire. I nogle moser er der overnatningsplads for stær og svaler. Det gælder bl. a. Broby Sø. Fugle ved vandløb og i ådalene De fleste vandløb med bræmmer og vandplanter huser ynglende blishøns og grønbenet rørhøne. I rørbræmmene yngler ofte rørsanger, kærsanger og rørspurv. Ved enkelte vandløb har isfuglen slået sig ned de seneste år, da vintrene har været milde. Det gælder især Odense Å. De odenseanske vandløb er vigtige overvintringspladser for vandstær, isfugl og bjergvipstjert. I de største vandløb ses få eksemplarer af lille lappedykker, stor skallesluger, troldand og skarv. Trækfugle Selve fjorden er en af kommunens vigtigste rastepladser for en lang række gåse, ande- og vadefuglearter. Følgende fuglearter forekommer i så store antal, at de er udpegningsarter: Knopsvane, sangsvane, blishøne og toppet skallesluger. Bramgåsen er en fantastisk succeshistorie. Denne lille dejlige gås raster nu hvert efterår på engen ved Småstenskrog. Denne eng bør opkøbes af kommunen og drives fuglevenligt. 16 Fremtidens natur i Odense Kommune

17 Mange sjældne insekter er afhængige af blomsterrige enge og skove, hvor der er dødt træ. DN foreslår, at Odense Kommune bl. a. laver aftale med ejerne af insektrige skovenge. Viben er i akut fare for at forsvinde På engene ynglede engang hundredvis af viber i Odense Kommune måske mere end 1.000! I dag er viben i akut fare for at forsvinde. Enkelte viber slår sig godt nok ned på marker med lidt forårsoversvømmelser, men de producerer ikke unger på grund af det intensive landbrug. Hvis der ikke kom nyt vibeblod fra andre ynglesteder i Danmark og Østeuropa, ville viben være helt væk i Odense Kommune. Fugle i skovene Skovene er yngleplads for et bredt udvalg af spurvefugle. I de bedste skove, hvor der er hule træer og træer med huller i, yngler f. eks. broget fluesnapper og rødstjert. Det sker bl.a. i Fruens Bøge. I nogle løvskove med gamle løvtræer yngler kernebider. I de største skove yngler rovfuglene. De sjældneste, duehøg og hvepsevåge, yngler kun i de privatejede, største skove som Hesbjerg Skov og Sanderumgård Skov. Her findes også skovsneppe. Forsvundne fuglearter Mange fuglearter er forsvundet fra Odense Kommune. I dag kan man ikke længere møde hvid stork, spidsand, atlingand, kirkeugle, slørugle, almindelig ryle, stenpikker, bynkefugl, sortterne og rørdrum. Årsagen skal findes i de radikale strukturændringer, som landbruget har gennemgået: Mange vådområder er blevet afvandet, fjordarme er blevet inddæmmet og græssende kreaturer holder ikke længere græsset nede på enge og overdrev. Padder og krybdyr I Odense Kommune findes en række padder og krybdyr: Snog, skrubtudse, grøn frø, strandtudse, butsnudet frø, lille vandsalamander og stor vandsalamander. Følgende arter er sjældne: Snog, grøn frø, strandtudse og stor vandsalamander. De tre førstnævnte arter er særligt sjældne. Snogen findes sandsynligvis kun tre steder. Grøn frø findes ligeledes kun tre steder, og alle steder kun med en meget lille bestand. Strandtudsen, som tidligere fandtes hele vejen rundt om Odense Fjord, er nu forsvundet herfra og findes kun i grusgravsområdet Tarup- Davinde. Insekter Generelt er lysåbne, blomsterrige lokaliteter, der ikke er groet for meget til, vigtige insektlokaliteter. Det samme er de skove, der har mange vådområder og mange døde og døende træer. Vigtige levesteder for sommerfugle Ræveskov Hesbjergs skoveng med engperlemorsfugl Vigtige levesteder for biller Skovene ved Hollufgård Kohaveskoven Ellesumpen ved Lungsgrave Hedvigslund Holeskov Fremtidens natur i Odense Kommune 17

18 Sump-hullæbe er en af de plantearter der er helt forsvundet fra Odense Kommune. Årsagen er bl. a. bortgravning af kalk fra engene ved Odense Å, afvanding og opdyrkning samt tilgroning. Uddøen af arter bør høre fortiden til. Derfor er naturgenopretning og naturpleje vigtig. Beskrivelse af planterne i Odense Kommune Planterne i moser, overdrev og enge er den store taber Landskabet har i høj grad taget form efter menneskets tilstedeværelse og brug. Før vi for alvor prægede landskabet, var det dækket af skov. Først fældede man skovene og anvendte de våde områder til græsning og høslæt. Siden blev også overdrevene de mere magre, tørre dele - anvendt til græsning. I løbet af tusinder af år indvandrede forskellige plantearter til landet samtidig med at skov- og kystplanter vandrede ud på enge, moser og overdrev. Floraen udviser på den måde en kontinuitet, som har varet mange tusinde år. Men nu hvor græssende kreaturer ikke længere kommer ud på engene, strandengene og overdrevene, gror de til. Samtidig bliver der også færre af de lysåbne refugier langs kysterne og i skoven, som de tidligere store græssere holdt nede, og derfor er vi netop i disse år vidne til, mange danske plantearter forsvinder. Der er tale om en tusinder år gammel flora, som ikke kan vende tilbage, når den først er væk. Derfor er det af yderste vigtighed, at Odense Kommune satser storstilet på naturpleje af strandenge, enge, moser og overdrev. Ellers bliver både vi og naturen fattigere. Biodiversiteten forsvinder, og alt bliver artsfattigt. Planter på strandengene En række planter på de odenseanske strandenge er almindelige. Det er f. eks. Strand-asters, Strand-malurt, Sandkryb og Harril. En række lidt sjældnere planter kan stadig findes på strandengene. Det er f. eks. Engelsk kokleare og Eng-byg. Planter der er forsvundet fra strandengene Det daværende Fyns Amt undersøgte naturkvaliteten af strandengene på Fyn og fandt, at der var sket en særlig tilbagegang i antallet af rødlistede arter ved Odense Fjord. Tidligere indfødte, sjældne strandengsplanter som Salep-gøgeurt og Vild selleri er nu forsvundet fra Odense Kommune. 18 Fremtidens natur i Odense Kommune

19 Planter i moser I moserne i Odense Kommune vokser en række planter, som er tilpasset afgræsning og høslæt. Almindelig planter er f. eks. Lysesiv, Bredbladet dunhammer, Lådden dueurt, Almindelig mjødurt, Vand-mynte, Stor nælde, Grå-pil, Lav ranunkel og Burre-snerre. Disse findes i mindst 100 moser i Odense Kommune. Kalkbrydning dræbte en af Danmarks vigtigste moser I Odense Ådal omkring Svenstrup og Stenløse træder kalkrige lag tæt op til overfladen langs åen, og i ådalen fandtes tidligere udprægede kalkkær, væld med kildekalkaflejringer og kalkprægede enge. Engene, inkl. Præsteengen, var tidligere et af Danmarks fornemste eksempler på kalkrige vådbundssamfund, og her fandtes en overordentlig artsrig flora med flere meget sjældne planter, bl.a. Langakset trådspore, Bakke-gøgeurt og Pukkellæbe. Butblomstret siv dannede store sluttede bevoksninger af flere tønder lands størrelse. Desuden forekom Maj-, Kødfarvet, Tyndakset og Plettet gøgeurt, Sump-hullæbe, Ægbladet fliglæbe, Vibefedt, Knoldet mjødurt, Stivhåret kalkkarse, Håret viol, Eng-viol, Smalbægret ensian, Leverurt, Engblomme, Roset-karse, Vild hør, Alm. mælkeurt, Spinkel øjentrøst, Stor og Liden skjaller, Liden blærerod, Duskfredløs, Pile-alant og Eng-troldurt. Mange af disse planter er i dag helt forsvundet fra Fyn, og atter andre er sjældne. er ikke almindelige på overdrevene i Odense Kommune. Kun få sjældne planter på overdrevene Siden de odenseanske overdrev er så ødelagte som de er, findes der kun få sjældne eller halvsjældne planter. Det er f. eks. Smalbladet høgeurt, Mark-bynke, Dunet havre, Lav tidsel og Bakke-nellike. Et elsket græs som Hjertegræs var engang almindeligt i Odense Kommune. Hjertegræs er nu en raritet i kommunen. Planter på ferske enge Almindelige planter på de ferske enge Almindelige planter på de ferske enge er f. eks. Lav ranunkel, Mosebunke, Lyse-siv, Bidende ranunkel, Mælkebøtte, Almindelig mjødurt samt flere græsser som f. eks. Almindelig rajgræs. Sjældnere planter på de ferske enge Andre planter er mindre almindelige i de ferske enge. Det er f. eks. Skarntyde, Hyldebladet baldrian, Kær-fnokurt, Pile-alant, Tue-star og Tykakset star. Planter i skovene Almindelig planter i skovene Almindelige planter i skovene er bl.a. Hvid anemone, Vorterod, Løg-karse, Fladkravet kodriver og Dunet steffensurt. Sjældnere planter i skovene Tyndakset gøgeurt findes i flere skove. De største bestande findes i skovene ved Odense Universitet, hvor de er truede på grund af udbygningsplaner for Odense Universitetshospital samt manglende stævning. Andre sjældnere planter er f. eks. Skov-svingel, som findes i en lille skov vest for Hesbjergskoven. Blå anemone synes forsvundet fra Odenses skove. De er formentlig blevet gravet op med salg for øje. Planter på overdrev I modsætning til Kerteminde Kommune, som har særdeles mange værdifulde overdrev, er mange overdrev i Odense Kommune forsvundet efter opdyrkning og tilplantning. De resterende er akut truet af gødskning og manglende afgræsning. Almindelige planter i overdrevene er f. eks. Almindelig røllike. Arter, som i Kerteminde Kommune er almindelige, f. eks. Håret høgeurt, Gul snerre og Vellugtende gulaks, Kornet stenbræk vokser endnu på overdrev i Odense Kommune. Desværre har overdrevene i kommunen det generelt dårligt. Derfor foreslår DN Odense, at kommunen sætter ind på dette felt og genskaber overdrev samt laver aftaler med private om at pleje de tilbageværende overdrev. Fremtidens natur i Odense Kommune 19

20 Dobbelt så meget natur i Odense Moserne Kærby og Birkum moser kan genskabes. I Birkum Mose taler vi om de dele, der ligger helt ud til motorvejen og som er opdyrket. I Barmose og Kopmose kan træer og buske fældes og græsning genindføres. Vandstanden skal om muligt hæves. Græs ved Højbyskov Højby skovs naboarealer kan lægges ud i græs. De kan græsses sammen med de værdifulde plantelokaliteter langs Lindved Å. Genetablering af mose ved Vibelundafløbet Ved Vibelundafløbet ligger en uheldig, gravet sø, der kan retableres til eng/mose ved at flytte det opgravede fyld tilbage i den gravede sø. Herefter afgræsses arealet, hvor der vokser mange spændende planter, bl.a. maj-gøgeurt og vibefedt. Langs vores største vandløb, Odense Å, skal der udlægges meget mere natur. Bl. a. mellem Svensagervej og åen foreslår vi i dag dyrkede marker udlagt til afgræsning. Det vil højne naturkvaliteten betragteligt. Odense Kommune ønsker at få dobbelt så meget natur i kommunen, og DN vil gerne bidrage med forslag til hvordan vi når det mål. I ådalene ved Odense Å, Lindved Å og Stavis Å Udlæg græsarealer mellem Odense Å og Svensagervej fra den nye bebyggelse ved Åsum til Biskorup. Udlæg arealet mellem Sivmosen og Odense Å i græs på strækningen Bellinge til Borreby. Udlæg en udyrket, 50 m bred bræmme på begge sider af Odense Å. Stavis Å Stavis Å bør gensnos. De enge og moser, der opstår i den forbindelse, bør opkøbes af Odense Kommune. Geels Å, øst for Kertemindelandevejen Udlæg enge langs åen på de laveste arealer og sløjf drænene. Alle andre vandløb Udlæg en udyrket, 30 m bred bræmme på begge sider af vandløbene. Fraugde Bæk Vandløbsbunden har brug for at blive hævet, og bækken bør gensnos. Bækken bør føres uden om mølledammen ved Fraugdegård, og ved Birkum mose og Kærby Mose kan man overveje at hæve vandløbsbunden og gensno vandløbet. Rørlagte vandløb skal genåbnes Udarbejdelse af en rapport til prioritering af genåbningen af rørlagte vandløb. Et oplagt projekt er Vibelundrenden fra Hawk-området til udløbet i Ryds Å. Genetablering af overdrev Der kan genskabes flere overdrev, som er en særligt truet naturform i Odense kommune. F. eks. kan der genskabes overdrev op til Hesbjerg Skov og i de arealer, vi har kaldt Naturpark Vest, se nedenfor. Ekstensivering fra Fraugdegård og nordpå Fra Fraugdegård og nordpå kan områder ved vandløbene ekstensiveres, f. eks.ved at lægge dem ud i græs. Vandløbene gensnos, vandløbsbundene hæves, og der sættes dyr på græs. Genetablering af vådområder ved Borreby Møllebæk og mellem Brændekilde og Vosemose Langs Borreby Møllebæk kan de naturlige våde enge genskabes og dyr sættes på græs. De tidligere vådområder mellem Brændekilde og Vosemose kan genskabes og naturplejes med afgræsning. 20 Fremtidens natur i Odense Kommune

21 Det foreslås at lave ægte naturgenopretning neden for Stenløse Skov ved Odense Å. Her har bortgravning af kalk fået mængder af sjældne planter til at forsvinde. Som et pilotprojekt, bør der til et mindre areal tilføres kalk, ligesom mindre plantager bør fældes og området i stedet for afgræsses. Velkommen til nye orkidé-arter Indtil for 80 år siden lå et af Danmarks vigtigste botaniske områder i Odense, nærmere betegnet i forlængelse af Postens eng neden for Stenløse Skov. Kilder med ekstremt kalkholdigt vand bragte så meget kalk til området, at der dannedes flere meter tykke kalklag. Kalken blev siden udgravet, og i dag er der ikke så meget som et gram tilbage. Hvis vi igen tilfører kalk til området, kan vi genskabe fortidens karakteristiske kalkflora med bl.a. forskellige orkidé-arter. Forslag til mere natur på universitetsområdet Forslag om anlæg af parken Naturpark Vest Arealerne fra og med det tidligere militære areal Højstrup til Langesø egner sig godt til en art Naturpark Vest. Her er mange smukke landskabstræk og mange lysåbne samfund og skove. Der er rejst fredningssag for Højstrup-arealet, og derudover bør følgende ske for at fremme Naturpark Vest : Ikke mere byudvikling. Skovdriften ekstensiveres, f.eks. ved at lade nogle af træerne blive stående til biologisk død. Naturlig hydrologi genskabes i et område på ca. 500 ha. Det kan f. eks. ske ved at stoppe dræningen, så der dannes små søer og fugtige enge. Der genskabes overdrev. Området er kuperet, og der har tidligere ligget mange overdrev. De lysåbne samfund skal naturplejes. Der skal gøres en særlig indsats for padder og krybdyr. Der anlægges et net af stier. Den kulturhistorisk interessante Lille Pederstrup renoveres. De åbne arealer på det nuværende universitetsområde skal efter planerne bebygges, bl.a. med et nyt universitetshospital. Vi foreslår, at arealerne på vestsiden af skovene lægges ud i græs og afgræsses. Vi henstiller desuden kraftigt til, at der tages hensyn til de meget værdifulde skove, hvor kommunens største bestande af Tyndakset gøgeurt vokser. Skovene bør drives på en måde, der giver de bedst mulige vækstbetingelser for den Tyndaksede gøgeurt. Vi foreslår desuden, at Killeruprenden gøres så fauna-venlig som muligt. Vandløbet bør gensnos og vandløbsbunden hæves. Danmarks Naturfredningsforening har rejst fredningssag for Højstrup-arealet. Odense Kommune bør støtte forslaget, således at det i sin helhed bevares som et naturområde med store rekreative kvaliteter. Fremtidens natur i Odense Kommune 21

22 Havkajaksejlads er i kraftig udvikling i Seden Strand. Det er vigtigt, at der ikke sejles øst om Vigelsø, da det forstyrrer fuglene kraftigt. DNs visioner og forslag til handling i Odense Kommune Forslag til handling ved fjorden EF-fuglebeskyttelsesområdet på land skal udvides. EF-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord skal omfatte de vigtigste enge og strandenge i deres helhed. I dag er kun få landarealer omfattet. Det vil i praksis betyde, at Småstenskrog, Vejrup Å, Kærby Fed og Geels-ådalen i deres helhed skal være EF-beskyttelsesområde. Den rekreative brug af Seden Strand med omgivelser skal reguleres bedre. Seden Strand er et sårbart område, og dertil kommer, at det er beskyttet som både EF-fuglebeskyttelses- område og Habitatområde. Derfor bør der også være en reel beskyttelse af fuglene i området. Vi foreslår, at den rekreative brug af området koncentreres til området ud for den gamle losseplads på Stige Ø. Forslag til handling ved Seden Strand Vi foreslår at følgende aktiviteter i området reguleres: 1 Forbud mod surfing og kitesurfing 2 Forbud mod at sejle hurtigere end fem knob. 3 Henstilling om at kano- og kajaksejlads IKKE foregår mellem Det foreslås, at Seden Strand bliver jagtfri for at give de tusindvis af fugle fred og ro. Vigelsø og Dræby Fed (Gåsebadet), da dette område er særdeles sårbart. I stedet bør sejlads ske vest for Vigelsø. 4 Forbud mod jagt på vandområdet. 5 Ingen stier langs selve kysten af Seden Strands østside. En sti kan i stedet trækkes ind i land, væk fra de sårbare områder. I dag er jagt tilladt på Seden Strand dagligt i fem måneder, dvs. hele det lyse døgn samt 1 ½ time både før og efter opgang,- solnedgang. Det er alt for omfattende og forstyrrer tusindvis af gæs og ænder. Der raster op til vandfugle samtidig i Seden Strand. Disse fugle skal have ro for jagt og andre forstyrrelser. Det er ikke bæredygtigt at jage i så store fugleflokke. Når det fryser nogle dage i træk tvinges fuglene ud fra større dele af det jagtfri område i den nordlige del af Seden Strand ud i det område hvor de kan jages. Og når stærk frost islægger Seden Strand, bortset fra en isvåge der skabes af det varme vand fra Fynsværket, sammentrænges tusindvis af fugle her, hvor de også kan jages. 22 Fremtidens natur i Odense Kommune

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Tømmerby Kær (Areal nr. 74) Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels

Læs mere

Tilskud til naturplejeprojekter

Tilskud til naturplejeprojekter Tilskud til naturplejeprojekter 2016 Herning Kommune kender ikke alle områder, der indeholder særlig værdifuld natur eller særligt sårbare arter af planter og dyr. Derfor opfordrer Herning Kommune borgere

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Bilag 5: Natura 2000-områder

Bilag 5: Natura 2000-områder Bilag 5: Natura 2000-områder Habitatområde nr. H 238 Egtved Ådal Internationalt naturbeskyttelsesområde nr. 238, som omfatter habitatområde nr. H238 Det fremgår af basisanalyse 2016-2021, at Natura 2000-området

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.

Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter. NÅR REGNVAND

Læs mere

Præsteskoven ved Idyllendal

Præsteskoven ved Idyllendal Præsteskoven ved Idyllendal Plejeplan for fredning 2015-2022 Indhold Baggrund... 2 Fredningens formål... 2 Fredningsområdet... 3 Plejeplanens formål... 3 Nuværende naturtilstand... 4 Skoven... 4 Engene...

Læs mere

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde Her yngler tusindvis af måger, skarver, grågås Her raster tusindvis af gæs, svømmeænder, vadefugle og måger MEN FUGLEFOREKOMSTERNE UDGØR I DAG

Læs mere

Biodiversitet i skov. Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen. Fotograf Ole Malling

Biodiversitet i skov. Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen. Fotograf Ole Malling Biodiversitet i skov Ry, september 2010 Nora Skjernaa Hansen Fotograf Ole Malling Biodiversitet er Alle arterne og deres samspil, f.eks spætter, hvis huller også bruges af perleugler svampe, som hjælper

Læs mere

Vejledning til vedligholdelse af vandløb

Vejledning til vedligholdelse af vandløb Vejledning til vedligholdelse af vandløb Vejledning til at vedligeholde vandløb Det er vigtigt at vide hvad der er tilladt inden du går i gang med at oprense dine vandløb. Herved kan undgås lange, tunge

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen Page 1 of 5 Ulvshale - Nyord Landskabet På det nordvestlige Møn ligger halvøen Ulvshale, og i forlængelse heraf øen Nyord. Landskabet er karakteristisk ved strandenge og rørsumpe, som danner overgang til

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces

Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces Natura2000 processen, hvor langt er den? De statslige naturplaner er i høring Dernæst skal de tilrettes før de er endelige Senere i

Læs mere

Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune

Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune DN Jammerbugt Afdeling Formand: Søren Rosenberg Perikumvej 18, 9440 Aabybro Telefon: 30 24 18 34 el. 98 24 18 24 s.rosenberg@bbnpost.dk Til Kommunalpolitikerne i Jammerbugt Kommune Kan det virkelig passe,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 513 Offentligt J.nr. BLS-401-00804 Den 28. april 2010 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Afrapportering af græsningsprojekt ved Bøndersvig

Afrapportering af græsningsprojekt ved Bøndersvig Afrapportering af græsningsprojekt ved Bøndersvig 19. september 2014 Baggrund for projektet Lolland Kommune har iværksat flere forskellige græsningsprojekter langs med bredden af Søndersø, for at forhindre

Læs mere

Oplæg vedr. informationstavler i naturområder v/hans Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening

Oplæg vedr. informationstavler i naturområder v/hans Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Grønt Råd den 23.05.2016 Bilag 6.1 Oplæg vedr. informationstavler i naturområder v/hans Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening anmodede i vinter Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi

Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi Naturpleje med kvæg fra malkekvægbesætning - Højvang Økologi Som en del af casen Højvang Økologi under Det samfundsnyttige Landbrug blev effekten af årets naturpleje vurderet 30/9-15 af Anna Bodil Hald

Læs mere

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk

Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk Bilag 2A Detailprojekt Vandplanprojekt Burskovbæk AAL 673 Indsatsen har til formål at skabe kontinuitet i den øverste del af Glimsholt Å ved åbningen af rørlægningen med reference AAL-673 på 197 meter.

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Naturguide Nysted og omegn

Naturguide Nysted og omegn Naturguide Nysted og omegn Galler på lindeblade Pjecens formål og indhold Dette lille hæfte henvender sig til personer, der bor på Sydøstlolland eller kommer på besøg og som ønsker, at få en fornemmelse

Læs mere

Notat om oversvømmelser december 2015

Notat om oversvømmelser december 2015 Notat om oversvømmelser december 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Anlæg Indledning I det følgende vil forvaltningen først opridse kommunens opgaver på vandløbsområdet for at fortælle om rammerne

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb

Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle

Læs mere

Indhold. 2 Fremtidens natur i den nye Skanderborg Kommune Fremtidens natur i den nye Skanderborg Kommune 3

Indhold. 2 Fremtidens natur i den nye Skanderborg Kommune Fremtidens natur i den nye Skanderborg Kommune 3 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker én eller flere af landets kommuner. Foreningens overornede og langsigtede

Læs mere

Område 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 35 Tysinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 3 Tysinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5.

Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. Uge 29: Færdiggørelse af dræn på Parken 5. De 3 vigtigste ting for en greenkeeper og pasning af en golfbane er dræn, dræn og dræn. Jo mere vand vi kan få arbejdet væk fra jorden desto bedre får græsset

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:

FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

Plan- og Miljøafdelingen Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Projektbeskrivelse:

Plan- og Miljøafdelingen Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Projektbeskrivelse: Plan- og Miljøafdelingen 28. april 2016 BrevID.: 2257223 Medarbejder: mpt Vurdering af påvirkning på Natura 2000 og på bilag IV-arter Foreløbig vurdering Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408

Læs mere

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)

Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved sø i Elverparken

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved sø i Elverparken Herlev Kommune Center for Teknik og Miljø Herlev Bygade 90 2730 Herlev 18. august 2015 Journalnr. 163-2015-47871 CPR/CVR Att.: Kirsten Høi Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til terrænarbejde ved

Læs mere

Tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Titel 1

Tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Titel 1 Tilskud til pleje af græs- og naturarealer Titel 1 EU rammer Da landdistriktsstøtte er EU medfinansieret sætter EU reglerne rammen for tilskud. Her nogle eksempler for arealtilskud: - Kun ejer eller forpagter

Læs mere

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009

3. Påvirkning af landskabet VINDMØLLER VED DRÆBY - MILJØRAPPORT, JANUAR 2009 40 Fotostandpunkt N1 NABOER MOD NORDØST Møller Fotostandpunkt N 1:50.000 De 3 ejendomme på Vigerøvej nordøst for mølleområdet er nogle af de nærmeste naboer til de nye møller. Herfra er der enkelte steder

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Vandrefestivaltur i Snevris Skov.

Vandrefestivaltur i Snevris Skov. Vandrefestivaltur i Snevris Skov. Søndag den 26. aug. 2012. Hele 59 personer mødte op til denne tur, der blev ledet af Elizabeth Pien og Søren Rasmussen. Ejeren af Birkendegård Jørgen Faye indledte med

Læs mere

Regulering af Storå i Holstebro.

Regulering af Storå i Holstebro. Regulering af Storå i Holstebro. Beskrivelse af projektets indvirkning på Storå - 2008. Principmodel af projektet omkring Storå, set fra Storebro mod Sønderbro. Denne projektbeskrivelse er udarbejdet med

Læs mere

Gravsteder vestre kirkegård

Gravsteder vestre kirkegård Gravsteder vestre kirkegård Kære pårørende Denne oversigt er udarbejdet til familien, som skal vælge gravsted på Vestre Kirkegård. Det er vigtigt at vælge rigtigt fra begyndelsen; I skal derfor ikke forhaste

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Fredningsforslag i Nyborg kommune Juelsberg Slotspark Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, 26.11.2015 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København 29.08.08 2 Mål og visioner for et grønnere København 3 I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest

Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting Vest November 2004 Esbjerg Kommune Anlægs- og driftsplan for grønne områder i Hjerting November 2004 Dokument nr P-058202-C-101 Revision

Læs mere

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter. sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Natura 2000- plejeplan

Natura 2000- plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F49 Engarealer ved Ho Bugt Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Damhusengen: Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580340 Damhusengen er beliggende i kommunens nordlige del, mellem Damhussøen og Krogebjergparken. Vestsiden af engen løber i skellet til

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com

Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

15 Status mht. Naturskov. 13. Status mht. 3. 14 Status mht. Natura 2000

15 Status mht. Naturskov. 13. Status mht. 3. 14 Status mht. Natura 2000 Arbejdspakke 9 Naturplan 12. november 2012 Kolonnerne 1-5 og 8 skal es som excel bev. liste. fra Proteus. For pkt. 6-17 vælges via listerne på næste side. Tilføjelser sker under Listerne. og 7. løbe og

Læs mere

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010) 16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer

Læs mere

Prøvestien. - Amager Øst Bydelsplan 2012

Prøvestien. - Amager Øst Bydelsplan 2012 Prøvestien - Amager Øst Bydelsplan 2012 2 Projektet Prøvestien indgår i Amager Øst Bydelsplan 2013. Du kan finde meget mere materiale om bydelsplanen og dens projekter på: www.aølu.dk Prøvestien En aktivitetssti

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Fredning af Holmegårds Mose

Fredning af Holmegårds Mose Danmarks Naturfredningsforening Fredning af Holmegårds Mose Ikke-teknisk resumé af forundersøgelserne for naturpleje og naturgenopretning Oktober 2003 DDO99, copyright COWI Fredning af Holmegårds Mose

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Afgørelse om adgangsforholdene over matr. nr. 4d Svenstrup By, Raklev, beliggende Elverhøjen 24, 4400 Kalundborg

Afgørelse om adgangsforholdene over matr. nr. 4d Svenstrup By, Raklev, beliggende Elverhøjen 24, 4400 Kalundborg Returadresse: Postboks 50, 4400 Kalundborg Grete Michaelsen Elverhøjen 24 4400 Kalundborg DATO 9. februar 2016 SAGS NR. 326-2013-56723 BETJE N D IG SELV Afgørelse om adgangsforholdene over matr. nr. 4d

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen.

Selve beboelsesbygningerne på ejendommene er placeret imellem kote 7,2-9,5 m. Ejendommene har afløb til søen i den østlige side af Vasen. Bilag 17 NOTAT Notat Projekt Vådområdeprojekt Alling Å Kunde Naturstyrelsen Kjeld Lundager Jørgensen Notat nr. 2 Dato 07-02-2012 Til Fra Kopi til Kjeld Lundager Jørgensen Mads Bøg Grue Peter Bønløkke Adamsen

Læs mere

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014

DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 DN Sønderborg Årsmøde den 18 november 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Beretning

Læs mere

Efterbehandling og natur i råstofgrave

Efterbehandling og natur i råstofgrave Efterbehandling og natur i råstofgrave Vilkår til efterbehandling afhængig af politiske vinde Andre hensyn og interesser Eksempel fra grusgrav på Nordfalster Bidrag til øget biodiversitet i et området

Læs mere

Tilskudssatser og sanktioner. Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord

Tilskudssatser og sanktioner. Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord Tilskudssatser og sanktioner Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord Disposition Grundbetaling (GB) Pleje af Græs- og Naturarealer GLM-regler Sanktioner af Plejetilsagn Risikofyldte arealer i forhold

Læs mere

træer ofte have meget forskellig alder, mens produktionsbevoksningen bagved i reglen er ensaldrende.

træer ofte have meget forskellig alder, mens produktionsbevoksningen bagved i reglen er ensaldrende. Dette notat er senest ændret den 1. oktober 2004 Vejledning om Skovloven 26-28 Bevaring af naturtyper Indhold 1. Egekrat 1.1.Dispensation 2. Ydre skovbryn af løvtræer og buske 2.1. Definition af ydre skovbryn

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Kaptajnens Skov og Grønningen

Kaptajnens Skov og Grønningen Fredningsforslag i Esbjerg Kommune Kaptajnens Skov og Grønningen Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening, august 2008 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf. 39 17 40

Læs mere

Fremtidens natur i Svendborg Kommune

Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune Fremtidens natur i Svendborg Kommune Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 97 lokale afdelinger.

Læs mere

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg

Læs mere

Integreret afløbs og naturprojekt som klimatilpasningsløsning. Synergi og besparelser gennem helhedsorienteret vandplanlægning

Integreret afløbs og naturprojekt som klimatilpasningsløsning. Synergi og besparelser gennem helhedsorienteret vandplanlægning Integreret afløbs og naturprojekt som klimatilpasningsløsning. Synergi og besparelser gennem helhedsorienteret vandplanlægning Henrik Lynghus, lyn@niras.dk NIRAS Et sammenhængende moseområde mellem 2 kommuner

Læs mere

Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle

Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefuglene i 2018 på øerne og kysterne af Odense Fjord viser dramatiske tilbagegange for en række karakteristiske kyst-fugle Optælling af ynglefugle på øerne og langs kysterne af Odense

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat.

Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. 19. januar 2016 - Gråkragetur til Hollandsbjerg Holme, Voer og Udbyhøj Syd. Årets første Gråkragetur gik til området omkring Randers Fjord og dens udmunding i Kattegat. Vi samledes ved Aldi i Allingåbro

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

Læring under åben himmel

Læring under åben himmel Tirsdagsture Som noget nyt vil Natur- og Sejlklubben tilbyde at børnehuse og dagplejere, kan komme på tirsdagsture til Natur- og Sejlklubben. På tirsdagsturene vil der være forskellige aktiviteter, der

Læs mere

Notat. Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge

Notat. Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge Notat Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge Udarbejdet forår 2015 Revideret september 2015 Indledning Haderselv Kommune ønsker en landskabelig undersøgelse og analyse,

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...

Læs mere