SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus Danskeres helbred. Børns og unges sundhed

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed"

Egil Kristiansen
7 år siden
Visninger:

1 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8 ud 10 danskere vurderer, at de har et rigtigt godt helbred Ældre vurderer deres helbred dårligere end yngre Borgere udenfor arbejdsmarkedet og borgere med kort uddannelse vurderer deres helbred dårligere Andel danskere med dårligt fysisk helbred Køn og aldersgrupper DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013 Danskere med dårlig mental sundhed 1/10 har dårlig mental sundhed flere ældre og unge (især unge kvinder) 16% beskæftigede har et højt stressniveau; blandt arbejdsløse er det 28% 1/3 på kontanthjælp og førtidspension har psykiske lidelser % Børns og unges sundhed Blandt børn under 1 år har 10% tilknytningsproblemer og 25 % har ikke alderssvarende motorik Blandt børn i indskolingsalderen er 20% overvægtige Blandt årige har hver femte har været syg inden for 14 dage Unge ryger og drikker mindre end tidligere men niveauet er stadig højt sammenlignet med andre lande Holstein B., 2014 Jørgensen et al, 2014 Rasmussen & Due 2011; Holstein et al SIF, SDU DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013 I kender udviklingen på ældreområdet Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Stadig mere specialiserede sygehuse med kortere indlæggelser og mere ambulant behandling; dvs. flere syge i det nære sundhedsvæsen, flere med behov for omfattende pleje Men samtidig lever ældre nu flere år uden funktionsbegrænsning hvad med de rigtig gamle? Vi dør af noget og lever med noget andet Dødsfald Har sygdommen Førtidspensioner Iskæmisk hjertesygdom Lungekræft Apopleksi KOL Alzheimers/demens Tyk- og endetarmskræft Diabetes Prostatakræft Brystkræft Kronisk leversygdom Misbrug 1/1 sides b x 210h mm Astma Lænderygsmerter Artrose Nakkesmerter Skizofreni Depression Angst Kr ,- Kilde: Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen:

2 Hvad gør danskerne syge? Hvad dør vi af? Sygdomme relateret til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Hvad lider vi af? Social ulighed i sundhed og tobak og alkohol I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013 Mange vil gerne det sunde 1/1 sides 210b x 210h mm Men ofte er det sunde ikke det lette valg Kommunen kan medvirke til at fremme borgernes sundhed og forebygge sygdom ved at: skabe sunde rammer for borgernes hverdag Forebyggelsespakkerne Faglige anbefalinger, der bygger på den aktuelt bedste viden arbejde sundhedsfremmende i alle kontakter med borgerne etablere forebyggelsestilbud til borgere med særlige behov men hvordan gør det bedst? 11 pakker anbefalinger Ikke en skal-opgave for kommunerne at implementere men forventning herom 2

Forebyggelsesindsatser rettet mod ældre Aktiviteter til fremme af trivsel, samvær og fysisk aktivitet Forebyggelse af ensomhed, depression, demens og funktionstab Rekruttering og fastholdelse i

alkoholvaner Fysisk aktivitet Sund mad til ældre udbringning og på plejehjem God hygiejne Mental sundhed, opsporing af ensomhed, depression og demens Sundhedsfremme til sunde børn i hele kommunen God

3 Forebyggelsesindsatser rettet mod ældre Aktiviteter til fremme af trivsel, samvær og fysisk aktivitet Forebyggelse af ensomhed, depression, demens og funktionstab Rekruttering og fastholdelse i forløbsprogrammer Anbefalinger om forebyggende hjemmebesøg Ved de forebyggende hjemmebesøg sættes fokus på: Sund mad og gode måltidsvaner; betydningen af at holde normalvægten Rygestop og alkoholvaner Fysisk aktivitet Sund mad til ældre udbringning og på plejehjem God hygiejne Mental sundhed, opsporing af ensomhed, depression og demens Sundhedsfremme til sunde børn i hele kommunen God hygiejne i institutioner og skoler Aktivt byrum og forebyggelse af oversvømmelse samarbejde på tværs i kommunen Samarbejde mellem sundhedsplejen, dagtilbud og socialforvaltning om sammenhængende tidlig indsats til børn med sociale og mentale problemer Tidlig opsporing af gravide og forældre med alkoholproblemer og familieorienterede behandlingstilbud Røgfri miljøer, hvor børn og unge færdes Gode rammer for bevægelse både indendørs og udendørs Rekreativt område i tilknytning til idrætscenter med muligheder for at være fysisk aktiv Samtidig tilbageholder området regnvand og forebygger oversvømmelser ved skybrud Gladsaxe Kommune Alkoholforebyggelse blandt voksne Alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner Kort rådgivende samtale til borgere med problematisk forbrug og differentierede alkoholbehandlingstilbud Frontpersonale informerer om kommunens tilbud Samspil mellem alkoholbehandling, socialforvaltning og familiebehandling Sunde rammer og tilbud på psykiatri- og handicapområdet Fokus på mad og måltider samt fysisk aktivitet på institutioner og bosteder Røgfri miljøer og målgruppetilpassede rygestoptilbud Alkoholpolitik på institutioner og alkoholbehandlingstilbud til dobbeltbelastede (mental) Støtte til udsatte borgere 3

4 Potentiale i øget samarbejde mellem sundhed og beskæftigelse? Sundhedstilbud til ledige og langvarigt sygemeldte Fokus på samarbejde med lokale aktører ungdomsuddannelser for at fremme trivsel samt forebygge frafald og rusmiddelproblemer Øget indsats ift. unge ledige mestringsevne Tidlig opsporing af alkoholproblemer og dårlig fysisk og mental sundhed. Motiverende samtale og relevante tilbud Øget samarbejde mellem sundhed og beskæftigelse i de tværfaglige teams politi, restauratører, foreninger, sportshaller m.fl. om ansvarlig udskænkning af alkohol praktiserende læger med henblik på tidlig opsporing og henvisning til kommunale tilbud (foruden alt det andet ) patientforeninger om bla. tilbud til borgere med kronisk sygdom frivillige foreninger, ældreråd m.fl. om tilbud til fysisk inaktive borgere, tilbud om socialt samvær fx besøgstjenester til ensomme mv. Hvad er status for arbejdet med anbefalingerne? Forebyggelsespakkerne kan øge kvaliteten i den borgerrettede indsats Implementeringen tager tid: Næsten alle anbefalinger forudsætter oversættelse til konkret praksis Anbefalinger til indsats i alle forvaltningsområder en del tværgående Nogle forudsætter politisk og ledelsesmæssig prioritering, evt. nye ressourcer Mange involverer ændring af daglig praksis hos frontmedarbejdere Spørgeskemaundersøgelser viser, at der er sket en positiv udvikling i implementering af anbefalingerne Andel af kommuner, der hhv. i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad vurderer, at forebyggelsespakkerne kan være med til at øge kvaliteten i den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunen. Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF 2015 Der er et tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområder Mental sundhed er en del af indsatsen inden for forskellige fagområder Andel af kommuner, der vurderer, at der hhv. i høj grad, i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke er tilfredsstillende samarbejde på tværs af fagområderne til at understøtte implementering af forebyggelsespakkernes anbefalinger Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF 2015 Andel af kommuner, der vurderer, at mental sundhed i stor udstrækning indgår som en integreret del af indsatsen inden for forskellige fagområder. Procent Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF

5 Opsporing af mentale helbredsproblemer blandt ældre Forebyggelsespakkerne har haft stor betydning 2013 nationale tal 2015 nationale tal Ja Nej Ved ikke 9 9 Kortlægning: Kommunernes arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, Center for Interventionsforskning, SIF 2015 Fordi der er en erkendelse af, at det er nødvendigt at fremme trivsel og undgå, at der fremover bliver stadig flere syge Fordi anbefalingerne er baseret på bedste viden ( hvordan gør vi det bedst ) Fordi de har sat fokus på, at forebyggelse er en tværgående opgave og handler mindst lige så meget om rammer som om tilbud Fordi der er anbefalinger til et styrket samarbejdet med andre aktører Fokus i den brede dagsorden på velfærdsområderne Forebyggelse og tidlig indsats Kvalitet og evidensbaserede indsatser Borgere har forskellige behov, socialt ulighed i sundhed Styrket inddragelse og deltagelse af borgerne Styrket sammenhæng på tværs i kommunen og mellem kommuner og andre lokale aktører Fokus i den brede dagsorden på velfærdsområderne Forebyggelse og tidlig indsats Kvalitet og evidensbaserede indsatser Borgere har forskellige behov, social ulighed i sundhed Styrket inddragelse og deltagelse af borgerne Styrket sammenhæng på tværs i kommunen og mellem kommuner og andre lokale aktører Kapiteldias anvendes som skilleark i forhold til TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 5

Relaterede dokumenter

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,