NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

Transkript

1 NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004

2 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning Konservatoriets sammenfattende vurdering af undersøgelsen Kandidaternes socioøkonomiske status... 5 Tabel 3.1 Kandidater fordelt på socioøkonomisk status og køn... 5 Figur 3.1 Grafisk illustration af kandidaternes socioøkonomiske status ultimo november Kandidaternes beskæftigelse - antal samtidige arbejdsgivere/oplysningssedler... 6 Tabel 4.1 Antal oplysningssedler pr kandidat i 2002 fordelt på køn... 6 Figur 4.1 Grafisk illustration af antal oplysningssedler pr kandidat Kandidater fordelt på sektor... 7 Tabel 5.1 Kandidater fordelt på sektor og køn Kandidaternes ledighedsgrad i 2002 og Tabel 6.1 Bevægelse i ledighedsgrader fra 2002 til Figur 6.1 Grafisk illustration af bevægelse i ledighedsgrader fra Kandidaternes regionale beskæftigelse... 9 Tabel 7.1 Kandidater fra fordelt på beskæftigelses amt Figur 7.1 Grafisk illustration af den regionale fordeling af NM's kandidater Kandidaternes indkomstforhold i Tabel 8.1 Gns.indkomst for kandidater fordelt på uddannelses år og køn Tabel 8.3 Overførselsindkomster for kandidater fra fordelt pr. årgang

3 1.0 Indledning Nordjysk Musikkonservatorium (herefter NM) har i sin udviklingskontrakt for 2003 samt i resultatkontrakten for forpligtiget sig til at sikre, at uddannelsesudbudet er i overensstemmelse med samfundets behov inden for konservatoriets fagområder, og skal i tilknytning hertil - ligesom de øvrige uddannelsesinstitutioner - årligt foretage en kvalificeret vurdering af antallet af færdigt uddannede og deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov. I forlængelse af disse rapporter skal KUR udarbejde en samlet rapport til Kulturministeriet om sammenhængen imellem uddannelsesudbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Denne rapport udgør NM's bidrag til opfyldelse af resultatkontraktens målsætninger. Rapporten er udarbejdet på baggrund af den fælles beskæftigelsesstatistik, som er blevet til i et samarbejde imellem Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. Analysen baserer sig på en række kørsler hos Danmarks Statistik omfattende kandidater fra 1997 til Data vedrører som hovedregel disse kandidaters forhold i 2002, dog foreligger der data vedr. kandidaters ledighedsgrad for Opgørelsen over kandidaternes socioøkonomiske status er foretaget som en punkt vurdering ultimo november Oplysningerne i denne rapport er enkelte steder suppleret med oplysninger fra de kandidatrapporter, der er lavet på NM ved årsskiftet 2003/2004. NM havde en samlet kandidat produktion i perioden på i alt 76 kandidater. Af disse indgår 69 kandidater i afrapporteringen. Dette svarer til 91%. Bortfaldet skyldes dels fejl i indberetningen og registrering (3%), og dels at personer som befinder sig i udlandet ikke indgår i Danmarks Statistiks datamateriale (6%). Frafaldet må i forhold til undersøgelsens karakter betragtes som tilfredsstillende, selvom NM naturligvis vil bestræbe sig på at forbedre registrering og indberetning, så fejl på dette område minimeres yderligere. I den nedenstående tabel er de 69 kandidater fra , som indgår i undersøgelsen fordelt på årgang og uddannelsesretninger. NM har desværre ikke i den resterende del af beskæftigelsesrapporten mulighed for at give oplysninger om beskæftigelsessituationen, ledighedsgrader m.m. fordelt på uddannelsesretning, da disse oplysninger bliver omfattet af den diskretioneringsgrænse, der er fastsat af Danmarks Statistik. Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning Nordjysk musikkonservatorium AM Nordjysk musikkonservatorium Kirkemusik Diplom Nordjysk musikkonservatorium Klassisk Diplom Nordjysk musikkonservatorium Klassisk musikdiplom Nordjysk musikkonservatorium Klassisk musiklærer Nordjysk musikkonservatorium Rytmisk Diplom Nordjysk musikkonservatorium Rytmisk musikdiplom Nordjysk musikkonservatorium Rytmisk musiklærer I alt

4 2.0 Konservatoriets sammenfattende vurdering af undersøgelsen. NM har siden 1999 gennemført undersøgelser af kandidaternes beskæftigelsessituation. Undersøgelserne er tidligere blevet foretaget ved kvalitative interview af hver enkelt uddannet kandidat, der er blevet interviewet af to af konservatoriets docenter. NM har afrapporteret disse undersøgelser i forbindelse med konservatoriet årsrapporter/virksomhedsregnskaber. Den foreliggende undersøgelser støtter de resultater, som NM tidligere er nået frem til. Undersøgelse viser i tabel 3.1 at 90% af kandidaterne ultimo november 2002 er registrerede som lønmodtagere. Heraf er de 77% offentlige lønmodtagere og 13 % er privatansatte lønmodtagere jf. tabel 5.1. Heraf er 85,5 % traditionelt/uddannelsesrelevant beskæftiget. Antallet af lønmodtagere ultimo 2002 skal imidlertid sammenholdes med opgørelsen over ledighedsgrader i hele 2002 og 2003 tabel 6.1. Disse ledighedsgrader viser, at i 2003 er 48% af kandidaterne fuldtidsansat, 14% har en ledighedsgrad mellem 1-19% og 38% af kandidaterne har en ledighedsgrad på over 20%. Denne ledighedsgrad afspejler arbejdsmarkedets karakter med en stor mængde deltidsjob og med stor brug af tidsbegrænsede periodeansættelser. Undersøgelsen viser endvidere at der er en markant forskel på ledighedsgraden mellem de rytmisk og de øvrige kandidater. Kun 25 % af de rytmiske kandidater er fuldt beskæftigede, 58% af de klassiske er fuldt beskæftigede og 54% af de øvrige er fuldt beskæftigede. De uddannede kandidater på NM har typisk flere arbejdsgivere. Tabel 4.1 viser, at kun 13% af de uddannede kandidater har en enkelt arbejdsgiver, 51% har mellem 2-4 arbejdsgivere og 30% af kandidaterne har 5 eller flere arbejdsgiver. Den største gruppe af kandidater forbliver beskæftiget i Nordjyllands Amt 51% og de tilstødende amter 9%, hovedstadsområdet aftager 19% af kandidaterne, og de øvrige kandidater er fordelt jævnt ud på de resterende amter jf. tabel 7.1. Indkomstmæssigt har kandidaterne på deres personlige indkomst i 2002 et gennemsnit på kr. årligt, der er her en tendens til at mændene generelt ligger lidt højere end kvinderne. Den forholdsvis lave gennemsnitsindkomst må sammenholdes med andelen af kandidater der modtager overførselsindkomster. 30 % af kandidater modtager ingen overførelsesindkomster, 12% modtager under kr., 20% modtager op til kr.,16% , 16% og 6% over kr. i overførselsindkomster. Overordnet set finder NM det glædeligt, at så stor en del af kandidaterne (90%) ultimo november 2002 er registrerede som lønmodtagere, men samtidig er det bekymrende at så stor en andel af kandidaterne ikke har fuldtidsbeskæftigelse. Når NM sammenligner sig med de øvrige konservatorier, har NM flest registrerede lønmodtagere ultimo november 2002, men samtidig har NM procentuelt færrest kandidater, der ikke modtager overførselsindkomster. Baggrunden for dette forhold kunne være interessant at undersøge nærmere i forbindelse med næste beskæftigelsesundersøgelse. Ligeledes er en undersøgelse af forskellen på de rytmiske og de klassiske kandidaters ledighedsgrad påtrængende. 4

5 På baggrund af dette års undersøgelse, hvor en meget stor del af de samlede oplysninger fra DS, grundet den tidligere omtalte diskretioneringsgrænse, ikke kan anvendes for NM's vedkommende, vil NM til næste års beskæftigelsesundersøgelse, overveje udelukkende at operere med en opdeling i klassiske og rytmiske kandidater, da dette vil give bedre informationer om mønstret for kandidaterne på NM. 3.0 Kandidaternes socioøkonomiske status Opgørelsen af kandidaternes socioøkonomiske status er en punktregistrering foretaget ultimo november Af opgørelsen fremgår det, at hovedparten af NM's kandidater finder beskæftigelse som lønmodtagere, og at der stort set er en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Af undersøgelsen fremgår det dog at mændene har en lidt større arbejdsløshedsprocent. Tabel 3.1 Kandidater fordelt på socioøkonomisk status og køn Nordjysk musikkonservatorium Mænd Kvinder I alt Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Midlertidigt uden for arbejdsstyrken Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken Kontanthjælp eller førtidspension Uddannelsessøgende Øvrige uden for arbejdsstyrken I alt Figur 3.1 Grafisk illustration af kandidaternes socioøkonomiske status ultimo november Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 5

6 Der er slet ingen selvstændige registreret i opgørelsen, hvilket stemmer godt overens med de erfaringer NM har fra tidligere beskæftigelsesundersøgelser. Disse viser dog også at en meget stor del af kandidaterne har en deltidsbeskæftigelse som selvstændige musikere. 4.0 Kandidaternes beskæftigelse - antal samtidige arbejdsgivere/oplysningssedler Det fremgår af nedenstående tabel, at kandidaterne sammenstykker deres beskæftigelse ved mange forskellige ansættelser hos forskellige arbejdsgivere. Dette afspejler arbejdsmarkedets karakter fra konservatorierne med en stor mængde deltidsjob og med stor brug af tidsbegrænsede periodeansættelser. Tabel 4.1 Antal oplysningssedler pr kandidat i 2002 fordelt på køn Nordjysk musikkonservatorium Antal oplysningssedler Mænd Kvinder I alt I alt

7 Figur 4.1 Grafisk illustration af antal oplysningssedler pr kandidat 2002 Antal kandidater Antal oplysningssedler pr kandidat Som det fremgår af ovenstående, har 6% af kandidaterne slet ingen oplysningssedler. 13% af kandidaterne har 1 oplysningsseddel, 51% har mellem 2-4 oplysningssedler og 30% af kandidaterne har 5 eller flere oplysningssedler. Der er på dette område en tendens til, at mændenes arbejde er sammenstykket af flere arbejdsgivere end kvindernes. Dette understøttes ligeledes af den kandidatundersøgelse, som NM foretog ved årsskiftet 2003/2004. I den undersøgelse fremgår det, at "Den kunstneriske aktivitet i forhold til RM er meget ujævn fordelt. Fra jobs på et år. Overordnet set er der to grupperinger omkring henholdsvis jobs om året (den største) og jobs om året. De primære arbejdsområder er stadigvæk klubber/spillesteder og private/firma fester. Enkelte har dog foden indenfor i teater- og revyverdenen. Det er stadig pop/rock kopimusik, der er flest jobs i evt. bygget op over et fast koncept - og man spiller typisk i flere/mange forskellige sammenhænge, hvis man spiller mange jobs. Der er desværre meget få, der satser på egen musik. Det må også konstateres at mændene spiller flere jobs end kvinderne og, at det ikke nødvendigvis skyldes større hensyn til familien. For de uddannede AM'ere er det meget udtalt, at mændene er de mest udfarende på jobmarkedet (spiller lige så mange jobs som RM erne). AM ernes kunstneriske virksomhed omfatter også - for to vedkommendes koncerter med egne ensembler/kor. Derudover er det jobs i pop-/rockbands på klubber, spillesteder og private fester. En enkelt lever som full-time teatermusiker/musiker." 5.0 Kandidater fordelt på sektor Som det fremgår af nedenstående tabel, er kandidaterne helt overvejende beskæftiget i den offentlige sektor, i alt udgør andelen af offentligt ansatte lønmodtagere 77%. 7

8 Tabel 5.1 Kandidater fordelt på sektor og køn Nordjysk musikkonservatorium Mænd Kvinder I alt Selvstændig Lønmodtager/offentlig Lønmodtager/privat Ikke beskæftiget I alt Kandidaternes ledighedsgrad i 2002 og 2003 Når man sammenligner ledighedsgraderne fra 2002 med 2003, kan man se, at der er sket en bevægelse i retning af bedre beskæftigelse. I 2003 er 48% i fuldbeskæftigelse, 14 % har en ledighedsgrad mellem 1-19% og 38% har en ledighedsgrad på over 20%. I 2002 har 42% en ledighedsgrad på over 20%, heraf er 4 % mellem % ledige. Tabel 6.1 Bevægelse i ledighedsgrader fra 2002 til 2003 Nordjysk musikkonservatorium Ikke ledig 38% 48% 1-19 pct. 20% 14% pct. 16% 16% pct. 19% 12% pct. 3% 10% pct. 4% 0% I alt 100% 100% Figur 6.1 Grafisk illustration af bevægelse i ledighedsgrader fra % 50% 40% 30% % 10% 0% Ikke ledig 1-19 pct pct pct pct pct. ledighedsgrad 8

9 Ledighedsgraden afspejler forholdene på arbejdsmarkedet, hvor den enkelte kandidats arbejde ofte er sammenstykket af flere deltidsjob eller timelærestillinger. Tendensen passer ligeledes med de oplysninger, der er fremkommet gennem NM egne kandidatundersøgelser årsskiftet 2003/ De klassiske kandidater oplyser her, at en del af deres jobs er i aftenskole-regi (AOF,FO), privatundervisning og free- Iance pædagogisk virksomhed såsom stemmetræningskurser, undervisning af børnehavepædagoger, iscenesættelse af musicals, korledelse. De rytmiske kandidater oplyser, at 15% udelukkende har timelærerstillinger. Faste fuldtidsstillinger eksisterer, men typisk hvis man fx arbejder på en lidt større, men fjernt beliggende musikskole eller skifter over til arbejde af mere administrativ karakter, fx souschef på en musikskole. Faste fuldtidsstillinger findes også i et vist omfang på efterskoler, specialskoler etc. Det kan dog fastslås at RM ernes/am ernes undervisning primært foregår på musikskoler (ca. 80%). Tabel 6.2 Ledighedsgrad fordelt på klassiske, rytmiske og øvrige kandidater i Nordjysk Musikkonservatorium Klassiske Ikke ledig 58% 1-19 pct. 16% pct. 11% pct. 8% pct. 8% pct. 0 Nordjysk musikkonservatorium Rytmiske Ikke ledig 25% 1-19 pct. 5% pct. 30% pct. 20% pct. 20% pct. 0 Nordjysk Musikkonservatorium Øvrige Ikke ledig 54% 1-19 pct. 27% pct. 9% pct. 9% pct pct. 0 Når man ser på ledighedsgraden fordelt på de forskellige kandidatgrupper er der en markant forskel på de rytmiske kandidater og de øvrige kandidater fra NM. Kun 25% af de rytmiske kandidater er fuldt beskæftigede, 58 % af de klassiske er fuldt beskæftigede og 54 % af øvrige er fuldt beskæftigede. 1 Henholdsvis; Klassisk kandidatkoordinator-rapport februar 2004 og Kandidatkoordinatorrapport for de rytmiske kandidater februar

10 7.0 Kandidaternes regionale beskæftigelse 51% af kandidater er beskæftiget i Nordjyllands Amt, 9% er beskæftiget i Århus Amt og 19% er beskæftiget i hovedstadsregionen, derudover er 8 kandidater svarende til 12% beskæftiget i de øvrige amter. Undersøgelse bekræfter at en meget stor andel af ansøgerne ( 60%) bliver i det geografiske nærområde efter endt uddannelse, sammenholdes dette med oplysninger om optagelsessøgende på NM, viser det samme mønster sig her, således er størstedelen af optagelsessøgende fra Nordjyllands Amt. Tabel 7.1 Kandidater fra fordelt på beskæftigelses amt Nordjysk musikkonservatorium Mænd Kvinder I alt Hovedstadsregionen Øvrige Sjælland og Bornholm Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Ikke beskæftiget I alt Figur 7.1 Grafisk illustration af den regionale fordeling af NM's kandidater Hovedstadsregionen Fyns amt Ribe amt Vejle amt Viborg amt Nordjyllands amt 10

11 8.0 Kandidaternes indkomstforhold i 2002 Den gennemsnitlige personlige indkomst for kandidaterne på NM udgjorde i 2002 i alt kr., som det ses af nedenstående tabel, er den gennemsnitlige indkomst for kvinderne generelt lavere end for mændene. Ligeledes er der en tendens til, at de kandidater der har været på arbejdsmarkedet længst, har bedre lønninger end de øvrige, - dog er der en undtagelse i forhold til kandidater fra 1998, dette forhold er der ikke umiddelbart en forklaring på. Tabel 8.1 Gennemsnitsindkomst for kandidater fordelt på uddannelses år og køn Nordjysk musikkonservatorium År Mænd Kvinder Gennemsnit 1997 dd Gennemsnit Tabel 8.3 Overførselsindkomster for kandidater fra fordelt pr. årgang Nordjysk musikkonservatorium Overførselsindkomst Mænd Kvinder I alt