AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1 ...

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1 ..."

Stine Kvist
8 år siden
Visninger:

1 AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H

2 GRAFISK PRODUKTION OG WORKFLOW Der skal til Væksthuset i Botanisk Have laves folie til opklæbning på alle glasflader og -døre. Som grafikerelev hos C.F. Møller blev det min opgave, at idéudvikle og illustrere, hvorefter sparring omkring proces og resultat foregik med en partner og med kunden. Min rolle Idéen med opklæbning af folie på glasfacader og -døre, er egentlig et lovmæssigt krav fra kommunen. C.F. Møller ville gerne, som arkitekt på projektet, tilbyde deres hjælp til løsning af denne opgave, så det blev gjort med øje for de øvrige linjer i bygning og arkitektur. Jeg fik lov at arbejde meget selvstændigt med denne opgave, hvor jeg har sparret en del med den tilknyttede partner og den grafiske chef. Desuden har jeg ofte haft kontakt med kunden og ligeledes skullet tilpasse arbejdet til kundens ønsker. Illustrator Jeg benyttede programmet Illustrator til at rentegne de skitser, jeg havde fremstillet i hånden. Desuden videreudviklede og optimerede jeg, imens jeg afprøvede kombinationer med farve, størrelse og repetition. Procesredegørelse Projektet udviklede sig desværre således, at kunden ansatte egen grafiker, som efterfølgende overtog projektet. Derfor nåede jeg aldrig selv den afsluttende fase, som indebærer klargøring af PDF/ EPS, tryk og opsætning. Som alternativ til denne sidste del af processen, tog jeg kontakt til Damgaard-Jensen A/S, som har hjulpet mig med information omkring tekniske specifikationer, fil-krav, tryk og opklæbning. De første stadier af processen har jeg dog været dybt involveret i og har som nævnt varetaget både idéudvikling, skitsering, kundekontakt og grafisk arbejde i både Photoshop og Illustrator. Idéudvikling Jeg tog hul på arbejdsprocessen, med research og skitsering. Dette indebar en omfattende søgning på internettet, for at få bedre kendskab til den folie man benytter på glasflader og dettes egenskaber. Efterfølgende tog jeg udgangspunkt i projektet (Væksthuset), da jeg skitserede, for at fremstille en illustration, som både imødekom kundes og virksomheds ønsker og samtidig havde en naturlig og tydelig relation til projektet. Hertil benyttede jeg billeder fra C.F. Møllers egen database. Sparring Min arbejdsproces foregik således, at jeg gik til den tilknyttede partner, når jeg mente jeg havde et brugbart produkt. Vi evaluerede derefter sammen og efterfølgende tog han eller jeg kontakt til kunden, som derefter kom med sine inputs. For bedst muligt at formidle idéerne med mine designs benyttede jeg en kombination af programmerne Photoshop og Illustrator. På den måde fik partner et realistisk indtryk af, hvordan folien ville se ud på de forskellige glasfacader. Photoshop Jeg mødtes flere gange med kunden i Væksthuset, hvor jeg tog billeder af de pågældende døre og facader, som skulle markeres med folie. Billederne behandlede og optimerede jeg efterfølgende i Photoshop, hvor jeg også implementerede vektorgrafikken med de forskellige illustrationer. På den måde kunne kunde, partner og jeg få det bedste og mest virkelighedstro indtryk af, hvordan det reelle resultat ville blive. Farveprøver Efter at partner og kunde blev enige om illustrationernes udformning, tog jeg kontakt til virksomheden Poul Gade Skilte, som er en tidligere benyttet samarbejdspartner hos C.F. Møller. Der blev aftalt et møde mellem kunden, jeg og en konsulent fra Poul Gade Skilte, som medbragte relevante farveprøver. Vi havde derfor mulighed for, at afprøve farverne op imod facader og døre og derved udvælge de, som bedst matchede omgivelserne. Der arbejdedes med 3M TM Scotchcal TM grafisk folie, som har deres eget farvesystem. Dog er dette på 3M s hjemmeside også PANTONE-identificeret. Filformat og print Efter farvevalg var besluttet skulle illustrationerne klargøres som PDF- el. EPS/ Ai-filer i de rigtige formater, som indikerer form og farve på illustrationerne. Farvevalget i filerne er ikke afgørende, da der trykkes direkte i den forudbestemte farve folie. Benytter man sig af denne teknik skal filen leveres i EPS- el. Ai-format. Når trykvirksomheden så skal printe på folien, foregår det således, at der påføres en applikator, hvor selve motivet er. På den måde vil kun motivet hænge ved, når man monterer folien. Den anden teknik der kan benyttes er print af motiver på en folie. Som regel benyttes en klar folie, især til glasfacader, hvilket giver næsten ubegrænsede muligheder for motivers udformning. Man kan eks. gøre brug af gradient, forskellige farver og noget mindre elementer i forhold til skærefolien. Montering Der skulle monteres folie både i Væksthuset, men også i café- og undervisningsarealer. Derfor skulle der tages højde for omgivelserne eks. de høje temperaturer og luftfugtigheden, som i væksthuset kan være markant. En fuldfladefolie, altså en klar folie, som dækker hele glasoverfladen, med illustrationen printet på, vil være smart i forhold til det snavs der ellers kan sætte sig i kanterne af folien. Skærefolien vil have mange flere blottede kanter, som kan samle snavs, besværliggøre rengøring og forringe levetiden. Ydermere kan monteringen her også være dyrere end med fuldfladefolien. Til gengæld har den en større farvemæthed, er billigere at producere og kræver færre kvadratmeter. Den løsning jeg kunne se var smartest, indebar fuldfladefolie i selve væksthusene, hvor forholdene vil kræve megen rengøring og generelt påvirker folien meget. I café og undervisningslokaler kunne man så benytte sig af skærefolien, for at gøre hele løsningen mere budgetvenlig. Kvalitetsvurdering Det er svært for mig, at vurdere det fulde stykke arbejde, da jeg jo ikke fik lov at færdiggøre projektet. Må dog indrømme, at jeg ikke føler fuld tilfredshed med mine færdige illustrationer, hvilket nok også bunder i, at kunden valgte en anden løsning. Jeg fornemmer dog også klart, at kunde og partner havde forskellige idéer om resultatet, hvilket jeg forsøgte at forene i mine illustrationer - uden held. Trods det, synes jeg kundekontakt og -formidling har været givende at arbejde med og det har været udfordrende at skulle forsøge sig med flere forskellige holdninger i ét enkelt projekt. Jeg er dog meget tilfreds med min arbejdsproces og det faktum, at jeg har arbejdet i dybden, men både skitser, illustrationer og visualiseringer. Der skal dog ikke herske tvivl om, at det ville have været en stor fordel for mig og mine færdigheder, hvis jeg havde kunnet følge projektet til dørs. 2 3

Møller ville gerne, som arkitekt på projektet, tilbyde deres hjælp til løsning af denne opgave, så det blev gjort med øje for de øvrige linjer i bygning og arkitektur.

3 IDÉUDVIKLING ILLUSTRATION Uddrag af skitsering og idéudvikling. Der er taget udgangspunkt i projektet, dets omgivelser og formål. Der er benyttet søgning i database, billedsøgning i Google, skitsering i hånden med tusch og rentegning i Illustrator. Illustrationer er rentegnede og videreudviklede i Illustrator, med henblik på at finde den rigtige form. Hovedsageligt er Pen-tool benyttet, men desuden også forskellige strokes, pathfinder, mesh tool, layers m.m. 4 5

Der er benyttet søgning i database, billedsøgning i Google, skitsering i hånden med tusch og rentegning i

4 PHOTOSHOP PDF/EPS Jeg brugte Photoshop til at give partner og kunde en idé om, hvordan illustrationerne ville se ud som folie på glasfacader og -døre i Væksthuset. Projektet var stadig under opførsel, så nogle steder var dørene ikke monteret endnu, hvorfor jeg brugte en kombination af layers, transparency og kopiering af elementer til at lave fiktive døre. Til sidst placerede jeg min vectorgrafik (illustrationerne) henover mine manipulerede fotos, bl.a. med transform > distort. Til klar folie, hvorpå man printer illustrationen, skal der gemmes en PDF med CMYKfarver og i standarden PDF/X-1a:2001, medmindre trykkeriet specifiket spørger efter eller forsyner dig med en anden standard/profil. Til skærefolie skal man gerne gemme filen som Ai- eller EPS-fil. Dermed benyttes illustrationens omrids/path, som skæremærker. Her er farveformat ikke vigtigt, da der trykkes på den ønskede farve folie. 6 7

Til sidst placerede jeg min vectorgrafik (illustrationerne) henover mine manipulerede fotos, bl.a. med transform > distort.

5 KUNDEKONTAKT Af flere omgange præsenterede jeg mine resultater for kunden og arbejdede derefter videre med de resultater som kunden foretrak. Selv om jeg havde mange forskellige illustrationer, som kunden kunne vælge imellem og jeg hver gang forsøgte at tilpasse dem efter kundens retningslinier, var kunden aldrig særligt specifik omkring deres ønsker - det gjorde det svært, at arbejde fokuseret med produktet. I sidste ende viste det sig, at kunden selv havde hyret en grafiker, som de videregav opgaven til

Selv om jeg havde mange forskellige illustrationer, som kunden kunne vælge imellem og jeg hver gang forsøgte at tilpasse dem efter kundens

Relaterede dokumenter

AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1 ...

AARHUS TECH - MEDIEGRAFIKER DIANA SØRENSEN PORTFOLIO H1............................................. GRAFIK OG BILLEDE TEKNIKKEN BAG Som et eksperiment har jeg fået lov til, at lave nogle forskellige Instagram-profiler