Fra udsat boligområde til hel bydel

Transkript

1 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008

2

3 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008 PROGRAMBESTYRELSEN for dialog og balance i udsatte boligområder

4 Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder Holbergsagde København K Publikationen Fra udsat boligområde til hel bydel kan ligesom en let tilgængelig sammenfatning af publikationen downloades fra eller bestilles hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplag: 600 ex Fotograf: Thomas Ibsen, Ibsen & Co Aps Design: Studio Painted Tryk: Arco Grafisk AS Udgivelse: November, 2008 ISBN: (elektronisk) Udgivet af Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder, november 2008 Copyright: Programbestyrelsen - publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. 04

5 Fra udsat boligområde til hel bydel Indhold Indhold Resume Resume 2. Om Programbestyrelsen NEDSÆTTELSE OG KOMMISSORIUM PROGRAMBESTYRELSENS OG SEKRETARIATETS SAMMENSÆTNING PROGRAMBESTYRELSENS IDENTIFIKATION AF DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER PROGRAMBESTYRELSENS AKTIVITETER Møder og besøg i udsatte boligområder Studierejser Årskonferencer Udgivelser Idékonkurrence 3. Programbestyrelsens anbefalinger INDLEDNING ANBEFALINGER TIL REGERINGEN Programbestyrelsens anbefalinger til regeringen ANBEFALINGER TIL KOMMUNER OG BOLIGORGANISATIONER Programbestyrelsens anbefalinger til kommuner og boligorganisationer 4. Status for udsatte boligområder HISTORIEN OM DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning En almen sektor og sociale boliger Fremtidsoptimisme og løsning af boligpolitiske problemer Den negative spiral Sammenfatning Case - Vapnagård i Helsingør Syd MANGE ÅRS BOLIGSOCIAL INDSATS Oversigt over indsatser i udsatte boligområder UDVIKLINGEN I BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I DEN ALMENE SEKTOR SIDEN 1970 Indledning Flere ældre og færre børn i den almene sektor Flere enlige og færre husstande med børn i den almene sektor Flere beboere uden for arbejdsmarkedet i den almene sektor Betydelig stigning i andelen af indvandrere og efterkommere i den almene sektor STATISTISK BESKRIVELSE AF BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I DE 37 UDSATTE BOLIGOMRÅDER UNDER ÉT Antal beboere Beboernes aldersfordeling Husstandstyper og husstandsstørrelser Til- og fraflytning Etnicitet Beboere uden for arbejdsmarkedet Bruttoindkomst UDVIKLING I BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I UDVALGTE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning

6 Mjølnerparken, København Avedøre Stationsby, Hvidovre Ringparken, Slagelse Vollsmose, Odense Stengårdsvej-kvarteret, Esbjerg Sundparken Gammel Jennumparken, Randers Gellerupparken & Toveshøj, Århus Rosenhøj m.v., Århus 5. Forandringer i udsatte boligområder ORGANISERING AF INDSATSEN I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Mange aktører Organiseringsformer Hvordan kommuner og boligorganisationer organiserer sig Sammenfatning af erfaringer og fremtidige behov Anbefalinger Case Århus RADIKALE FORANDRINGER AF OMGIVELSER OG BOLIGER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning Renovering og opgradering Bebyggelsernes karakter Hvad er der gjort At gøre de nye bebyggelser konkurrencedygtige Vejleåparken i Ishøj Finansiering af fysiske forandringer Anbefalinger Omdannelse af områder gennem nedrivning, fortætning og investering i infrastruktur Case Omdannelse af forstaden til Lyoon Vaux-en-Velin Regler om nedrivning Regler om fortætning og salg af grund Sammenhæng med det øvrige byområde Anbefalinger Blandede ejerformer: Salg af almene boliger i udsatte områder til ejerboliger Barrierer for anvendelse af salg af almene boliger som et boligsocialt redskab Anbefalinger Blandede ejerformer: Medejeboliger / Shared Ownership Shared Ownership i Storbritannien Anbefalinger Etablering af erhvervsfunktioner Status Barrierer for forandring Sideaktiviteter og offentligt lederskab Anbefalinger Case Kommunale arbejdspladser i Vollsmose STYRING AF BEBOERSAMMENSÆTNING Indledning

7 Fra udsat boligområde til hel bydel Indhold Baggrund Boligsociale redskaber Erfaringer fra kommuner Sammenfatning Anbefalinger Case Københavns Kommune SKOLEGANG OG UDDANNELSE Fordeling af tosprogede elever Øget fokus på faglighed Øget forældreinddragelse Anbefalinger Case Strandgårdskolen i Ishøj BESKÆFTIGELSE Indledning Den lokale indsats Særligt udsatte grupper Anbefalinger Case Fokus på boligområder med høj ledighed i Københavns Kommune TRYGHED OG NABOSKAB Aktiv fritid Indslusning på arbejdsmarkedet Forældreinddragelse Naboskab Anbefalinger Case Tjansen, et job og uddannelsesprojekt for unge i Løget By og Nørremarken i Vejle KOMMUNIKATION Dårligt image Styrk det indre image Styrk boligområdernes image udadtil Formidling af indsatser Anbefalinger Case Brøndby Strand Bilag 1 Statistik Bilag 2 Salg af almene boliger i udsatte områder til ejerboliger Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder kommuner Bilag 4 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder boligorganisationer Bilag 5 Programbestyrelsens publikationer m.v

8 1. Resume De udsatte boligområder er præget af fattigdom, stor ledighed og udelukkelse fra det omkringliggende samfund. Områderne er desuden præget af omfattende sociale problemer og en betydelig overvægt af etniske minoriteter. Men de udsatte områder har også potentialer for forandring og samfundsmæssigt tilskud. Her er gode boliger i grønne omgivelser og ikke mindst det vores aldrende samfund savner mange børn og unge mennesker, som vi har brug for i de kommende år. Det er dog Programbestyrelsens opfattelse, at den koncentration af fattigdom og mangel på samfundsmæssig integration, som de udsatte boligområder og dets beboere er præget af, fører til betydelige problemer - både for den enkeltes muligheder i livet og for samfundet. Det er et demokratisk problem, hvis borgerne på tværs af bydele, kvarterer og boligområder ikke føler sig som en del af det samme samfund med det fælles ansvar og forståelse for hinanden, som det indebærer. Derfor skal tilløb til ghettodannelse og dannelse af parallelsamfund bekæmpes målrettet. For den enkelte beboer i et udsat boligområde er den negative påvirkning fra massiv ledighed og generel pessimisme et problem. Det forringer mulighederne for at indgå som aktiv medborger i det danske samfund. For samfundet er det problematisk, hvis alle borgere ikke udnytter deres ressourcer og potentiale - ikke mindst på arbejdsmarkedet. tabel 1. Andel beboere i alderen år uden arbejdsmarkedstilknytning i 2007, andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande pr 1. januar 2008 samt andel børn under 18 år pr 1. januar 2008 i programbestyrelsens områder, hele den almene sektor og hele boligmassen Procent 1 Programbestyrelsens områder 3 Hele den almene sektor Hele boligmassen Andel beboere uden arbejdsmarkedstilknytning 40,8 33,5 14,4 Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 53,4 21,4 6,2 Andel børn under 18 år 33,1 21,8 22,2 1. Alle opgørelserne er på personniveau 2. Beboere uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter registrerede ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Der er omregnet til helårspersoner. 3. Programbestyrelsen har udvalgt 37 udsatte boligområder, som de har fulgt. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Samfundet har et særligt ansvar for, at børn og unge ikke præges af negativ social arv. I boligområder med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel af beboerne er børn og unge - bliver kampen mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en samfundsmæssig ressource, det er nødvendig at tage vare på. Børn og unge i de udsatte boligområder udgør en fjerdedel af landets tosprogede børn. Deres forældre har tre gange så stor en risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet som resten af den voksne befolkning. Der er god grund til at sætte ind mod tilløb til ghettodannelse. På trods af en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet fortsat meget højt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Derfor er det relevant at frygte, at en længerevarende lavkonjunktur, med en øget arbejdsledighed som konsekvens, ville få store konsekvenser for beboerne i de udsatte boligområder. Hvis vi ikke skal miste en stor gruppe mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, er der derfor yderligere grund til at tage hånd om problemet. 08

9 Fra udsat boligområde til hel bydel RESUME Programbestyrelsen finder, at udfordringen i de udsatte boligområder kun løses gennem omfattende og radikale forandringer. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats, der må strække sig over mange år. For at opnå varige og markante resultater bør de udsatte boligområder via denne langsigtede indsats omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor der ikke bare er boliger og kun én slags boliger, men hvor der også er erhverv, kultur, fritidsaktiviteter og uddannelse og et varieret udbud af forskellige boligformer. Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne til levende og integrerede dele af den omgivende by, uden at mangfoldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Dette er en trussel for den overordnede sammenhængskraft i Danmark. anbefalinger til regeringen Regeringen bør snarest skabe rammerne for en langsigtet indsats i udsatte boligområder. Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer i et langsigtet perspektiv kan organisere en handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske og sociale forandringer i de udsatte boligområder. Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder. Derudover bør regeringen sikre kommuner og boligorganisationer yderligere redskaber og gøre lovgivningen på en række områder mere fleksibel. Programbestyrelsen har en række forslag hertil. anbefalinger til kommuner Kommunerne bør forpligte sig til at gennemføre forandringer og sætter sig i spidsen for forandringsprocessen. Gennemførelse af de nødvendige forandringer kræver en fælles styring og organisering af alle områdets kræfter og aktører. Mange kommuner har taget fat om udfordringerne, mens andre godt kan blive mere effektive i forhold til at arbejde på tværs af politiske og administrative sektorer og til at udnytte mulighederne i de mange kommunale personaleressourcer, som i forvejen har deres daglige færden i eller omkring boligområderne til effektivt at bekæmpe ghettodannelsen. Programbestyrelsen påpeger betydningen af beskæftigelsesindsatsen samt indsatsen overfor børn og unge i de udsatte boligområder, som udgør en meget betydelig del af beboerne i disse områder. Det stiller særlige krav til kommunerne. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til kommuner med udsatte boligområder. anbefalinger til boligorganisationer Boligorganisationerne bør vise vilje til også at anvende mere radikale metoder for eksempel at omdanne de udsatte boligkvarterer ved introduktion af erhverv, uddannelsesinstitutioner eller kultur i området eller ved at fjerne eller sælge nogle af boligerne. Det kan være en udfordring at overbevise beboerne om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige. Men hvis boligorganisationerne vil gøre sig forhåbninger om at stabilisere eller ændre situationen i de udsatte boligområder, kan det flere steder være nødvendigt med radikale forandringer. Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til boligorganisationerne. 09

10 Vollsmose, Odense Kommune

11 Hjortespring, Herlev Kommune

12 2. Om Programbestyrelsen 2.1. Nedsættelse og kommissorium Programbestyrelsen blev nedsat som et led i regeringens strategi mod ghettoisering, der blev offentliggjort i maj Overordnet har Programbestyrelsens opgave været at følge udviklingen i de udsatte boligområder samt strategiens gennemførelse, ligesom den løbende har skulle vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. Funktionsperioden blev fastsat til Ud over formanden har Programbestyrelsen bestået af seks medlemmer: - to repræsentanter fra den almene boligsektor, - én repræsentant fra erhvervslivet og - tre repræsentanter fra kommunerne. Repræsentanterne blev udpeget af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Dansk Industri/ Dansk Byggeri. På baggrund af en ressortændring overgik økonomi- og erhvervsministerens kompetence til den daværende socialminister og ved omlægningen af ministeriet til velfærdsministeren. Sekretariatsbetjeningen af Programbestyrelsen blev ved etableringen varetaget af Integrationsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Økonomi- og Erhvervsministeriets del af sekretariatet blev senere overført til det daværende Socialministerium og herefter til Velfærdsministeriet. Programbestyrelsens fik i 2004 følgende kommissorium: Med regeringens strategi mod ghettoisering lægger regeringen op til, at der i de 5-10 mest udsatte ghettoområder skal gøres en særlig indsats for at afhjælpe situationen. Til det formål nedsættes der fra 2004 til og med 2008 en tværgående programbestyrelse. Programbestyrelsen sammensættes af en formand og seks menige medlemmer, hvoraf to kommer fra den almene boligsektor, én kommer fra erhvervslivet og tre kommer fra den kommunale verden. Der lægges vægt på, at medlemmerne af Programbestyrelsen har en solid praktisk erfaring med boligsociale og integrationspolitiske problemstillinger. Formanden udpeges af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren. Formanden tegner Programbestyrelsen udadtil. De øvrige medlemmer udpeges af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren efter drøftelse med Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Dansk Industri/Dansk Byggeri. Programbestyrelsen skal gennem sit virke bidrage til, at der igangsættes og fastholdes en positiv udvikling i de problemramte boligområder, og at alle relevante parter inddrages i en forpligtende og konstruktiv dialog omkring områdernes udvikling, jf. regeringens strategi mod ghettoisering, maj Programbestyrelsens opgaver er: - at bidrage til at identificere og undersøge de mest udsatte ghettoområder med henblik på en vurdering af, hvor der er behov for en indsats i form af akuthjælp. - at følge udviklingen i de konkrete områder og i den for bindelse at vurdere behovet og muligheden for at iværksætte nye konkrete initiativer i de udpegede områder. - at undersøge rammerne for og komme med forslag til konkrete projekter, der kan igangsættes i de udpegede områder. - at pege på behov for tilvejebringelse af dispensations- og forsøgsmuligheder i de udpegede områder. - at sørge for, at de relevante aktører løbende informeres og inddrages i arbejdet, hvor det skønnes relevant for de konkrete indsatsområder. 12

13 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen - at have en tæt kontakt med de lokale netværk i de udpegede områder, så Programbestyrelsens indsats koordineres med de lokale kræfter. Programbestyrelsen skal én gang årligt foretage en afrapportering om bestyrelsens arbejde og de indvundne erfaringer til økonomi- og erhvervsministeren og integrationsministeren. Formen foreslås af programbestyrelsen og forelægges økonomi- og erhvervsministeren og integrationsministeren til godkendelse. Programbestyrelsen aftaler selv sin forretningsorden. Sekretariatsbetjeningen af Programbestyrelsen varetages af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Integrationsministeriet Programbestyrelsens og sekretariatets sammensætning Programbestyrelsen har i perioden haft følgende sammensætning: - Jørgen Nue Møller, formand, - Direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening, - Direktør Birte Flæng Møller, Helsingør Boligselskab, - Afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, - Chefkonsulent Anne Marie Larsen, Århus Kommune, - Administrationschef for Borgmestersekretariatet Leif Hansen, Odense Kommune, - Planchef Holger Bisgaard, Københavns Kommune (til januar 2008) og - Kontorchef Simon Kjær Hansen, Københavns Kommune (fra april 2008). Følgende personer har gennem Programbestyrelsens funktionsperiode været tilknyttet sekretariatet i Velfærdsministeriet (oprindeligt Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet og nu Velfærdsministeriet): - Kontorchef Pia Mørch (fra september 2004 til maj 2006), - Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen (fra maj 2006), - Specialkonsulent Klaus Lundsager, - Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy (til januar 2008), - Fuldmægtig Christoffer Godt-Hansen (til november 2005), - Fuldmægtig Anders Fajers (fra april 2006), - Fuldmægtig Gertrud Kerrn-Jespersen (fra september 2006), - Fuldmægtig Uffe Andreasen (fra juni 2007) og - Fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen (fra marts 2008). Følgende personer har gennem Programbestyrelsens funktionsperiode været tilknyttet sekretariatet i Integrationsministeriet: - Kontorchef Peter S. Willadsen (til oktober 2008), - Kontorchef Frederik Gammeltoft (fra oktober 2008), - Chefkonsulent Asger Munk, - Specialkonsulent Elmir Tartic (til maj 2005 og fra maj 2006), - Fuldmægtig Valeria Nielsen (fra november 2007), - Fuldmægtig Benedicte Thymann Nielsen (fra juni 2005 til september 2007) og - Fuldmægtig Sophie Bruun (til februar 2007) Programbestyrelsens identifikation af de udsatte boligområder Programbestyrelsen offentliggjorde sin liste over de mest udsatte boligområder i Danmark i forbindelse med sin lanceringskonference i november Ved udpegningen tog Programbestyrelsen udgangspunkt i et foreliggende lovforslag om kombineret udlejning, hvor områder der i væsentlig grad er udsatte får mulighed for at anvende særlige udlejningsregler for at stabilisere beboersammensætningen. Disse områder identificeres på baggrund af en objektiv beregning af områdernes størrelse og det relative antal af personer, der er på længerevarende kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. 13

14 De udsatte boligområder De 37 udsatte boligområder Programbestyrelsen har fulgt. Sebbersundvej Århus Vest Gl. Jennumparken Bispehaven Sundparken Gellerupparken m.v. Aalborg Sønderbro Rosenhøj Gullestrup Finlandsparken Trekanten Løget By Randers Holstebro Korskærparken Herning Århus Skoveparken/ Skovvejen Horsens Stengårdsvej Vejle Holbæk Kvaglund Fredericia Esbjerg Kolding Odense Slagelse Haderslev Agervang Svendborg Ringparken Aabenraa Sønderborg Varbergparken Høje Kolstrup 14 Motalavej Kærhaven/Nørager Vollsmose Byparken/Skovparken

15 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen Helsingør Helsingør Syd Hjortespring Lundtoftegade Tingbjerg Mjølnerparken Albertslund Nord Charlotteager Tåstrupgård Vejleåparken Herlev København Albertslund Høje-Taastrup Brøndby Hvidovre Ishøj Aldersrogade Akacieparken Avedøre Stationsby Brøndby Strand 15

16 Programbestyrelsen fandt det dog ikke nødvendigt med fuldstændigt sammenfald mellem de områder, hvori reglerne om kombineret udlejning kunne anvendes, og de områder, som Programbestyrelsen ønskede at beskæftige sig med. På den baggrund har Programbestyrelsen koncentreret sit arbejde om følgende områder: 1. Store områder indeholdende delområder med særdeles alvorlige beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige problemer: - Københavns Kommune: Mjølnerparken, Aldersrogade, Lundtoftegade, Tingbjerg/Utterslevhuse og Akacieparken - Odense Kommune: Vollsmose - Århus Kommune: Gellerupparken m.v., Bispehaven, Århus Vest og Rosenhøj m.v. 2. Københavns Vestegn med områder, som der fortsat er behov for at følge. Vestegnen må efter Programbestyrelsens opfattelse betragtes som et sammenhængende bosætningsområde med en række store almene bebyggelser og væsentlige integrationsproblemer. Der er foretaget en række succesfulde indsatser i disse områder med henblik på at skabe en mere balanceret befolkningssammensætning, at øge beskæftigelsen og at gøre områderne attraktive, men der er fortsat behov for løbende at følge en række boligområder, ligesom der gennem den kombinerede udlejning kan ske en fastholdelse af de opnåede resultater. Derfor valgte Programbestyrelsen at fokusere på følgende boligområder: 3. En pulje af jyske, fynske og sjællandske boligområder: - Horsens Kommune: Sundparken og Sønderbro - Svendborg Kommune: By-/Skovparken - Randers Kommune: Gl. Jennumparken - Esbjerg Kommune: Stengårdsvej og Kvaglund - Sønderborg Kommune: Kærhaven/Nørager - Kolding Kommune: Skovparken/Skovvejen - Åbenrå Kommune: Høje Kolstrup - Haderslev Kommune: Varbergparken - Holstebro Kommune: Trekanten - Vejle Kommune: Løget By og Finlandsparken - Herning Kommune: Gullestrup - Helsingør Kommune: Helsingør Syd - Slagelse Kommune: Ringparken og Motalavej i Korsør - Holbæk Kommune: Agervang - Ålborg Kommune: Sebbersundvej - Fredericia Kommune: Korskærparken Det bemærkes, at visse boligområder, som ikke var optaget på Programbestyrelsens oprindelige overvågningsliste fra 2004, undervejs er optaget på denne, i forbindelse med at de blev optaget på Velfærdsministeriets liste over områder, der kan anvende kombineret udlejning. Samtidig har Programbestyrelsens valgt fortsat at observere de boligområder, som ikke længere er på listen. Programbestyrelsen har fundet, at disse områder uanset den positive udvikling fortsat bør følges. - Høje-Tåstrup Kommune: Tåstrupgård og Charlotteager - Brøndby Kommune: Brøndby Strand - Hvidovre Kommune: Avedøre Stationsby - Herlev Kommune: Hjortespring - Albertslund Kommune: Albertslund Nord - Ishøj Kommune: Vejleåparken 16

17 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen 2.4. Programbestyrelsens aktiviteter Møder og besøg i udsatte boligområder Programbestyrelsen har i sin funktionsperiode afholdt 21 ordinære møder. På møderne har Programbestyrelsen drøftet relevante problemstilling på baggrund af materiale fra sekretariatet. Drøftelserne har bl.a. dannet grundlaget for Programbestyrelsens strategi, rapporter, høringssvar m.m. Drøftelserne og Programbestyrelsens anbefalinger er sammenfattet i nærværende rapport. I perioden har Programbestyrelsen besøgt udsatte boligområder i følgende kommuner: Odense, Århus, København, Helsingør, Hvidovre, Brøndby, Ishøj, Høje-Tåstrup, Holbæk, Slagelse, Albertslund, Herlev, Svendborg, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg, Esbjerg, Vejle, Herning, Holstebro, Randers, Horsens og Ålborg. Som led i besøgene har Programbestyrelsen afholdt møder med kommunernes politiske og administrative ledelser, med boligorganisationernes ledelser og med repræsentanter for de mange ansatte og frivillige, der arbejder i områderne. Besøgene har været led i en proces, hvor Programbestyrelsen følger udviklingen og tiltagene i de udsatte boligområder. Formålet med besøgene har dels været at orientere om Programbestyrelsens arbejde og anbefalinger, dels at gøre observationer og lytte til de mange erfaringer, der gennem årene er opsamlet i de enkelte områder. Programbestyrelsen er blevet mødt af megen gæstfrihed ved besøgene rundt i landet og har fået indsigt i de mange projekter, der arbejdes med i de udsatte områder. Programbestyrelsen er blevet præsenteret for alt fra renoveringsstrategier og beklædningstyper til aktiviteter for børn og unge. Programbestyrelsen er blevet inviteret til at besøge aktiviteter for bl.a. kvindegrupper og ungdomsklubber. Bestyrelsen er også blevet introduceret til jobprojekter og har besigtiget et stort antal lejligheder ombyggede, sammenlagte og formindskede og meget, meget mere Studierejser Programbestyrelsen har gennemført tre studierejser til udlandet. Fælles for de besøgte lande er en mere radikal tilgang til løsning af problemerne i de udsatte områder, end det hidtil har været kendt i Danmark, men fælles er også omfattende sociale programmer, der indgår som en central del af de samlede indsatser Holland I marts 2006 besøgte Programbestyrelsen udsatte boligområder i Holland. Studieturen satte fokus på hollandske erfaringer i arbejdet med udsatte boligområder. Omfattende nedrivning og family coach er begreber, som Programbestyrelsen hørte om på studieturen. Turen, der blev arrangeret i samarbejde med det hollandske center for bypolitik KCGS (nu: NICIS), omfattede besøg i Amsterdam og Rotterdam. I Amsterdam var Programbestyrelsen på rundvisning i forstaden Biljlmeer, et område, hvor der er foretaget omfattende nedrivning af socialt boligbyggeri, og hvor man efterfølgende har opført blandende ejerformer. Bijlmeer har været kendetegnet ved en høj procentdel af beboere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. I den forbindelse besøgte Programbestyrelsen The Cultural Education Centre (CEC), hvor der undervises i hollandsk og andre uddannelses- og jobforberedende kurser. I Rotterdam besøgte Programbestyrelsen Pendrecht, et område, hvor der er foretaget megen fysisk renovering og opført nye arkitekttegnede huse, men som stadig er præget af sociale problemer. Programbestyrelsen mødte her blandt andet bydelsborgmesteren og de ansvarlige for programmet family coach, der tager ud til familier med problemer og hjælper dem med alt fra oprydning til børnenes skolegang. 17

18 Turen til Holland var inspirerende og oplysende og bidrog til at sætte problemstillingerne i de danske udsatte boligområder i perspektiv. Både i forhold til de fysiske omdannelser og den sociale indsats bød de hollandske erfaringer på mere vidtgående løsninger, end kendt i Danmark Frankrig I maj 2007 besøgte Programbestyrelsen Frankrig. Formålet med turen var at få indblik i den franske indsats og erfaringen med at arbejde i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen ønskede her at studere erfaringer med radikale forandringer af udsatte boligområder og organisering af indsatsen med særlig henblik på samarbejde mellem kommuner, boligorganisationer, beboere og andre aktører i lokalsamfundet. Derfor faldt valget på Lyon og St. Denis i Paris, som begge rummer store udsatte boligområder, hvor der kæmpes med såvel sociale som fysiske problemer, og hvor man derfor har været nødsaget til at gøre en radikal indsats for at dæmme op for problemerne. Programbestyrelsen besøgte Vaulx-en-Velin, som er en selvstændig kommune og forstad til Lyon med en stor andel af socialt boligbyggeri og mange sociale problemer. I Vaulx-en- Velin har indsatsen som helhed givet positive resultater i form af private investorer i området og tilflytning af flere mindre virksomheder. Endvidere er beboersammensætningen blevet styrket, hvilket kommer blandt andet kommer til udtryk ved at gennemsnitsindkomst blandt tilflyttere er højere end blandt fraflyttere. Endelig er kriminaliteten faldet i området. Programbestyrelsen aflagde endvidere besøg i Floreal, Saucey samt Courtil i St. Denis. St. Denis som er en kommune beliggende i Paris nordlige forstæder. Det overordnede formål med indsatsen i St. Denis var at få de tre nabobydele, som hver har en række store problemer som arbejdsløshed, fattigdom og integration, til at hænge bedre sammen. Indsatsen blev indledt med nedrivning af to boligblokke med hver 260 lejligheder, men området var også genstand for omfattende renovering. Indsatsen i St. Denis styres politisk, men der er lægges samtidig vægt på borgerinddragelse, herunder at orientere borgerne om ændringer i deres lokalområde England I maj 2008 rejste Programbestyrelsen til England. Formålet med rejsen var at få et indblik i den engelske indsats for at modvirke ghettoisering. Programbestyrelsen havde særlig fokus på finansiering, organisering og partnerskaber, beboersammensætning og nedrivning. Programbestyrelsen besøgte i den forbindelse Manchester og Liverpool, der begge har været præget af tilbagegang i befolkningstallet og områder med store sociale problemer. I Liverpool så Programbestyrelsen bl.a. Liverpool One, som er et omfattende byfornyelsesprojekt, der skal give den centrale by et ansigtsløft og være med til at genoprette byens image og kvalitet. Desuden besøgte Programbestyrelsen Granby, som er et belastet boligområde syd for byens centrum. Granby er karakteriseret af fattigdom, sociale problemer, kriminalitet og en stor andel indvandrere. Endelig besøgte Programbestyrelsen den nordlige del af byen, hvor Liverpool City Council er i godt i gang med et omfattende kvarterløft. Programbestyrelsens program i Manchester omfattede bl.a. en præsentation af byens indsats inden for byfornyelsesområdet, herunder et besøg i Grove Village, som er et såkaldt Housing Private Finance Initiative (PFI). Herudover besøgte Programbestyrelsen Hulme, Moss Side og New East Manchester, som er et partnerskab mellem Manchester City Council, English Partnerships, North West Development Agency og lokalsamfundet, og som har fungeret siden Årskonferencer Lanceringskonferencen 2004 Den 8. december 2004 afholdt Programbestyrelsen sin lanceringskonference, der havde til formål at præsentere Programbestyrelsen og dens overvejelser om det fremtidige arbejde. På konferencen deltog en række nøgleaktører fra kommuner, boligorganisationer, foreninger mv. Der var indlæg fra davæ- 18

19 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen rende Integrations- og Udviklingsminister Bertel Haarder og daværende Socialminister Eva Kjer Hansen. Derudover holdt forsker ved Lunds Universitet, Aje Carlbom, oplæg om den omvendte integrationsproces et samfund i samfundet, der tog udgangspunkt i boligområdet Rosengården i Malmø. Afslutningsvis præsenterede formanden Programbestyrelsens opgaver og pegede på fremtidens perspektiver. Der blev ligeledes afholdt en række workshops om forskellige aspekter af indsatsen mod ghettoisering, herunder sociale problemstillinger og frivillige initiativer i udsatte boligområder, image- og brandingstrategier, arkitektur som brobygger og succeshistorier Årskonferencen 2005 På årskonferencen 2005 præsenterede Programbestyrelsen en strategi mod ghettoisering. Konferencen bød på indlæg af fremtrædende forskere og aktører på feltet. Seniorforsker Lars A. Engberg, Statens Byggeforskningsinstitut, præsenterede en undersøgelse af kommunernes indsatser i udsatte boligområder, ligesom Hans Thor Andersen holdt oplæg. På årskonferencen var der desuden en prisoverrækkelse til studerende, der var blevet inviteret til at komme med deres bud på, hvordan der med nye, kreative og tværgående tiltag kan skabes velfungerende og mangfoldige boligområder. I workshops blev der bl.a. drøftet kriminalpræventive indsatser i udsatte boligområder, konsekvenser af polarisering på boligområdet, organisation og samarbejde i udsatte boligområder Årskonferencen 2006 I november 2006 afholdt Programbestyrelsen sin tredje konference, hvor en række oplægsholdere var inviteret til at diskutere forskellige aspekter af problemerne i de udsatte boligområder. De inviterede oplægsholdere var blandt andre daværende Integrationsminister Rikke Hvilshøj og daværende Socialminister Eva Kjer Hansen, der henholdsvis talte om parallelsamfund og om den almene boligsektor og de redskaber, der kan regulere beboersammensætningen. Endvidere talte journalist Lotte Hansen om image og branding, mens dipl.-pol. Sybille Münch fra Leibniz-Institut für Länderkunde fortalte om projekter i relation til udsatte boligområder i Tyskland. Generelt gav konferencen mulighed for gode diskussioner mellem oplægsholdere og konferencedeltagere ikke mindst i forbindelse med de fire workshops, som handlede om beskæftigelse og lokalområder, andre ejerformer, beboerdemokratiet i den fremtidige almene sektor og ABCD en metode til at skabe udvikling med afsæt i områdets ressourcer Årskonferencen 2007 I 2007 dannede Fionia Park i Odense rammen om Programbestyrelsens årskonference. Det overordnede tema for konferencen var den kommunale indsats i de udsatte boligområder, og derfor var hovedparten af de inviterede oplægsholdere kommunalfolk, der hver især arbejder med de udsatte boligområder. Alle deltagere besøgte Vollsmose og fik en guidet tur rundt i kvarteret. Borgmester i Odense Kommune, Jan Boye, havde forinden præsenteret de boligsociale visioner for Odense med særlig vægt på forholdene i Vollsmose. Konferencedeltagerne fik desuden mulighed for at få et indblik i helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj, som rådmand i Århus Kommune, Gert Bjerregaard, var inviteret til at tale om. Der var også mulighed for at diskutere og udveksle synspunkter, da der stod paneldebat på konferenceprogrammet. Panelet bestod foruden Jan Boye og Jørgen Nue Møller også af daværende formand for Boligselskabernes Landsforeningen Henning Kirk Christensen og viceborgmester i Kolding Kommune, Lise Ravn Ebbesen. Endelig fortalte den franske byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau om sine erfaringer med de boligsociale problemer i Frankrig. 19

20 Udgivelser Programbestyrelsen har i mandatperioden udgivet følgende publikationer: Programbestyrelsens strategi mod ghettoisering Programbestyrelsens strategi blev præsenteret på Programbestyrelsens årskonference den 24. november Strategien bygger på syv indsatsområder, som Programbestyrelsen, indenfor sit mandat, anser for de væsentligste indsatsområder til supplement og udfyldelse af regeringens ghettoiseringsstrategi. Indsatsområderne er følgende: - Omdannelse af de monofunktionelle kvarterer og bebyggelser - Styring og regulering af beboersammensætningen i de mest truede områder - Skolegang og uddannelse - Beskæftigelse - Tryghed og naboskab - Effektiv organisation - Kommunikation Strategien har dannet grundlag for Programbestyrelsens dialog med kommunerne om indsatsens form og indhold. Dialogens omdrejningspunkt har været Programbestyrelsens besøg i kommuner og udsatte boligområder Kommunernes indsatser i udsatte boligområder - erfaringer fra 24 kommuner I august 2006 udgav Programbestyrelsen rapporten Kommunernes indsatser i udsatte boligområder erfaringer fra 24 kommuner. Rapporten blev udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) med henblik på at få kortlagt, hvilke strategier der allerede var blevet anlagt af forskellige kommuner i forhold til de udsatte boligområder og se på hvilken effekt, de har haft. Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse af kommunernes hidtidige arbejde med udsatte boligområder og sammenfatter desuden kommunernes fremadrettede handlingsplaner for områderne samt lokale best practice erfaringer. Rapporten giver et overblik over de mere generelle forhold og indsatser i områderne, men samtidig ser man også på mere konkrete tiltag indenfor bl.a. beskæftigelse, boligsocialt arbejde og udsatte skoler. Den bidrager således med ny viden til at forstå de udfordringer, som mange kommuner står over for i relation til de udsatte boligområder. Samtidig indeholder den eksempler, der giver anledning til overvejelser om, hvordan indsatsen kan gøres bedre i forhold til eksempelvis organisationen i kommunerne, og om hvordan man kan strukturere indsatsen mere hensigtsmæssigt Udsatte boligområder i Danmark Programbestyrelsen gør status Statusrapport 2006 er Programbestyrelsens midtvejsrapport udgivet i november Rapporten er en opsummering af nogle af de indtryk og erfaringer, som Programbestyrelsen har gjort sig i forbindelse med besøgene i kommuner og udsatte boligområder. 20

21 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen Den første del af rapporten indeholder en gennemgang af indtrykkene fra områderne sammenholdt med de syv fokuspunkter i Programbestyrelsens strategi fra november Derudover indeholder rapporten et udvalg af gode eksempler fra flere af områderne, som man direkte vil kunne overføre til andre boligområder. Den anden del af rapporten omfatter en unik oversigt med konkrete data for hvert af de udsatte områder, herunder fakta om de kommuner som områderne ligger i, fakta om boligafdelingen og fakta om beboersammensætningen i områderne. Endelig indeholder rapporten uddybende bilag, herunder en oversigt over indsatser mod udsatte boligområder i de sidste 15 år, en oversigt over redskaber til at ændre på beboersammensætningen og en gennemgang af organiseringen af beboerdemokratiet i den almene sektor Organisering af boligsocial indsats i udsatte boligområder I oktober 2008 offentliggjorde Programbestyrelsen en undersøgelse om organisering af indsatsen i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen havde bedt Bogason Consulting om at undersøge, hvordan (urban) governance kan benyttes i forhold til den boligsociale organisering i Danmark. I undersøgelsen gennemfører professor Peter Bogason som er ekspert i styreformer et studie af organisering af indsatsen i udsatte boligområder og analyserer, hvordan det er hensigtsmæssigt at organisere indsatsen i fremtiden, så radikale forandringer kan gennemføres Idékonkurrence Der er mange gode initiativer og aktiviteter organiseret af både frivillige netværk, kommuner og boligorganisationer i udsatte boligområder rundt om i Danmark. Men det er tydeligt, at en række boligområder stadigvæk står overfor massive udfordringer og trues af en negativ udviklingsspiral. Der er derfor i høj grad brug for alle gode og kreative idéer, når problemerne i forhold til ghettoisering skal løses. Derfor udskrev Programbestyrelsen i begyndelsen af 2005 priskonkurrencen Strategier for udsatte boligområder for at få nye, innovative bud på bordet med hensyn til at ændre på de udsatte boligområder. Med konkurrencen blev studerende og andre inviteret til at komme med deres bud på, hvordan der med nye, kreative og tværgående tiltag kan skabes velfungerende og mangfoldige boligområder. I alt 20 spændende og kreative projekter blev indleveret. Til vurdering af projekterne blev der nedsat et dommerpanel bestående syv personer: Jørgen Nue Møller og Birthe Flæng Møller fra Programbestyrelsen, Søren Hvas, projektleder i KU- BEN Byfornyelse Danmark, Ellen Højgård Jensen, direktør for Byplanlaboratoriet, Marlene Grøndahl, forfatter, Louise Grassov, arkitekt og Helle Hansen, beboer i Gellerupparken. På Programbestyrelsens årskonference i november 2005 overrakte dommerne priserne til de vindende forslag, og i en workshop redegjorde dommerne nærmere for begrundelserne bag indstillingerne. Der er efterfølgende blevet lavet en mindre publikation med idéer fra projekterne til inspiration for kommuner, boligorganisationer og lokale aktører Årsberetninger Som led i sin almindelig virksomhed har Programbestyrelsen hvert år udgivet en årsberetning, som alle indeholder en kortfattet beskrivelse af Programbestyrelsens aktiviteter i det berørte år. Der er i alt udgivet fire beretninger. 21

22 Tingbjerg, Københavns Kommune

23 Vollsmose, Odense Kommune

24 3. Programbestyrelsens anbefalinger til regering, kommuner og boligorganisationer 3.1. Indledning De udsatte områder er præget af fattigdom og udelukkelse fra samfundet og arbejdsmarkedet. Der er også omfattende sociale problemer. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at den koncentrationen af fattigdom og mangel på samfundsmæssig integration, som de udsatte boligområder er præget af, fører til betydelige problemer både for den enkeltes muligheder i livet og for samfundet. For den enkelte fordi specielt børn og unge her kan blive præget af en social arv, der vil følge dem i livet. Og en tredjedel af beboerne i områderne er netop børn og unge. Antallet af personer uden for arbejdsmarkedet i områderne har kun været svagt faldende de seneste år, og det er til trods for, at der har været en generel stigning i beskæftigelsen som en følge af, at Danmark har gennemgået en lang højkonjunktur. For samfundet fordi koncentrationen kan lede til parallelsamfund. Risikoen for udvikling af parallelsamfund med egne normer er betydelig og samtidig viste urolighederne i 2008, at der kun skal få og relativt små episoder til at sætte gang i hærværk, afbrændinger og konflikter med myndighederne i udsatte områder landet over. Men samfundet lider også et stort tab ved, at så mange mennesker er udenfor arbejdsmarkedet og samfundslivet. Problemer i de udsatte boligområder er ikke et nyt fænomen, ej heller kun et dansk problem. Der har stort set siden hovedparten af boligerne blev opført, fra slutningen af tresserne til midt halvfjerdserne, været problemer af forskellig art knyttet til områderne. Områderne har generelt haft problemer med at klare sig i konkurrencen på boligmarkedet, hvilket har ført til en beboersammensætning, der i dag er præget af mennesker uden for arbejdsmarkedet, mange med sociale problemer og et betydeligt antal beboerne med anden etnisk baggrund end dansk. Problemernes udvikling og karakter går igen i resten af Europa og USA. Årsagerne til, at det er kommet så vidt, er mange. Der er siden planlægningen og opførelsen af bebyggelserne sket afgørende ændringer i samfundet, der særligt har ramt disse områder. Velstandsstigninger og skatteregler har gjort det muligt for mange at erhverve egen bolig, samtidig med, at der som en konsekvens af indvandringen er opstået en ny underklasse, som er flyttet ind i den almene sektor og særligt i de udsatte områder. De konkrete problemer i områderne spænder fra oprindeligt for høje huslejer over byggeskader og fysisk forfald til en uhensigtsmæssig anvisningspraksis. Endelig ligger områderne ofte i byernes udkant med dårlige forbindelser til byens tilbud og med et fravær af lokale muligheder for fritidsaktiviteter eller indkøbsmuligheder. Der har gennem de seneste år været iværksat en række indsatser med det formål at skabe en mere positiv udvikling i de udsatte boligområder. Indsatserne har haft til formål at styrke områdernes attraktivitet ved hjælp af huslejenedsættelser, renoveringer, fysiske forbedringer og sociale initiativer. Disse indsatser har periodisk forbedret situationen, i nogle af områder er det heldigvis gået fremad i de seneste år, men indsatserne har ikke grundlæggende løst de omfattende fattigdoms- og integrationsproblemer i de udsatte boligområder. Disse problemer koster hver dag samfundet dyrt ikke mindst i tabt arbejdsfortjeneste og offentlige udgifter til sociale foranstaltninger. Udover at ghettoisering er en økonomisk dårlig forretning for samfundet, udfordrer den tilliden og sammenhængskraften i samfundet, hvilket kan skabe mere grundlæggende problemer for velfærdssamfundets sammenhæng og det demokratiske liv. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at skal vi opnå varige og markante resultater, bør disse bebyggelser omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor der ikke bare er boliger og kun en slags boliger, men hvor der også er erhverv, kultur og uddannelse og så i tilgift et varieret udbud af forskellige boligformer. Målet for indsatsen i de udsatte områder bør derfor være at skabe bydele i social balance og at gøre områderne til levende og integrerede dele af den omgivende by. De udsatte områder rummer også potentialer og muligheder. Der er mange gode boliger, som ligger i grønne omgivelser, og lykkes beskæftigelses-, uddannelses- og integrationsindsatsen rummer områderne også en arbejdskraftreserve og derved en mulighed for reduktion af offentlige udgifter. Så strategien bør stå på flere ben radikale fysiske forandringer, styring af beboersammensætningen og en 24

25 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsens anbefalinger integrationsindsats, der omfatter uddannelse, beskæftigelse og trygt naboskab. Indsatsen skal være langsigtet, og selv om der har været arbejdet med områderne i mange år, må indsatsen tilrettelægges så den rækker mange år frem. Hvis indsatsen ikke bæres videre i et sammenhængende program, er risikoen meget stor for, at der i stedet i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted. Konsekvenserne vil være videreførelse af en negativ social arv, yderligere afsondring af udsatte boligområder og fortsatte vanskeligheder ved integration af de nye generationer af danskere med rødder langt fra Danmark Anbefalinger til regeringen Programbestyrelsen anbefaler regeringen at den snarest skaber rammerne for en langsigtet indsats i udsatte boligområder. Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer i et langsigtet perspektiv kan organisere en handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske og sociale forandringer i de udsatte områder. Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af en fremtidig indsats i de udsatte områder. Derudover bør regeringen sikre at lovgivningen på en række områder gøres mere fleksibel. Ved radikale forandringer tænker Programbestyrelsen på indsatser, der omskaber de udsatte områder til hele bydele med et varieret byliv, som rummer erhverv, uddannelse, kultur og et bredt udbud af boligformer. Problemerne i udsatte boligområder løses ikke på tre eller fem år. Og de løses ikke lokalt uden midler og instrumenter. Det er derfor nødvendigt, at regeringen sikrer en langsigtet, højt prioriteret indsats, der strækker sig over de næste mange år. Kun gennem et langsigtet engagement er det realistisk at løse problemerne med udsatte boligområder. Det vil kræve omfattende offentlige investeringer at skabe de nødvendige fysiske og sociale forandringer, der kan sikre, at der ikke i fremtiden er store boligområder med en høj koncentration af fattige og socialt udsatte beboere. Det er en investering, som også staten må bidrage til. Omfanget af den nuværende indsats, der finansieres via Landsbyggefonden, kommuner og boligorganisationer er ikke tilstrækkelig. Hvis ikke staten bidrager til en mere omfattende indsats er det sandsynligt, at en fremtidig lavkonjunktur på ny vil forværre integrationen og forholdene i udsatte boligområder betydeligt. Skal den fremtidige indsats i forhold til udsatte boligområder blive en succes, er det samtidig nødvendigt, at de lokale aktører får redskaber til at skabe forandringer i områderne. Det betyder blandt andet, at lovgivningen skal være tilstrækkelig fleksibel til, at der f.eks. kan gennemføres omfattende fysiske forandringer. For at sikre, at alle nye bydele, der udvikles i de kommende år, har social balance, som også muliggør at mennesker fra de udsatte områder kan bosætte sig her, finder Programbestyrelsen det er vigtigt, at kommunerne udstyres med en klar hjemmel i planlovgivningen til at kræve blandede boligområder, hvor forskellige boligformer kan skabe en blandet beboersammensætning og effektive muligheder for gennem kommunal jordpolitik at realisere disse krav. Styringen af boligudviklingen på regionalt niveau udgør et særligt problem. Det gælder særligt omkring de store byer, hvor en række nogle delvist udbyggede - kommuner kun i begrænset omfang medvirker til løsning af byregionens behov for almene boliger med den konsekvens, at løsningen af de boligsociale opgaver placeres i bestemte kommuner og bebyggelser. Denne problematik understreger behovet for, at kommunerne får effektive planværktøjer til at sikre en blandet beboersammensætning i forbindelse med udviklingen af fremtidige boligområder. Der er mange lokale erfaringer med, hvordan man laver gode indsatser fra de seneste 25 års indsatser i udsatte boligområder. Men der mangler overblik over, hvad der skaber positive forandringer i udsatte boligområder. Især mangler der en institution, som kan opsamle viden og erfaringer og kan fungere som katalysator for at producere ny viden. Derfor ser Programbestyrelsen med tilfredshed på oprettelsen af et boligsocialt udviklingscenter. 25

26 Programbestyrelsens anbefalinger til regeringen Øget økonomisk støtte til renovering Boligorganisationer og boligafdelinger kan og vil næppe gennemføre store omkostningstunge renoveringer og ombygninger uden ekstern støtte. Regeringen bør derfor sikre, at der via Landsbyggefonden og offentlige tilskud er ressourcer til fysisk at opgradere udsatte boligområder, så der skabes moderne velfungerende bomiljøer. Nødvendige ressourcer til fysiske omdannelser Store fysiske omdannelser er en nødvendighed, hvis ghettoiseringen skal brydes. Regeringen bør bidrage økonomisk til den fysiske omdannelse af udsatte boligområder, herunder til finansiering af nedrivninger og forbedringer af områdets infrastruktur. Salg af grunde I de nuværende regler er det alene ved salg af boliger og ikke ved et salg af grunde, at salgsprovenuet kan gå tilbage til boligafdelingerne. Der bør åbnes mulighed for, at provenuet ved salg af en grund i et udsat alment boligområde kan anvendes til at implementere øvrige dele af en helhedsplan i området. Andre ejerformer på toppen af alment byggeri Ejerlejlighedsloven forhindrer, at man ved fortætning opfører ejerlejligheder, andelslejligheder og privat udlejning på tagene af almene boliger. Det bør gøres muligt at etablere andre ejerformer på taget af alment byggeri, som det er muligt i andre boligformer. Infrastruktur Når staten investerer i ny infrastruktur, bør den overveje muligheden for at bidrage positivt til integrationen af udsatte områder i det omkringliggende samfund. Bedre planinstrumenter og mere effektiv jordpolitik Danske kommuner har færre muligheder for styring af boligbyggeriet end kommunerne i mange andre lande. For at sikre at der også i kommende bydele er plads til alle, bør kommunerne i planlovgivningen have hjemmel til at kræve blandede boligområder, hvor forskellige boligformer kan skabe en blandet beboersammensætning, og i den kommunale lovgivning effektive muligheder for gennem kommunal jordpolitik at realisere disse krav. Styringen af boligudviklingen på regionalt niveau udgør et særligt problem. Muligheden for regionale løsninger bl.a. landsplandirektiver bør overvejes. Salg af boliger bør bruges offensivt Mulighederne for salg af familieboliger i udsatte boligafdelinger (den permanente salgsordning), bør anvendes offensivt, når muligheden opstår. Det kan for eksempel ske ved at skabe økonomisk grundlag for at sælge hele boligblokke samlet som ejerlejligheder. Overvejelser om salg af boliger i de udsatte områder bør derfor indgå i udarbejdelsen af helhedsplaner. Det kan betyde, at nogle beboere må flytte til passende genhusning, hvilket bør muliggøres. Det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct., der ydes ved salg til beboerne i udsatte boligafdelinger, vil imidlertid virke tilfældigt i forhold til eventuelle købere og foreslås afskaffet. 26

27 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsens anbefalinger Medejeboliger Medejeboliger kombinerer lejeboligen og ejerboligen. De udenlandske erfaringer med medejerboliger, fra f.eks. England, er positive i forhold til at kunne etablere nye boligformer i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen anbefaler regeringen at gennemføre en ordning med medejeboliger i landets udsatte områder. Ordningen kan indledes med forsøgstilladelser og senere, hvis ordningen falder positivt ud, udbredes til en række andre almene boligområder. Programbestyrelsen anbefaler desuden, at der som en del af ordningen - indføres kriterier for, hvem der kan blive medejere. Statslige institutioner i udsatte boligområder Det offentlige bør gå i spidsen, når der skal etableres erhverv, kultur og uddannelsesinstitutioner i de udsatte områder. Regeringen bør sikre, at statslige institutioner, herunder uddannelsesinstitutioner, i fremtiden søges placeret i eller i direkte tilslutning til udsatte boligområder, så der skabes mulighed for daglig kontakt mellem områderne og mennesker fra den omkringliggende by. Derved brydes områdernes isolation og områdernes funktioner, som ikke omfatter boliger, forbedres. F.eks. muligheder for indkøb i lokale butikker og servicevirksomheder. Ombygning af de eksisterende blokke kan endvidere medvirke til en udtynding i antallet af boliger i området. Udlejning til erhverv Udlejning til erhverv er omfattet af en række begrænsende regler. Boligorganisationerne bør i særlige tilfælde, og som en del af en helhedsplan, have forbedrede muligheder for udlejning til erhverv. Tomme boliger bør tillades Efter den gældende lovgivning er tomgang af ledige boliger ikke tilladt. I forbindelse med anvendelse af kombineret udlejning bør der skabes mulighed for, at lejligheder kan stå tomme i op til 6 måneder, uden at boligafdelingen belastes økonomisk. Øget mulighed for at anvende kombineret udlejning Det bør overvejes at lempe grænserne for, hvornår der kan anvendes kombineret udlejning i et udsat boligområde, sådan at redskabet i højere grad kan anvendes forebyggende. Tiltrækning af beboere med særlige ressourcer Det er tidligere foreslået, at der skal skabes mulighed for at tiltrække personer med særlige ressourcer af betydning for boligområdet til områderne. Det er for eksempel lærere, politibetjente og lokale ejendomsfunktionærer. Der er betydelige problemer forbundet med en sådan ordning, men muligheden for at tiltrække beboere med særlige ressourcer, der kan gøre en forskel som rollemodeller og ressourcepersoner i de udsatte boligområder, bør undersøges nøjere. Sikring af nødvendige ressourcer Sproglige færdigheder er en forudsætning for vellykket integration i det danske samfund. Programbestyrelsen opfordrer regeringen til at sørge for, at kommunerne har ressourcer til at sikre, at de tosprogede børn tilegnelser sig det danske sprog og de færdigheder, der skal føre dem videre frem i livet. 27

28 Arbejdsmarkedstilknytning Tilknytning til arbejdsmarkedet er en nøgle til samfundet. Den hidtidige indsats har sammen med stigningen i den samlede beskæftigelse haft en gavnlig effekt på beboernes muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at et eventuelt fald i beskæftigelsen ikke sender beboernes beskæftigelsesniveau tilbage til udgangspunktet. Programbestyrelsen anbefaler regeringen at sikre en beskæftigelsespolitik, som fastholder beboerne i de udsatte boligområder på arbejdsmarkedet Anbefalinger til kommuner og boligorganisationer Det er Programbestyrelsens opfattelse, at radikale forandringer er nødvendige, hvis områderne skal opleve varige forandringer, samt at radikale forandringer kræver, at kommunerne forpligter sig på gennemførelse af disse forandringer og sætter sig i spidsen for forandringsprocessen. At gennemføre de nødvendige forandringer kræver en fælles styring og organisation af alle områdets kræfter og aktører. Programbestyrelsen har med tilfredshed set, at en række kommuner har taget kraftigt fat om udfordringerne, men mange kommuner kan godt blive mere effektive til at arbejde på tværs af politiske og administrative sektorer, udnytte de mange kommunale personaleressourcer, som har deres daglige færden i eller omkring områderne og gennemtænke, hvordan de mange kommunale service- og velfærdsydelser, som kommunerne yder i hele kommunen og dermed også i de udsatte områder, kan anvendes effektivt til at bekæmpe ghettodannelsen. Det er fælles for områderne, at problemerne ligger i området, men løsningen ofte findes udenfor området. Det er en særlig udfordring at tilføre nye aktiver og ressourcer som uddannelse, kultur og erhverv til områderne. Det ligger principielt uden for boligorganisationernes opgavefelt og lader sig kun løse, hvis kommunen går i spidsen. De senere års efterspørgsel efter arbejdskraft er også kommet beboerne i de udsatte boligområder til gode og ledigheden bandt beboere i udsatte boligområder er faldet. Men på trods af at der i dag er en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet fortsat meget højt blandt beboerne i udsatte boligområder. Kommunerne skal i den forbindelse være opmærksom på, at højkonjunkturer har tendens til at have relativt mindre gavnlig effekt for beboerne i de udsatte boligområder end for resten af befolkningen. Hvorimod en økonomisk nedtur omvendt rammer beboerne i de udsatte boligområder hårdere end resten af samfundet. Programbestyrelsen har noteret sig, at en række kommuner gennem- 28

29 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsens anbefalinger fører en supplerende beskæftigelsesindsats som supplement til den ordinære beskæftigelsesindsats. Dette er vigtigt, hvis man vil fastholde den positive udviklingstendens, der har gjort sig gældende siden Uanset hvilken indsats man gør i de udsatte boligområder, kan man ikke komme uden om det måske vigtigste indsatsområde, når der er tale om områdernes og hele samfundets fremtid: børn og unge. Børn og unge udgør omkring en tredjedel af beboerne i de mest udsatte boligområder. I de enkelte boligområder er andelen af børn og unge under 18 år over eller tæt på at udgøre halvdelen af beboerne. Det stiller særlige krav over for kommunerne. Der skal en massiv indsats til for at sikre, at børn og unge i de udsatte boligområder får samme livschancer som andre børn og unge. Programbestyrelsen har konstateret, at de seneste års mange indsatser ikke har ændret grundlæggende på områdernes karakter og placering på de lokale boligmarkeder. Godt hjulpet af en af den nyere tids største og længste højkonjunkturer har områderne dog holdt sig stabile gennem de seneste år. Programbestyrelsen anerkender, at uden den omfattende indsats gennem mange år, ville forholdene i de udsatte områder have været af en ganske anden karakter. Programbestyrelsen frygter imidlertid, at hvis der indtræder en samfundsøkonomisk nedgang, vil situationen i de udsatte områder forværres betydeligt. Der er derfor god grund til at være bekymret. De grundlæggende forudsætninger for det boligsociale arbejde er på spil. Programbestyrelsen har oplevet en vis berøringsangst hos kommuner og boligorganisationer over for at anvende mere radikale metoder for eksempel at nedrive eller sælge nogle af boligerne eller omdanne kvarteret ved introduktion af erhverv, uddannelse eller kultur i området. Det er en udfordring at overbevise beboerne om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige. Men hvis boligorganisationerne vil gøre sig forhåbninger om ændre situationen i de udsatte områder kan det flere stede være nødvendigt med radikale forandringer. Tilsvarende er det en udfordring at overbevise beboerne om, at det kan være nødvendigt at arbejde med den måde, der tages beslutninger på i sammenhængende boligområder. Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger Programbestyrelsens anbefalinger til kommuner og boligorganisationer Højt prioriteret og velorganiseret indsats Stabilisering af de udsatte områder er af stor betydning for både kommunerne og boligorganisationerne - socialt, økonomisk og i forhold til områdernes image. Kommunerne bør sætte sig i spidsen for den lokale indsats, prioritere de udsatte boligområder højt og organisere sig på en måde, der synliggør, at kræfterne samles både centralt og lokalt. Kommunerne bør derfor i samarbejde med boligorganisationerne og andre interessenter nøje overveje, hvorledes indsatsen organiseres, så der skabes holdbare og effektive partnerskaber og en fælles indsats. Kommunerne bør i den sammenhæng sikre, at de råder over en medarbejderstab med de nødvendige kompetencer. Boligorganisationerne bør deltage aktivt i etableringen af en sammenhængende organisering af indsatsen i de udsatte boligområder, der både inddrager egen boligorganisation, eventuelle kollegaorganisationer og kommunen. Boligorganisationerne bør i den sammenhæng sikre, at de alene eller i samarbejde - råder over en medarbejderstab med de fornødne kompetencer. Dette gælder også på det boligsociale område. 29

30 Renovering i udsatte boligområder Kommuner og boligorganisationer bør sikre, at der bliver gennemført nødvendige renoveringer, der fremtidssikrer de eksisterende boliger og arealer i og omkring bebyggelserne. Renovering af både boliger og udearealer bidrager positivt til at fastholde og tiltrække beboere i beskæftigelse, skabe liv i bydelen og fremme områdets integration med det øvrige lokalsamfund Fysiske omdannelser i udsatte boligområder For at sikre de udsatte boligområders konkurrenceevne og dermed tiltrækningskraft på nye beboere bør kommunen og boligorganisationerne samarbejde om at gennemføre fysiske omdannelser, af områderne, så områderne bliver moderne bomiljøer med et varieret udbud af boliger, der er velintegreret med det omgivende lokalsamfund. Kommuner og boligorganisationer bør konkret overveje om mere omfattende fysiske omdannelser herunder nedrivning og fortætning, kan bidrage til at skabe positive forandringer i områderne, samt om udviklingen af den lokale infrastruktur kan medvirke til, at udsatte områder i kommunen integreres med den øvrige by. Kommunernes prioriteringer bør afspejle sig i en kommunal politik herunder bl.a. kommuneplanen, der bør rumme afsnit om kommunens indsats i de udsatte boligområder. Salg af boliger Kommuner og boligorganisationer bør grundigt overveje, om salg af boliger i de udsatte boligområder kan bruges offensivt. Programbestyrelsen vurderer imidlertid, at de faldende priser på fast ejendom gør salg af almene boliger til et for øjeblikket usikkert redskab. Kommuner og boligorganisationer, der på et tidspunkt ønsker at gennemføre et salg af almene familieboliger i de udsatte områder, bør søge at gennemføre et samlet salg af en del af en afdeling, en blok eller lignende. Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer følger markedsudviklingen for at vurdere, hvornår markedsvilkårene er gunstige til at gennemføre salg af boliger i en målestok, som giver en positiv boligsocial effekt. Placering af arbejdspladser og samarbejde med erhvervslivet For at bryde boligområdernes ensartede præg og bringe flere funktioner end beboelse ind i områderne bør boligorganisationerne benytte sig af de muligheder, der er for at udleje til erhverv, tilføre uddannelsesinstitutioner og kultur, under hensyntagen til en driftsmæssig realistisk anvendelse af lokalerne. Hvis boligorganisationerne skal have en reel mulighed for at påvirke erhvervslivet i de udsatte boligområder, er der behov for, at det offentlige arbejdsmarked går forrest og bryder isen, når der skal etableres erhverv og jobs i de udsatte områder. Kommunerne bør tilstræbe, at eksisterende eller nye arbejdspladser bliver placeret i de udsatte boligområder. Desuden kan kommunerne med fordel indgå i et tættere, mere forpligtende og langsigtet samarbejde med boligorganisationer og erhvervsliv om erhvervsudvikling i de udsatte boligområder. Brug af udlejnings- og anvisningsaftaler og styring af udlejning Det anbefales, at kommuner og boligorganisationer indgår strategiske aftaler om at anvende de tilgængelige udlejnings- og anvisningsregler. De eksisterende regler om bl.a. fleksibel og kombineret udlejning bør i videst muligt omfang anvendes og ikke mindst i sammenhæng. 30

31 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsens anbefalinger Skolegang Der sker ofte en gensidig påvirkning mellem skoler og boligområder, hvor skolens problemer påvirker boligområdets image og omvendt. Derfor anses det som nødvendigt at stoppe flugten af etnisk danske elever fra distriktsskolerne i de udsatte boligområder for at opnå en sund elevsammensætning. Der skal endvidere sættes massivt ind på fagligheden, da færdigheder og kvalifikationer, som børn og unge tilegner sig i skolen har stor betydning for deres muligheder i livet. Heldagsskolekonceptet kan være et nyttigt redskab i denne forbindelse. Kommunerne opfordres til at udarbejde en strategi for undervisning af tosprogede elever. Kommunerne opfordres endvidere til at være aktive og på forkant i forhold til fordeling af tosprogede elever mellem kommunens skoler. Kommunerne skal arbejde på at gøre skolerne i de udsatte boligområder fagligt stærke og attraktive for elever fra alle samfundslag. Det er vigtigt at sikre, at de tosprogede unge forlader folkeskolen med viden og færdigheder, der kvalificerer dem til et videre uddannelsesforløb. Beskæftigelse Beskæftigelse er nøglen til samfundet. De seneste års udvikling, som viser, at kommunernes indsats faktisk gør en forskel, skal fastholdes. Programbestyrelsen anbefaler kommunerne at supplere den ordinære beskæftigelsesindsats med særlige beskæftigelsesprogrammer rettet mod beboere i de udsatte boligområder. I forhold til særligt udsatte grupper f.eks. kvinder anbefales det at gennemføre særlige beskæftigelsesfremmende initiativer. Beskæftigelsesindsatsen handler ikke kun om at få beboerne ud på arbejdsmarkedet. Det handler også om at fastholde dem der. Programbestyrelsen anbefaler derfor kommunerne at gøre en særlig indsats for at fastholde beboere i de udsatte boligområder, herunder de særligt udsatte grupper, på arbejdsmarkedet. Unges fritid Utilpassede børn og unge udgør ofte en kilde til utryghed i de udsatte boligområder. Et indholdsrigt fritidsliv med faste rammer og positiv kontakt til voksne og jævnaldrene anses som værende af stor betydning for at gøre disse børn og unge til gode samfundsborgere. Det økonomiske aspekt spiller ofte en væsentlig rolle for børn og unges deltagelse i organiserede idræts- og fritidstilbud. Programbestyrelsen opfordrer kommunerne til at forsøge at etablere ordninger, så familiens økonomiske situation ikke hindrer børn i at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter. Boligområdernes udbud af idræts- og fritidsaktiviteter bør så vidt muligt matche børn og unges behov og ønsker for at nå ud til de grupper, der ellers ikke er aktive i idræts- og foreningslivet. Der skal især tænkes i nye baner for at få flere nydanske piger ind, da de ofte har en ringe kontakt til det organiserede idræts- og foreningsliv. Unges beskæftigelse Et fritidsjob kan være med til at lære de unge ansvarlighed og respekt for samfundets normer og regler og mindske deres incitament til at begå kriminalitet. Tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet øger endvidere de unges chancer for at blive en integreret del af samfundet senere i livet. 31

32 Kommunerne opfordres til at optimere samarbejdet med erhvervslivet med henblik på oprettelse og formidling af fritidsjob, ordinære job samt elev- og praktikpladser til de unge. Boligorganisationerne opfordres til at gøre større brug af de unge til nyttige opgaver i boligafdelingerne. Helhedsorienteret kommunikationsstrategi Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer altid supplerer indsatser i områderne med en helhedsorienteret kommunikationsstrategi, der påvirker omgivelsernes forståelse af områderne og beboernes egen forståelse. I den forbindelse bør administratorer og projektmedarbejdere i lokalområderne sikres bistand til professionel kommunikation. 32

33 Hjortespring, Herlev Kommune

34 Vollsmose, Odense Kommune

35

36 Vollsmose, Odense Kommune

37 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder 4. Status for udsatte boligområder 4.1. Historien om de udsatte boligområder Indledning Det har været Programbestyrelsens opgave at arbejde for dialog og balance i udsatte boligområder og at modvirke ghettoisering. Udgangspunktet for Programbestyrelsens arbejde har som nævnt i de foregående kapitler været, at der i et betydeligt antal boligområder i Danmark er omfattende fattigdoms- og integrationsproblemer. Overordnet kæmper disse områder særligt med en beboersammensætning, der er præget af lave indkomster og social udelukkelse, hvilket er et problem med vidtrækkende konsekvenser. Beboersammensætningen er ude af trit med vore ønsker om et sammenhængende samfund, der sikrer alle integration i samfundet og lige muligheder for de mennesker, som bor i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen har i den forbindelse haft fokus på 37 boligområder i Danmark, der alle er almene bebyggelser. De findes over hele landet - i København, Århus, Odense og Ålborg, på Københavns vestegn og i en række mellemstore byer både i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Der bor ca personer i ca boliger i områderne, og boligerne i de 37 boligområder udgør ca. 8 pct. af de almene boliger i Danmark. De mest anvendte indikatorer på udsatte områder er andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og andelen af beboere, som er indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra ikke vestlige lande. Den sidstnævnte gruppe udgør halvdelen af beboerne i de udsatte boligområder, nærmere betegnet 53 pct. i år Andelen af indvandrere og efterkommere varierer meget. For eksempel bor der i Mjølnerparken på ydre Nørrebro i København 90 pct. indvandrere eller efterkommere fra ikke vestlige lande, mens der i Kvaglund i Esbjerg kun bor 25 pct. Samtidig er andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet i de 37 udsatte boligområder i 2007 på 41 pct., mod 34 pct. i den almene sektor i almindelighed og 14 pct. i hele befolkningen. De udsatte områder samler således en stor del af Danmarks fattige og arbejdsløse. Vi har derfor nu en situation, hvor disse områders status som problemramte ghettoiserede områder står stærkt i den brede offentlige bevidsthed, hvilket fører til en tydelig stempling af områderne. Det gør det yderlige svært at tiltrække og fastholde beboere, som kan bidrage til den sociale balance i boligområderne. Problemstillingen omkring de udsatte boligområder er ikke ny. De nuværende udsatte områder har for en dels vedkommende været under pres fra deres opførelse som følge af for eksempel udlejningsproblemer, høj rente på finansieringen, byggeskader og sociale forhold. Det førte til, at de i 1980 erne fik tilnavnet de samspilsramte. Der blev gennem 1970 erne skabt en række mere ad hoc prægede løsninger, der tog sigte på områdernes specifikke problemer. I 1985 gennemførtes en lovgivning, der muliggjorde omprioritering af lån og genopretning af byggeskader. To år senere kunne det samtidigt nedsatte John Winther-udvalg med sin banebrydende betænkning identificere en række boligområder, som var karakteriseret ved den nævnte flerhed af problemstillinger. Winther-udvalget og den samtidige omprioriteringslov markerer begyndelsen på en række sammenhængende indsatser, som er forløbet i de seneste 20 år. Disse indsatser har holdt de udsatte boligområder oppe og har hindret den fuldstændige deroute, men har imidlertid ikke afgørende været i stand til at vende udviklingen i områderne. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at det er bydende nødvendigt, at situationen i de udsatte boligområder ændres. Og efter mange års indsatser for at afhjælpe stigmatiseringen af de udsatte boligområder, kalder det tydeligvis på en forstærket indsats, hvis det endelig skal lykkes at vende udviklingen i de udsatte boligområder. Udsatte boligområder er ikke et specielt dansk fænomen. Det kendes i næsten alle udviklede lande, men især i Vesteuropa og Nordamerika. Specielt situationen i Storbritannien, Frankrig og Holland har interesseret Programbestyrelsen, der i disse lande har fundet en række eksempler på strategiskift mod mere om- 37

38 fattende og radikale indgreb i områderne med henblik på områdernes reetablering som bydele med blandende boliger og forskellige byfunktioner En almen sektor og sociale boliger Som nævnt er de 37 udsatte boligområder, som Programbestyrelsen fokuserer på som de mest udsatte, alle almene. Den almene boligsektors formål er at løse boligsociale opgaver. Det vil sige at sikre boliger til de borgere, som ikke kan klare sig på det private boligmarked. Denne opgave har siden midten af 1930 erne været opfattet som et offentligt ansvar. Siden 1950 erne har ansvaret også omfattet, at den almene boligsektor med offentlig støtte skulle huse de socialt dårligst stillede borgere. Inden da skulle den almene boligsektor alene sikre sunde og billige boliger til de mindre bemidlede familier, der havde: ( ) vist den største evne til trods deres ringe økonomiske midler at opretholde hjemmet og opdrage deres børn 1. Det var altså en gruppe samfundsborgere, som var økonomisk dårligt stillede, men som efter de herskende samfundsnormer havde gode forudsætninger for at etablere et godt liv for deres børn. Derfor skulle de ydre rammer for hjemmet ikke modarbejde disse familiers muligheder for at sikre børnenes fremtid. Det er også børnene, som er i fokus, da der opstår en bevægelse hen imod at udvide den almene boligsektors opgave til også at skulle sikre boliger i blandede boligområder til de mindst bemidlede. Hidtil havde filantropiske foreninger eller kommunen stået for boligtilbud til denne gruppe. Men allerede så tidligt som i 1946 er der ansatser til et politisk fokus på det uhensigtsmæssige i, at de socialt allerdårligst stillede borgere koncentreres i særlige boligafdelinger og områder 2. Argumenterne for at ændre den praksis, hvorefter de mindst bemidlede blev isoleret i særlige boliger, var, at det var skadeligt for børn og unge at vokse op i områder, hvor de alene ville møde mennesker med store sociale vanskeligheder. Det var i disse områder selvsagt meget småt med rollemodeller, som kunne vise børnene og de unge alternative livsformer og en vej ud af for eksempel ledighed og fattigdom. Endelig blev disse børn socialt stigmatiserede fra resten af samfundet på grund af deres adresse, hvilket betød at de fik endnu vanskeligere ved at bryde deres negative sociale arv. I løbet af 1950 erne vinder denne argumentation gehør, og lovgivningen ændres således, at der i højere grad etableres blandede boligområder. Med andre ord opstår der hermed for alvor almene boligområder, som både skulle huse de mindre og de mindst bemidlede 3. Trækkes der en tråd til situationen i dag, er det den samme problematik vi står overfor, når vi ser på, hvilke konsekvenser en ensidig beboersammensætning i de udsatte boligområder har for børnene og de unge. En alt for ensidig beboersammensætning i de udsatte boligområder i forhold til resten af samfundet betyder for det første, at integration af de etniske minoriteter, som bor i områderne, vanskeliggøres. For det andet vil den sociale arv fra fattigdommen, arbejdsløsheden og udelukkelsen i disse boligområder være vanskelig at bryde. Helt i tråd med baggrunden for, at de mindst bemidlede skulle integreres i blandede boligområder, finder Programbestyrelsen det er centralt, at børn, der vokser op i familier med små kår eller med sociale vanskeligheder, har mulighed for at opleve, at der er andre måder at leve sit liv på. For alle børn fra både etnisk danske familier og familier med anden etnisk baggrund skal der være en realistisk fremtidsplan og reel mulighed for at tage en kort eller længere - uddannelse og leve et liv i beskæftigelse. 1. Socialministeriet 2006, Den almene boligsektors fremtid, s Socialministeriet 2006, Den almene boligsektors fremtid, s Boligministeriet 1987, Den almene boligsektors rolle på boligmarkedet, s

39 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder Denne argumentation kan anvendes for fortsat at prioritere en boligsocial indsats i de udsatte boligområder. Nu som tilbage i 1940 erne står det klart, at en ensidig beboersammensætning risikerer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Det er en trussel for den overordnede sammenhængskraft i Danmark Fremtidsoptimisme og løsning af boligpolitiske problemer De fleste af de boligområder, Programbestyrelsen særligt har interesseret sig for, blev bygget i slutningen af 1960 erne og starten af 1970 erne som store almene og helt igennem planlagte områder, der blev opført efter den nye industrielle byggeskik. I udgangspunktet var det nye byggeri et billede på stor optimisme overfor fremtiden. Nu var det blevet både økonomisk og teknisk muligt effektivt at løse datidens alvorlige boligproblemer ved at anvende tidssvarende redskaber til at bygge godt og billigt. Inden det omfattende nybyggeri af almene boliger satte ind i starten af 1960 erne var der problemer med for små, for få og ofte for dårlige boliger. Dette store udækkede boligbehov var for alvor med til at give den industrielle bølge vind i sejlene. Og opførelsen af almene boliger i perioden fra , heriblandt et stort antal nye familieboliger, løste da også en betydelig del af datidens boligproblemer 4. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den politiske udvikling og øget økonomisk velstand. Den økonomisk positive udvikling i 1960 erne skabte optimisme og større krav til boligens beskaffenhed. Derfor blev grænserne for størrelsen på en almen familiebolig i 1967 ændret fra maksimalt at kunne være 110 m2 til at kunne være 130 m2 stor. Samtidig vedtog politikerne at 1/3 af lejlighederne skulle have mindst 4 beboelsesrum 5. Den almene boligsektor blev altså opfattet som svaret på den enorme udfordring, det i 1950 erne og 1960 ernes begyndelse var at tilbyde et tilstrækkeligt antal tidssvarende boliger til samfundets borgere. Bolignøden og slummen skulle fjernes. I 1970 var den almene sektor således karakteriseret ved, at beboersammensætningen i det store hele svarede til resten af befolkningen. Der var lidt flere med tilknytning til arbejdsmarkedet, lidt flere par end enlige og en forholdsvis stor overrepræsentation af børn. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande afveg ikke markant fra det øvrige samfund. En typisk husstand var et yngre ægtepar med børn, hvor i hvert fald manden var i beskæftigelse. Beboersammensætningen i 1970 hænger også sammen med, at den almene boligsektor var ung. Det vil sige, at mange af boligerne var blevet bygget og ibrugtaget indenfor en 20-årig periode. Det betød, at der var en underrepræsentation af beboere over 65 år, og at beboerne generelt var yngre end i resten af befolkningen. Det betyder også, at opgørelsen af andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet ikke er påvirket af et stort antal alderspensionister. Men beboersammensætningen ændrer sig i perioden fra omkring 1970 frem til midten af 1980 erne. Oliekriserne og den stigende arbejdsløshed i samfundet som helhed rammer den almene boligsektor hårdt, idet beboersammensætningen i de udsatte områder bliver skæv i disse år, og således i mindre og mindre grad afspejler befolkningen i det øvrige samfund. Det er en central funktion for den almene boligsektor at skulle huse borgere, der har problemer af en eller anden art, hvilket bliver tydeligt, når samfundet rammes af krise. Beboersammensætningen i de udsatte boligområder skævvrides af, at disse har svært ved at tiltrække mennesker uden sociale vanskeligheder. I løbet af femten år kommer der en overrepræsentation i de almene boliger af personer uden for arbejdsmarkedet. Samtidig flytter parrene ud, medens der opstår en overrepræsentation af enlige særligt enlige kvinder. Siden midten af 1980 erne er der også opstået en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande, men den 4. KAB, Håndbog om almene boliger 2008, s Boligministeriet 1987, Den almene boligsektors rolle på boligmarkedet, s. 39 &

40 er på daværende tidspunkt endnu ikke så markant. Den skæve udvikling op igennem 1970 erne indikerer, at familier med børn ikke længere betragter de almene boliger som en lige så attraktiv boligform som parcelhuse med have. Op igennem 1980 erne og 1990 erne fortsatte tendenserne til øget opdeling af boligmarkedet, således at beboerne i den almene sektor i stadig mindre grad ligner beboerne på de andre boligdelmarkeder som for eksempel ejerboligsektoren. Beboersammensætningen i den almene sektor bliver præget af, at stadig større andele af beboerne er uden for arbejdsmarkedet. Mest markant steg andelen af indvandrere og efterkommere i perioden. I de senere år er der dog ikke sket den store bevægelse i beboersammensætningen i den almene boligsektor. Problemerne er særligt omfattende i de store almene bebyggelser med egne skoler, daginstitutioner mv. Den voksende sociale opsplitning af beboerne blandt de forskellige boligformer betyder, at store almene boligområder præges af segregering og mange beboere med en ringe tilknytning til arbejdsmarkedet med en forholdsvis lav indkomst til følge. Denne udvikling får betydning for områdernes skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter. De segregerede områder mangler rollemodeller for de unge i forhold til både uddannelse og arbejdsmarked. Ser man på de 37 boligområder, som Programbestyrelsen har fokuseret på, er der i 2007 en markant overrepræsentation af beboere uden for arbejdsmarkedet og ligeledes en markant overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Andelen af par med børn er høj: 21 pct. i forhold til i den almene sektor i almindelighed, hvor den er 11 pct. Samtidig bor der, ligeledes i 2007, rigtig mange børn i de mest udsatte områder, nemlig 34 pct. mod 22 pct. i både resten af den almene sektor og i den samlede boligmasse. Det er i sig selv både bekymrende og glædeligt. Glædeligt fordi de store boliger i mange af de udsatte områder er skabt og er velegnede for børnefamilierne, men bekymrende fordi børn, der vokser op i de store udsatte områder, får en vanskeligere start i livet, jf. ovenfor Den negative spiral Udviklingen kan tilskrives en række faktorer, som viser sig allerede, mens boligområderne bygges, og som også betyder, at forudsætningerne for byggerierne og efterspørgslen efter boliger ændrer sig. Disse faktorer, ikke mindst de skattemæssige incitamenter, der med fuld rentefradragsret under ret høj inflation, gjorde det meget fordelagtigt at eje sin egen bolig, hvilket gjorde ejerboligen blev tilgængelig for mange, som i projekteringen af de store nye almene boligområder havde været blandt målgruppen for de nye store familielejligheder. Velstandsudviklingen forstærkede over tid denne virkning. Endelig viste den nye industrielle byggeskik i kombination med højkonjunkturens mangel på erfaren arbejdskraft sig ikke omkostningsfri. Således gik der ikke mange år, før byggeskader i varierende omfang viste sig. Mange af de nye boligområder kom også til at savne de forudsatte indkøbsmuligheder, da udbygningen af boligområderne mange steder blev nedjusteret, så den oprindelige plan ikke blev gennemført. Dette fik alt sammen en negativ betydning for den almene boligsektors konkurrencedygtighed ikke mindst i de store udsatte områder. Hermed var startskuddet givet til de vanskeligheder, som i dag præger områderne Ændringer i boligstrukturen I slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne skete der i kølvandet på boligforliget i 1966 en omfattende ændring i boligstrukturen i Danmark. En del af det private udlejningsbyggeri blev nu enten omdannet til ejer- eller andelsboliger eller for den dårligste dels vedkommende saneret. Det betød, at mange af de socialt dårligt stillede lejere i det saneringsmodne private udlejningsbyggeri flyttede ind i de (nye) almene boliger. Denne bevægelse var et generelt vilkår, idet den almene sektor, som nævnt, har som formålsbestemmelse, at den skal medvirke til løsningen af boligsociale problemer. Pro- 40

41 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder blemet opstod, da der efterhånden kom en overvægt af beboere med lav indkomst og sociale vanskeligheder, hvilket forværrede områdernes konkurrenceevne i forhold til nybyggede ejerboliger, og den noget socialt og økonomisk bedrestillede del af målgruppen for de nye almene familieboliger valgte disse fra De fysiske forhold Op igennem 1970 erne plages en stor del af de store nyopførte almene boligområder i varierende omfang af byggeskader, ligesom montagebyggeriets kedsommelige monotoni kritiseres i stadig større omfang. Den høje kadence, byggeriet fandt sted i, havde været genstand for beundring, men nu viste der sig problemer. Tilsyneladende kunne færdiggørelse af 4 lejligheder om dagen, som det var tilfældet i Høje Gladsaxe, ikke forenes med kvalitet, og der var store problemer med bl.a. fugt og betonskader. Derudover var det funktionalistiske udtryk så ekstremt, at datidens kritikere formulerede, at ( ) livet er bygget ud af de nye bebyggelser 6. De ambitiøst planlagte områders image som et tilbud om gode boliger i lys og luft blev nu erstattet af et billede af monotoni og tristesse i gråt beton med overdimensionerede parkeringspladser og uindbydende fællesarealer 7. Den økonomiske krise, som satte ind i starten af 1970 erne, og den ændrede efterspørgsel efter almene lejeboliger fik også betydning for områdernes fysiske udformning, idet de oprindelige planer ikke blev gennemført. Det har efter al sandsynlighed medvirket til områdernes monofunktionalitet, at der flere steder aldrig rigtigt kom det brede udvalg af butikker og offentlige og private serviceinstitutioner, som intentionen havde været. Samtidig har infrastrukturen til og fra disse områder, som ofte er placeret i byens udkant, været genstand for kritik Beboersammensætning Alle disse faktorer betød, at boligerne i de store almene boligområder fra slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne blev fravalgt af de, som havde muligheden herfor, og udlejningsvanskeligheder var ofte karakteristisk for disse områder. Det betød, at det var muligt hurtigt at få en bolig her, hvis man stod med et akut behov. Indtil 1975 havde boligsøgende med en indkomst under et bestemt niveau fortrinsret til en del af boligerne. Et krav om særlige økonomiske og sociale behov samt en indtægtsgrænse erstattede i 1967 begrebet mindstbemidlet, som havde været tilknyttet boliger med kapitaltilskud. Med målsætningen om at undgå en for ensidig beboersammensætning hæves denne indtægtsgrænse både i 1970 og i 1973 for til sidst at blive helt fjernet i Indvandring De lettilgængelige boliger i de store almene områder betød også, at mange af de indvandrere, som kom til Danmark i perioden fra midt i 1960 erne og frem, bosatte sig her. I begyndelsen af 1980 erne var der en overrepræsentation af indvandrere og efterkommere efter indvandrere fra ikke-vestlige lande på 67 pct. Overrepræsentationen steg til 186 pct. i 2000, hvorefter den har stabiliseret sig. I 2007 udgjorde andelen af indvandrere og efterkommere 24 pct. i den almene sektor mod 9 pct. i befolkningen som helhed. For de 37 udsatte områder, som Programbestyrelsen har fokuseret på, er andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande endnu større nemlig 53 pct. I den forbindelse kan det bemærkes, at omkring 25 pct. af alle efterkommere efter indvandrere fra ikke-vestlige lande under 18 år bor i et af de 37 boligområder, som Programbestyrelsen fokuserer på. Det skal sammenholdes med, at omkring 2 pct. af befolkningen bor i et af de 37 boligområder. 6. Lind & Møller 1994, FolkeBolig BoligFolk, s. 163 & Boligministeriet 1987, Den almene boligsektors rolle på boligmarkedet, s

42 Case Vapnagård i Helsingør Syd Sammenfatning I forhold til beboersammensætning fandt der en i perioden fra 1970 til op midt i 1980 erne en bevægelse sted. I begyndelsen af de udsatte boligområders levetid blev de opfattet som et tilbud om gode nye boliger, der var attraktive for børnefamilier og i øvrigt husede et bredt udsnit af befolkningen. De samfundsøkonomiske vilkår ændrede sig imidlertid på flere områder. Det betød at færre og færre bosatte sig i områderne af egen fri vilje, hvilket igen betød, at det var de socialt dårligst stillede borgere, der kom til at befolke de store almene boligområder. Boligområdet Vapnagård er et klassisk eksempel på en vision, der blev delt af mange byplanlæggere i 1960 erne, om en ny og gennemplanlagt by, som skulle matche moderne menneskers behov. Der skulle udover gode familieboliger være lettilgængelig service for borgerne i form af for eksempel børneinstitutioner og indkøbsmuligheder. I Vapnagård blev den ambitiøse plan dog ikke ført ud i livet. Men der blev bygget boliger, om end det ikke var helt så mange som planlagt. Alligevel var Vapnagård allerede dengang et stort boligområde med mange mennesker, og det primære problem ved den kuldsejlede masterplan var, at den borgernære offentlige og private service udeblev, da det planlagte servicehøjhus med ældre-, børne- og fritidsinstitutioner og dagligvarebutikker aldrig blev bygget. Det betød, at boligområdet Vapnagård blev en soveby med gode boliger, men med langt til faciliteterne i Helsingør by. Ikke mindst fordi der i begyndelsen var dårlige busforbindelser til og fra bebyggelse. Indtil åbningen af indkøbscentret Prøvestenen måtte beboerne tage til takke med få og midlertidige butikker i området. Den service som var tiltænkt børnene, blev også af midlertidig karakter. Der blev anlagt seks børneinstitutionerne i en barak, hvilket også betød, at for eksempel legepladserne var alt for små. Endelig var de fællesarealer, hvor beboerne kunne udfolde sig i fællesskab utilstrækkelige. 42

43 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder På trods af attraktive lejligheder var der altså tale om en række faktorer, som fik en negativ betydning for områdets uvikling. Det har dog ikke som andre steder resulteret i en lang lidelseshistorie om udlejningsvanskeligheder. Men på grund af områdets størrelse og de mange boliger har det dog i vid udstrækning været muligt hurtigt at få en ledig lejlighed, hvis man akut manglede et sted at bo. Det betyder også, at kommunen her har haft let adgang til at anvise borgere med boligsociale behov. Derudover fik området i lighed med mange andre byggerier fra denne periode - allerede i 1970 erne problemer med den byggestil, der prægede meget af 1960 ernes byggeri. Det vil for eksempel sige, der kom fugtskader fremprovokeret af de flade tage, skader i betonen, varmetab og forsømte arealer imellem boligblokkene. Disse fysiske problemer gjorde området endnu mindre attraktivt, end det var i forvejen. Samlet betød det, at der ikke gik mange år, før boligområdet Vapnagård fik et dårligt image. Det var stemplet som et sted, der primært husede mennesker med sociale problemer, og som blev valgt fra, hvis muligheden eksisterede Mange års boligsocial indsats Det er disse vilkår, som gør sig gældende, da Boligministeriet i 1985 nedsætter det såkaldte Winther-udvalg om den almennyttige sektors fremtidige rolle på boligmarkedet. Den primære anledning til nedsættelse af udvalget var, at flere af de almene boligselskaber havde store økonomiske vanskeligheder. Det drejede sig om 5,5 pct. af den almene boligmasse, og de lejere, som boede i de økonomisk trængte områder, havde på daværende tidspunkt en meget usikker boligsituation. Af samme grund gennemførtes lov om omprioritering m.m. af visse almennyttige boligafdelinger til ikrafttræden i sommeren 1985, hvilket siden betegnes som den første omprioriteringsrunde. Der blev omprioriteret for 2 mia. kr. Hermed fik de boligområder, som havde den beskrevne flerhed af problemer, mulighed for at omlægge deres lån med henblik på at forbedre deres økonomiske situation. I december 1986 afleverede Winther-udvalget sin redegørelse, der udgives i Rapporten identificerede en række særligt vanskelige økonomiske, fysiske og sociale vilkår, som de almene boligområder, der omprioriteredes i 1985, stod i. Hermed bidrog udvalget i høj grad til erkendelsen af behovet for en målrettet indsats, der skulle komme de udsatte områder til undsætning. Sammen med muligheden for at forbedre økonomien ved at omprioritere de trængte bebyggelsers lån fandt der huslejenedsættelser og fysiske forbedringer sted i et forsøg på at tiltrække beboere til de tomme lejligheder. Nogle boligorganisationer ansatte beboerrådgivere, der skulle styrke det sociale liv i de udsatte boligområder. Disse tiltag ændrede dog i det store hele ikke ved områdernes beboersammensætning med mange fattige og socialt vanskeligt stillede beboere. Samtidig voksede antallet af beboere med anden etnisk baggrund markant i mange af de udsatte områder. 8. Historien om Helsingør Syd, bygger på: SBI-Rapport , De 8 modelområder, evaluering af et Byudvalgsinitiativ. I erkendelsen af behovet for indsatser kom der fra midt i 1980 erne løbende flere og flere elementer ind i den helhedsorienterede indsats, der i første omgang samles i Byudvalget i Fra 1997 supplerede Kvarterløft Byudvalgets indsats. Kvarterløft skulle, som navnet antyder, styrke nedslidte og socialt udsatte kvarterer og byområder. Det var til forskel fra 43

44 tabel 4.1. Oversigt over indsatser Mio. kr. (2008-priser) Landsbyggefonden Staten og kommunerne I alt Kontante tilskud 1 Særstøttelån (1985-omprioritering) Sociale aktiviteter Huslejesikring Huslejebidrag Beboerrådgivere Social og forebyggende indsats Urban-programmet 4 90 I alt Omprioriteringslettelser (årlige lettelser) omprioriteringen omprioriteringen 80 I alt 400 Investeringer Byggeskadeordningen Renoveringsordningen Kvarterløft 1996, 1997 og Bygningsfornyelse i kvarterløftområder Helhedsorienteret byfornyelse Områdefornyelse Bygningsfornyelse i områderne Særlig byfornyelsesindsats I alt ) Udbetalte beløb 2) Rente- og afdragsfrie lån 3) Under i alt er medregnet lån på 125 mio. kr. fra realkreditinstitutterne 4) Finansieret af EU-midler 5) Årlige lettelser i kapitaludgifterne i årets priser 6) Skøn Kilde. Velfærdsministeriet samt Landsbyggefondens regnskaber og årsberetninger 44

45 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder byudvalgsindsatsen ikke kun almene boligområder men også blandede bykvarterer, hvor nogle dog næsten udelukkende var almene, men hvor andre domineres af andre ejerformer. I 1998 blev den helhedsorienterede Byfornyelse en mulighed for at forbedre de fysiske og sociale vilkår i byområder med behov for en særlig indsats. Områdefornyelsen afløste kvarterløft som redskab til udvikling af byer. I 2002 blev indsatsen Byer for alle iværksat som en toårig ordning, der med udgangspunkt i evalueringen fra den første byudvalgsindsats fokuserede på integration og beskæftigelse. I perioden, hvor indsatserne i de udsatte boligområder bliver mere omfattende, har Landsbyggefonden været den centrale støttemulighed for almene boligområder i forhold til fysiske forbedringer, huslejeudviklingen og en række boligsociale tiltag med en stadig stigende vægt på den sociale og forebyggende indsats. Renoveringsstøtteordning er blevet etableret som en investeringsramme i Landsbyggefonden, hvor boligorganisationer i almene boligområder kan søge om støtte til fysiske forbedringer. Boligorganisationer, der udarbejder en helhedsplan for udviklingen i udsatte boligområder, kan endvidere søge Landsbyggefonden om midler til en social og forebyggende indsats. I disse 25 år der er investeret omkring 30 mia. kr. i forbedringer og renoveringer ikke mindst i de udsatte områder. Midlerne hertil er kommet fra lånoptagelse, og ydelserne på realkreditlånene betales af beboerne (med ca. 2/3) og ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden (med ca. 1/3). En række omprioriteringer har ført til en årlig reduktion i beboernes kapitaludgifter på omkring 400 mio. kr. Der er også i perioden anvendt mere end 4 mia. kr. i ekstraordinære driftsudgifter i de truede områder. Hertil kommer de meget betydelige beløb, der har været anvendt til sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsatser. Investeringerne har holdt områderne oppe, nogle steder også forbedret situationen, men generelt ikke markant forandret de udsatte boligområders placering på boligmarkedet. At gøre det, kræver et større statsligt engagement end hidtil vist Oversigt over indsatser i udsatte boligområder Indsatserne, der har været iværksat igennem årene, fremgår af figuren på de næste to sider, og deres formål og virkning beskrives efterfølgende i detaljer. 45

46 Status for udsatte boligområder figur 4.1. Tidslinje over indsatsen i udsatte boligområder Første omprioritering 1985 Huslejenedsættelser og udbedring af byggefejl Byudvalget Helhedsorienteret fysisk, økonomisk og social indsats i almene områder

47 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder Helhedsplan, social og forebyggende indsats Helhedsplan udløser landsbyggefondsmidler til social og forebyggende indsats Urbanprogrammet EU støtte til kompetenceløft og social integration af beboere i udsatte boligområder i Århus Byer for alle Beskæftigelses- og fritidsindsats til fremme af integration i almene områder med vægt på partnerskaber Byfornyelse Helhedsorienteret social og fysisk udvikling af byrum Områdefornyelse Helhedsorienteret social og fysisk udvikling af byrum Kvarterløft Helhedsorienteret indsats i byområder med vægt på borgerinddragelse Kvarterløft Helhedsorienteret indsats i byområder med vægt på borgerinddragelse Beboerrådgivere Mellem 66 og 73 Beboerrådgivere Byudvalget omprioritering 2000 Social indsats i de mest udsatte boligområder samt renovering og huslejenedsættelse Særlig byfornyelse Beskæftigelsesindsats Byggeskadeordning / Renoveringsstøtteordning Landsbyggefonds støtte til renovering og forbedring i almene boligområder

48 Byudvalgsindsatsen I 1994 igangsatte Regeringens Byudvalg 9 en række indsatser, som skulle vende udviklingen i udsatte almene boligområder. Hovedelementerne i indsatsen var en omprioriteringsordning, renovering af bebyggelserne, ansættelse af beboerrådgivere og igangsættelse af sociale aktiviteter. Omprioriteringen kunne gennemføres inden for en samlet ramme for lånenes kursværdi på 10 mia. kr. Der blev udvalgt 213 afdelinger med i alt boliger til støtte. Omprioriteringen medførte en årlig lettelse i afdelingernes nettokapitalydelser på 316 mio. kr. I forbindelse hermed blev der bevilget huslejesikring til afdelinger uden omprioriteringspotentiale, som gav en årlig lettelse på 200 mio. kr. Den samlede årlige lettelse i afdelingernes nettokapitalydelser udgjorde således i alt 516 mio. kr. På baggrund af de helhedsplaner, der blev udarbejdet i forbindelse med 1994-omprioriteringsrunden, er der gennemført fysiske renoveringer for op imod 9 mia. kr. Til renoveringerne er der ydet ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden efter byggeskadeordningen. Ydelsesstøtten dækker i nutidsværdi omkring 1/3 af udgifterne til renoveringerne, mens beboerne betaler resten gennem en huslejeforhøjelse. Af den samlede årlige lettelse på 516 mio. kr. blev 230 mio. kr. anvendt til direkte huslejenedsættelser, mens 30 mio. kr. blev anvendt til opnåelse af balanceleje i afdelinger, hvor påkrævede huslejeforhøjelser ikke var blevet gennemført. Endelig blev 256 mio. kr. anvendt til reduktion af huslejestigningen som følge af gennemførte renoveringer. Til ansættelse af beboerrådgivere blev der afsat en samlet ramme på 160 mio. kr. over en 4-årig periode, som gav mulighed for ansættelse af 100 beboerrådgivere. Udgifterne blev fordelt med 100 mio. kr. fra Landsbyggefonden og 60 mio. kr. fra staten. Endelig blev der afsat en ramme på 420 mio. kr. over en 4-årig periode til sociale aktiviteter. Udgifterne blev delt mellem staten og kommunerne. Indsatsen havde samlet set en positiv effekt og specielt erfaringerne med de fysiske investeringer, huslejenedsættelserne og de boligsociale aktiviteter rettet mod adfærdsvanskelige unge viste sig at være positive. Dog havde de integrationsfremmende aktiviteter ikke det omfang og den virkning, man havde håbet Byudvalgsindsatsen og omprioriteringsloven I forbindelse med etableringen af By- og Boligministeriet i marts 1998 blev Byudvalgets rolle taget op til fornyet overvejelse og reorganiseret. Byudvalgets ansvar og opgaver skulle herefter først og fremmest relatere sig til sociale problemer i belastede byområder. Ved siden af Byudvalgets arbejde blev der i år 2000 vedtaget en ny omprioriteringslov. Loven indebar i hovedtræk, at der kunne gives støtte til afdelinger, hvor der på baggrund af en samlet vurdering af afdelingens forhold var konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Over en 5-årig periode fra 1998 til 2002 blev der til byudvalgets arbejde i alt afsat 165 mio. kr. til boligsociale aktiviteter på finansloven og via satspuljen. Endelig blev der gennem 2000-omprioriteringsloven givet samlede årlige lettelser i nettokapitalydelserne på 220 mio. kr. fordelt på 140 mio. kr. i huslejebidrag og 80 mio. kr. i omprio- 9. Et ministerudvalg bestående af boligministeren, finansministeren, socialministeren, kulturministeren og undervisnings- og kirkeministeren. 48

49 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder riteringsgevinst. Derudover er der ydet midlertidige driftslån til afdelinger med lån med kort restløbetid. Det samlede beløb omfattede ca boliger. Resultaterne af 2000-omprioriteringsloven viser, at fysiske forbedringer og huslejenedsættelser har en positiv effekt på beboernes tilfredshed med at bo i området. Evalueringen af ordningen viser, at beboerne vurderer deres boligområde mere positivt. De føler sig mere socialt integrerede og deltager i aktiviteter og fester i området, uden at de dog føler sig mere trygge eller har fået flere venner i bebyggelsen Kvarterløft I hhv og 2000 blev der igangsat i alt 12 kvarterløftprojekter i ni kommuner i et samarbejde mellem flere ministerier. Formålet var at afprøve en helhedsorienteret og integreret indsats med sigte på både en fysisk, social og kulturel forbedringsproces i en geografisk afgrænset bydel. Midlerne blev efter en særlig ansøgningsrunde tildelt kommuner til en integreret indsats i problemramte områder i store byer. I alle områderne har man derfor i varierende omfang og med forskellig prioritering gennemført et bredt spektrum af indsatser på tværs af sektorområder. Det har omfattet indsatser som: at forbedre boliger, byrum og -faciliteter, byøkologi og grønne arealer, beskæftigelse, sociale forhold og kultur. Inddragelsen af lokale kræfter har været et centralt element i arbejdet. I 1997 fik 5 kommuner (7 projekter) tildelt i alt knap 275 mio. kr. som en særlig forsøgsramme (investeringsramme) til en koordineret social, kulturel og fysisk indsats mellem husene samt en ekstraordinær investeringsramme på knap 430 mio.kr. til bolig- og friarealforbedring. I 2000 blev der afsat i alt 580 mill.kr. til igangsætning af 5 nye kvarterløftprojekter. Midlerne blev afsat som en ekstraordinær investeringsramme til henholdsvis helhedsorienteret byfornyelse på knap 180 mio.kr., og bygningsfornyelse på 400 mio.kr. Erfaringerne med ordningens effekt har indtil videre været positive. Evalueringen af den første kvarterløftsperiode konkluderede, at det som helhed lykkedes at gøre kvartererne mere attraktive og beboerne mere positive, hvilket også havde en positiv effekt på til- og fraflytningen i området 11. Der er specielt sket fysiske forbedringer i områderne ligesom etableringen af kvarterhuse og en indsats for at forbedre områdernes omdømme og styrke stedsidentiteten har haft en god effekt. Den endelige evaluering af 2. runde af kvarterløftsordningen, som afsluttes i 2008, er under udarbejdelse Urbanprogrammet Tre almene boligområder med en høj andel af etniske minoriteter i Århus Kommune blev udnævnt til Urbanområder. Indsatsen var støttet af EU s regionalfond, og der blev i alt tilført 85 mio. kr. i projektperioden. Der blev særligt fokuseret på at løfte kompetencerne hos beboerne i området med henblik på at opnå beskæftigelse. Derudover var der fokus på i højere grad socialt at integrere beboerne i bebyggelserne. Udover de århusianske boligområder var der i EU udnævnt 69 boligområder Helhedsorienteret byfornyelse Helhedsorienteret byfornyelse blev indført i byfornyelsesloven fra 1998 som en permanent kvarterløftsordning, men med den afgørende forskel, at statens støtteandel var mindre til det enkelte projekt, og at der kunne tildeles støtte til såvel små som store byer. Bortset fra det havde ordningen mange af 10. Jæger, Mads M, SFI 08:02 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af omprioriteringsloven København Hans Skifter Andersen, By og Byg Resultater 028, Statens Byggeforskningsinstitut, De syv første kvarterløft Sammenfattende evaluering af udviklingen Jæger, Mads M, SFI 08:02 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af omprioriteringsloven København

50 Status for udsatte boligområder de samme kendetegn som kvarterløft, idet kommunerne kunne få støtte til finansiering af trafikale forbedringer, målrettet arbejde med udsatte grupper og til indretning af pladser og kulturhuse i et nærmere afgrænset problemramt område. Der blev afsat en samlet investeringsramme på 150 mio.kr. årligt, som kommunerne fik mulighed for efter konkret ansøgning at opnå andel i. Der kunne maksimalt tildeles en investeringsramme på 10 mio.kr. pr. projekt Områdefornyelse 2004 til i dag Med reformen af byfornyelsesloven i 2004 blev den områdebaserede indsats fastholdt i byfornyelsesloven, og helhedsorienteret byfornyelse blev afløst af områdefornyelse. Områdefornyelsen er rettet mod at styrke grundlaget for private investeringer i problemramte byområder ved, at det offentlige forlods støtter økonomisk og dermed signalerer, at området er under opgradering. Der afsættes hvert år en udgiftsramme på 50 mio.kr. til områdefornyelse, det enkelte område kan maksimalt få 10 mio. kr., som skal anvendes i en femårig periode. Det er en forudsætning, at kommunen bidrager med mindst dobbelt så meget. Der kan gennemføres områdefornyelse i traditionelle byfornyelsesområder i større byer, nedslidte områder i mindre byer og nyere boligområder med sociale problemer. Der gives støtte til de samme foranstaltninger som ved helhedsorienteret byfornyelse, men som noget nyt kan der endvidere træffes beslutning om områdefornyelse i havne- og erhvervsområder mio.kr. til en særlig byfornyelsesindsats Som led i regeringens plan for Flere i beskæftigelse lavere ledighed fra marts 2004, blev der afsat en særlig pulje på 100 mio. kr. til gennemførelse af en målrettet forsøgsindsats med byfornyelse i problemramte områder i store byer. Puljens formål er at understøtte en positiv udvikling i udvalgte områder, herunder at fremme integration og modvirke ghettodannelse i områderne. Der er efter en ansøgningsrunde udvalgt 15 områder i 11 kommuner, som har fået støtte til at gennemføre en indsats efter forsøgsbestemmelsen i byfornyelsesloven. Projekterne gennemføres i perioden , og det er således for tidligt at sige noget om ordningens virkning, men en ekstern evaluering er planlagt Beboerrådgivere Ved udgangen af 1997 ophørte den oprindelige beboerrådgiverordning, der var en udløber af Byudvalgets handlingsplan fra Til videreførelse af ordningen blev der for perioden etableret en finansieringsordning, hvor staten og Landsbyggefonden deltes om den samlede årlige udgift på 25 mio. kr. Ordningen blev administreret af Landsbyggefonden og har i perioden omfattet ansættelse af 73 rådgivere på årsbasis. Den statslige refusion ophørte i 2002 og Landsbyggefonden fik i stedet hjemmel til at fortsætte ordningen for egne midler foreløbigt frem til udgangen af året. I forbindelse med boligaftalen fra 2002 blev beboerrådgiverordningen forlænget i perioden Landsbyggefonden kan nu yde støtte til 50 pct. af udgiften til beboerrådgivere, og den resterende udgift dækkes af kommunen og boligorganisationen. Der er i alt ansat 66 beboerrådgivere under ordningen. 50

51 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder Renoveringsstøtteordningen Renoveringsstøtteordningen har rødder tilbage til Frem til 1991 blev der anvendt et betydeligt milliardbeløb på renovering. Ordningen blev reorganiseret ved Landsbyggefondens overtagelse af ordningen i 1991 og er siden løbende både blevet udvidet og forlænget. Med boligaftalen, der blev indgået den 15. oktober 2002, om flere og bedre boliger, blev det besluttet, at Landsbyggefonden i perioden ville få mulighed for at yde støtte til renovering og forbedring af nedslidte almene boligafdelinger. Rammen blev fastsat til 1,5 mia. kr. årligt. Jf. nedenfor er rammen i forbindelse med den seneste boligaftale - udvidet med 625 mio. kr. i Med boligaftalen 2006 blev rammen forhøjet til 2,4 mia. kr. årligt og forlænget til perioden Af den samlede ramme skal 150 mio. kr. årligt anvendes til at gøre almene boliger handicapvenlige. Med udgangen af 2007 er der inden for renoveringsstøtteordningen meddelt støtte til lån for sager svarende til ca. 12 mia. kr.. Hovedparten af midlerne er indtil videre brugt på byggeskadeudbedring, boligmiljøforbedringer og ombygningssager. Montagebyggeriet fra 1960 erne og 1970 erne, er det byggeri, der lægger størst beslag på midlerne. Det skyldes ikke mindst, at det er i disse byggerier, der er de fleste problemer med byggeskader. De fleste af de udsatte boligområder er netop montagebyggeri fra 1960 erne og 1970 erne Byer for alle Byer for alle havde til formål at øge beskæftigelsen blandt beboere med anden etnisk baggrund og forbedre deres muligheder for fritidsaktiviteter i udvalgte almene boligområder samt i den forbindelse at afprøve partnerskabsmodeller. I 2002 afsatte staten 57 mio. kr. til Byer for alle, derudover har kommuner og boligorganisationer bidraget med finansiering op til en maksimal ramme på 70 mio. kr. til at gennemføre en målrettet beskæftigelses- og fritidsaktivitetsindsats i konkrete områder. Indsatsen tog udgangspunkt i, at evaluering af Byudvalgets 1. periode ( ) viste, at det gennem en helhedsorienteret og tværsektoriel indsats kan lykkes at standse forslumningsprocesserne i udsatte by- og boligområder, men at der eksisterede et behov for en målrettet integrationsindsats for nyankomne flygtninge og indvandrere, og at beskæftigelse var og er nøglen hertil Helhedsplaner: Landbyggefondens sociale og forebyggende indsats Med de to seneste boligaftaler er der i Landsbyggefonden samlet set afsat 2,2 mia. kr. for perioden til en social og forebyggende indsats i udsatte boligområder. Heraf kan samlet set 1 mia. kr. anvendes til nedsættelse af husleje. Midlerne kan søges af boligorganisationerne på baggrund af en helhedsplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune. I helhedsplanen skal boligorganisationerne beskrive områdernes problemer, og hvordan de med en social- og forebyggende indsats vil søge dem løst. Muligheden kan ses som en fortsættelse af de eksisterende ordninger, men med et øget ansvar til boligorganisationerne for den boligsociale indsats. Midlerne for 2006 og 2007 er disponeret med 600 mio. kr. til en social og forebyggende indsats og 400 til huslejenedsættelse, herunder fastholdelse af det eksisterende huslejeniveau i forbindelse med forbedringsarbejder. Der er givet støtte til 88 projekter. Indsatsen i de enkelte projekter spænder meget vidt: Fra beskæftigelsesindsatser, over sundhed og omsorg til initiativer rettet mod børne- og ungdomsaktiviteter. Der er endvidere givet tilsagn om tilskud til huslejenedsættelser i 39 afdelinger med i alt knap boliger. Den gennemsnitlige huslejenedsættelse udgør godt 100 kr. pr. m², svarende til en nedsættelse af den månedlige husleje med ca. 700 kr. 51

52 4.3. Udviklingen i beboersammensætningen i den almene sektor siden Indledning Der er siden 1970 sket store ændringer i befolkningens og boligmassens struktur i Danmark. Folketallet er steget med 10 pct., mens antallet af boliger er steget med 40 pct., således er der sket et fald i den gennemsnitlige husstandsstørrelse fra 2,7 til 2,2 personer. Der er blevet flere ældre, både absolut og relativt. Der er sket en meget stor stigning i antallet af enlige husstande, således at der i 2008 er mere end dobbelt så mange enlige husstande som i Det er der flere årsager til. For det første har velstandsstigningen medført, at mange enlige med lave indkomster, der i 1970 ikke havde mulighed for at bo i egen bolig, i dag har mulighed herfor. For det andet har den ændrede aldersfordeling med flere ældre medvirket til en forøgelse af antallet af enlige. For det tredje er der i de enkelte aldersgrupper sket et fald i andelen af dem, der lever i ægteskab eller anden form for parforhold. Nedgangen i fertiliteten i Danmark har medført, at der trods stigningen i folketallet er sket et fald i antallet af såvel børn som husstande med børn. Da der samtidig er sket en stigning i antallet af enlige husstande uden børn, er andelen af husstande med børn, faldet meget betydeligt. Andelen af husstande, hvor husstandsrepræsentanten ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, er steget. En væsentlig årsag hertil er, som nævnt overfor, at mange enlige med lave indkomster, hvoraf en stor del ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, i dag har fået mulighed for at bo i egen bolig. Også det stigende antal ældre har medvirket til udviklingen, idet der er blevet væsentligt flere husstande, hvor husstandsrepræsentanten er alderspensionist. Endelig er der sket en betydelig tilvækst i den andel af befolkningen, der udgøres af indvandrere eller efterkommere heraf. En stor del af disse har oprindelse i ikke-vestlige lande. Denne udvikling har præget hele boligmarkedet og i særlig grad den almene boligsektor. I 1970 var den almene sektor en ung sektor, hvor tre fjerdedele af boligerne var ibrugtaget inden for de seneste 20 år. Derfor var beboerne i de almene boliger væsentligt yngre end befolkningen som helhed, idet der ikke mindst var en betydelig underrepræsentation af personer på 65 år og derover. Udover beboernes aldersfordeling lignede beboersammensætningen i den almene sektor i 1970 i høj grad beboersammensætningen i hele boligmassen. I forhold til hele befolkningen var der i den almene sektor en mindre overrepræsentation af parhusstande og en noget større overrepræsentation af husstande med børn. For de enliges vedkommende var der en relativt stor overrepræsentation af enlige kvinder og en tilsvarende underrepræsentation af enlige mænd. Endelig var der en mindre overrepræsentation af husstande, hvor husstandsrepræsentanten havde tilknytning til arbejdsmarkedet. Siden 1970 er den almene sektors andel af samtlige husstande steget fra 14 til 20 pct. Samtidig er de almene boliger blevet ældre og det er i 2008 kun en fjerdedel af de almene boliger, der er ibrugtaget inden for de seneste 20 år. Beboersammensætningen i den almene sektor er ændret betydeligt siden 1970 og afviger i dag markant fra beboersammensætningen i hele boligmassen. Det skyldes dels de faktorer, der er beskrevet ovenfor, som også har ændret beboersammensætningen i den øvrige boligmasse, dels nogle særlige forhold som specielt har påvirket beboersammensætningen i den almene boligsektor. De væsentligste ændringer i beboersammensætningen i den almene sektor fra 1970 til 2008 er følgende: 52

53 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder Aldersmæssigt er der sket et skift fra en underrepræsentation af ældre på 65 år og derover i 1970 på 39 pct. til en overrepræsentation i 2008 på 28 pct. i forhold til hele befolkningen. Stort set hele denne ændring er sket i perioden fra 1970 til Parhusstandene, som i 1970 var overrepræsenteret med 5 pct. er i 2007 underrepræsenteret med 41 pct. Udviklingen er sket over hele perioden. De enlige kvinder er gået fra en overrepræsentation på 26 pct. i 1970 til en overrepræsentation på 69 pct. i Siden er de enlige kvinders overrepræsentation reduceret lidt til 63 pct. i De enlige kvinder med børn er en gruppe, som i særlig grad er overrepræsenteret i den almene sektor. Fra 1992 til 2007 er overrepræsentationen dog reduceret fra 181 pct. til 130 pct. De enlige mænd var i 1970 underrepræsenteret med 22 pct. Dette er ændret til en overrepræsentation på 30 pct. i Udviklingen er sket over hele perioden. Husstande med børn, som i 1970 var overrepræsenteret med 24 pct., er i 2007 ændret til en underrepræsentation på 14 pct. Denne udvikling er især sket frem til omkring 1990, men er efter en stilstand i 1990 erne fortsat efter Husstandsrepræsentanter uden tilknytning til arbejdsmarkedet, som i 1970 var underrepræsenteret med 8 pct., var i 2000 ændret til en overrepræsentation på 59 pct. Udviklingen er især sket frem til begyndelsen af 1990 erne. Siden 2000 er der sket en mindre stigning i overrepræsentationen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning. Der har siden 1970 været en betydelig tilvækst af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som i meget høj grad har fundet bolig i den almene sektor. Det har medført, at denne gruppe i 2008 udgjorde 21,4 pct. af beboerne i den almene sektor, svarende til en overrepræsentation på 243 pct. Koncentrationen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i den almene boligsektor steg især fra midten af 1980 erne til midten af 1990 erne. Årsagerne til denne udvikling i beboersammensætningen i den almene sektor har i høj grad været de samme, som i boligmassen som helhed, dvs. en ændret aldersfordeling med flere ældre og færre børn og en meget betydelig stigning i antallet af enlige husstande. Der er imidlertid to forhold, som har haft særlig betydning for udviklingen i den almene sektor. For det første de mange enlige, som i 1970 ikke havde mulighed for at bo i egen bolig, men som på grund af velstandsstigningen har fået mulighed for i dag at finde bolig i den almene sektor uagtet deres begrænsede indkomst. For det andet et betydeligt fald i antallet af private udlejningsboliger. De private udlejningsboliger udgjorde i 1970 knap 40 pct. af boligmassen. Siden 1970 har der været en stor afgang fra sektoren som følge af omdannelse til ejerlejligheder og private andelsboliger samt i et vist omfang nedrivning, hvilket har medført, at de private udlejningsboliger i 2007 udgør mindre end 20 pct. af boligmassen. Endvidere er huslejen øget væsentligt i en del af de resterende boliger som følge af byfornyelse eller andre forbedringer. Det har medført, at en stor del af de husstande med lave indkomster, der i 1970 boede i private udlejningsboliger, i dag bor i den almene sektor. En konsekvens af den beskrevne udvikling er, at en større del af samfundets svagest stillede mennesker er blevet samlet i den almene sektor. Der er ovenfor givet en beskrivelse af udviklingen i beboersammensætningen i den almene boligsektor. Beskrivelsen vedrører den samlede almene sektor og giver dermed et forenklet billede af udviklingen, idet der er en stor varians inden for den almene sektor. I de følgende afsnit vises en række tabeller, der mere detaljeret belyser den ovenfor beskrevne udvikling i beboersammensætningen i den almene sektor siden

54 Det skal bemærkes, at det er vanskeligt at finde fuldt sammenlignelige oplysninger om beboersammensætningen for en periode på op imod 40 år. Der tages derfor forbehold for mindre afvigelser i opgørelserne for de enkelte år Flere ældre og færre børn i den almene sektor I tabel 1 er vist udviklingen i beboernes aldersfordeling i almene boliger og overrepræsentationen i forhold til hele boligmassen i perioden Det fremgår af tabel 4.2, at der i 1970 i de almene boliger var en betydelig underrepræsentation af personer på 50 år og derover og især af personer på 65 år og derover. Til gengæld var der en overrepræsentation af personer i alderen år. Børn under 18 år var overrepræsenteret med 21 pct. og udgjorde 34 pct. af beboerne i de almene boliger. Frem til 2008 er der sket en betydelig vækst i andelen af beboere på 65 år og derover. Denne aldersgruppe udgør nu 20 pct. af beboerne i de almene boliger, svarende til en overrepræsentation på 28 pct. Alle aldersgrupper fra 25 til 64 år er i dag underrepræsenteret i den almene sektor, og børnene udgør nu med 22 pct. samme andel af beboerne som i hele befolkningen. Disse ændringer er i det væsentlige sket i perioden fra 1970 til 1990 og siden er der kun sket mindre ændringer i beboernes aldersfordeling i den almene sektor. tabel 4.2. Beboernes aldersfordeling i almene boliger og overrepræsentation i forhold til hele boligmassen i 1970, 1990, 2000 og 2008 Procent 0-17 år år år år år 65+ år I alt Overrepræsentation Kilde: Folke- og Boligtællingen 9. november 1970, Boligtællingerne 1990 og 2000 samt specialkørsel, Danmarks Statistik. 54

55 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder Flere enlige og færre husstande med børn i den almene sektor I tabel 4.3 er vist fordelingen af husstandstyper i almene boliger og overrepræsentationen i forhold til hele befolkningen i perioden Det fremgår af tabellen, at der i 1970 var en mindre overrepræsentation af par i de almene boliger. For de enliges vedkommende var der en relativt stor overrepræsentation af enlige kvinder og en næsten lige så stor underrepræsentation af enlige mænd. Parrene udgjorde 66 pct. at husstandene i sektoren. Det fremgår endvidere, at andelen af enlige kvinder med 24 pct. var mere end tre gange så stor som andelen af enlige mænd. Der er i de 30 år sket en meget betydelig ændring i fordelingen af husstandstyper i de almene boliger. Andelen af par er faldet til 36 pct., således at der i 2000 er en underrepræsentation på 35 pct. Til gengæld er overrepræsentationen af enlige kvinder steget til 66 pct., mens underrepræsentationen af enlige mænd på 22 pct. er ændret til en overrepræsentation på 25 pct. En del af forklaringen på den øgede andel enlige er den ændrede aldersfordeling med flere ældre, hvoraf mange er enlige. tabel 4.3. Fordeling af husstandstyper i almene boliger og overrepræsentation i forhold til hele befolkningen i 1970, 1982, 1993 og 2000 Procent Enlig kvinde Enlig mand Par I alt Overrepræsentation Inkl. øvrige husstandstyper Kilde: Det danske boligmarked udvikling i boligforsyning og boligønsker, Byforum

56 I tabel 4.4 er vist andelen af husstande uden og med børn i almene boliger og overrepræsentationen i forhold til hele befolkningen i perioden Det fremgår af tabellen, at der i 1970 var en relativt stor overrepræsentation af husstande med børn og en næsten lige så stor underrepræsentation af husstande uden børn. Den relativt store andel husstande med børn skyldes i høj grad en underrepræsentation af beboere i alderen 25-49, hvor mange har børn, og en underrepræsentation af ældre. I løbet af de 30 år er andelen af husstande med børn i almene boliger faldet fra 57 til 25 pct. Det har medført, at der i de almene boliger i 2000 er nogenlunde samme andel husstande med børn som i hele befolkningen. tabel 4.4. Husstande uden og med børn i almene boliger og overrepræsentation i forhold til hele befolkningen i 1970, 1982, 1993 og 2000 Procent Uden børn Med børn I alt Overrepræsentation Anm.: Aldersgrænsen for børn er 26 år i 1970 og 1982 og 18 år i 1993 og Nedsættelsen af aldersgrænsen for børn i 1993 betød et fald i andelen af husstande med børn i almene boliger på ca. 4 procentpoint, men har kun haft en meget beskeden betydning for overrepræsentationen. Kilde: Det danske boligmarked udvikling i boligforsyning og boligønsker, Byforum

57 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder I tabel 4.5 er vist fordelingen af husstandstyper uden og med børn i almene boliger samt overrepræsentationen i forhold til hele boligmasen i perioden Tabellen er kun ført frem til 2007, idet Danmarks Statistik fra 2008 har ændret aldersgrænsen for børn fra 18 til 25 år. Det fremgår af tabellen, at underrepræsentationen af par både uden og med børn er øget i hele perioden. Til gengæld er overrepræsentationen af enlige mænd øget fra 18 pct. i 1992 til 29 pct. i For enlige kvinder uden børn er overrepræsentationen i samme periode kun ændret lidt fra 47 til 50 pct. De enlige kvinder med børn er stærkt overrepræsenteret i de almene boliger, men overrepræsentationen er dog faldet fra 181 pct. i 1992 til 130 pct. i tabel 4.5. Husstande fordelt på husstandstyper uden og med børn i almene boliger og overrepræsentation i forhold til hele boligmassen i Procent Enlig kvinde Enlig mand Par I alt 1 Uden Børn Med børn Alle Fortsættes næte side 57

58 Fortsat fra forrige side tabel 4.5. Husstande fordelt på husstandstyper uden og med børn i almene boliger og overrepræsentation i forhold til hele boligmassen i Procent Enlig kvinde Enlig mand Par I alt 1 Overrepræsentation Uden Børn Med børn Alle Anm 1.: Bl.a som følge af at det ikke har været muligt at opdele familier med voksne hjemmeboende børn på enlige og par er tabellen ikke helt sammenlignelig med tabel 2. Anm 2.: Aldersgrænsen for børn er 18 år i alle årene. 1. Inkl. øvrige husstandstyper Kilde: Statistiske Efterretninger, Byggeri og boligforhold. 58

59 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder Flere beboere uden for arbejdsmarkedet i den almene sektor I tabel 4.6 er vist husstandsrepræsentanternes arbejdsmarkedstilknytning i almene boliger og overrepræsentation i forhold til hele befolkningen i perioden Husstandsrepræsentanten er defineret som det ældste medlem i husstanden, der er på arbejdsmarkedet, eller som det ældste medlem, hvis der ikke er nogen medlemmer i husstanden, der er på arbejdsmarkedet. Det fremgår af tabellen, at 20 pct. af husstandsrepræsentanterne i almene boliger i 1970 var uden arbejdsmarkedstilknytning. Det svarede til en underrepræsentation på 8 pct. i forhold til hele befolkningen. Dette var ændret væsentligt i 2000, hvor ikke mindre end 51 pct. af husstandsrepræsentanterne i almene boliger var uden arbejdsmarkedstilknytning, svarende til en overrepræsentation på 59 pct. tabel 4.6. Husstandsrepræsentanternes arbejdsmarkedstilknytning i almene boliger og overrepræsentation i forhold til hele befolkningen Procent Lønmodtagere og selvstændige Uden for arbejdsmarkedet Overrepræsentation Anm.: Husstandsrepræsentanten er defineret som den ældste erhvervsaktive person i husstanden eller husstandens ældste person, hvis ingen personer i husstanden er erhvervsaktive Kilde: Det danske boligmarked udvikling i boligforsyning og boligønsker, Byforum

60 I figur 4.2 nedenfor er vist udviklingen fra 2001 til 2007 i den andel af beboerne i den almene sektor, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Udviklingen er vist for alle beboere i alderen år samt for 4 undergrupper bestående af henholdsvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og beboere af dansk oprindelse, begge underopdelt i aldersgrupperne år og år. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er medregnet under beboere af dansk oprindelse. Personer uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter registrerede ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Opgørelsen omfatter de personer, der boede i almene boliger ved udgangen af det pågældende kalenderår. Der er sket en opregning til helårspersoner. I 2007 var 14,4 pct. af alle personer i alderen år i landet som helhed uden arbejdsmarkedstilknytning efter denne definition. Figuren er ikke sammenlignelig med tabel 5 ovenfor, idet figuren kun vedrører personer i alderen år og dermed ikke omfatter efterlønsmodtagere og alderspensionister. Endvidere vedrører figuren alle personer i den nævnte aldersgruppe, mens tabellen kun vedrører husstandsrepræsentanterne. figur 4.2. Udviklingen i andelen af beboere i alderen år i almene boliger, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år 60

61 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder Det fremgår af figuren, at andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning i begge aldersgrupper er noget højere for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end for beboere af dansk oprindelse. For begge etniske grupper gælder det, at andelen uden arbejdsmarkedstilknytning er noget højere for de ældre beboere end for de yngre. Det fremgår endvidere, at der siden 2004 for alle fire grupper er sket et fald i andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning. For indvandrere og efterkommere i alderen år har andelen været faldende i hele perioden og faldet er meget markant fra 45 pct. i 2001 til 31 pct. i Men også for de ældre indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er der sket et klart fald på 6 procentpoint. For beboere af dansk oprindelse udgør faldet i andelen over hele perioden for begge aldersgrupper derimod kun ca. 2 procentpoint. For alle beboere under ét steg andelen uden arbejdsmarkedstilknytning med godt 1 procentpoint i de første 2 år og faldt derefter med 4 procentpoint i de sidste 4 år, svarende til et samlet fald over hele perioden på knap 3 procentpoint. I tabel 4.7 er vist overrepræsentationen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning for de fire grupper af beboere i almene boliger i forhold til alle beboere i hele boligmassen. tabel 4.7. Overrepræsentation af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning for forskellige beboergrupper i almene boliger i forhold til alle beboere i hele boligmassen i 2001, 2004 og 2007 Procent Dansk oprindelse år Dansk oprindelse år Indv. & Eftk år Indv. & Eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik 61

62 Det fremgår af tabellen, at der for de fire grupper under ét er en betydelig overrepræsentation af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning og at overrepræsentationen er steget lidt fra 2001 til Kun indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande afviger fra dette mønster, idet overrepræsentationen for denne gruppe er faldet fra 274 pct. til 212 pct. i løbet af de 6 år Betydelig stigning i andelen af indvandrere og efterkommere i den almene sektor I tabel 4.8 er vist andelen af indvandrere og efterkommere i almene boliger og i hele befolkningen samt overrepræsentation i almene boliger i forhold til hele befolkningen. Det fremgår af tabellen, at 5 pct. af beboerne i almene boliger i 1981 var indvandrere og efterkommere mod 3 pct. i hele befolkningen, svarende til en overrepræsentation i almene boliger på 67 pct. i forhold til hele befolkningen. I 1996 var andelen af indvandrere og efterkommere i almene boliger steget til 16 pct., svarende til en overrepræsentation på 167 pct. Derefter er andelen frem til 2008 steget fra 16 til 24 pct. i almene boliger, mens andelen i hele befolkningen er steget fra 6 til 9 pct., således at overrepræsentationen i de almene boliger har været nogenlunde konstant. Andelen af indvandrere og efterkommere i almene boliger i 2008 på 24 pct. er fordelt med 21,4 pct. fra ikke-vestlige lande og 2,6 pct. fra vestlige lande. Mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er svagt underrepræsenteret i den almene sektor, er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overrepræsenteret med 243 pct. tabel 4.8. Andel indvandrere og efterkommere i almene boliger og i hele boligmassen samt overrepræsentation i almene boliger i forhold til hele boligmassen Procent Almene boliger Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Hele boligmassen Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Overrepræsentation Almene boliger Kilde: Årbog om udlændinge i Danmark 2005 status og udvikling, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, specialkørsel fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. 62

63 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder 4.4. Statistisk beskrivelse af beboersammensætningen i de 37 udsatte boligområder under ét De 37 udsatte boligområder, som Programbestyrelsen har fulgt omfatter i alt ca boliger med i alt ca beboere. Områderne omfatter dermed 8 pct. af samtlige almene boliger. Der er overvejende tale om etagebebyggelser, idet der dog i en del af områder også er et større eller mindre islæt af lavt byggeri. Langt den største del af boligerne er opført i 1960 erne og 1970 erne. Nedenfor beskrives beboersammensætningen i de 37 områder under ét. I det omfang det er muligt sammenlignes der med beboersammensætningen i hele den almene sektor og i hele boligmassen. Endvidere beskrives udviklingstendenserne i beboersammensætningen i de seneste år. Det foreliggende datamateriale giver kun mulighed for at beskrive udviklingen over en ret kort årrække. De udsatte boligområder er i forhold til hele den almene boligsektor overordnet karakteriseret af en relativt stor andel parhusstande med børn, mange børn, få ældre, mange indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, en stor andel beboere uden arbejdsmarkedstilknytning og lave indkomster. Befolkningsmæssigt falder antallet af beboere i de udsatte boligområder med omkring 1 pct. om året. Det er især antallet af børn, og især de mindre børn under 7 år, der falder. Men også antallet af voksne er faldende. Der er en nettofraflytning i alle aldersgrupper, størst for de årige. Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er faldet i de sidste 2 år. Da antallet af beboere af dansk oprindelse er faldet mere, stiger andelen af indvandrere og efterkommere stadig, dog væsentligt langsommere end for blot nogle få år siden. Andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning i de udsatte boligområder ligger på et væsentligt højere niveau end i hele den almene boligsektor. De senere års gode konjunkturer er også kommet de udsatte boligområder til gode i form af et fald i andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning. Faldet har været særligt stort for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen år også i forhold til beboere af dansk oprindelse i samme aldersgruppe Antal beboere De fleste af områderne er præget af en tilbagegang i antallet af beboere. For alle områderne under ét er antallet af beboere således faldet med 5,3 pct. fra 2003 til Der er tilbagegang i alle områderne bortset fra Rosenhøj m.v. i Århus, Agervang i Holbæk og Skovparken/Skovvejen i Kolding, hvor antallet af beboere er steget med 3-5 pct. i samme periode Beboernes aldersfordeling I tabel 4.9 er vist beboernes aldersfordeling i de 37 boligområder sammenlignet med aldersfordelingen i hele den almene sektor og i hele boligmassen. 63

64 tabel 4.9. Flere børn og unge end i resten af samfundet Beboernes aldersfordeling i de 37 områder, i hele den almene sektor og i hele boligmassen pr. 1. januar Procent De udsatte boligområder Den almene sektor Hele boligmassen 0-6 år 12,1 7,7 8, år 20,9 14,0 13, år 10,4 9,8 7, år 13,4 12,1 12, år 21,7 19,7 21, år 13,6 16,7 19, år 6,3 13,3 11,5 80+ år 1,5 6,6 4,1 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Det fremgår af tabel 4.9 at beboerne i de udsatte boligområder er væsentligt yngre end beboerne i såvel den almene sektor som hele boligmassen. Andelen af beboere på 65 år og derover udgør således kun knap 8 pct. mod 20 pct. i den almene sektor og knap 16 pct. i hele boligmassen. Også de årige udgør en noget lavere andel i de udsatte boligområder end i den almene sektor og i hele boligmassen. Til gengæld er der mange børn i de udsatte boligområder. Andelen af børn under 18 år udgør således 33 pct. mod 22 pct. i både den almene sektor og hele boligmassen. Det svarer til en overrepræsentation af børn på 50 pct. Omkring halvdelen af denne overrepræsentation kan forklares med aldersfordelingen blandt de voksne med en relativt stor andel i alderen år, hvor mange har hjemmeboende børn. Andelen af børn i de udsatte boligområder under ét i dag svarer meget nøje til andelen af børn i hele den almene sektor i Aldersfordelingen varierer betydeligt mellem de enkelte udsatte boligområder. Andelen af børn under 18 år udgør således mellem 40 og 50 pct. i Finlandsparken, Aldersrogade, Gellerupparken/Toveshøj og Akacieparken og 51 pct. i Mjølnerparken, men kun omkring 25 pct. eller mindre i Sebbersundvej, Sønderbro og Kvaglund. For de ældres vedkommende udgør beboerne på 65 år og derover mindre end 4 pct. i Gellerupparken, Gullestrup og Aldersrogade, men mere end 13 pct. i Varbergparken, Korskærparken, Sønderbro og Høje Kolstrup. I tabel 4.10 er vist udviklingen i antallet af beboere i 3 aldersgrupper i de udsatte boligområder fra 2004 til

65 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder tabel Faldende antal børn Udviklingen i antallet af beboere i 3 aldersgrupper i de udsatte boligområder fra 2004 til Ændring Pct år , år ,0 65+ år ,0 I alt ,0 Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Det fremgår af tabel 4.10, at mens det samlede antal beboere i de udsatte boligområder i de 4 år er faldet med 4,0 pct., så er antallet af børn i samme periode faldet med 7,1 pct. Antallet af beboere i alderen år er faldet med 3,0 pct., hvilket er lidt mindre end faldet i det samlede antal beboere. Antallet af ældre på 65 år og derover er derimod steget med 2,0 pct. Der er således en tendens til, at aldersfordelingen i de udsatte boligområder langsomt ændrer sig i retning mod aldersfordelingen i hele den almene sektor. Udviklingen er dog ikke den samme i alle de udsatte boligområder. Antallet af børn er således i de 4 år faldet med mere end 15 pct. i Sebbersundvej, Albertslund Nord og Hjortespring, men er til gengæld steget med mere end 10 pct. i Agervang, Rosenhøj m.v. og Kærhaven/Nørager 10 pct., mens antallet af 7-17-årige er faldet med mindre end 1 pct. For de voksnes vedkommende er der sket et fald for de årige på 5,5 pct. og et væsentligt mindre fald for de årige, mens der for de årige, de årige og de årige er sket en stigning på henholdsvis 3,7 pct., 2,5 pct. og 4,3 pct Husstandstyper og husstandsstørrelser I tabel 4.11 er vist fordelingen på husstandstyper i de udsatte boligområder og i hele den almene sektor. En nærmere analyse af udviklingen fra 2006 til 2008 viser, at faldet i antallet af børn næsten udelukkende vedrører aldersgruppen 0-6 år, som i løbet af disse to år er faldet med godt 65

66 tabel Flere par med børn, men færre enlige kvinder uden børn Fordeling på husstandstyper i de udsatte boligområder og i hele den almene sektor Procent De udsatte boligområder Den almene sektor Enlig mand u/børn 22,1 23,7 Enlig mand m/børn 1,2 1,0 Enlig kvinde u/børn 20,5 32,9 Enlig kvinde m/børn 11,9 9,8 Par u/børn 15,3 17,8 Par m/børn 20,9 10,8 Øvrige husstande 8,1 4,1 I alt 100,0 100,0 Anm: Husstande uden børn er husstande uden hjemmeboende børn under 18 år. Der kan være hjemmeboende voksne børn i disse husstande. Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Det fremgår af tabel 4.11, at fordelingen på husstandstyper i de udsatte boligområder på to punkter afviger væsentligt fra fordelingen i hele den almene sektor. For det første udgøres 20,9 pct. af husstandene af par med børn mod kun 10,8 pct. i hele sektoren. For det andet er det kun 20,5 pct. af husstandene, der er enlige kvinder uden børn mod 32,9 pct. i hele sektoren. Årsagen hertil er især, at der i de udsatte boligområder er relativt få ældre, hvor der er mange enlige og et overtal af kvinder. For de resterende husstandstyper er der kun en mindre forskel mellem de udsatte boligområder og hele den almene sektor. Der er meget store forskelle i fordelingen på husstandstyper mellem de enkelte udsatte boligområder. Andelen af par med børn udgør således omkring 35 pct. i Albertslund Nord, Finlandsparken og Akacieparken og 43 pct. i Mjølnerparken, men kun omkring 12 pct. eller mindre i Sebbersundvej, Høje Kolstrup, Sønderbro og Kvaglund. Andelen af enlige mænd uden børn varierer fra mindre end 10 pct. i Mjølnerparken, Albertslund Nord og Akacieparken til mere end 30 pct. i Byparken/ Skovparken, Kvaglund, Sebbersundvej og Skovparken/Skovvejen. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er i 2008 på 2,43 personer i de udsatte boligområder under ét mod 1,79 personer i hele den almene sektor og 2,15 i hele boligmassen. Den gen- 66

67 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder nemsnitlige husstand i de udsatte boligområder er således noget større end i boligmassen som helhed, mens det modsatte er tilfældet for hele den almene sektor. Fra 2004 til 2008 er den gennemsnitlige husstandsstørrelse i de udsatte boligområder faldet fra 2,49 til 2,43 personer. I tabel 4.12 er vist husstandenes fordeling efter antal personer i husstanden i de udsatte boligområder, i hele den almene sektor og i hele boligmassen. tabel Større husstande Fordeling af efter husstandsstørrelser i de udsatte boligområder, i hele den almene sektor og i hele boligmassen Procent De udsatte boligområder Den almene sektor Hele boligmassen 1 person 40,7 55,5 38,7 2 personer 23,0 25,6 33,0 3 personer 12,5 9,3 11,5 4 personer 10,4 5,7 11,5 5 personer 6,9 2,5 4,0 6 personer 3,9 1,0 0,9 7 personer 1,7 0,4 0,3 8+ personer 0,9 0,2 0,2 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Det fremgår af tabel 4.12, at andelen af 1 personers husstande på godt 40 pct. er væsentligt lavere end i hele den almene sektor, men lidt højere end i hele boligmassen. Andelen af husstande på 6 personer og derover udgør 6,4 pct. i de udsatte boligområder. Det er fire gange andelen i såvel hele den almene sektor som i hele boligmassen. Der er en svag tendens mod mindre husstandsstørrelser i de udsatte boligområder. Fra 2006 til 2008 er antallet af husstande på højest 3 personer således steget med 1 pct., mens antallet af husstande med 4 personer og derover er faldet med godt 4 pct. Andelen af husstande på 6 personer og derover udgør mere end 15 pct. i Gellerupparken, Albertslund Nord og Mjølnerparken, mens den i Sønderbro, Sebbersundvej og Hjortespring med omkring 1,5 pct. udgør nogenlunde samme andel som i hele den almene sektor. 67

68 Til- og fraflytning I tabel 4.13 er vist til- og fraflytning i de udsatte boligområder og i hele den almene sektor i Flytningerne omfatter også interne flytninger i områderne og er angivet i procent af antallet af beboere i de pågældende aldersgrupper. tabel Til- og fraflytning i forskellige aldersgrupper i de udsatte boligområder og i hele den almene sektor i Procent De udsatte boligområder Den almene sektor Alder Tilflytning Fraflytning Nettotilflytning Tilflytning Fraflytning Nettotilflytning 0-6 år 19,0 20,2-1,1 24,2 26,3-2, år 15,6 16,9-1,3 19,4 19,8-0, år 47,5 51,2-3,7 51,9 50,5 1, år 27,6 30,4-2,8 29,3 33,6-4, år 15,9 17,6-1,7 16,4 17,1-0, år 8,6 9,9-1,3 8,9 7,9 1, år 5,4 6,3-0,9 6,8 5,1 1,8 80+ år 9,1 10,5-1,3 7,1 7,5-0,4 I alt 19,3 21,1-1,8 19,4 19,8-0,4 Anm: Til- og fraflytninger er inkl. interne flytninger. Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Tabel 4.13 viser overordnet det velkendte mønster, at det især er de unge, der flytter, mens flytteaktiviteten er væsentlig lavere i de øvrige aldersgrupper. Tabellen viser endvidere, at der i de udsatte boligområder under ét i 2006 har været en tilflytning på 19,3 pct. og en fraflytning på 21,1 pct.. Nettofraflytningen er på 1,8 pct., sva- 68

69 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder rende til en nettofraflytning på ca personer i Der er nettofraflytning i alle aldersgrupper. Nettofraflytningen er størst for de årige og derefter for de årige. Der er nettofraflytning fra alle de udsatte boligområder bortset fra Tåstrupgård, Gl. Jennumparken, Rosenhøj m.v. og Agervang. Flyttemønsteret i hele den almene sektor afviger ikke væsentligt fra de udsatte boligområder. Fraflytningen er dog lidt mindre end i de udsatte boligområder, således at der næsten er balance mellem tilflytning og fraflytning. Der er en nettotilflytning af unge i alderen år og af personer i alderen fra 50 til 79 år, mens der er en nettofraflytning af især de årige og børn under 18 år Etnicitet De udsatte boligområder er præget af en betydelig andel beboere, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. I tabel 4.14 er vist udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande fra 2003 til tabel Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Ændring i forhold til året før Beboere Pct. Beboere Pct.point , , , , , , , , , , ,19 Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Det fremgår af tabel 4.14, at andelen af beboerne i de udsatte boligområder, der er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, fra 2003 til 2008 er steget fra knap 49 pct. til godt 53 pct., svarende til en stigning fra ca personer til godt personer. Det fremgår endvidere, at væksten har været stærkt aftagende i perioden. I de to sidste år i perioden er der således sket et fald i antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de udsatte boligområder. Som følge af det faldende antal beboere i områderne er der dog også i disse år sket en stigning i den procentvise andel. Der er store forskelle i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i de enkelte områder. Mens andelen i 2008 udgør ca. 75 pct. i Akacieparken og Aldersrogade, godt 85 pct. i Gellerupparken og godt 90 pct. i Mjølnerparken, udgør den under 25 pct. i Sebbersundvej og Kvaglund. Også udviklingen i enkelte områder varierer meget. Mens andelen siden 2003 er faldet i 11 områder er den steget med ca. 15 pro- 69

70 centpoint i Skovparken/Skovvejen og med 22. procentpoint i Rosenhøj m.v. I tabel 4.15 er vist andelen af beboerne i de enkelte aldersgrupper i de udsatte boligområder, der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande pr 1. januar tabel Danskfødte børn, indvandrede forældre Andelen af beboere i de enkelte aldersgrupper i de udsatte boligområder, der er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande pr 1. januar Procent Indvandrere Efterkommere I alt 0-6 år 1,6 63,7 65, år 15,6 53,8 69, år 34,7 17,7 52, år 48,2 5,3 53, år 55,1 0,1 55, år 33,5 0,0 33, år 24,2 0,0 24,2 80+ år 14,5 0,0 14,5 I alt 31,8 21,6 53,4 Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Det fremgår af tabel 4.15, at mere end 65 pct. af børnene under 18 år og godt 50 pct. af beboerne fra 18 år til 49 år er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. I aldersgrupperne fra 50 år og opefter udgør beboere af dansk eller anden vestlig oprindelse derimod et klart flertal af beboerne. I tabel 4.16 er vist andelen af personer af vestlig oprindelse (inkl. dansk) samt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, der bor i udsatte boligområder pr 1. januar

71 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder tabel Andelen af personer af vestlig oprindelse samt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der bor i udsatte boligområder pr 1. januar 2008 Procent Vestlig oprindelse 1 Indvandrere 2 Efterkommere 2 Hele befolkningen 0-6 år 1,1 9,3 23,2 2, år 1,0 17,9 25,7 3, år 1,4 13,0 16,8 2, år 1,1 12,4 8,8 2, år 0,9 15,4 * 1, år 0,9 14,1 * 1, år 0,8 14,9 * 1,1 80+ år 0,6 13,3 * 0,7 I alt 1,0 14,3 22,3 2,0 Anm: For efterkommerne er udeladt resultater for aldersgrupperne fra 35 år og opefter, idet der er meget få efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse aldersgrupper 1. Herunder dansk oprindelse 2. Fra ikke-vestlige lande Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Det fremgår af tabel 4.16, at det i alle aldersgrupper kun er omkring 1 pct. af alle personer af vestlig oprindelse, der bor i de udsatte boligområder. Blandt indvandrerne fra ikke-vestlige lande udgør andelen, der bor i de udsatte boligområder i de fleste aldersgrupper knap 15 pct. Ikke mindre end omkring 25 pct. af efterkommerne under 18 år bor i de udsatte boligområder. Derefter falder andelen til knap 17 pct. for de årige og yderligere til knap 9 pct. for de årige. Når 22 pct. af efterkommerne mod kun 14 pct. af indvandrerne bor i de udsatte boligområder skyldes det således den meget høje andel blandt de hjemmeboende efterkommere, som udgør langt den største del af efterkommerne. Blandt de efterkommere, der er flyttet hjemmefra er andelen, der bor i de udsatte boligområder lavere end for indvandrerne. 71

72 Beboere uden for arbejdsmarkedet I dette afsnit belyses udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning i de udsatte boligområder fra 2001 til Beboere uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter registrerede ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. I figur 4.3 er vist udviklingen i andelen af beboere i alderen år uden arbejdsmarkedstilknytning i henholdsvis de udsatte boligområder under ét, i hele den almene boligsektor og i hele boligmassen. figur 4.3. Andelen af beboere i alderen år uden arbejdsmarkedstilknytning Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) Hele boligmassen Den almene sektor De udsatte boligområder Det fremgår af figuren, at andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning ligger på et væsentligt højere niveau i den almene boligsektor end i hele boligmassen. I de udsatte boligområder under ét er andelen noget højere end i den almene boligsektor. Siden 2003 er der i såvel hele boligmassen som i den almene boligsektor og i de udsatte boligområder sket er fald i andelen af beboere, der er uden arbejdsmarkedstilknytning. Faldet over hele perioden er størst i de udsatte boligområder med 6½ procentpoint mod kun 2-3 procentpoint i både den almene boligsektor og hele boligmassen. Relativt set har faldet 72

73 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder været noget større i de udsatte boligområder og i hele boligmassen i forhold til den almene boligsektor. I figur 4.4 er vist udviklingen fra 2001 til 2007 i andelen af beboerne uden arbejdsmarkedstilknytning i de udsatte boligområder. Udviklingen er vist for alle beboere i alderen år samt for 4 undergrupper bestående af henholdsvis indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og beboere af dansk oprindelse, begge underopdelt i aldersgrupperne år og år. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er medregnet under beboere af dansk oprindelse. figur 4.4. Udviklingen i andelen af beboere i alderen år i de udsatte boligområder, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Det fremgår af figuren, at der siden 2003 for alle 4 grupper er sket et fald i andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning. Indvandrere og efterkommere i alderen år har haft den mest positive udvikling med et samlet fald fra 48 pct. i 2001 til 33 pct. i For de 3 andre grupper har faldet i samme periode udgjort omkring 6 procentpoint. For alle beboere under ét er andelen uden arbejdsmarkedstilknytning over hele perioden faldet med 6 procentpoint fra 47 pct. til 41 pct. 73

74 I figur 4.5. er for hver enkelt af de 37 udsatte boligområder vist andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning i 2001 og figur 4.5. Andel beboere uden arbejdsmarkedstilknytning i de 37 boligområder i 2001 og 2007 Mjølnerparken Aldersrogade lundtoftegade Tingbjerg/Utterslevhuse Akacieparken brøndby Strand Hjortespring Albertslund Nord Avedøre Stationsby Tåstrupgård Charlotteager Vejleåparken Helsingør Syd Agervang mv. Motalavej ringparken, Slagelse Vollsmose byparken/skovparken Varbergparken Kærhaven/Nørager Høje Kolstrup Stengårdsvej-kvarteret Kvaglund Korskærparken Sønderbro Sundparken Skovparken/Skovvejen løget by Finlandsparken Gullestrup Trekanten Gl. Jennumparken Gellerupparken/Toveshøj bispehaven århus Vest rosenhøj mv Sebbersundvej

75 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder Det fremgår af figuren, at der er store forskelle i beboernes arbejdsmarkedstilknytning mellem de 37 udsatte boligområder, både i niveau og i udvikling i løbet af de 6 år. Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken/Toveshøj topper listen i 2007 med omkring 57 procent beboere uden arbejdsmarkedstilknytning. I den anden ende ligger 6 boligområder på Københavns vestegn med mindre end 40 pct. beboere uden arbejdsmarkedstilknytning. Der er i stort set alle de udsatte boligområder sket et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet. De største fald på mere end 10 procentpoint er sket i Sundparken, Bispehaven, Stengårdsvej-kvarteret, Sebbersundvej og Aldersrogade. Kun i Agervang og Høje Kolstrup er der sket en mindre stigning i andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning og i Korskærparken og Rosenhøj mv. har faldet været meget beskedent Bruttoindkomst I tabel 4.17 er vist den gennemsnitlige bruttoindkomst for personer på 15 år og derover i de udsatte boligområder og i hele den almene sektor i perioden tabel Fattigdommen koncentreres Gennemsnitlig bruttoindkomst i de udsatte boligområder og i den almene sektor Kr. De udsatte boligområder Den almene sektor Udsatte i pct. af sektoren , , , , ,5 Anm. 1: Den gennemsnitlige bruttoindkomst er beregnet for personer på 15 år og derover med indkomstoplysninger Anm. 2: Oplysningerne vedrører de beboere, der boede i områderne pr 1. januar i de anførte år. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er opgjort i det kalenderår, der slutter 1 år før opgørelsestidspunktet. Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige bruttoindkomst i de udsatte boligområder udgør ca. 90 pct. af niveauet i hele den almene sektor. Indkomsterne i de udsatte boligområder har i den anførte periode i det store udviklet sig parallelt med udviklingen i hele sektoren. Indkomstniveauet er i flere udsatte boligområder i hovedstadsområdet højere end i den almene sektor som helhed. Niveauet er højest i Hjortespring og Avedøre Stationsby, hvor den gennemsnitlige bruttoindkomst i 2008 ligger mere ca. 10 pct. over niveauet i hele den almene boligsektor. I den anden ende lig- 75

76 ger Gellerupparken, Mjølnerparken og Vollsmose med et indkomstniveau, der er 25 pct. lavere end i sektoren som helhed. De største indkomststigninger har fundet sted i Sundparken, Tåstrupgård og Kvaglund med en samlet stigning på mere end 15 pct. i den 4-årige periode, mens der har været en stigning på mindre end 5 pct. i Rosenhøj m.v. og Agervang Udvikling i beboersammensætningen i udvalgte udsatte boligområder Indledning I dette afsnit beskrives udviklingen i beboersammensætningen i 9 udvalgte udsatte boligområder. Hvad angår de rent demografiske forhold, såsom fordelingen på aldersgrupper, husstandstyper og etnisk oprindelse, beskrives først og fremmest den aktuelle situation i områderne, mens det kun i begrænset omfang redegøres for udviklingen i de senere år. De demografiske forhold er opgjort pr 1. januar 2008 bortset fra fordelingen på husstandstyper, der er opgjort pr 1. januar Til- og fraflytningen er opgjort for kalenderåret Indkomstforhold er baseret på indkomsten i kalenderåret 2006 for de beboere, der boede i områderne pr 1. januar For de områder, der består af flere afdelinger, er der endvidere gjort rede for, om der er væsentlige forskelle på beboersammensætningen i de enkelte afdelinger. Hovedvægten i afsnittet er lagt på at beskrive udviklingen i beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet. For hvert område er vist en figur over udviklingen fra 2001 til 2007 for den andel af beboerne, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Figurerne viser udviklingen for alle beboere i alderen år samt for 4 undergrupper bestående af henholdsvis indvandrere og efterkommere og beboere af dansk oprindelse, begge er underopdelt i aldersgrupperne år og år. Personer uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter arbejdsløse, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Opgørelsen omfatter de personer, der boede i områderne ved udgangen af det pågældende kalenderår. Der er opregnet til helårspersoner. Indvandrere og efterkommere omfatter kun personer med oprindelse i ikke-vestlige lande. Personer med dansk oprindelse omfatter tillige indvandrere og efterkommere med oprindelse i vestlige lande Mjølnerparken, København Mjølnerparken er beliggende på Ydre Nørrebro mellem Nørrebro Station og Tagensvej og øst for baneterrænet. Afdelingen er opført i 1987 som etagebyggeri og består af ca. 560 boliger. Beboersammensætningen er karakteriseret af en meget høj andel indvandrere og efterkommere. Denne andel er steget fra 88 pct. i 1999 til 92 pct. i De største oprindelseslande er Libanon med 34 pct. af beboerne samt Irak (15 pct.) og Somalia (11 pct.). Ikke mindre end 43 pct. af husstandene udgøres af par med børn og enlige med børn udgør med 20 pct. også en relativ høj andel. Til gengæld udgør enlige uden børn kun 20 pct. af husstandene. Aldersmæssigt er 51 pct. af beboerne børn under 18 år. Siden 1994 er andelen af børn i alderen 0-6 år faldet fra 28 til 16 pct., mens andelen af børn i alderen 7-17 år til gengæld er steget fra 12 til 35 pct. Kun 4 pct. af beboerne er 65 år og derover. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er fra 2003 til 2008 faldet fra 4,26 til 3,76 personer. Fraflytningen er relativt beskeden med kun 12 pct. i 2007 (inkl. interne flytninger). Der er en nettofraflytning i de fleste aldersgrupper, og den er størst blandt de årige, hvor der i 2007 var en nettofraflytning på 11 pct. 76

77 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder Den gennemsnitlige bruttoindkomst i afdelingen ligger godt 20 pct. under det gennemsnitlige niveau i de udsatte boligområder. Af de 37 udsatte boligområder er det kun Gellerupparken & Toveshøj, der har et lavere indkomstniveau. I figur 4.6 er vist udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning fra 2001 til figur 4.6. Udviklingen i andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik For indvandrere og efterkommere i aldersgruppen år har der været et betydeligt fald i andelen uden arbejdsmarkedstilknytning frem til 2005, hvorefter der i de sidste to år er sket en mindre stigning. Over hele perioden er andelen uden arbejdsmarkedstilknytning faldet fra 66 pct. til 52 pct. For de årige har udviklingen været mere jævn med et samlet fald fra 72 pct. til 65 pct. uden arbejdsmarkedstilknytning. For de relativt få beboere af dansk oprindelse er der for aldersgruppen år sket et meget betydeligt fald i andelen uden arbejdsmarkedstilknytning, mens andelen har været næsten konstant for de årige. 77

78 Avedøre Stationsby, Hvidovre Avedøre Stationsby ligger umiddelbart nord for Køge Bugtbanen og lige inden for Vestvolden. Området omfatter afdelingerne Avedøre Syd og Avedøre Nord med hver ca boliger og opført som blandet lavt og højt byggeri i henholdsvis 1974 og 1978 samt Store Hus med ca. 450 boliger opført i 1976 som et højhus på 11 etager. Avedøre Stationsby har i forhold til de øvrige udsatte boligområder en relativt lav andel indvandrere og efterkommere. Andelen har siden 1999 været meget stabil og udgjort ca. 36 pct. De største oprindelseslande er Tyrkiet med 17 pct. af beboerne og Pakistan med godt 3 pct. Fordelingen på husstandstyper og beboernes aldersfordeling ligger meget tæt på gennemsnittet for de udsatte boligområder. Siden 1994 er andelen af børn i alderen 0-6 år faldet fra 14 til 9 pct. af beboerne, mens andelen af børn i alderen 7-17 år til gengæld er steget fra 18 til 21 pct. For de voksnes vedkommende er andelen af årige i samme periode faldet fra 28 pct. til 23 pct., mens andelen af beboere på 35 år og derover er steget fra 40 pct. til 47 pct. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er fra 2003 til 2008 faldet fra 2,59 til 2,24 personer. Fraflytningen på 20 pct. i 2007 (inkl. interne flytninger) svarer til niveauet i de udsatte boligområder under ét. Der er en mindre nettofraflytning i alle aldersgrupper, størst blandt de årige, hvor der i 2007 var en nettofraflytning på godt 3 pct. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i området er med 21 pct. over det gennemsnitlige niveau den næsthøjeste i de udsatte boligområder. Store Hus har en væsentlig anden beboersammensætning end Avedøre Syd og Nord, hvilket kan henføres til både arkitektur og lejlighedssammensætning. Først og fremmest har Store Hus med 79 pct. en meget høj andel af husstande med enlige uden børn. I forhold til de to andre afdelinger er andelen af indvandrere og efterkommere væsentlig lavere og indkomstniveauet 23 pct. højere i Store Hus. I figur 4.7 er vist udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning fra 2001 til

79 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder figur 4.7. Udviklingen i andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Andelen af beboere i Avedøre Stationsby, der er uden arbejdsmarkedstilknytning, udgør kun 2/3 af niveauet i de udsatte boligområder under ét. Det gælder for alle de fire grupper. Andelen af indvandrere og efterkommere uden arbejdsmarkedstilknytning er fra 2001 til 2007 halveret fra 34 pct. til 17 pct. For de tre andre grupper er der sket et fald i perioden på 9 procentpoint for de årige indvandrere og efterkommere og 4-5 procentpoint for de to aldersgrupper af beboere af dansk oprindelse. 79

80 Ringparken, Slagelse Ringparken ligger i den nordlige del af Slagelse umiddelbart nord for Nordre Ringgade og ca. 2 km. fra Slagelse centrum. Nord for området ligger et større erhvervsområde og mod øst ligger en skole, børneinstitutioner og en kirke. Området omfatter 6 afdelinger med i alt knap 900 boliger opført som etageboliger fra 1963 til Ringparken har i modsætning til de fleste udsatte boligområder en faldende andel indvandrere og efterkommere. Andelen er siden 1999 faldet fra 61 pct. til 52 pct. De største oprindelseslande er Tyrkiet med 20 pct. af beboerne samt Bosnien (12 pct.) og Libanon (8 pct.). Fordelingen på husstandstyper og beboernes aldersfordeling ligger meget tæt på gennemsnittet for de udsatte boligområder. Siden 1994 er andelen af børn i alderen 0-6 år faldet fra 16 til 11 pct. af beboerne, mens andelen af børn i alderen 7-17 år til gengæld er steget fra 16 til 21 pct. For de voksnes vedkommende er andelen af årige i samme periode faldet fra 33 pct. til 27 pct., mens andelen af beboere på 35 år og derover er steget fra 35 pct. til 41 pct. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er fra 2003 til 2008 faldet fra 2,62 til 2,37 personer. Fraflytningen på ca. 21 pct. i 2007 (inkl. interne flytninger) svarer til niveauet i de udsatte boligområder under ét. Der er en mindre nettofraflytning i stort set alle aldersgrupper, størst blandt de årige, hvor der i 2006 var en nettofraflytning på godt 5 pct. For de årige var der en nettotilflytning på knap 4 pct. Indkomstniveauet i området ligger 6 pct. under det gennemsnitlige niveau i de udsatte boligområder. Der er kun mindre forskelle i beboersammensætningen mellem områdets 6 afdelinger. I figur 4.8 er vist udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning fra 2001 til

81 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder figur 4.8. Udviklingen i andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Andelen af beboere i Ringparken, der er uden arbejdsmarkedstilknytning, er lidt højere end i de udsatte boligområder under ét. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande uden arbejdsmarkedstilknytning er fra 2001 til 2007 faldet med 9 procentpoint. For de tre andre grupper er der sket et fald i perioden på mellem 2 og 7 procentpoint. Det er et fælles træk for alle 4 grupper, at andelen uden arbejdsmarkedstilknytning er steget fra 2001 til 2003 og derefter faldet frem til

82 Vollsmose, Odense Vollsmose ligger i den nordøstlige del af Odense ca. 1 km fra centrum. Området er nogenlunde rektangulært godt 2 km på den ene led og godt 1 km på den anden led og er afgrænset af store veje på alle 4 sider. Vollsmose består af i alt 9 afdelinger. Den ældste del ligger i den sydlige del af området mod Åsumvej og består af 3 afdelinger med hver ca. 500 boliger opført Bebyggelsen omfatter i alt 24 boligblokke på 4 etager. Den mellemste del ligger i den østlige del af området mod Vollsmose Allé og består af 3 afdelinger med hver ca. 450 boliger opført Bebyggelsen består af boligblokke i 4, 8 og 13 etager samt rækkehuse. Den nyeste del ligger i den nordlige del af området og består af 3 afdelinger med hver ca. 250 boliger opført Bebyggelsen består af rækkehuse opført i 1 og 2 plan. Beboersammensætningen er karakteriseret af en relativ høj andel indvandrere og efterkommere. Denne andel er steget fra 54 pct. i 1999 til 67 pct. i Stigningen er dog aftaget i de senere år og faldet marginalt fra 2007 til De største oprindelseslande er Libanon med 15 pct. af beboerne samt Irak og Somalia (begge 13 pct.). Med 25 pct. par med børn og 15 pct. enlige med børn er Vollsmose karakteriseret af en relativ stor andel husstande med børn. Aldersmæssigt er 39 pct. af beboerne børn under 18 år. Både i 1999 og 2008 udgjorde andelen af børn i alderen 0-6 år 15 pct. af beboerne, idet andelen steg i den første del af perioden og derefter er faldet lidt siden Andelen af børn i alderen 7-17 år er i samme periode steget fra 19 til 24 pct. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er på 2,71 personer og har været stort set uændret siden Fraflytningen i 2007 på 21 pct. (inkl. interne flytninger) svarer til gennemsnittet i de udsatte boligområder. Der er en nettofraflytning i stort set alle aldersgrupper, størst blandt de årige, hvor der i 2007 var en nettofraflytning på knap 7 pct. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger 17 pct. under det gennemsnitlige niveau i de udsatte boligområder. Beboersammensætningen varierer væsentligt mellem de 3 dele af Vollsmose. Andelen af indvandrere og efterkommere er med 17 pct. langt lavere i Vollsmose Nord end i Vollsmose Øst og Vollsmose Syd, hvor andelen udgør henholdsvis 78 pct. og 75 pct. Med hensyn til oprindelse bor der i Vollsmose Øst især personer med oprindelse i Libanon, Somalia og Irak, mens der i Vollsmose Syd især bor personer med oprindelse i Tyrkiet, Irak, Somalia, Libanon og Vietnam. Vollsmose Øst er karakteriseret af en stor andel par med børn (29 pct.) og enlige med børn (18 pct.) og en stor andel børn under 18 år (47 pct.). Vollsmose Nord er modsat præget af en stor andel enlige uden børn (46 pct.) og par uden børn (23 pct.) samt relativt få børn og unge. Indkomstmæssigt har beboerne i Vollsmose Nord en gennemsnitlig bruttoindkomst på niveau med gennemsnittet i de udsatte boligområder, mens niveauet ligger 26 pct. lavere i Vollsmose Øst. I figur 4.9 er vist udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning fra 2001 til

83 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder figur 4.9. Udviklingen i andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Andelen af beboere i Vollsmose, der er uden arbejdsmarkedstilknytning, er med 57 pct. godt en tredjedel højere end gennemsnittet i de udsatte boligområder. Andelen er dog fra 2001 til 2008 faldet med 6 procentpoint. For beboere i alderen år er andelen falder med 12 procentpoint for både indvandrere og efterkommere og beboere med dansk oprindelse. For beboere i alderen år har der været et fald på 5 og 7 procentpoint for henholdsvis indvandrere og efterkommere og beboere af dansk oprindelse. 83

84 Stengårdsvej-kvarteret, Esbjerg Stengårdsvej-kvarteret ligger i bydelen Jerne i Esbjergs vestlige udkant og nord for Storegade omkring 1 km syd for Kvaglund, adskilt fra denne af gymnasium, plejehjem og en sløjdskole. Stengårdsvej-kvarteret består af i alt 5 afdelinger. Ringparken I-III er opført i og består af 20 etageblokke med i alt ca. 500 boliger. Ringparken IV består af et højhus på 7 etager og en blok på 4 etager med i alt 75 boliger. Ringparken V er opført i 1980 og består af ca. 200 rækkehuse. Beboersammensætningen ligger på de fleste punkter ret tæt på gennemsnittet for de udsatte boligområder. Andelen af indvandrere og efterkommere er fra 1999 til 2008 steget fra 55 pct. til 63 pct., idet andelen de sidste 2 år dog er faldet marginalt. De største oprindelseslande er Bosnien med 12 pct. af beboerne og derefter Vietnam, Somalia og Libanon med hver 10 pct. samt Tyrkiet (9 pct.) og Irak (6 pct.). Den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger 7 pct. under det gennemsnitlige niveau i de udsatte boligområder. Beboersammensætningen varierer væsentligt mellem de 5 afdelinger i området. Det er især Ringparken V som består af rækkehuse, der afskiller sig fra de andre afdelinger. Andelen af indvandrere og efterkommere er således med 14 pct. langt lavere end i de andre afdelinger. Der er i afdelingen en stor andel husstande bestående af enlige uden børn (57 pct.) og par uden børn (20 pct.). Andelen af beboere på 50 år og derover er 42 pct., og børn under 18 år udgør kun 22 pct. af beboerne i afdelingen. På den anden side er der i Ringparken II 89 pct. indvandrere og efterkommere. Par med børn udgør 45 pct. af husstandene, og 45 pct. af beboerne i afdelingen er børn under 18 år. De 3 resterende afdelinger har en beboersammensætning mellem de to yderpunkter. Lidt forenklet minder Ringparken I & III mest om Ringparken II, mens Ringparken IV minder mest om Ringparken V. I figur 4.10 er vist udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning fra 2001 til Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er på 2,46 personer og har været stort set uændret siden Fraflytningen var i 2007 på 19 pct. (inkl. interne flytninger) og ligger dermed på linie med gennemsnittet i de udsatte boligområder. Der er en nettofraflytning i alle aldersgrupper. 84

85 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder figur Udviklingen i andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Andelen af beboere med dansk oprindelse, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, er en fjerdedel højere end i de udsatte boligområder under ét. Derimod er andelen af indvandrere og efterkommere uden tilknytning til arbejdsmarkedet kun lidt højere end i de udsatte boligområder under ét. Andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er fra 2001 til 2007 faldet med 13 procentpoint. Faldet er størst for indvandrere og efterkommere i alderen år (31 procentpoint) og år (15 procentpoint). For beboere af dansk oprindelse er andelen især for de årige faldet lidt mindre. For de årige er andelen uden arbejdsmarkedstilknytning i 2007 lidt lavere for indvandrere og efterkommere end for beboere af dansk oprindelse. 85

86 Sundparken Sundparken ligger i den nordøstlige del af Horsens, nord for Horsens Fjord og 2-3 km fra byens centrum. Området består af i alt 6 afdelinger opført i Bebyggelsen udgøres af 17 etageblokke opført i 4 etager. Den yngste afdeling er opført som lavt byggeri. Der er knap 600 boliger. Andelen af indvandrere og efterkommere er steget fra 60 pct. i 2003 til 65 pct. i De største oprindelseslande er Tyrkiet og Irak med henholdsvis 15 og 14 pct. af beboerne. Derefter følger Bosnien med 9 pct. og resten af det tidligere Jugoslavien med 8 pct. Med hensyn til fordelingen på husstandstyper er 34 pct. af husstandene par med børn mod kun 21 pct. i de udsatte boligområder under ét. Til gengæld er andelen af enlige uden børn på ligeledes 34 pct. væsentligt lavere end i de udsatte boligområder. Siden 1994 er andelen af børn i alderen 0-6 år faldet fra 16 til 13 pct., mens andelen af børn i alderen 7-17 år er steget fra 22 til 23 pct. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er siden 1999 faldet fra 2,78 personer til 2,67 personer. Fraflytningen er i 2007 på 13 pct. (inkl. interne flytninger), hvilket er væsentligt lavere end den gennemsnitlige fraflytning på 20 pct. i de udsatte boligområder under ét. Der er en nettofraflytning i stort set alle aldersgrupper, og den er størst blandt de årige med en nettofraflytning på 7 pct. Indkomstniveauet ligger 4 pct. under det gennemsnitlige niveau i de udsatte boligområder. Der er visse forskelle i beboersammensætningen mellem afdelingerne, især mellem etageafdelingerne og den lave afdeling, hvor boligerne er mindre. Andelen af par med børn varierer i etageafdelingene mellem 29 og 46 pct., men udgør kun 16 pct. i den lave afdeling. Andelen af indvandrere varierer mellem 50 og 72 pct. i etageafdelingerne og udgør kun 42 pct. i den lave afdeling. I figur 4.11 er vist udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning fra 2001 til

87 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder figur Udviklingen i andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Andelen af beboere i Sundparken uden arbejdsmarkedstilknytning er faldet fra 64 pct. i 2001 til 46 pct. i Der er sket et betydeligt fald for alle fire grupper. Faldet har været størst for indvandrere og efterkommere i alderen år, hvor der er sket en halvering fra 53 pct. til 26 pct. Dermed er andelen uden arbejdsmarkedstilknytning for de unge indvandrere og efterkommere blevet væsentligt lavere end for beboerne af dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Også i aldersklassen år er andelen uden arbejdsmarkedstilknytning lavere for indvandrere og efterkommere end for beboerne af dansk oprindelse. 87

88 Gammel Jennumparken, Randers Gammel Jennumparken ligger i den nordlige udkant af Randers, nord for den stærkt trafikerede Ringboulevarden og umiddelbart øst for Randers Kaserne. Området består af 4 afdelinger omfattende omkring 30 blokke opført i 3 etager i perioden Andelen af indvandrere og efterkommere er fra 1999 til 2008 steget fra 31 pct. til 40 pct. De største oprindelseslande er Bosnien og Tyrkiet med hver 11 pct. af beboerne efterfulgt af Somalia (5 pct.) og resten af det tidligere Jugoslavien (4 pct.). Med 25 pct. par med børn og 20 pct. par uden børn er Gammel Jennumparken karakteriseret ved en relativt stor andel parhusstande i forhold til de udsatte boligområder under ét. Med 18 pct. enlige kvinder med børn er Gammel Jennumparken samtidig et af de udsatte boligområder, der har den største andel af denne husstandstype. Til gengæld er andelen af enlige uden børn på 13 pct. væsentligt mindre end gennemsnittet i de udsatte boligområder. Det er især andelen af enlige mænd, der er meget lav. Med 43 pct. børn under 18 pr er Gammel Jennumparken et af de udsatte boligområder, der har den største andel børn. Andelen af ældre på 65 år og derover svarer med 8 pct. til gennemsnittet for de udsatte boligomrdåer. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er faldet fra 2,76 personer i 1999 til 2,68 personer i Med en årlig fraflytning på 26 pct. (inkl. interne flytninger) er Gammel Jennumparken et af de udsatte boligområder, der har den største fraflytning. Der er en nettofraflytning i de fleste aldersgrupper. Der er dog en nettotilflytning af unge i alderen år. For børnenes vedkommende er der en nettotilflytning af børn i alderen 0-6 år og en betydelig nettofraflytning i alderen 7-17 år. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i området ligger 5 pct. under gennemsnittet for de udsatte boligområder. Tre af områdets afdelinger har relativt store boliger, mens boligernes gennemsnitsstørrelse i den fjerde afdeling kun ligger lidt over gennemsnittet i hele den almene sektor. I afdelingen med de mindste boliger er der færre børnefamilier, færre børn, flere enlige uden børn og flere ældre. Denne afdeling har også væsentligt færre indvandrere og efterkommere end de andre afdelinger og langt de fleste har Bosnien som oprindelsesland. Indkomstmæssigt er der kun små forskelle mellem de fire afdelinger. I figur 4.12 er vist udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning fra 2001 til

89 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder figur Udviklingen i andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Andelen af beboere i Gammel Jennumparken uden arbejdsmarkedstilknytning er med 50 pct. knap en fjerdel højere end gennemsnittet for de udsatte boligområder. Andelen er dog fra 2001 til 2007 faldet med 9 procentpoint. For de årige indvandrere og efterkommere har der i perioden været et fald i andelen uden arbejdsmarkedstilknytning på ikke mindre end 24 procentpoint - fra 52 pct. i 2001 til 27 pct. i Dette store fald har medført, at andelen uden arbejdsmarkedstilknytning blandt de unge indvandrere og efterkommere er 14 procentpoint lavere end for beboerne af dansk oprindelse i samme aldersklasse. For beboerne af dansk oprindelse har der i perioden for begge aldersgrupper været et fald i andelen uden arbejdsmarkedstilknytning på omkring 8 procentpoint. For indvandrere og efterkommere i alderen år er der derimod sket en stigning i andelen uden arbejdsmarkedstilknytning på 4 procentpoint. 89

90 Gellerupparken & Toveshøj, Århus Gellerupparken og Toveshøj ligger i Brabrand nord for Silkeborgvej og vest for Åby Ringvej. Gellerupparken er Danmarks største almene afdeling med knap boliger. Afdelingen er opført i 1972 og består af betonblokke opført i 4 og 8 etager. Toveshøj er opført som betonbyggeri i 4-etages blokke i 1972 og har godt 600 boliger. Området er karakteriseret ved en meget høj andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Andelen er steget fra 69 pct. i 1995 til 86 pct. i Det største oprindelsesland er Libanon med 36 pct. af beboerne. Derefter følger Somalia (12 pct.), Tyrkiet (10 pct.), Irak (7 pct.) og Vietnam (3 pct.). Fordelingen på husstandstyper afviger væsentligt fra gennemsnittet i de udsatte boligområder under ét. Andelen af par med børn med 27 pct. og øvrige husstande med 19 pct. er væsentligt større end i de udsatte boligområder under ét. Også andelen af enlige kvinder med børn på 14 pct. er relativt høj. Til gengæld er andelen af par uden børn (7 pct.) og enlige kvinder uden børn (9 pct.) kun knap halvt så stor som gennemsnittet i de udsatte boligområder. Andelen af enlige mænd på 23 pct. svarer derimod til niveauet i de udsatte boligområder. Andelen af børn under 18 år har siden 2004 udgjort ca. 43 pct. Kun 11 pct. af beboerne er 50 år eller derover mod 21 pct. i de udsatte boligområder under ét. Kun Mjølnerparken har en lavere andel i denne aldersgruppe. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er faldet fra 3,28 i 2003 til 3,22 i Der var i 2007 en fraflytning på 27 pct. (inkl. interne flytninger), hvilket er væsentligt højere end niveauet i de udsatte boligområder under ét. Der er nettofraflytning i alle aldersgrupper på typisk 4-5 procent. Indkomstniveauet i området ligger 21 pct. under det gennemsnitlige niveau i de udsatte boligområder. Det er det laveste indkomstniveau i de 37 udsatte boligområder. Områdets beboersammensætning afviger på flere punkter i forhold til gennemsnittet for de udsatte boligområder. Det er generelt Gellerupparken, der afviger mest, mens Toveshøj i højere grad har en beboersammensætning, der svarer til de øvrige udsatte boligområder. Gellerupparken har således i forhold til Toveshøj en højere andel indvandrere og efterkommere, en større andel par med børn og øvrige husstande, en større andel store hussstande, en større andel børn og en mindre andel ældre samt et lavere indkomstniveau. Toveshøj har dog en større andel enlige kvinder med børn og en større nettofraflytning end Gellerupparken. I figur 4.13 er vist udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning fra 2001 til

91 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder figur Udviklingen i andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Andelen af beboere uden arbejdsmarkedstilknytning er med 56 pct. i 2007 på niveau med Mjølnerparken og Vollsmose og væsentligt højere end gennemsnittet for de udsatte boligområder. Der er dog sket et fald i andelen på 5 procentpoint fra 2001 til Faldet er størst for indvandrere og efterkommere i alderen år med 15 procentpoint fra 64 pct. til 49 pct. For de årige beboere af dansk oprindelse er andelen uden arbejdsmarkedstilknytning væsentligt lavere end for de øvrige grupper og også lavere end gennemsnittet for den tilsvarende gruppe i de udsatte boligområdet. 91

92 Rosenhøj m.v., Århus Rosenhøj m.v. ligger i periferien af Viby i retning mod Holme og Højbjerg på begge sider af Ringvej Syd/Ravnsbjergvej. Området omfatter 4 afdelinger. Den største afdeling er Boligforeningens Århus Omegns afdeling 2, Rosenhøj med godt 800 boliger. Afdelingen er opført som etagebyggeri. De øvrige afdelinger er Viby Andelsboligforenings afdeling 15, Søndervangen I med godt 150 boliger opført i 1966, afdeling 23, Kjærslund med ca. 350 boliger opført i 1968 samt afdeling 27, Søndervangen II & III med godt 250 boliger opført De 3 afdelinger er alle opført som etagebyggeri i 3 etager. Rosenhøj og Kjærslund ligger i et lukket område syd for Ringvej Syd/Ravnsbjergvej, som også omfatter et mindre parcelhusområde. Søndervangen I-III ligger nord for Ringvej Syd/ Ravnsbjergvej. Beboersammensætningen afviger på de fleste punkter ikke meget fra gennemsnittet for de udsatte boligområder. Andelen af indvandrere og efterkommere på 52 pct. ligger marginalt under det gennemsnitlige niveau i de udsatte boligområder. Til gengæld er andelen steget fra 30 pct. i 2003 til 52 pct. i De største oprindelseslande er Afghanistan, Tyrkiet og Afghanistan, som tegner sig for henholdsvis 12, 11 og 10 pct. af beboerne samt Irak med 6 pct. Den 1. januar 2008 var der i området 494 beboere af afghansk oprindelse, svarende til 39 pct. af det samlede antal indbyggere med afghansk oprindelse i Århus kommune. Fordelingen på husstandstyper svarer nogenlunde til gennemsnittet for de udsatte boligområder, idet der dog er en lidt større andel par uden børn og en lidt mindre andel enlige mænd uden børn. Aldersfordelingen ligger ligeledes tæt på gennemsnittet for de udsatte boligområder, idet der dog er en lidt større andel beboere på 50 år og derover. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse faldt fra 2,44 i 2003 til 2,38 i 2005 og er derefter steget til 2,49 i Fraflytningen i 2007 på 23 pct. (inkl. interne flytninger) ligger lidt over gennemsnittet i de udsatte boligområder. Der er nettofraflytning i stort set alle aldersgrupper. Den eneste undtagelse er de årige, hvor der er en nettotilflytning på 4 pct. Den gennemsnitlige bruttoindkomst i området svarer til det gennemsnitlige niveau i de udsatte boligområder. Beboersammensætningen varierer væsentligt mellem de 4 afdelinger i området. Det er især Rosenhøj, der adskiller sig fra de andre afdelinger. Andelen af indvandrere og efterkommere er i Rosenhøj steget fra 31 pct. i 2003 til 61 pct. i2008. Også i naboafdelingen Kjærslund har der været en relativt stor stigning i andelen af indvandrere og efterkommere, mens der kun har været en beskeden stigning i de to afdelinger på den anden side af Ringvej Syd/Ravnsbjergvej. Stort set alle beboerne i området med afghansk oprindelse bor i Rosenhøj, som også har en væsentlig større andel beboere med somalisk og irakisk oprindelse end de tre andre afdelinger. Beboerne med tyrkisk oprindelse er derimod mere ligeligt fordelt mellem de 4 afdelinger. I Rosenhøj er der endvidere i forhold til de øvrige afdelinger en større andel par med børn, en større andel børn under 18 år og en mindre andel beboere på 50 år og derover. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er lavest i i Rosenhøj og er yderligere faldet fra 2004 til 2008, mens den er steget i de 3 andre afdelinger. I figur 4.14 er vist udviklingen i beboernes arbejdsmarkedstilknytning fra 2001 til

93 Fra udsat boligområde til hel bydel Status for udsatte boligområder figur Udviklingen i andelen af beboere i alderen år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Uden arbejdsmarkedstilknytning (procent) dansk oprindelse år dansk oprindelse år Indv. og eftk år Indv. og eftk år Alle år Kilde: Specialkørsel, Danmarks Statistik Andelen af beboere i området uden arbejdsmarkedstilknytning udgør 42 pct., hvilket er marginalt højere end gennemsnittet i de udsatte boligområder. For beboerne i aldersgruppen år er der fra 2001 til 2007 sket et fald på 20 procentpoint og 12 procentpoint for henholdsvis indvandrere og efterkommere og beboere med dansk oprindelse. For de årige er andelen faldet med 9 procentpoint for indvandrere og efterkommere, mens den er steget med 2 procentpoint for beboere af dansk oprindelse. Trods denne udvikling for de enkelte grupper er andelen uden arbejdsmarkedstilknytning for samtlige beboere i afdelingen i samme periode kun faldet med 1 procentpoint. Årsagen er, at der samtidig er sket en forskydning i beboersammensætningen i retning af flere indvandrere og efterkommere, som har en lavere arbejdsmarkedstilknytning end beboerne af dansk oprindelse. 93

94 Vollsmose, Odense Kommune

95

96 Tingbjerg, Københavns Kommune

97

98 Vollsmose, Odense Kommune

99

100 5. Forandringer i udsatte boligområder Som det fremgår af den almene boligsektors historiske forløb med udviklingen i beboersammensætningen og de mange initiativer, der siden midten af 1980 erne har været iværksat for at forbedre forholdene i udsatte boligområder, har indsatserne i områderne kun formået at sikre status quo, men ikke at vende udviklingen. En grundlæggende forudsætning for at opnå effektive og målrettede forandringer, er en sikker styring og organisering, både i boligorganisationernes regi, men særligt i kommunerne. Programbestyrelsen har noteret sig, at det indgik i kommuneaftalen for 2007 mellem staten og kommunerne, at: ( ) kommuner, som har problemer med ghettoisering, eller som er ved at få det, bør udforme en politik mod ghettoisering, herunder for anvendelsen af mulige redskaber. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at en politik mod ghettoisering er en nødvendig forudsætning for at kunne skabe en helhedsorienteret indsats. Derfor finder Programbestyrelsen det også bekymrende, at kun et fåtal af kommunerne har udarbejdet en politik mod ghettoisering. Kun en sjettedel af de kommuner, som har områder på Programbestyrelsens observationsliste havde i sommeren 2008 gennemført disse politikker 13. Programbestyrelsen vil opfordre kommunerne til at udforme sådanne politikker mod ghettoisering, og i den forbindelse arbejde tæt sammen med boligorganisationerne om en fælles målrettet indsats for at vende udviklingen i de udsatte områder. Programbestyrelsen har analyseret mulighederne for at iværksætte forandringer, der skal bidrage til at vende udviklingen og sikre social balance i de udsatte boligområder i fremtiden. Der ses for det første på mulighederne for etablering af en effektiv organisering af indsatsen i de udsatte boligområder. Det skal forbedre muligheden for at gennemføre de nødvendige forandringer af omgivelser og boliger i de udsatte boligområder samt for at indgå udlejningsaftaler som kan styre beboersammensætningen og endelig sætte ind i forhold til at få flere beboere i beskæftigelse, forbedre indlæringen i områdernes institutioner og skoler og øge trygheden i boligområderne Organisering af indsatsen i udsatte boligområder Mange aktører Det er Programbestyrelsens opfattelse, at fundamentet under en vellykket indsats i de udsatte områder er en hensigtsmæssig organisering af indsatsen. Men der er næppe én organisationsform, der er egnet i alle kommuner og i alle områder. Programbestyrelsens væsentligste anbefaling om organisering er derfor at overveje organisationsspørgsmålet grundigt i dialog mellem alle berørte parter. Der er mange forskellige aktører og beslutningstagere involveret i en samlet indsats i et udsat boligområde. De væsentligste er kommunen og boligorganisationen. For begge gælder, at den grundlæggende organisation består af mange, delvist uafhængige led. Kommunen udfører en række opgaver og leverer en række serviceydelser, som er rettet mod de mennesker, der bor i de udsatte boligområder. Det drejer sig for eksempel om beskæftigelse, integration, skole, social ydelser, forebyggelsesplaner, erhvervspolitik, planlægning m.m. Disse opgaver er som oftest placeret i forskellige forvaltninger og afdelinger, der i de fleste kommuner betjener et antal stående udvalg 14 med betydelig selvstændighed. Boligorganisationerne består af den beboervalgte ledelse, forvaltningen med den daglige ledelse samt af afdelingsbestyrelser i de enkelte områder. Der er et lovfæstet beboerdemokrati og beboerne har flertal på alle niveauer, hvilket fordrer, at der skaffes opbakning blandt både de beboervalgte og beboerne til de nødvendige beslutninger. Ofte består et boligområde af flere afdelinger organiseret i to eller tre boligorganisationer, der skal arbejde sammen om driften af det samlede boligområde. 13. Programbestyrelsens spørgeskemaundersøgelse. Se bilag 4-3 ud af 18 kommuner har udarbejdet en politik mod ghettoisering. 14. Kun Århus fastholder et rent magistratsstyre. 100

101 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Det skaber en kompleks udfordring i forhold til organisering af indsatsen, at der er så mange aktører, som fra forskellige positioner arbejder med et givent boligområde. Et centralt skridt for at kunne gennemføre de nødvendige forandringer i de udsatte boligområder er på den ene side at skabe en handlekraftig organisering, så styringen bliver effektiv - og på den anden side at sikre forankringen af indsatsen både hos beboerne og de medarbejdere, der arbejder med eller i områderne. De ansvarlige parter bør således finde en måde at organisere den fælles indsats på, som kan skabe de ønskede forandringer. Det er derfor nødvendigt at planlægge organiseringen af indsatsen i et område grundigt, så indsatsen kan virke bedst muligt. Et større boligsocialt ansvar til boligorganisationerne i forbindelse med udarbejdelse af helhedsplaner kan gøre et velfungerende samarbejde mellem kommune og boligorganisation endnu mere betydningsfuldt Organiseringsformer De mange deltagere i områdernes forandring gør det som sagt nødvendigt at overveje tilrettelæggelsen af organiseringen af indsatsen nøje og at skabe et velfungerende partnerskab mellem de mange aktører. En vej hertil kan være at tilrettelægge organiseringen som et forpligtende samarbejde for eksempel partnerskaber eller en form for netværksstyring 16, det vil sige en styringsform, hvor deltagerne inddrages i samarbejdet gennem fælles mål og faste rammer, som det vil være hensigtsmæssigt at støtte i en central forankring. De danske erfaringer med organisering af indsatser i udsatte boligområder som kan anvendes til organisering i forpligtende samarbejder, peger ifølge en undersøgelse for Programbestyrelsen af professor Peter Bogason i retning af to modeller, der har visse fællestræk. Det er sekretariatsmodellen og kontraktmodellen 17. Begge disse modeller har potentiale til at kunne opfylde de behov for organisering af styringen af den boligsociale indsats, som skitseres ovenfor. Det vil sige, at der både skal være plads til mange forskellige aktører, koordination mellem aktørerne, prioritering fra det centrale styringsorgan og endelig inddragelse af beboerne. I sekretariatsmodellen etableres et relativt stort områdesekretariat med et stærkt mandat og sammensat af ansatte fra boligorganisation og kommune. Hermed vil det være et godt organ til at koordinere en boligsocial indsats, som involverer de relevante parter i et forpligtende samarbejde. I kontraktmodellen indgår de involverede parter, som er ansatte fra kommune og boligorganisationer, lokale projektmedarbejdere og frivillige organisationer m.v. ikke-juridisk bindende aftaler om de nødvendige indsatser. Der etableres et forpligtende samarbejde til indgåelse af kontrakter mellem parterne. I forbindelse med denne proces har der fundet en koordinering sted, ligesom der er opnået enighed om mål og midler. Modellen er fleksibel, knyttet til indsatsen og forankret, hvor det er mest relevant i forhold til denne. Det kan altså være lokalt i området, i kommunen eller boligorganisationen. Kontraktstyringsmodellen forudsætter også etablering af et områdesekretariat, hvis funktion er at holde snor i de involverede aktører, som skal bidrage til løsningen af de specifikke problemer, der er indgået aftaler om. Sekretariatets funktion er altså at sikre, at kontrakterne overholdes. Men dette sekreta- 15. Programbestyrelsen har af Professor Peter Bogason fået udarbejdet et notat om organiseringen af den boligsociale indsats i udsatte boligområder: Organisering af boligsocial indsats i udsatte boligområder, København Netværksstyring bruges her som dansk oversættelse af det engelske begreb urban governance. 17.De to modeller er typologier etableret i forbindelse med evaluering af Kvarterløftindsatsen: SBi, By og Byg Resultater 002, Lars A. Engberg, Svend Bayer og Christina S. Tarnø, 2000, Konsensusstyring i kvarterløft - Kommunernes erfaringer med organiseringen af kvarterløft. De er herefter fremhævet af Professor Peter Bogason som egnede til organisering af den boligsociale indsats i samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner. 101

102 riat kan dimensioneres mindre, da den overordnede koordinationsfunktion mellem for eksempel forvaltninger og politikere ikke er placeret her. Overordnet kan det anføres, at et lokalt sekretariat kan styrke muligheden for succes, hvilket også er tilfældet i forhold til politisk fokus. Endelig kan et sådan sekretariat være drivkraft i en proaktiv borger- og beboerinddragelse, som styrker muligheden for at realisere forandringer. Kommunen bør give den boligsociale indsats i områderne høj prioritet og samtidig sikre, at dette er synligt for berørte parter og omverdenen generelt. Endelig anbefales det, at boligorganisationerne overvejer at opruste alene eller i fællesskab på det administrativt/organisatoriske plan. Der er i de senere år lagt større vægt på boligorganisationernes ansvar for den boligsociale indsats, ligesom de midler der skal forvaltes af boligorganisationerne med de nye helhedsplaner i forbindelse med den Sociale og forebyggende indsats for perioden er blevet flere Hvordan kommuner og boligorganisationer organiserer sig Der er ikke en systematisk forskningsbaseret videnopsamling af, hvordan den boligsociale indsats er organiseret i de 37 boligområder, Programbestyrelsen har beskæftiget sig med. Men Programbestyrelsen har med en mindre spørgeskemaundersøgelse opnået en vis afdækning af den lokale organisering, se bilag 3 og Organisering i kommunerne I kommunen er der både en politisk og administrativ styring, som har indflydelse på udviklingen i de lokale boligområder. Administrativt er styringen typisk fordelt på flere fagforvaltninger, for eksempel på både teknisk forvaltning, jobcenter og socialforvaltning. Samtidig vil den politiske ledelse også finde sted i flere politiske udvalg. I nogle kommuner finder der formaliserede samarbejder sted både forvaltninger og udvalg imellem, samt mellem politikere og forvaltninger i embedsmandsgrupper, stående udvalg samt 17 stk. 4-udvalg 18. Besvarelserne fra kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen peger ikke på nogen entydig organisering i kommunerne. Nogen kommuner har svaret, at ansvaret alene er placeret i kommunalbestyrelsen, nogen kommuner har et særligt boligudvalg efter 17 stk. 4-udvalg og andre et stående boligudvalg. Endelig har nogle kommuner placeret ansvaret i et af fagudvalgene. Til gengæld svarer næsten alle kommuner, at de har indgået forpligtende samarbejde mellem kommunen og en eller flere boligorganisationer med henblik på at løse et boligområdes problemer. Det forpligtende samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer er organiseret forskelligt. Nogen steder er det borgmesteren, som har tilbagevendende møder med boligorganisationens ledelse. Andre steder er der oprettet udvalg med repræsentanter fra kommuner og boligorganisationer. Det er forholdsvist udbredt, at kommune og boligorganisation mødes i formelle arbejdsgrupper. Der er dog også en del steder, hvor de to parter mødes efter behov. Endelig er der eksempler på, at kommunalbestyrelsen har en repræsentant i boligorganisationens bestyrelse, eller at kommunalbestyrelsesmedlemmer er repræsenteret i styregrupper eller følgegrupper for boligområdernes aktiviteter. Kommunerne er også blevet spurgt om, hvilke udfordringer der er de største i forhold til et frugtbart samarbejde mellem kommune og boligorganisation. Her svares både, at den største udfordring er at opnå enighed om målet, samt om vejen derhen. Samtidig svarer andre, at samarbejdet fungerer godt i forhold til at nå det fælles mål, det er at løse områdets proble- 18. Styrelsesloven 17 Stk. 4: I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. 102

103 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder mer. I forhold til anbefalingerne om organisering i forpligtende samarbejde er det et interessant svar fra undersøgelsen, at den: største udfordring er, at boligorganisationerne ikke er samlet i et fælles organ, som kommunen kan drøfte anliggender med. Helhedsorienteret områdefornyelse kræver en organisation, som kan arbejde projektorienteret. Det samme gælder en anden besvarelse, hvor kommunen skriver, at: pt. er det fastlæggelsen af en ny og forbedret struktur for samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsplan for områderne, der er den største udfordring for et frugtbart samarbejde mellem boligorganisationer og kommunen Organisering i boligorganisationer Boligorganisationerne og deres centrale administration varierer meget i størrelse og ressourcer, med hvad det betyder for professionalisering af administration og styring. Beboerne i de pågældende boligområder har via beboerdemokratiet på afdelingsmøder indflydelse på de beslutninger, som træffes om udviklingen af et boligområde. På afdelingsmødet vælger beboerne en afdelingsbestyrelse, der varetager afdelingens interesser og er det organ, som er tættest på beboerne og deres interesser. Hertil kommer de lokale ansatte, som ikke direkte har beslutningskompetencer, men som godt for eksempel kan have stor betydning for, hvordan beboerne betragter en sag. Langt de fleste boligorganisationer har udarbejdet en strategi eller helhedsplan for udviklingen af området. Det er også forholdsvist udbredt, at boligorganisationen har indgået en skriftlig aftale med kommunen om indsatser i området. På samme måde er der en del eksempler på skriftlige aftaler indgået med andre boligorganisationer i området. Boligorganisationerne opfatter for manges vedkommende, at samarbejdet med kommunen er frugtbart. Men der er også en hel del, der savner bedre koordinering af samarbejdet, og at kommunen går mere aktivt ind i problemerne og afsætter de nødvendige ressourcer. I forhold til samarbejdet med andre boligorganisationer er det erkendelsen af det fælles ansvar, der nævnes som en udfordring Sammenfatning af erfaringer og fremtidige behov Det er altså ikke muligt inden for de givne rammer at opstille en traditionel hierarkisk organisationsstruktur for indsatsen i udsatte boligområder, og erfaringerne fra kommuner og boligorganisationer taler også for koordinering af det fælles ansvar. Derfor må organiseringen tilrettelægges således, at de forskellige parter bringes ind i et forpligtende samarbejde med hinanden. Det er derudover centralt, at kommunen prioriterer indsatsen på en måde, der synliggør engagementet, og at boligorganisationerne styrker deres administration af organisationen Boligorganisationerne I forbindelse med udarbejdelse og realisering af helhedsplaner for områdernes forandring med støtte fra Landsbyggefonden kan en række boligorganisationer få behov for at styrke deres ressourcer og kompetencer. I forhold til at gennemføre forandringer bør boligorganisationerne lægge vægt på at engagere sig i proaktiv inddragelse af beboere, hvilket vil sige også i processen med udformningen af et forslag, med henblik på at opnå fælles ejerskab og undgå forsigtighedens nej i beslutningsfasen Kommunens oprustning På det kommunale niveau anbefales det overordnet, at politisk ledelse og koordinering af forvaltningens arbejde sikres. Det styrker indsatsen, at der er et prioriteret politisk engagement i arbejdet for at løse problemerne i de udsatte boligområder, hvorfor dette altså bør tydeliggøres i organiseringen. 103

104 Der er behov for koordinering på rådhuset af den politiske og administrative styring af indsatser i forskellige forvaltninger. Det vigtige politiske fokus kan enten forankres hos borgmesteren selv og/eller et sekretariat i Borgmesterforvaltningen. Der er her ingen tvivl om den politiske prioritering. Men der er naturligvis også andre måder at sikre det politiske fokus og opbakningen til indsatsen Anbefalinger til kommuner og boligorganisationer Højt prioriteret og velorganiseret indsats Stabilisering af de udsatte områder er af stor betydning for både kommunerne og boligorganisationerne - socialt, økonomisk og i forhold til områdernes image. Kommunerne bør sætte sig i spidsen for den lokale indsats, prioritere de udsatte boligområder højt og organisere sig på en måde, der synliggør, at kræfterne samles både centralt og lokalt. Kommunerne bør derfor i samarbejde med boligorganisationerne og andre interessenter nøje overveje, hvorledes indsatsen organiseres, så der skabes holdbare og effektive partnerskaber og en fælles indsats. Kommunerne bør i den sammenhæng sikre, at de råder over en medarbejderstab med de nødvendige kompetencer. Boligorganisationerne bør deltage aktivt i etableringen af en sammenhængende organisering af indsatsen i de udsatte boligområder, der både inddrager egen boligorganisation, eventuelle kollegaorganisationer og kommunen. Boligorganisationerne bør i den sammenhæng sikre, at de alene eller i samarbejde - råder over en medarbejderstab med de fornødne kompetencer. Dette gælder også på det boligsociale område. 104

105 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Case Århus Århus har i forbindelse med udarbejdelse af en helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj overvejet, hvordan samarbejdet mellem boligorganisationen og kommunen om den boligsociale indsats organiseres bedst muligt. For det første funderes samarbejdet organisatorisk tæt på det politiske niveau i en politisk styregruppe, hvor de kommunale medlemmer er Magistratens medlemmer samt repræsentanter fra byrådets partier samt byrådsmedlemmer, der ikke tilhører et parti. Boligorganisationen (Brabrand Boligforening) er repræsenteret ved seks personer. Beslutninger træffes i enighed mellem de to parter, der mødes hvert halve år, hvor planer godkendes og behov for nye initiativer drøftes. Udover den politiske styregruppe er der en administrativ styregruppe, som består af direktørerne for magistratsafdelingerne, dvs. forvaltningerne, og tre repræsentanter fra boligorganisationen. Endelig etableres et sekretariat, som består af en fuldtidsansat leder samt arbejdskraft fra magistratsafdelingerne og boligorganisationen. Sekretariatet skal betjene de to styregrupper og varetage opgaveledelsen. Organisatorisk placeres sekretariatslederen i borgmesterens afdeling, og sekretariatet fungerer som koordinerende organ mellem boligorganisationen og magistratsafdelingerne. Det er målsætningen, at alle magistratsafdelinger og boligorganisationen skal bidrage til opgaveløsning i sekretariatet, hvor det er relevant og nødvendigt for at sikre koordinationen af gennemførelsen af helhedsplanen. Sekretariatet har ansvaret for samarbejdet med Det Boligsociale Fælles Sekretariat, som er boligorganisationerne i Århus sekretariat på det boligsociale område. Dette sekretariat er et eksempel på samarbejde mellem boligorganisationer. Sekretariatet har også ansvaret for iværksættelse af planer for borgerinddragelse samt inddragelse af kommunale medarbejdere. Ikke mindst ved at være ansvarlige for, at koordinationen også inddrager de lokale forgreninger af den boligsociale indsats. Det drejer sig om den såkaldte Gellerupmodel og sammenslutningen af frivillige og professionelle ildsjæle i Samvirket Gellerup. Gellerupmodellen er et samarbejde mellem ledere og chefer fra social- og beskæftigelsesforvaltningen, politi, skoler, ungdomsskole, klubber, daginstitutioner, bibliotek og lokalcenter i Gellerupområdet. Samarbejdet bygger på en strategi om, at et tæt samarbejde mellem ledere af offentlige institutioner og forvaltninger i området gør det muligt at lægge en fælles strategi for indsatserne for borgerne og samarbejdet har ansvaret for samspillet mellem de forskellige kommunale indsatser, samt for at udvikle nye. Lokalt er der altså mulighed for at holde overblik over eksisterende indsatser og behov for nye indsatser og samarbejder via Gellerupmodellen, og de frivillige kræfter mødes med hinanden og de professionelle i Samvirket Gellerup. Med det centrale sekretariat lægges der altså vægt på at samle trådende fra de forskellige ressourcer og at koordinere disse med de overordnede strategier for områdets udvikling. I Århus er der med udarbejdelsen af denne plan taget højde for den mangestrengede styring af indsatsen for en positiv udvikling i Gellerup og Toveshøj. Det gælder både samarbejdet mellem politikerne i byrådet, den kommunale forvaltning - fordelt på flere relevante fagforvaltninger og det nødvendige samarbejde med den ansvarlige boligorganisation. Det koordinerende sekretariat er placeret centralt tæt på borgmesteren og det er bredt funderet på et højt politisk niveau, ligesom indsatsen er lokalt forankret. 105

106 5.2. Radikale forandringer af omgivelser og boliger i udsatte boligområder Indledning For mere end 20 år siden blev man opmærksom på, at dele af de almene boliger, der blev bygget bare år tidligere, var i bekymrende økonomiske vanskeligheder og udsat for en flerhed af problemer, som truede afdelingernes fremtidige overlevelse 19. Siden da har den samme gruppe af boligområder været omfattet af en række økonomiske, fysiske og socialfaglige hjælpeordninger startende med omprioriteringer af lån i nødlidende boligafdelinger og senest Landsbyggefondens pulje til en social og forebyggende indsats i udsatte boligområder. Til trods for et næsten vedvarende fokus på de udsatte boligområder i nu over 20 år, har situationen dog med enkelte lyspunkter ikke forandret sig væsentligt. Kun få områder synes i hvert tilfælde for en tid at have bevæget sig ud af gruppen med de allermest udsatte boligområder. Fælles for årsagerne til disse områders udvikling er, at der har været sat ind med en massiv, og på visse måder radikal indsats, men områderne har dog fortsat nogen vej endnu. Det er Programbestyrelsens vurdering, at for ikke alene at bremse udviklingen i de udsatte boligområder, men også for at ændre områdernes status som udsatte, kræves der en konsekvent og radikal tilgang, der rækker ud over de indsatser, som har været anvendt de seneste år. Den radikale indsats kan bestå af en række forskellige elementer. Fælles er, at de ændrer områdernes karakter af store almene boligområder til socialt bæredygtige bydele med forskellige typer boliger samt indslag af erhverv, uddannelse og kultur. Baseret på udenlandske erfaringer er det Programbestyrelsens forventning, at det herved er muligt at ændre områdernes grundvilkår, så de væsentligste fysiske årsager til ghettoiseringen og koncentrationen af sociale problemer fjernes eller reduceres. Et afgørende udgangspunkt er samtidig at ændre områdernes image, (jf. også Programbestyrelsens undersøgelse se bilag 4 og bilag 5). Ud over gennem forandringerne at få skabt grundlaget for velfungerende boligområder er det i lige så høj grad hensigten at skabe så store og samtidige forandringer, at der herved etableres en fælles forventning i og uden for området om, at boligområdet er i en positiv bevægelse og derved fremme opfattelsen af, at området er et godt og attraktivt sted at bo og leve. I evaluering efter evaluering har mantraet været at stoppe boligområdernes deroute og modvirke den negative spiral. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at hvis områdernes problemer skal løses, skal der gennemføres en langsigtet radikal indsats, hvor der så at sige skabes et nyt boligområde fysisk, socialt og mentalt. Skal den fremtidige indsats i forhold til udsatte boligområder blive en succes, er det samtidig nødvendigt, at de lokale beslutningstagere i kommuner og boligorganisationer får redskaber til at skabe forandringer i områderne. Det betyder blandt andet, at lovgivningen skal være tilstrækkelig fleksibel til, at der for eksempel kan gennemføres omfattende fysiske forandringer. Disse redskaber skal også kunne sikre, at alle nye bydele, der udvikles i de kommende år, har social balance, som også muliggør at mennesker fra de udsatte områder kan bosætte sig her. Kommunerne må derfor udstyres med klar hjemmel i planlovgivningen til at kræve blandede boligområder, hvor forskellige boligformer kan skabe en blandet beboersammensætning, og hvor kommunerne gennem aftaler med private investorer om boliger i forskellige priser, størrelser og ejerformer aktivt kan medvirke til at skabe levende bykvarterer med muligheder for alle. Sådanne muligheder er til stede i den kommunale planlægning i en række af de lande, som Programbestyrelsen har besøgt for eksempel England og Holland. Kommunerne kunne også have stor gavn af effektive muligheder for gennem kommunal jordpolitik at realisere disse krav, for eksempel ved at få 19. Boligministeriet 1987, Den almene boligsektors rolle på boligmarkedet, s

107 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder mulighed for at sælge kommunal jord til reducerede priser med henblik på at bygge almene boliger med lav husleje. Sådanne muligheder kendes bl.a. fra München, og en lignende ordning blev i 2007 anbefalet af regeringens ældreboligråd i forbindelse med deres arbejde for at sætte skub i byggeriet af almene ældreboliger 20. Programbestyrelsen har i arbejdet inddraget forskellige typer af radikale fysiske forandringer, det er: - renovering og opgraderinger - nedrivning, fortætning og investering i infrastruktur - salg af almene familieboliger - shared ownership/medejeboliger - etablering af erhverv, uddannelse og kultur. Programbestyrelsen er generelt af den opfattelse, at kommuner og boligorganisationer bør arbejde aktivt videre med at anvende ovenstående redskaber i det omfang, det synes fornuftigt og finansielt muligt. I arbejdet med nogle af redskaberne er Programbestyrelsen stødt på begrænsninger i lovgivningen, som regeringen bør tage hånd om. Andre redskaber synes umiddelbart mere tilgængelige. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at radikale fysiske forandringers succes forudsætter, at de anvendes som ét blandt flere elementer i en gennemført helhedsplan. Delvis nedrivning, fortætning, ombygning og salg af almene boliger kan ikke stå alene, men må indgå i en massiv helhedsorienteret indsats, der skal sikre, at boligområdet ikke længere er udsat. En forandringsindsats, der kun gennemføres delvist, vil efter Programbestyrelsens opfattelse medføre at der er risiko for, at områderne falder tilbage til udgangspunktet, og indsatsen risikerer at blive virkningsløs. En helhedsindsats bør tænke bredere end blot boligerne. Kommunale kerneopgaver som kommuneplanstrategi og kommuneplaner giver en mulighed for at placere indsatsen i området i en fælleskommunal proces, hvor udfordringer inde i områderne også løses med virkemidler og indsatser uden for områderne. Men også kommunernes skoleog institutionsindsats, erhvervsfremme, beskæftigelsesindsats, fritids- og kulturindsats etc. bør inddrages i bestræbelserne på at ændre vilkårene for beboerne i de udsatte boligområder. Nedenfor følger en kort gennemgang af hvert af de fem typer af radikale fysiske forandringer. Derefter følger Programbestyrelsens anbefalinger til regeringen, kommuner og boligorganisationer Renovering og opgradering Skal de udsatte boligområder klare sig på det lokale boligmarked, må de være konkurrencedygtige. Konkurrenceevnen kan forbedres via konkrete fysiske forbedringer som renoveringer, nedrivning, fortætning, nybyggeri, omdannelser af bygningernes fremtræden etc. Hvad der skal til, afhænger i høj grad af det lokale boligmarked. I dette afsnit ses der nærmere på, hvordan det er muligt at forbedre de udsatte områders konkurrenceevne gennem renoveringer, så udviklingen på sigt kan vendes, og områderne i fremtiden bliver velfungerende by- og boligområder med en varieret beboersammensætning Bebyggelsernes karakter De udsatte boligområder, Programbestyrelsen har fokus på, er stort set alle modernistiske byggerier inspireret af CIAM og arkitekten Le Corbusier. En del af områderne er karakteriseret ved samme byggeskik, bygget i samme periode og efter samme byggemetoder. Det er en tendens, der går igen i udlandet. CIAM var en række internationale arkitektkonferencer i mellemkrigstiden og den første efterkrigstid oprindelig ledet af arkitekten Le Corbusier. CIAM så arkitektur og byplanlægning som en social kunstform og et økonomisk og politisk værktøj, man kunne bruge til at forbedre verden og skabe de optimale rammer for det gode liv. Man fandt, at den daværende bys problemer kunne løses ved at adskille byens funktioner og indkvartere befolkningen i de store modernistiske lejlighedskomplekser omgivet af grønne arealer. De fleste af de boligområder, vi i dag kender som udsatte, er netop karakteriseret ved 20. Ældreboligrådet 2008, Fremtidens boligpolitik for ældre udfordringer og forslag. 107

108 at ligge afsondret fra den øvrige by og kun med én bymæssig funktion, nemlig beboelse. Boligerne er bygget lyse, rummelige og veludrustede, og trods 30 års velstandsudvikling fremstår de fortsat velindrettede. Flere af de udsatte områder er da også opført med stor omhu og frem for alt med en tro på, at bebyggelserne stod for et arkitektonisk fremskridt. For eksempel var det den kendte arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussen, der udformede bebyggelsesplanen og tegnede husene i Tingbjerg. Haveplanerne blev udformet af tidens ledende havearkitekt C. Th. Sørensen 21. Det øgede behov for boliger i 1960 erne og 1970 erne bevirkede dog, at der blev bygget i en mængde og med en hastighed, som kun kunne lade sig gøre under stærkt industrialiserede vilkår. Byggeskikken kombineret med tidens forventninger om, at boligen skulle være funktionel og opfylde en række boligbehov - som var forudsat stort set ens for alle mennesker - betyder, at mange af bebyggelserne er blok-bebyggelser i flere etager, der fremstår monotone og uden individuelle præg. Kun meget lidt er tæt-lav bebyggelse og intet er åben-lav bebyggelse. Men hvor en veludrustet bolig i 1960 erne og 1970 erne var en attraktion for den bedrestillede arbejderklasse og den voksende middelklasse, der flyttede fra boliger i meget dårlig stand, er en veludrustet bolig i dag blevet et minimumskrav. Samtidig lever det monotone og ensartede udtryk ikke op til nutidens ideal om individualitet og arkitektonisk differentiering. Den modernistiske byggestil med det monotone udtryk medvirker til, at det er sværere at få folk, der har et valg på boligmarkedet, til at flytte til disse kvarterer 22. Ud over de mere arkitektoniske problemer med bygningernes fysiske udtryk har det industrialiserede montagebyggeri med hurtige utraditionelle byggemetoder betydet, at byggeriet fra denne periode har været særligt hårdt ramt af byggeskader på for eksempel flade tage, betonfacader og konstruktioner. Skader der efterfølgende har kostet store summer at renovere. Byggeskikken betyder fortsat, at renoveringsbehovet i denne type bebyggelser er særligt stort 23. Udearealerne i de udsatte områder er ofte store og dårligt bearbejdede, hvilket betyder, at de fremstår golde og forblæste 24 og de er ikke indrettet, så der skabes tryghed for beboerne. At udearealerne fremstår kedelige og mindre tiltalende bidrager til områdets negative omdømme og virker negativt i forhold til at tiltrække nye beboere til områderne Hvad er der gjort Flere af de udsatte boligområder måtte allerede renoveres og ombygges i 1980 erne og 1990 erne, nogle allerede i 1970 erne. Renoveringerne skulle råde bod på bl.a. utætte tage og betonskader. Derudover havde stigende energipriser betydet, at det var nødvendigt at efterisolere mange bebyggelser. Renoveringer af betonen og efterisolering blev typisk gennemført ved at inddække altanfacader med glas eller påsætte forskellige typer plader på facaden. Ud over at løse byggetekniske problemer blev der i forbindelse med renoveringerne også gjort en indsats for at skabe oplevelsesmæssige og æstetiske forbedringer i bebyggelserne. Grå betonflader blev i forbindelse med efterisolering for eksempel beklædt med plader malet i kulørte nuancer og på anden vis dekoreret. Postmodernistiske strømninger betød, at der i 1980 erne og 1990 erne kom fokus på, at der skulle være større oplevelsesrigdom i bebyggelserne. Ønsket om større oplevelsesrigdom var baggrunden for, at indgangspartier og facader blev dekoreret med pastelfarver og buede markering, ligesom at der blev opsat pavilloner og lignende udendørs. Tilføjelsen af nye farver og former i forbindelse med renoveringerne havde en positiv effekt i en periode, men hjalp imidlertid ikke på bebyggelsernes mere grundlæggende problemer Bech-Danielsen, Claus, Renoveringer af almene bebyggelser Arkitekten 02/08 s.32 pp. 23. Landsbyggefonden, 2006, Almene boliger med fremtid. 24. Bech-Danielsen, Claus, Renoveringer af almene bebyggelser Bech-Danielsen, Claus, Renoveringer af almene bebyggelser s.14 p. 108

109 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Spørgeskemaundersøgelsen blandt områderne på Programbestyrelsens liste viser, at der er blevet gennemført renoveringsprojekter i mange områder. I tråd med beskrivelserne ovenfor viser undersøgelsen, at de fysiske arbejder særligt er lavet i forhold til facader, beboerfaciliteter, køkkener og byggeskader. figur 5.1. Renoveringer der er gennemført i boligområderne Etablering/renovering af udearealer og adgangsveje 63% 37% Elevatorer og anden tilgængelighed 24% 76% Beboerfaciliteter (fællesområder) 58% 42% Facader og tage 57% 43% Lejlighedssammenlægninger 23% 77% Altaner 27% 73% Badeværelser 44% 56% Køkkener 55% 45% Indeklima 35% 65% Byggeskader 46% 54% Ja Nej 109

110 At gøre de nuværende bebyggelser konkurrencedygtige Overordnet er det Programbestyrelsens opfattelse, at der er behov for grundige og helhedsorienterede renoveringer af de udsatte boligområder. Størrelsen på Landsbyggefondens nuværende renoveringsstøtteordning er for begrænset til at løfte den store opgave, der forestår med at renovere og opgradere bebyggelser og udearealer. Det gælder uanset, om man skal bevare den nuværende boligstruktur i de udsatte områder, eller om man ønsker at gennemføre mere grundlæggende fysiske ændringer af området. Men hvad finder boligorganisationerne, der er behov for? Spørger man boligorganisationerne, der ejer boliger i de udsatte områder, tegner der sig da også et tydeligt billede af, at der er et stort behov for renovering i de udsatte boligområder. Nedenfor ses, hvilke fysiske arbejder boligorganisationerne vurderer, der er behov for at gennemføre. Omkring 40 pct. af boligorganisationerne mener, at der fortsat er behov for renovering af tag og facader, og at der stadig er behov for at udbedre byggeskader. Det er til trods for, at der siden 1980 erne er blevet gjort en massiv indsats for at komme disse problemer til livs 26. Endelig finder knap 70 pct. af boligorganisationer, at der er behov for at renovere badeværelser og køkkener. At der er et stort behov for renoveringer af den almene sektor og særligt af de boligtyper, som typisk ligger i de udsatte områder, er en konklusion, der bakkes op af Landsbyggefondens rapporter om det fremtidige renoveringsbehov fra 2001 og Der er behov for, at de udsatte almene boligområders konkurrenceevne forbedres på boligmarkedet, og her er kvalitet og pris helt centralt. Der findes ikke nogen fuldkommen opskrift på, hvor meget der skal til, før at de udsatte områder bliver konkurrencedygtige på boligmarkedet. Men det er Programbestyrelsens opfattelse, at mindre renoveringer typisk bliver halve løsninger, der på lidt længere sigt ender med at være spildt arbejde. Det bakkes op af boligforskeren Claus Bech- Danielsen, der lægger vægt på, at renoveringer skal være helhedsorienterede og tage fat i de basale forhold i bebyggelsen, da halve løsninger er både besværlige og kostbare i længden 28. Bech-Danielsen konkluderer, at det er muligt at gøre op med mere grundlæggende fysiske og arkitektoniske problemer gennem omfattende og helhedsorienterede renoveringer. Renoveringen af Vejleåparken bliver fremhævet som et fornemt eksempel på dette. Vejleåparken er da også et eksempel på et område, hvor Landsbyggefonden har bidraget med massiv støtte til en omfattende renovering. Landsbyggefonden udgav i 2001 en rapport, der belyser renoveringsbehovet i den almene sektor. Rapporten blev på centrale punkter opdateret i Tilsammen giver rapporterne et kvalificeret bud på renoveringsbehovet i hele den almene sektor og prisen for at gennemføre disse renoveringer. 26. Bech-Danielsen, Claus, 2008, Renoveringer af almene bebyggelser s. 14 p. 27. Landsbyggefonden, 2006, Almene boliger med fremtid. Velfærdsministeriet, Den almene boligsektors fremtid, 2006, s Bech-Danielsen, Claus, 2008, Renoveringer af almene bebyggelser s

111 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder figur 5.1. Fremtidigt behov for renovering Etablering/renovering af udearealer og adgangsveje 57% 37% 7% Elevatorer og anden tilgængelighed 41% 53% 6% Beboerfaciliteter (fællesområder) 55% 39% 6% Facader og tage 44% 52% 4% Lejlighedssammenlægninger 25% 69% 6% Altaner 29% 65% 6% Badeværelser 69% 25% 6% Køkkener 64% 36% Indeklima 48% 48% 4% Byggeskader 39% 51% 10% Ja Nej Ved ikke 111

112 Case Vejleåparken i Ishøj Rapporten fra 2001 opstiller tre scenarier for den fremtidige renovering af den almene sektor: A. Minimumsscenariet, B. Kvalitetsscenariet og C. Det Store Scenario. Både Scenario B og C sigter på at fastholde nuværende ressourcestærke beboere. Scenario C går et skridt videre og sigter også på at kunne tiltrække nye ressourcestærke beboere. Derfor er scenario C, det scenario Programbestyrelsen finder, er det mest relevante i forhold til de udsatte boligområder. Det mest omfattende scenario C ligger op til betydelige investeringer i udskiftninger af køkken og bad samt etablering af elevatoradgang. Der tilstræbes en større variation i udbuddet af de almene boliger. Derudover investeres der i nye installationer, lejlighedssammenlægninger, særligt af boliger fra før 1960, og i at gøre en del boliger handicapegnede. Scenariet vurderes at forbedre den almene sektors konkurrenceevne, således at den kan tiltrække grupper af børnefamilier, unge og ældre, som i dag kun i begrænset omfang efterspørger almene boliger. Rapporten fra 2006 opdaterer investeringsbehovet ved scenario C. Samlet vurderer rapporten, at der er behov for investeringer på i alt 163 mia. kr. i den almene sektor som helhed. Fordelt over 20 år svarer det til en årlig investering på 8,2 mia. kr. For etageboliger bygget mellem , som er den boligtype, der oftest forekommer i de udsatte boligområder, estimeres der at være et investeringsbehov på kr. per bolig. Alt i alt står det klart, at hvis de udsatte boligområder skal renoveres til et niveau, hvor boligerne er konkurrencedygtige på boligmarkedet, så de kan tiltrække ressourcestærke beboere til området, kræver det omfattende investeringer. Vejleåparken gennemgår i disse år en omfattende renovering. Renoveringen startede i 2003 og afsluttes i Den samlede renovering kommer til at koste ca. 1,3 mia. kr. og bliver dermed danmarkshistoriens største renovering. Renoveringen har sammen med 100 pct. kommunal anvisning og en omfattende boligsocial indsats betydet, at den gennemsnitlige husstandsindtægt blandt indflyttere i dag er 26,2 pct. højere end fraflytternes. At Vejleåparken i dag kan tiltrække flere ressourcestærke beboere, skyldes at bydelen er blevet renoveret. Tidligere bestod bydelen af grå nedslidte betonblokke med grønne gårdanlæg til den ene side og flisebelagte gaderum til den anden side. Gaderummet fremstod stort og mennesketomt. Efter renoveringen fremstår bebyggelsen nu som en parkbebyggelse med grønne rum til begge sider. Der er gjort mange anstrengelser for at nedbryde indtrykket af bebyggelsens store skala, og det er lykkedes. Ud over at der er gjort en stor indsats i forhold til udearealerne, er der blandt andet kommet nye mustensfacader, hvor der er benyttet forskellige typer af mursten og syv kunstnere, under ledelse af Bjørn Nørregaard, har lavet facadeudsmykning. Endelige er der blevet lavet moderne badeværelser og attraktive taglejligheder. 112

113 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Finansiering af fysiske forandringer Det er inden for de gældende regler muligt at renovere boliger. Renoveringerne vil typisk være finansieret med et realkreditlån. Ydelserne på lånene kan være finansieret med bidrag fra Landsbyggefonden eller boligorganisationernes dispositionsfonde. Et renoveringslån pålignes afdelingen og afdrages efter det grundlæggende princip om balanceleje, hvor alle udgifter dækkes af lejen. Hvis kun en del af afdelingen renoveres, er det muligt, at afdrag på et lån kan følge de renoverede boliger, så de ikke skal pålignes den samlede afdeling. Boligorganisationen kan derfor i et vist omfang gennemføre renoveringer, hvis der kan opnås realkreditlån, og hvis huslejeniveauet kan bære den forøgede finansieringsbyrde. Men beboernes økonomiske forhold vil dog ofte gøre dem tilbageholdende med at påtage sig yderligere økonomiske byrder ikke mindst i de udsatte områder, hvor store dele af beboerne har begrænset betalingsevne. Her er det yderligere vigtigt at være opmærksom på, at alle renoveringer skal godkendes på et afdelingsmøde. Har beboerne i en afdeling en betalingsevne, er det typisk også vanskeligt at få vedtaget en beslutning om større renoveringer, hvis disse udelukkende skal finansieres over huslejen. På den baggrund finder Programbestyrelsen, at det er åbenbart, at boligorganisationer og boligafdelinger ikke kan gennemføre store omkostningstunge renoveringer og ombygninger. Det vil derfor være nødvendigt at betragte omfattende renoveringer i sammenhæng med en større pakke af indsatser med tilhørende ekstern finansiering Anbefalinger Til regeringen Øget økonomisk støtte til renovering Boligorganisationer og boligafdelinger kan og vil næppe gennemføre store omkostningstunge renoveringer og ombygninger uden ekstern støtte. Regeringen bør derfor sikre, at der via Landsbyggefonden og offentlige tilskud er ressourcer til fysisk at opgradere udsatte boligområder, så der skabes moderne velfungerende bomiljøer. Til kommuner og boligorganisationer Renovering i udsatte boligområder Kommuner og Boligorganisationer bør sikre, at der bliver gennemført nødvendige renoveringer, der fremtidssikrer de eksisterende boliger og arealer i og omkring bebyggelserne. Renovering af både boliger og udearealer bidrager positivt til at fastholde og tiltrække beboere i beskæftigelse, skabe liv i bydelen og fremme områdets integration med det øvrige lokalsamfund 113

114 Omdannelse af områder gennem nedrivning, fortætning og investering i infrastruktur Som det er beskrevet flere steder i rapporten, er udsatte boligområder typisk karakteriserede ved at være store modernistiske etagebyggerier med almene boliger, der lukker sig om sig selv og ligger isoleret i udkanten af en by. Det store spørgsmål er, hvad der skal til, for at borgere med arbejde og stærkt netværk flytter til et udsat boligområde. Er det tilstrækkeligt, at området gennemgår en omfattende renovering? Eller er der behov for at lave fysiske forandringer, der ændrer grundlæggende på den måde, hvorpå området er bygget op? Grundig helhedsorienteret renovering kombineret med sociale indsatser kan i nogle områder være tilstrækkeligt til at vende udviklingen i et udsat boligområde. I andre områder kan det være nødvendigt at gå videre og lave mere grundlæggende fysiske omdannelser, der giver området et markant anderledes udtryk ved blandt andet at bygge nye boliger og rive gamle ned, for eksempel fordi en 600 meter ubrudt boligblok ikke appellerer til den moderne familie og lejers behov for at for at finde personlig identifikation i egen bolig og boligområde 29. Hvorvidt en gennemgribende renovering af den eksisterende boligmasse er tilstrækkelig, eller om der er behov for mere omfattende omdannelser af området afhænger både af, hvordan det lokale boligmarked ser ud og af situationen i det konkrete område. I almene bebyggelser i Danmark har anvendelsen af nedrivning med et boligsocialt sigte været meget begrænset. Det kan umiddelbart virke forkert at rive velfungerende boliger ned, ikke mindst hvis der gennem årene er brugt ressourcer på at renovere boligerne. Det er desuden forbundet med mange følelser at fjerne personers hjem uden anden grund, end at det er godt for området. Alligevel finder Programbestyrelsen, at det i nogle sammenhænge er relevant at overveje, hvorvidt nedrivning i samspil med andre indsatser - ikke mindst nybyggeri - kan være en hensigtsmæssig del af en forandringsproces i området. I både Frankrig, Holland, England og USA har man erfaringer med at omdanne udsatte boligområder, og give dem et markant anderledes udtryk. Programbestyrelsen har haft lejlighed til at se eksempler på store fysiske omdannelser i Amsterdam, Liverpool, Manchester og Lyon. Programbestyrelsen har set, hvordan alment betonbyggeri fra 1960 erne og 1970 erne er blevet omdannet til områder med et markant anderledes udtryk og med mange forskellige boligtyper. Programbestyrelsen har blandt andet besøgt forstaden til Lyon Vaux-en-Velin, hvor alt tyder på, at de har held med at viske Le Corbusier ud og omdanne området til en bydel, der minder mere om de ældre bydele i det centrale Lyon 30. Indsatsen har ind til videre betydet, at ressourcestærke borgere flytter til området, kriminaliteten er faldet, og for første gang i 40 år er der private investorer i området. Men hvad er det, der er blevet gjort i Vaux-en-Velin? 29. Bech-Danielsen, Claus, 2008, Renoveringer af almene bebyggelser s Holek, Anette - Vi visker Le Corbusier ud i Arkitekten 02/ s

115 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Case Omdannelse af forstaden til Lyon Vaux-en-Velin Vaux-en-Velin blev opført i 1960 erne og 1970 erne for at imødegå en stor mangel på boliger. Vaux-en-Velin er opført som en satellitby til Lyon med industrielle byggemetoder og beton som det primære byggemateriale. Byen husede i slutningen af 1970 erne godt indbyggere. I 1990 erne opstod der store voldelige optøjer i området. Området var blevet magnet for store sociale problemer. I samme periode opstod der en erkendelse af, at de fysiske strukturer modarbejdede løsningen af sociale problemer. Derfor gik boligorganisationerne i midten af 1990 erne sammen om at ændre området. Siden er kommunen, storkommunen (Agglomeration de Lyon) og staten blevet involveret i arbejdet med og ikke mindst finansieringen af omdannelsen af området. Indsatsen i området er helhedsorienteret og inddrager mange forskellige faktorer. Ud over fysiske omdannelser i form af nedrivning, renovering og nybyggeri af boliger og udearealer i området, gøres der også en indsats for at forbedre infrastrukturen. Den offentlige transport til og fra området forbedres markant, der laves sociale aktiviteter, skolerne forbedres og der etableres flere uddannelsestilbud i området. I Lyon tror man ikke på, at ressourcestærke borgere vil flytte ind i betonblokkene. Derfor er det planen, at i alt 2/3 af den eksisterende boligmasse i Vaux-en-Velin skal rives ned. Som erstatning bygges nye huse i fire eller fem etager. Boligtyperne blandes. Der bliver bygget almene lejeboliger, private udlejningsboliger og ejerboliger. De store indkøbscentre er revet ned, og i stedet opføres erhverv i underetagen af husene, som det kendes fra ældre bydele. Resultaterne af indsatsen er som sagt positive med faldende kriminalitet, ressourcestærke tilflyttere og private investorer i området. I Danmark er der ingen erfaringer med så markante omdannelser, som der er gennemført i Vaux-en-Velin i Lyon. Århus Kommune og Brabrand Boligforening har imidlertid præsenteret et forslag til helhedsplan for en omdannelse af Gellerupparken og Toveshøj under titlen Fra boligområde til bydel. Formålet er at gøre området til en attraktiv bydel. Bydelen skal ikke bare være et sted, hvor folk bor, men også et sted hvor folk kommer. Med helhedsplanen lægger de to parter op til, at der skal ske fysiske omdannelser af området gennem ombygning, nybyggeri og dannelse af nye kvarterer. Gellerupparken og Toveshøj skal være et område med blandede ejerformer. Der skal være bygade, markante bygninger og pladser med andre funktioner end beboelse. Århus Kommune og Brabrand Boligforening arbejder nu med at realisere planen. Programbestyrelsen finder, at kommunen og boligorganisationens helhedsplan er et stærkt bud på, hvordan man vil kunne forbedre området markant, hvorfor det også er vigtigt, at staten bakker op om planen. I Danmark er der imidlertid enkelte erfaringer med nedrivning af boliger helt eller delvist med et boligsocialt sigte. De seneste år er der blandt andet blevet revet boliger ned i Hånbæk i Frederikshavn og Nordborg på Als. Begge steder var baggrunden for nedrivningen en vigende efterspørgsel efter boligerne, som førte til at mange boliger stod tomme i de to bebyggelser. De to seneste eksempler fra det forgangne år på nedrivning i udsatte områder er Egedalsvænge i Kokkedal og Kridthuset i Kvaglund i Esbjerg. I Egedalsvænge i Kokkedal er 43 familie- og ungdomsboliger revet ned, og 59 nye ældreboliger er ved at blive opført. Derudover bliver der etableret lokaler til erhverv, som vil blive lejet af blandt andet en læge og en tandlæge. Nedrivningen indgår som en samlet del af en helhedsplan, der skal løfte Egedalsvænge. 115

116 I løbet af sommeren 2008 er højhuset Kridthuset i Kvaglund i Esbjerg revet ned. Baggrunden for nedrivningen var, at højhuset havde stor lejeledighed og heraf følgende økonomiske vanskeligheder. Samtidig skønnede Landsbyggefonden ikke, at det var rentabelt at renovere bygningens betonkontruktion. Kridthuset har stort set siden det blev opført i midten af 1970 erne haft vanskeligheder med at udleje de mange 1- og 2-værelseslejligheder, som bygningen består af. I 2005 stod 50 af de 134 lejligheder tomme og halvdelen af beboerne stod uden for arbejdsmarkedet. Både Kridthuset i Esbjerg og Egedalsvænge i Kokkedal er så nye nedrivninger, at det endnu er for tidligt at sige noget om effekten af nedrivningen. Men begge steder har været præget af boligsociale problemer, og der er potentiale for, at nedrivningerne kan bidrage til at forbedre situationen i områderne Regler om nedrivning Nedrivning af almene boliger skal godkendes af Velfærdsministeriet. Nedrivning af boliger kan godkendes, hvis bygningerne er i så dårlig stand, at det ikke skønnes rentabelt at renovere dem, eller hvis der er store udlejningsvanskeligheder, og der skønnes at være et overudbud af den givne boligtype. I 2007 blev reglerne om nedrivning af almene boliger lempet, så der i begrænset omfang kan gives tilladelse til nedrivning, hvis det vurderes, at nedrivning kan bidrage til et samlet løft af området. Forud for ministeriets godkendelse skal boligorganisationens øverste myndighed beslutte nedrivningen, og kommunalbestyrelsen skal godkende nedrivningen. Nedrivning er en omkostningstung indsats. Først og fremmest skal indestående lån for ejendommen indfries, og derudover skal selve nedrivningen finansieres. Almenlejeloven giver mulighed for at opsige lejere i forbindelse med nedrivning. Lejerne har til gengæld den sikkerhed, at de skal have tilbudt en tilsvarende bolig et andet sted i kommunen. Det er boligorganisationen, der har ansvaret for at genhuse lejerne. Men kommunen og boligorganisationen kan aftale, at kommunen overtager forpligtelsen, da det kan være svært for boligorganisationen at skaffe et tilstrækkeligt antal boliger. Juridisk er der altså åbnet mulighed for at bruge nedrivning som et redskab i forbindelse med omdannelser af et udsat alment boligområde. Men i forhold til den praktiske gennemførelse er det en udfordring at få finansieret nedrivningen Regler om fortætning og salg af grund Fortætning med ejerboliger m.v. kan være en måde at tilføre et udsat boligområde en mere varieret boligmasse og som følge heraf en mere varieret beboersammensætning. Boligorganisationer har mulighed for at sælge grunde. Pengene, der kommer ind i forbindelse med et salg, skal i første 116

117 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder omgang bruges på at afdrage statslån, statsgaranterede lån og andre lån i afdelingen. Hvis der derefter er noget tilbage, kan midlerne gå i boligorganisationens dispositionsfond. Reglerne om salg af almene boliger i udsatte boligområder giver mulighed for, at provenuet fra et salg kan gå tilbage til afdelingen og anvendes til finansieringen af en helhedsplan, der skal løfte området. Det er der ikke mulighed for ved salg af grunde. Det er imidlertid Programbestyrelsens opfattelse, at det bør være muligt ved salg af grunde, at provenuet fra et salg kan gå tilbage til afdelingen og bruges til gennemførelsen af en helhedsplan i stedet for at afdrage på de resterende lån. Fortætning med bl.a. ejerboliger kan være et fornuftigt redskab til at løfte et udsat boligområde, og hvis der samtidig åbnes mulighed for, at provenuet kan gå tilbage til området, kan det bidrage betydeligt til løftet af et udsat område. Et andet punkt, hvor Programbestyrelsen finder, der er behov for at justere reglerne, er i forhold til fortætning i højden. Der bør fremover være mulighed for at opføre ejerlejligheder, andelsboliger eller private udlejningsboliger på taget af almene boliger. For ejerlejligheder, private andelsboliger og private udlejningsboliger gælder det, at man kan opføre de to øvrige boligtyper, hvis man ønsker at udnytte tagetagen eller påbygge nye etager. For privat udlejningsbyggeri er det ydermere muligt at opføre almene boliger på toppen. blev forbedret betydeligt. Der blev lagt letbane og metro til området, hvilket bidrog betydeligt til områdets attraktivitet for folk, der arbejdede i centrum af Lyon. Forandringer af veje og stier kan være en anden effektiv måde at binde et isoleret udsat boligområde sammen med den øvrige by på. Mange af de udsatte områder, der er opført i 1960 erne og 1970 erne, er planlagt, så der ikke er nogen trafik i gennem områderne, hvilket begrænser cirkulationen af mennesker i området. I Lyon er det også en af de ting, man gerne vil lave om på, hvorfor man nu lader disse udsatte områder fra 1960 erne og 1970 erne gennemskære af veje, som man kender det fra den øvrige boligmasse. Alt i alt anbefaler Programbestyrelsen, at man via offentlig transport, veje, stier og anden infrastruktur investerer i at forbedre forbindelsen og cirkulationen mellem det udsatte område og den øvrige by, og at man forsøger at udviske grænserne mellem det udsatte område og de omkringliggende områder Sammenhæng med det øvrige byområde Udover at fysiske omdannelser inde i området kan bidrage til at bryde med områdernes isolation fra det øvrige bysamfund, kan infrastrukturen også være et vigtigt redskab, hvis man ønsker at skabe en større sammenhæng mellem et udsat boligområde og den øvrige by. Bedre offentlig transport til og fra området kan være én af de ting, der kan bidrage til at forbedre et område markant. I Vaux-in-Velin i Lyon var det, jf. casen ovenfor, et centralt element i omdannelsesplanerne, at netop den offentlige transport mellem byens centrum og kvarteret 117

118 Anbefalinger Til regeringen Nødvendige ressourcer til fysiske omdannelser Store fysiske omdannelser er en nødvendighed, hvis ghettoiseringen skal brydes. Regeringen bør bidrage økonomisk til den fysiske omdannelse af udsatte boligområder, herunder til finansiering af nedrivninger og forbedringer af områdets infrastruktur. Salg af grunde I de nuværende regler er det alene ved salg af boliger og ikke ved et salg af grunde, at salgsprovenuet kan gå tilbage til boligafdelingerne. Der bør åbnes mulighed for, at provenuet ved salg af en grund i et udsat alment boligområde kan anvendes til at implementere øvrige dele af en helhedsplan i området. Andre ejerformer på toppen af alment byggeri Ejerlejlighedsloven forhindrer, at man ved fortætning opfører ejerlejligheder, andelslejligheder og privat udlejning på tagene af almene boliger. Det bør gøres muligt at etablere andre ejerformer på taget af alment byggeri, som det er muligt i andre boligformer. Infrastruktur Når staten investerer i ny infrastruktur, bør den overveje muligheden for at bidrage positivt til integrationen af udsatte områder i det omkringliggende samfund. Bedre planinstrumenter og mere effektiv jordpolitik Danske kommuner har færre muligheder for styring af boligbyggeriet end kommunerne i mange andre lande. For at sikre at der også i kommende bydele er plads til alle bør kommunerne i planlovgivningen have hjemmel til at kræve blandede boligområder, hvor forskellige boligformer kan skabe en blandet beboersammensætning, og i den kommunale lovgivning effektive muligheder for gennem kommunal jordpolitik at realisere disse krav. Styringen af boligudviklingen på regionalt niveau udgør et særligt problem. Muligheden for regionale løsninger bl.a. landsplandirektiver bør overvejes. Til kommuner og boligorganisationer Fysiske omdannelser i udsatte boligområder For at sikre de udsatte boligområders konkurrenceevne og dermed tiltrækningskraft på nye beboere bør kommunen og boligorganisationerne samarbejde om at gennemføre fysiske omdannelser af områderne, så områderne bliver moderne bomiljøer med et varieret udbud af boliger, der er velintegreret med det omgivende lokalsamfund. Kommuner og boligorganisationer bør konkret overveje om mere omfattende fysiske omdannelser herunder nedrivning og fortætning, kan bidrage til at skabe positive forandringer i områderne, samt om udviklingen af den lokale infrastruktur kan medvirke til, at udsatte områder i kommunen integreres med den øvrige by. Kommunernes prioriteringer bør afspejle sig i en kommunal politik herunder bl.a. kommuneplanen, der bør rumme afsnit om kommunens indsats i de udsatte boligområder. 118

119 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Blandede ejerformer: Salg af almene boliger i udsatte områder til ejerboliger Det er et gennemgående træk for områderne, at de med deres ensartede præg og entydige ejerform appellerer til en snæver gruppe boligsøgende og har haft svært ved at fastholde og tiltrække beboere, der er i arbejde. En af vejene til at fastholde og tiltrække en bredere beboergruppe går gennem andre ejerformer end almene lejeboliger. SBi har i en undersøgelse af til- og fraflytning fra tre udsatte boligområder påvist, at en mere blandet boligsammensætning vil have en vis effekt blandt de fraflyttede beboere. Ud af de beboere, som indgår i analysen, vil 13 pct. blive i området, hvis de kunne købe deres egen bolig, og 11 pct. ville blive boende, hvis der var flere forskellige slags boliger for eksempel ejerboliger i området 31. Efter almenboliglovens 75 d kan kommunalbestyrelse og boligorganisation ansøge Velfærdministeriet om tilladelse til at sælge almene familieboliger i problemramte afdelinger. Ordningen, der ikke må forveksles med forsøgsordningen om salg af almene boliger, er bl.a. karakteriseret ved følgende: - Ordningen gælder kun for problemramte afdelinger. - Boligorganisation og kommune skal i fællesskab ansøge Velfærdsministeriet om godkendelse til at sælge. - Boligerne skal sælges til markedspris, som fastsættes af en uafhængig valuar. - Der kan ske salg af ledige boliger uden forsøg på genudlejning. - Der kan aftales kriterier for, hvem der skal sælges til eksempelvis personer i beskæftigelse. - Et eventuelt provenu kan helt eller delvist anvendes til initiativer og aktiviteter omfattet af en helhedsplan for det pågældende boligområde. Et salg af en del af de nuværende almene boliger i udsatte boligområder ville, efter Programbestyrelsens opfattelse, have flere fordele. Salg af et antal boliger til ejerboliger eller lignende ville have den positive effekt, at området får en mere varieret boligmasse, og derved formentlig ville tiltrække en bredere beboergruppe. Muligheden for at erhverve ejerboliger og lignende ville formentlig også medvirke til at fastholde beboere, som ellers ville flytte i ejerbolig uden for området. Desuden vil salg af et antal boliger i enkelte af de udsatte områder fortsat kunne give et positivt provenu, der kan bidrage med kapital til yderligere boligsociale forbedringer. Salg kan i økonomisk gode tider med andre ord virke som finansiel katalysator i en mere omfattende og samlet indsats i enkelte områder. Det er dog Programbestyrelsens vurdering, at de for tiden faldende priser på fast ejendom gør salg af almene boliger til et usikkert redskab. Ud over de særlige risici der knytter sig til konjunkturen, er salg forbundet med yderligere to begrænsninger. Hvis boligområdet er placeret i en region uden en fornøden efterspørgsel efter boliger eller hvis ejendommen er højt belånt, vil et salg ikke indbringe et provenu. Der kan dog ikke opstå et negativt provenu, som skal dækkes af områdets øvrige beboere, da et underskud vil blive indkapslet i den fælles provenufond under Landsbyggefonden og med staten som garant for tab. Dernæst er salg forbundet med en risiko for et tab af styringskapacitet for kommunen og boligorganisationerne. Hvis de udbudte almene boliger ikke appellerer til det forudsatte købersegment, er der en risiko for, at et massivt salg vil føre til en ejerghetto med mange fattige ejere, og hvor boligorganisationerne er sat uden for indflydelse, og kommunen er begrænset i dens adgang til at påvirke området. For at afprøve forudsætningerne for at et salg af almene boliger kan forventes at indbringe positive boligsociale effekter, har Programbestyrelsen foretaget konkrete vurderinger af salg i udvalgte almene boligområder. Den optimale boligsociale effekt afhænger af forskellige faktorers påvirkning. Det er for eksempel ikke uden betydning, hvilke boliger og hvor mange, der ønskes sat til salg. Jo mere blandet områdets ejer- og lejeboliger er, jo mere blandet vil den sociale sammensætning af 31. Andersen, Hans Skifter, 2006, Undersøgelse af til- og fraflytning i tre multietniske boligområder. 119

120 beboerne også blive. Til gengæld vil den største salgspris og dermed den bedste mulighed for at tilvejebringe finansiering til andre boligsociale tiltag opstå, hvis ejerboligerne er i isoleret og samlet i ét område. Tilsvarende vil det samlede provenu ved salg af boliger alt andet lige blive større, jo flere boliger der sælges. Til gengæld vil et udbud af for mange boliger på en gang betyde, at prisen per bolig vil blive påvirket i negativ retning. Programbestyrelsen vil anbefale boligorganisationerne og kommunerne at gennemgå deres udsatte områder for at vurdere eventuelle modeller og muligheder for salg, når konjunkturerne gør dette muligt. Som bilag til rapporten er vedlagt nogle vurderinger af forskellige modeller for salg og et eksempel på en metode til at vurdere salgspotentialet af boliger i en fiktiv boligafdeling se bilag Barrierer for anvendelse af salg af almene boliger som et boligsocialt redskab I forbindelse med Programbestyrelsens vurdering af salg af almene familieboliger som et boligsocialt redskab er Programbestyrelsen blevet opmærksom på en række barrierer i den nuværende lovgivning. Programbestyrelsen mener derfor, at det er muligt at forbedre salgsordningen i problemramte boligområder. Programbestyrelsens finder, at boligerne i almindelighed vil være mere attraktive for potentielle købere og langt lettere at administrere, såfremt der er et homogent ejermiljø i en ejendom. Hvis en blok udelukkende består af ejerboliger, vil organiseringen i en ejerforening og grundejerforening for området svare til en traditionel ejerlejlighedsforening og i øvrigt svare til de ældre byområder, hvor der side om side ligger boliger med forskellig ejerform. Sælges der derimod kun enkelte lejligheder i en blok, skal ejerne indgå i en ejerforening, hvor de almene lejere har beslutningsmajoriteten (med mindre mere end halvdelen af boligerne i en boligafdeling sælges). Den permanente mindretalssituation for ejergruppen vil skabe en usikkerhed for gruppens særskilte interesser, og vil derfor gøre det mere usikkert og mindre attraktivt at købe en bolig i området. Salgsordningen gør det ikke muligt at frigøre en samlet og udvalgt del af en boligafdeling inden et salg. For at nedbryde den barriere er det nødvendigt, at der skabes en mulighed for at opsige beboere i forbindelse med salg i problemramte boligområder. Ordningen vil i så fald være parallel med de muligheder, der er for at opsige lejere i forbindelse med omdannelse til erhverv eller beslutning om nedrivning i problemramte boligområder. Frigørelse af et samlet område vil desuden forbedre mulighederne for at renovere bygningen gennemgribende, inden den sættes til salg. Programbestyrelsen mener desuden, at det er en udfordring at få beboerdemokratisk tilslutning på såvel afdelingsniveau som organisationsniveau til et salg. Ud over de mere ideologisk betingede uenigheder om hvorvidt salg er et hensigtsmæssigt redskab, er der en række yderligere barriere, som kan afholde beboere og boligorganisationen fra at bakke op om et salg af boliger. Valget af hvilke boliger, der sættes til salg bør derfor overvejes nøje. Salg af nogle af de mere attraktive boliger (for eksempel udsigtsboliger eller rækkehuse) vil formentlig være lettest og sikre det største provenu. Men et frasalg af de mest attraktive boliger vil også betyde, at beboerne i de tilbageværende almene boliger mister muligheden for at anvende oprykningsretten til en lejlighed i disse. Isoleret set reduceres den almene afdelings værdi for de enkelte beboere derfor. Bl.a. på baggrund af heraf vurderer Programbestyrelsen, at det i almindelighed kan være en udfordring at sikre beboerdemokratisk tilslutning til at gennemføre salg. Der bør derfor tilvejebringes en tilskyndelse for beboerne til at tilslutte sig salg, uanset hvilke boliger der sættes til salg. Det kan for eksempel ske via tilskud fra staten, eller ved at Landsbyggefonden betinger eventuel støtte af, at der sælges boliger fra afdelingen. Endelig mener Programbestyrelsen, at reglerne om at lejere, der køber deres egen bolig, kan modtage et rente og afdragsfrit 120

121 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder lån på 30 pct. af købssummen, virker tilfældig og uhensigtsmæssig, Det synes tilfældigt, at lånet udelukkende ydes til de beboere, der bor i de udvalgte boliger, der sættes til salg, således at andre beboere i afdelingen er afholdt fra det rente- og afdragsfrie lån, hvis de skulle ønske at købe en af afdelingens boliger. Desuden kan der i afdelinger med en begrænset ventetid på at få en bolig eller i afdelinger, der anvender reglerne om fleksibel eller kombineret udlejning, opstå en risiko for, at førstegangskøber får svært ved at videresælge deres bolig. Interesserede købere vil forholdsvist let kunne komme i betragtning til 30-procentslånet ved i en kort periode at indskrive sig som lejere, hurtigt modtage en bolig og derefter erklære ønske om at købe den. Endelig kan 30-procentslånet være et problem i områder, hvor boligernes markedspris i forvejen er lav. Her bidrager lånet til at gøre boligerne endnu billigere for beboerne og muliggør på den måde, at det ønskede købersegment ikke tiltrækkes, men at mindre finansielt stærke grupper køber boligerne og der derved kan opstå egentlige ejerghettoer. Der gives i lovgivningen dog mulighed for, at der kan fastsættes kriterier for, hvem der kan købe en bolig. Det er imidlertid Programbestyrelsens vurdering, at det kan være vanskeligt at få beboerne til at bakke op om et salg, hvor der er fastsat kriterier, der betyder, at en stor del af beboerne ikke selv har mulighed for at købe en bolig Anbefalinger Til regeringen Salg af boliger bør bruges offensivt Mulighederne for salg af familieboliger i udsatte boligafdelinger (den permanente salgsordning), bør anvendes offensivt, når muligheden opstår. Det kan for eksempel ske ved at skabe økonomisk grundlag for at sælge hele boligblokke samlet som ejerlejligheder. Overvejelser om salg af boliger i de udsatte områder bør derfor indgå i udarbejdelsen af helhedsplaner. Det kan betyde, at nogle beboere må flytte til passende genhusning, hvilket bør muliggøres. Det rente- og afdragsfrie lån på 30 pct., der ydes ved salg til beboerne i udsatte boligafdelinger vil imidlertid virke tilfældigt i forhold til eventuelle købere og foreslås afskaffet. Til kommuner og boligorganisationer Salg af boliger Kommuner og boligorganisationer bør grundigt overveje, om salg af boliger i de udsatte boligområder kan bruges offensivt. Programbestyrelsen vurderer imidlertid, at de faldende priser på fast ejendom gør salg af almene boliger til et for øjeblikket usikkert redskab. Kommuner og boligorganisationer, der på et tidspunkt ønsker at gennemføre et salg af almene familieboliger i de udsatte områder, bør søge at gennemføre et samlet salg af en del af en afdeling, en blok eller lignende. 121

122 Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer følger markedsudviklingen for at vurdere, hvornår markedsvilkårene er gunstige til at gennemføre salg af boliger i en målestok, som giver en positiv boligsocial effekt Blandede ejerformer: Medejeboliger / Shared Ownership En alternativ løsning til salg af et antal almene familieboliger til ejerboliger er et delvist salg, hvor enkelte boliger trinvist frasælges i andele på for eksempel 25 pct. ad gangen. Der vil således i en længere periode være et delt ejerskab mellem en beboer, der på en gang er ejer og lejer af sin bolig og en boligorganisation udlejer. Modellen er ikke i denne form søgt gennemført Danmark, men etableret bl.a. i England, hvor Programbestyrelsen har studeret de engelske bestræbelser på at omdanne udsatte boligområder. Disse boliger kaldes i engelsk terminologi Shared ownership, som her er oversat til medejeboliger (til forskel fra de nedenfor nævnte medejerboliger ) Shared Ownership i Storbritannien Princippet bag Shared Ownership er, som navnet antyder, at boligorganisationen og medejeren deler ejerskabet til boligen. Lejeren kan købe en del af boligen, som kan udgøre enten 25 pct., 50 pct. eller 75 pct. Boligens værdi fastsættes efter en relativt lav offentlig vurdering, hvilket betyder at lejeren får en alternativ og billig måde at blive boligejer (medejer) på. Ordningen blander elementer fra både den almene udlejningsbolig (den støttede leje) med elementer fra andelsboligen (den variable andel) og ejerboligen (den frie prisdannelse på andelen). Staten yder støtte til ordningen gennem The Housing Corporation, som er en national myndighed, der regulerer og yder tilskud til de registrerede sociale boligselskaber. Det sociale boligselskab som modtager tilsagn om støtte, bygger derefter sociale boliger ud fra lokale behovsvurderinger. De kommende medejere køber derefter andele af boligerne på baggrund af offentlige vurderinger. Indtægterne ved salget bliver kanaliseret tilbage til finansiering af yderligere byggerier. Ved medejeres køb af yderligere andele, på baggrund af nye og oftest højere markedspriser, opstår der endvidere en gevinst til den sociale boligudlejer. Kredsløbet kan ses i figuren nedenfor: Programbestyrelsen er endvidere bekendt med de efter Programbestyrelsens opfattelse positive erfaringer fra forsøgene med såkaldte medejerboliger omkring år Medejeboliger har to fordele i forhold til de udsatte boligområder. For det første kan medejeboliger være en måde at frigøre og dermed tilføre kapital til området, som kan anvendes til større boligsociale indsatser. Desuden kan medejeboliger være med til at bremse fraflytningen fra området af beboere, som er kommet i arbejde. Erfaringer fra bl.a. Vollsmose har vist, at beboere der kommer i arbejde ofte flytter fra området og køber en bolig et andet sted. Ved at skabe mulighed for at disse beboere helt eller delvist kan købe deres egen bolig eller en anden bolig i området, kan det tilfredsstille beboernes ønske om at eje en bolig, men også styrke områdets evne til at fastholde den type af beboere i området. 122

123 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder figur 5.3. Kredsløb for medejeboliger i Storbritannien Staten yder tilskud til registrerede udbydere af sociale boliger. Den registrerede sociale boligudlejer bruger støtten til at bygge (eller frasælge) boliger beregnet til delt medejerskab. Kommende medejer køber andel af bolig, til markedsværdi. Tiden går og huspriserne ændres. Statstilskud reinvesteres i mere socialt boligbyggeri, via specielle kapitalfonde. Et eventuelt overskud fra stigende huspriser, tilfalder den sociale boligudlejer. Medejeren køber endnu en andel/resten af boligen, til ny markedsværdi. Medejeren betaler almindelig leje på den del, vedkommende ikke ejer, og selvfinansierer ejerandelen på almindelige vilkår. Lejen fastsættes som lejen for andet socialt boligbyggeri, og indbefatter foruden kapitalomkostninger, administrationsgebyr, forsikringer, vedligeholdelse mv. af fællesarealer. Herudover betaler medejeren renter og afdrag på ejerandelen, ejendomsskat, vedligeholdelse og forbedring på hele boligen samt købs- og salgsomkostninger. Som det fremgår af figuren er der mulighed for at trappe sin andel op ( staircasing ), men typisk i spring på 25 pct. point ad gangen. Medejeren kan således, hvis vedkommende ønsker det, gå over til at blive ejer ved at overtage 100 pct. Herved falder lejen, mens selvfinansieringsomkostningerne stiger. Som udgangspunkt er der ikke mulighed for at trappe sin andel ned, men enkelte steder har man tilladt dette for at undgå at medejere, i tilfælde af økonomiske problemer, sælger hele boligen og flytter, med de afledte problemer dette kan føre til. Uanset ejerandelens størrelse råder medejeren over boligen i de fleste henseender. Forandringer mv. skal dog godkendes af selskabet af hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter, ligesom videreudlejning skal ske med godkendelse. Ved flytning kan medejeren sælge sin andel på tre måder. Selskabet har en forkøbsret til andelen, hvis pris fastsættes af en uafhængig mægler til den aktuelle markedsværdi. Såfremt boligselskabet ikke ønsker at købe, kan medejeren frit sælge til en anden, som i så fald skal godkendes af selskabet. Lykkes ingen af disse to muligheder, sælges boligen i fællesskab af selskab og medejer på det åbne marked til den højst mulige pris, og salgsomkostningerne deles ligeligt. 123

124 Anbefalinger Til regeringen Medejeboliger Medejeboliger kombinerer lejeboligen og ejerboligen. De udenlandske erfaringer med medejerboliger, fra f.eks. England, er positive i forhold til at kunne etablere nye boligformer i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen anbefaler regeringen at gennemføre en ordning med medejeboliger i landets udsatte områder. Ordningen kan indledes med forsøgstilladelser og senere, hvis ordningen falder positivt ud, udbredes til en række andre almene boligområder. Programbestyrelsen anbefaler desuden, at der som en del af ordningen - indføres kriterier for, hvem der kan blive medejere Etablering af erhvervsfunktioner Byer har altid været præget af mange forskellige former for sociale aktiviteter, men med 1960 erne og 1970 ernes plan- og byggepolitik blev der opført store sammenhængende boligområder, som udelukkende bestod af boliger. Herved fik man adskilt boligområder fra den ofte forurenende og larmende industri, og trafik. Endvidere fik man i tråd med tidsåndens syn på det gode liv - distanceret sig fra de elementer af byens liv, som i bred forstand kunne forstyrre boligens status som stedet, hvor man lader op efter en lang dag på arbejdsmarkedet. Som allerede nævnt har det imidlertid vist sig, at denne skarpe adskillelse gav nogle uheldige konsekvenser for det liv, som leves i de områder som Programbestyrelsen har beskæftiget sig med. Byens sociale dynamik opstår ofte ved en høj koncentration af forskellige former for funktioner (trafik, handel, mødesteder, bolig, produktion etc.). Modsat opstår der problemer i udsatte boligområder, blandt andet pga. den fysiske ensartethed, som der er bygget ud fra, og den sociale sammensætning, som dette blandt andet medfører i områderne. Det er her specielt den voldsomme overrepræsentation af almene boliger af ensartet karakter og fra samme periode samt fraværet af virksomheder og butikker i områderne, der skaber udgangspunktet for områdernes tristesse. Med dette udgangspunkt har Programbestyrelsen i sin strategi mod ghettoisering understreget vigtigheden af at tilføre de udsatte boligområder nye byfunktioner som erhverv, handel og service. Etablering af et betydeligt antal kommunale arbejdspladser i Vollsmose er et eksempel herpå (se case). Et lignende eksempel findes i Varbjergparken i Haderslev, hvor kommune og boligorganisation i samarbejde etablerer et center for demente. 124

125 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Status Hvor der i mange af de mindre udsatte boligområder kun er meget få eller slet ingen erhvervsfunktioner, ligger der i de større områder få forretninger og mindre servicevirksomheder og i enkelte tilfælde mindre produktionsvirksomheder. Det generelle billede fra områderne er, at udbudet af forretninger og virksomheder sjældent strækker sig til andet end få lavprisvarehuskæder, kiosker, pizzeriaer og måske en vvsinstallatør og en vinduespudser. Hvis der ligger et mindre indkøbscenter i området, indeholder det ofte mange tomme forretninger. I enkelte af de større udsatte boligområder ligger der et stort indkøbscenter i udkanten af området. Disse centre kan danne grundlag for lokale arbejdspladser. Derimod bidrager centrene ikke til, at områderne integreres med det øvrige byliv. De kunder, som benytter centrene, og som ikke bor i lokalområdet, har nemlig ikke nogen færden i området i forbindelse med deres indkøb. En trafik der ellers kunne være med til at integrere områderne og virke nedbrydende på omverdenens fordomme, idet folk udefra får øget kendskab til områderne Barrierer for forandring I stort set alle de udsatte boligområder er der således et behov for en tilvækst af erhvervsfunktioner, herunder også uddannelsesinstitutioner og kultur. En sådan tilvækst vil sikre en øget funktionel integration med den omkringliggende by og skabe flere lokale arbejdspladser. Udover de positive virkninger, som etablering af arbejdspladser i lokalområdet kan have på beboernes økonomiske og sociale situation, kan fremme af erhverv, handel og service i de udsatte områder afhjælpe en lang række andre problemer. Der vil komme byliv omkring husene, ligesom flere mennesker vil få en naturlig grund til at bevæge sig ind i områderne. Det kan afhjælpe dårligt image, skabe tryghed og øge ansvarlighed og ejerskab til kvarteret. Det er de senere år blevet lettere for boligorganisationerne at leje almen ejendom ud til andet end beboelse, men der har været stor forsigtighed i forhold til at anvende denne mulighed. Ud over den usikkerhed, der kan være forbundet med at anvende nye redskaber fra boligorganisationernes side, kan det skyldes, at der fra de lokale beslutningstageres side kan være manglende tiltro til, at potentielle iværksættere kan forestille sig at drive erhverv fra tidligere almene boliger. Programbestyrelsen konstaterer i den forbindelse, at der i Velfærdsministeriets rapport om den almene boligsektors styring indgår en række forslag til, hvordan almene boligorganisationer i fremtiden kan få mulighed for at bidrage positivt til erhvervsudvikling i de udsatte boligområder. Som tingenes tilstand er i dag står områderne dog over for en række barrierer: - Købegrundlaget (indkomsterne) i de udsatte boligområder er meget ofte lavt. - Områderne er næsten alle fysisk isolerede. - Beboersammensætningen i områderne fordrer ikke et godt og varieret erhvervsliv. - De indsatser kommunerne og boligorganisationer iværksætter i forhold til erhvervslivet i områderne har indtil nu meget ofte været præget af ad hoc tænkning. - Områdernes dårlige image er ikke foreneligt med udefrakommende investeringer og iværksætteri. - Den ensartede almene boligmasse gør det dels svært at tiltrække iværksættere (manglende attraktive boliger og dem der er, kan være svært tilgængelige), og gør det dels svært at finde egnede lokaler at starte virksomhed i både for private og offentlige aktører. Variationen og antallet af erhvervsdrivende med interesse for området afhænger af boligområdets størrelse, geografiske placering, fysiske rammer, kundegrundlag m.m. Men generelt har butikkerne vanskeligt ved at overleve, og mange lukker hurtigt igen. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med bæredygtigheden, hvis områderne skal profitere af et 125

126 egentligt butiksliv. I forhold til mere serviceprægede arbejdspladser er det ofte de meget monofunktionelle fysiske rammer, med en overrepræsentation af boliger, der er problemet. Derfor er det vigtigt, at man i områderne skaber de nødvendige fysiske rammer, der kan rumme forskellige former for erhvervsvirksomheder. I forlængelse heraf er det også vigtigt, at man ikke alene fokuserer på kommercielle erhverv, men også lokalt søger at inddrage ikke-kommercielle og kreative erhverv som en del af løsningen på områdernes monofunktionalitet. Et kunstnerfællesskab omkring et atelier, eller offentlige institutioner som for eksempel større uddannelsesinstitutioner og kulturcentre, er ikke alene uafhængige af købekraften i det pågældende område, men har også den fordel, at det kan skabe mere positive billeder af et område både ind- og udadtil Sideaktiviteter og offentligt lederskab Med ændringen af sideaktivitetsbekendtgørelsen i 2006 blev der åbnet nye muligheder for, at de almene boligorganisationer kan leje almen ejendom ud til andet end beboelse, for eksempel til erhvervsdrivende, offentlige myndigheder, institutioner, foreninger m.v. Det er dog Programbestyrelsens opfattelse, at reglerne kan være svære at overskue, ligesom det er forbundet med økonomisk risiko for de i forvejen trængte boligorganisationer i de pågældende områder at påtage sig denne opgave. Programbestyrelsen har da heller ikke kendskab til, at den nye mulighed for udlejning til erhverv er anvendt i nævneværdig grad. Det er Programbestyrelsens iagttagelse, at en succesfuld implementering af erhverv i udsatte boligområder beror på meget lokalt baserede forudsætninger i det enkelte boligområde og den enkelte kommune. En bæredygtig udvikling på dette punkt forudsætter derfor et tæt samarbejde mellem kommunen, boligorganisationerne og det private erhvervsliv i området om langsigtet udvikling af erhvervsfunktioner i området. Store uddannelsesinstitutioner og kulturlivet kan i en række byer også med fordel inddrages. Konkrete initiativer i områderne skal altid tage højde for de udfordringer af blandt andet organisatorisk og planlægningsmæssig karakter, kommuner og boligorganisationer står overfor, når erhvervsudviklingen skal fremmes. Endvidere skal man have incitamentsstrukturen for øje i forhold til erhvervsdrivende, iværksættere og andre, der måtte ønske at etablere sig i områderne. De konkrete initiativer kan for eksempel indeholde, at der gennemføres lokale bæredygtighedsanalyser for forskellige typer af erhverv, markedsføring af muligheden for at anvende almene boliger til erhvervsformål eller rådgivning om, hvordan udlejning til erhverv kan foregå i praksis. Eksempler på erhverv, der med fordel kan overvejes etableret i de pågældende områder, kan være mindre handlende, servicefunktioner som læger, tandlæger, IT-virksomheder, elektrikere eller offentlige institutioner som politistationer, kommunale jobcentre, uddannelsesinstitutioner, kulturinstitutioner m.v. Det kan desuden overvejes, hvorvidt der for eksempel ønskes etablering af punktvis erhverv i eksisterende boliger, sammenlægning af flere boliger med henblik på etablering af større erhvervslokaler eller etablering af mindre butiksstrøg ved nedlæggelse og eventuel samtidig ombygning af stuelejligheder. Endelig kan det også overvejes, i hvilket omfang erhvervet skal knyttes sammen med anvendelse af lokale ressourcer for eksempel i form af etablering af særlige iværksættermuligheder m.v. Det er Programbestyrelsens holdning, at kommuner og stat bør gå forrest i forbindelse med introduktion af nye funktioner i de udsatte boligområder. Placering af statslige og kommunale arbejdspladser og institutioner i udsatte boligområder kan i langt højere grad benyttes i forandringsprocessen, med henblik på at opnå synergieffekt i retning af mere liv, lavere arbejdsløshed, flere kunder, bedre integration samt i det hele taget et bedre image. 126

127 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Anbefalinger Til regeringen Statslige institutioner i udsatte boligområder Det offentlige bør gå i spidsen, når der skal etableres erhverv, kultur og uddannelsesinstitutioner i de udsatte områder. Regeringen bør sikre, at statslige institutioner, herunder uddannelsesinstitutioner, i fremtiden søges placeret i eller i direkte tilslutning til udsatte boligområder, så der skabes mulighed for daglig kontakt mellem områderne og mennesker fra den omkringliggende by. Derved brydes områdernes isolation og områdernes funktioner, som ikke omfatter boliger forbedres. F.eks. muligheder for indkøb i lokale butikker og servicevirksomheder. Ombygning af de eksisterende blokke kan endvidere medvirke til en udtynding i antallet af boliger i området. Udlejning til erhverv Udlejning til erhverv er omfattet af en række begrænsende regler. Til kommuner og boligorganisationer Placering af arbejdspladser og samarbejde med erhvervslivet For at bryde boligområdernes ensartede præg og bringe flere funktioner end beboelse ind i områderne bør boligorganisationerne benytte sig af de muligheder, der er for at udleje til erhverv, tilføre uddannelsesinstitutioner og kultur, under hensyntagen til en driftsmæssig realistisk anvendelse af lokalerne. Hvis boligorganisationerne skal have en reel mulighed for at påvirke erhvervslivet i de udsatte boligområder, er der behov for, at det offentlige arbejdsmarked går forrest og bryder isen, når der skal etableres erhverv og jobs i de udsatte områder. Kommunerne bør tilstræbe, at eksisterende eller nye arbejdspladser bliver placeret i de udsatte boligområder. Desuden kan kommunerne med fordel indgå i et tættere, mere forpligtende og langsigtet samarbejde med boligorganisationer og erhvervsliv om erhvervsudvikling i de udsatte boligområder. Boligorganisationerne bør i særlige tilfælde, og som en del af en helhedsplan, have forbedrede muligheder for udlejning til erhverv. 127

128 Case Kommunale arbejdspladser i Vollsmose Hvis forholdene for et varieret og levedygtigt erhvervsliv i de udsatte boligområder skal forbedres kræver det i mange sammenhænge, at kommunen tager de første skridt. Den rette kombination af initiativer sikres bedst, hvis kommunen og boligorganisationerne indgår i et tæt og strategisk samarbejde om at forbedre erhvervsklimaet i det pågældende område. Et sted man er nået langt, er i Vollsmose i Odense Kommune. En af de måder, hvorpå de lokale boligforeninger i samarbejde med Odense Kommune forsøger at gøre Vollsmose mere attraktiv, er ved at skabe flere erhvervsaktiviteter i bydelen. Således besluttede Odense Byråd i 2006 at benytte nyetablerede kontorlokaler i Egeparken i Vollsmose til Kommunens Social- og Arbejdsmarkedsforvaltnings Ydelsescenter, Sundhedscenter Vollsmose og Børn- og Ungeforvaltningens Områdekontor Øst. Oprindeligt havde Fyns Amt lejet de mange nye kontorlokaler, men på grund af kommunalreformen kunne amtet/regionen ikke opfylde lejekontrakten. I Birkeparken er en række boliglejemål blevet sammenlagt og omdannet til erhvervslejemål. I 2005 flyttede 60 medarbejdere ved Jobcenter Øst således ind i nyindrettede lokaler i Birkeparken. Sideløbende med kommunens etablering af arbejdspladser i bydelen er der i Bøgeparken etableret en række erhvervslejemål i gadeplan, som i dag er et lille butikstorv, ligesom centeret i Vollsmose har fået nye funktioner. I Helhedsplanen for Vollsmose fra beskrives udviklingen således: Ud over smukkere og mere funktionelle rammer om dagligdagen er der kommet flere funktioner, hvor især det nye butikstorv i Bøgeparken og de nye kommunale arbejdspladser i Egeparken og Birkeparken skal nævnes. Samtidig har Centret (Outlet Fyn) fået og får yderligere funktioner. Det betyder, at mennesker, der ikke har deres daglige gang i Vollsmose, nu lærer området at kende, og dermed skabes bedre kontakt til det omgivende samfund. Denne omlægning af boliger til kontorer har fået en helt særlig status, da den meget markante tilbygning der er etableret øverst på et af højhusene i Egeparken langs Vollsmose Allé, er i dag en af bydelens vartegn. Omlægningen er derudover den største omlægning af almene boliger til kontorer, der er gennemført i Danmark. Konkret har det betydet, at Vollsmose har fået tilført 300 nye arbejdspladser. 128

129 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder 5.3. Styring af beboersammensætning Indledning Programbestyrelsen finder, at fattigdommen og isolationen er de mest centrale problemer i udsatte boligområder. Det er problemer, som i et vist omfang går tilbage til disse områders opførelse. I de udsatte områder, Programbestyrelsen har beskæftiget sig med, er der mange beboere, som står uden for arbejdsmarkedet. Mange har også sociale problemer, og Programbestyrelsen er bekymret for, om indvandrere og efterkommere kan blive effektivt integreret i det danske samfund, når de er bosat i boligområder, hvor etniske danskere er i mindretal og for de flestes vedkommende uden stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Programbestyrelsen finder, at disse forhold vil gøre det vanskeligt at sikre børn og unge en fremtid med uddannelse og arbejde, ligesom det vil have negativ betydning for de arbejdslediges mulighed for at komme i arbejde og gøre det sværere at løse sociale problemer. Det er derfor Programbestyrelsens opfattelse, at der skal arbejdes med at styre udviklingen i beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Der findes allerede en række værktøjer, som kan anvendes til at styre beboersammensætningen i udsatte boligområder. Det drejer sig om: fleksibel udlejning, øget kommunal anvisning, kombineret udlejning og flyttehjælp. Effekten af disse redskaber varierer dog alt afhængigt af, hvor høj efterspørgslen efter boliger er i området, og af hvordan og i hvilken udstrækning redskaberne kombineres med andre tiltag. Programbestyrelsen anbefaler både boligorganisationer og kommuner at overveje, hvorledes de eksisterende boligsociale værktøjer kan anvendes i styringen af beboersammensætningen i områderne. Programbestyrelsen opfordrer regeringen til at skabe mulighed for, at lejligheder omfattet af kombineret udlejning kan stå tomme, uden at det får betydning for de øvrige beboeres husleje. Det giver tid til at finde nye lejere, som for eksempel er i beskæftigelse eller at udvikle andre løsninger Baggrund Programbestyrelsen finder det nødvendigt at gøre en målrettet og massiv indsats mod arbejdsledighed og sociale problemer samt for bedre integration, skolegang og uddannelse for børn og voksne, der bor i udsatte boligområder. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at problemer som arbejdsledighed, dårlig integration og for ringe skole- og uddannelsesmuligheder forværres af at være koncentreret på ét sted. Generelt har den skæve beboersammensætning en negativ effekt på beboernes integration i det øvrige samfund og videre på muligheden for at løse sociale problemer. Dette problem kan illustreres med et eksempel på, hvordan skolegangen påvirkes af en ensidig beboersammensætning, og hvordan det påvirker børnene i udsatte boligområders mulighed for videre i livet at forbedre deres livsvilkår. Børn og unges muligheder for klare sig godt videre i livet hænger sammen med deres skolegang og uddannelsesmuligheder, og særligt skolegangen påvirkes negativt af en ensidig beboersammensætning. Det faglige niveau i skolerne præges af de mange tosprogede børns sprogligt dårligere udgangspunkt eller socialt dårligt stillede børns manglende støtte hjemmefra, både fagligt og socialt. Det betyder også, at en del forældre, der har ressourcer hertil, sætter aktivt ind for at forbedre deres børns muligheder. Det er desværre ofte ved at tage dem ud af de skoler, som er tilknyttet de udsatte boligområder 32. Der er altså 32. Lars Olsen 2005, Det delte Danmark. 129

130 ikke mange børn i skolen, som kan være faglige, sproglige og sociale rollemodeller for de børn, som har det svært. Der er altså en meget vægtig grund til at arbejde for en mere mangfoldig beboersammensætning i de udsatte boligområder og således modarbejde segregering og negativ social arv Boligsociale redskaber Der er en række redskaber, som er sat i verden med henblik på at styre beboersammensætningen, således at de udsatte områder kan udvikle sig til socialt bæredygtige og helstøbte bydele Fleksibel udlejning Bestemmelserne om fleksibel udlejning trådte i kraft som permanent ordning i år 2000 efter en forsøgsperiode, der indledtes i Fleksibel udlejning giver bestemte grupper, for eksempel boligsøgende i beskæftigelse eller under uddannelse, mulighed for at få fortrinsret på ventelisten. Med andre ord kommer for eksempel beskæftigede eller studerende, der står på venteliste til en ledig bolig, forrest i køen. Herved kan en mere alsidig beboersammensætning fremmes. Der er ikke bestemte kriterier for, hvornår der kan anvendes fleksibel udlejning. Det vil altså sige, at denne mulighed også kan bruges forebyggende for at undgå, at der opstår en skæv beboersammensætning. Kommune og boligorganisation aftaler i fællesskab, hvilke kriterier der gælder for, hvornår fleksibel udlejning kan anvendes og hvilke boligsøgende, der skal have fortrinsret på ventelisten til at komme i betragtning til en ledig bolig. De kriterier som opstilles skal være i overensstemmelse med almindelig krav om ikke at diskriminere mod køn, race eller efter etnisk oprindelse. Boligorganisationen har ansvaret for administrationen af den fleksible udlejning. Det er efter de gældende regler muligt at anvende fleksibel udlejning ved udlejning af op til 90 pct. af de ledige boliger i en afdeling, der ikke er omfattet af kommunal anvisning til boligsøgende med særlige boligsociale behov. Et udvalgsarbejde, der har forberedt en reform af styringen af den almene sektor foreslår, at fleksibel udlejning skal kunne anvendes i op til 100 pct. af de ledige boliger med henblik på i højere grad at kunne styre beboersammensætningen Kommunal anvisning Traditionelt anvendes kommunal anvisning til at løse boligsociale behov. Reglerne er således, at kommunen efter aftale med boligorganisationen kan anvise op til hver fjerde ledige bolig til de boligsøgende, som har de største sociale behov for en bolig. I forbindelse med regeringens indsats mod ghettoisering blev det i lovgivningen præciseret, at der i den kommunale boliganvisning skal tages hensyn til den samlede beboersammensætning i de afdelinger, der anvises til. Det betyder, at der også kan anvises boliger til boligsøgende, som normalt ikke vil være omfattet af den boligsociale anvisning. Kommunen og boligorganisationerne kan indgå aftale om, at kommunen har op til 100 pct. anvisningsret til de ledige boliger i bestemte afdelinger. Det er her meningen, at kommunen kan fordele boligsøgende således, at der tages hensyn til beboersammensætningen i de afdelinger, de anvises til. Ved anvendelsen af udvidet kommunal anvisning for eksempel til alle kommunens almene afdelinger er målet en jævnere beboersammensætning over hele kommunen. På denne måde vil de beboere, som anvises i de udsatte områder, have en profil, som kan bidrage positivt til at sikre områdets sociale balance. Endelig kan kommunen egenhændigt beslutte, at den skal godkende alle boligorganisationernes udlejninger med henblik på at undgå udlejninger, der vil gøre beboersammensætning mere skæv. 33. Velfærdsministeriet 2008, Den almene boligsektors styring. 130

131 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Kombineret udlejning Kombineret udlejning er en mulighed i de store boligområder, som samtidig har en stor andel beboere uden for arbejdsmarkedet. Disse kriterier er fastsat i almenboligloven, og det opgøres og offentliggøres hvert år i hvilke boligområder, dette redskab kan anvendes. Kombineret udlejning går ud på, at kommunen kan beslutte, at boligorganisationen skal afvise at tilbyde en ledig bolig til længerevarende modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, selvom de står øverst på ventelisten til en ledig bolig i de pågældende afdelinger. De afviste boligsøgende, som ved beslutningen om indførelse af kombineret udlejning, er skrevet op på ventelisten, skal i stedet tilbydes en anden bolig. Der er dog nogle begrænsninger i forhold til anvendelse af kombineret udlejning. For det første gives der ikke i lovgivningen mulighed for, at boliger kan stå tomme. Hvis lejligheden ikke umiddelbart kan lejes ud til andre, skal de tilbydes til den boligsøgende, som står øverst på ventelisten, uanset om hun eller han er længerevarende modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse. Det er særligt et problem uden for de store byer, hvor der i varierende udstrækning er mangel på boliger. Programbestyrelsen finder, at disse begrænsninger har negativ betydning for effektiviteten af kombineret udlejning i de afdelinger og kommuner, hvor der ikke er stor efterspørgsel efter en bolig. Programbestyrelsen anbefaler, at der i områder, hvor kombineret udlejning anvendes, bliver mulighed for at lade boliger stå tomme i en kortere periode i forbindelse med annoncering eller andre målrettede forsøg på at tiltrække lejere, der kan modvirke en skæv beboersammensætning. Udlejningsvanskeligheder i forbindelse med kombineret udlejning i udsatte boligområder hænger også sammen med, at dette redskab kun kan anvendes i de boligområder, der har massive problemer, eller som er meget store, hvilket intensiverer problemerne. Det betyder, at det kan være vanskeligt at udnytte kombineret udlejning til at forhindre en acceleration af problemerne. Derfor anbefaler Programbestyrelsen, at regeringen overvejer en ændring af grænserne for, hvornår kombineret udlejning kan anvendes til at styre beboersammensætningen i et udsat boligområde. Det vil efter bestyrelsens opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis redskabet i en vis udstrækning kan anvendes forebyggende. Der skal i overvejelserne tages højde for, at det ved en udvidelse af grænserne bliver vanskeligere for visse boligsøgende at få en bolig. Det kræver, at kommunen og boligorganisationerne i kommunen går sammen om en større boligpolitisk aftale Flyttehjælp Endelig kan kommunalbestyrelsen tilbyde flyttehjælp til nogle beboere i boligområder, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at stimulere fraflytning af bestemte beboergrupper. Ordningen er frivillig og det forudsættes, at beboerne flytter til en anden anvist bolig i kommunen, der ikke har de samme problemer med en ensidig beboersammensætning. Det er kommunalbestyrelsen, som fastsætter de lokale kriterier for flyttehjælp, der typisk også vil handle om arbejdsmarkedstilknytning og typen af indkomsterstattende ydelse Erfaringer fra kommuner En del af de kommuner Programbestyrelsen har været i kontakt med, anvender et eller flere af de boligsociale redskaber, som ifølge lovgivningen er tilgængelige i de udsatte almene boligområder. Fleksibel udlejning er ifølge Programbestyrelsens undersøgelse det mest anvendte redskab, idet lidt over halvdelen af kommunerne anvender dette redskab. De fleste af dem mener, at fleksibel udlejning har en effekt. Til gengæld er der færre, kun en fjerdedel, som anvender muligheden for kombineret udlejning. Dette værktøj kan som beskrevet kun anvendes, hvis visse kriterier opfyldes, men mange af de udsatte områder Programbestyrelsen fokuserer på, har mulighed for at anvende kombineret udlejning. Alligevel er det altså ikke et udbredt anvendt redskab. 131

132 Derimod er der en del af de kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, der benytter sig af de forskellige muligheder for at styre beboersammensætningen ved hjælp af kommunal anvisning. Tre fjerdedele af kommunerne er for eksempel tilbageholdende med at anvise beboere uden beskæftigelse til de områder, der i forvejen huser mange af kommunens borgere uden for arbejdsmarkedet. Til gengæld forsøger over halvdelen af kommunerne at anvises beboere, som kan bidrage til en mere alsidig beboersammensætning til de mest udsatte boligområder. Blandt de kommuner, som anvender 100 pct. kommunal anvisning, opfattes dette som et meget virkningsfuldt redskab. Der er kun tre kommuner, som har anvendt flyttehjælp som et boligsocialt redskab. Københavns Kommune anvender en kombination af de boligsociale værktøjer, og netop kombinationen synes at gøre en afgørende forskel. Det kan der læses mere om i beskrivelsen af Københavns Kommunes indsats for at ændre beboersammensætningen i de udsatte boligområder, i afsnit Sammenfatning Det er et centralt vilkår, at de boligsociale redskaber har den stærkeste effekt, når der er boligsøgende på ventelisten til en bolig. Det kan være et problem i de kommuner, hvor der ikke er det store pres på boligmarkedet, hvorimod reglerne virker efter hensigten i de større kommuner som Århus og København. Af samme grund foreslås det som nævnt at gøre det muligt at lade lejligheder stå tomme i op til 6 måneder i de områder, som anvender kombineret udlejning, hvis der ikke umiddelbart er personer på ventelisten, som opfylder kriteriet. Programbestyrelsen finder, at det ville være ønskeligt at tiltrække beboere med særlige ressourcer, der kan gøre en forskel som rollemodeller og ressourcepersoner i de udsatte boligområder. Det er med inspiration fra USA foreslået for eksempel at give personer i beskæftigelse eller under uddannelse et særligt incitament for at bosætte sig i udvalgte boligområder, for eksempel i form af en belønning for at påtage sig nogle sociale opgaver i boligområdet. I USA har der siden 1990 erne således eksisteret en ordning 34, som går ud på at tiltrække borgere, som i kraft af deres erhverv vurderes at have ressourcer, som har en positiv betydning for udsatte boligområder, der er udpeget til at skulle gøres mere attraktive. Det kan for eksempel være ved at øge trygheden eller forbedre børn og unges fremtidsmuligheder. Disse boligområder gøres attraktive for brandfolk, ambulancefolk, politifolk, skolelærere og lignende ved at disse grupper kan købe et hus til omkring 50 pct. af den udbudte pris. Til gengæld skal de bo i kvarteret i mindst 36 måneder. Men de har, ud over deres blotte tilstedeværelse som ressourcepersoner i kvarteret, ingen særlige forpligtelser. En sådan ordningen er vanskelig at overføre til Danmark særligt af to årsager. For det første er de kvarterer, det drejer sig om i USA, ejerboligkvarterer, hvor de problemramte kvarterer i Danmark er domineret af almene boliger. En belønning i form af en huslejenedsættelse vil skulle betales af de andre lejere i afdelingen. Det skyldes, at huslejen i almene boliger fastsættes efter balancelejeprincippet, som indebærer at huslejerne fastsættes, så de kan dække afdelingens budgetterede udgifter. Det kunne dog overvejes, at der indgås aftaler om tilstedeværelse og bosætning i boligområdet og udbetales et vederlag herfor finansieret af kommunen eller gennem en helhedsplan for området. Derudover bør det aftales og nedfældes i en kontrakt om, hvilken indsats den tilflyttende ressourceperson skal bidrage med til gengæld for vederlag eller huslejenedsættelse. Uanset om den ene eller anden belønningsform vælges, vil den være skattepligtig. Programbestyrelsen mener, at det kan være relevant at undersøge, om en dansk model af denne ordning kunne være en mulighed for at tiltrække ressourcepersoner til udsatte boligområder. 34.rdningen kaldes Good Neighbour Next Door, Teacher Next Door eller Officer Next Door 132

133 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Redskaberne til at styre beboersammensætningen kan anvendes i sammenhæng, for eksempel er det hensigtsmæssigt, at kommunerne afholder sig fra at anvise boligsocialt i de afdelinger, som anvender enten fleksibel eller kombineret udlejning, hvilket samtidig kan give behov for at udvide den kommunale anvisningsret til ikke problemramte afdelinger. Programbestyrelsen finder, at det i alle udsatte områder grundigt bør overvejes, hvordan udlejnings- og anvisningsregler kan anvendes. Derudover er det nødvendigt, at udviklingen i beboersammensætningen nøje følges og vurderes i et samarbejde mellem kommune og boligorganisation Anbefalinger Til regeringen Tomme boliger bør tillades Efter den gældende lovgivning er tomgang af ledige boliger ikke tilladt. I forbindelse med anvendelse af kombineret udlejning bør der skabes mulighed for, at lejligheder kan stå tomme i op til 6 måneder, uden at boligafdelingen belastes økonomisk. Øget mulighed for at anvende kombineret udlejning Det bør overvejes at lempe grænserne for, hvornår der kan anvendes kombineret udlejning i et udsat boligområde, sådan at redskabet i højere grad kan anvendes forebyggende. Tiltrækning af beboere med særlige ressourcer Det er tidligere foreslået, at der skal skabes mulighed for at tiltrække personer med særlige ressourcer af betydning for boligområdet til områderne. Det er for eksempel lærere, politibetjente og lokale ejendomsfunktionærer. Der er betydelige problemer forbundet med en sådan ordning, men muligheden for at tiltrække beboere med særlige ressourcer, der kan gøre en forskel som rollemodeller og ressourcepersoner i de udsatte boligområder, bør undersøges nøjere. 133

134 Case Københavns Kommune Til kommuner og boligorganisationer Brug af udlejnings- og anvisningsaftaler og styring af udlejning Det anbefales, at kommuner og boligorganisationer indgår strategiske aftaler om at anvende de tilgængelige udlejnings- og anvisningsregler. De eksisterende regler om bl.a. fleksibel og kombineret udlejning bør i videst muligt omfang anvendes og ikke mindst i sammenhæng Aftalen Københavns Kommune har iværksat en målrettet indsats for at skabe social balance i kommunens almene boligområder. Kommunen har i juni 2006 vedtaget en integrationspolitik, der også omfatter initiativer inden for det boligfaglige område. Kommunen indgik i december 2006 en aftale med Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds (BL-aftalen), som fastlægger en samlet strategi for udlejning af kommunens almene familieboliger i de næste 5 år. Den politiske målsætning er følgende: - I de udsatte boligområder skal andelen af personer, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, reduceres med 10 procentpoint frem til år Der må ikke komme nye udsatte boligområder i Københavns Kommune. - I højrisikoområderne skal andelen af modtagere på overførselsindkomst falde. - Kommunen skal fortsat have rådighed over det fornødne antal boliger til boligsocial anvisning. BL-aftalen er implementeret ved særskilte aftaler mellem kommunen og hver enkelt boligorganisation. Der er indgået aftaler med 23 boligorganisationer, fordelt på 343 afdelinger med ca familieboliger. 134

135 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder tabel 5.1. Oversigt over udlejningsaftalen for Københavns Kommune Kategori Definition, andel beboere over 18 år udenfor arbejdsmarkedet Antal afdelinger Antal familieboliger Kombineret udlejning Fleksibel udlejning Boligsocial anvisning Flyttetilskud Udsatte boligområder 1 Høj 13 Ca Ja Ja Nej Ja Højrisiko boligområder Over 40 pct. 76 Ca Nej Ja Nej Nej Risiko boligområder 30 til 40 pct. 120 Ca Nej Ja Ja Nej Neutrale boligområder Under 30 pct. 134 Ca Nej Ja Ja Nej 1. I Københavns Kommunens kategorisering er udsatte boligområder kun de områder, som figurerer på Velfærdsministeriets liste fra 2008 over boligområder, der kan anvende kombineret udlejning. Udsatte boligområder er altså defineret ved, at de opfylder kriteriet for kombineret udlejning efter Almenboliglovens 51 b. Dvs. at: over 50 pct. er udenfor arbejdsmarkedet i mindst én afdeling og over 40 pct. i hele boligområdet er uden for arbejdsmarkedet og der bor mindst beboere i boligområdet eller det er boligområder med mindst beboere og med mere end 30 pct. af beboerne udenfor arbejdsmarkedet. De områder kommunen har udpeget til særlige indsatsområder, er: Akacieparken, Aldersrogade, Mjølnerparken, Tingbjerg og Lundtoftegade. Lundtoftegade har igennem en årrække været repræsenteret på Velfærdsministeriets liste over boligområder, som kan anvende kombineret udlejning, men er det ikke længere. Det fremhæves som en positiv udvikling. Det er dog stadig muligt at bruge kombineret udlejning 5 år efter, at boligområdet ikke længere opfylder kriterierne, som fremgår af almenboligloven. Københavns kommune bruger dog ikke denne mulighed Kommunal anvisning Da de udsatte boligområder og højrisikoafdelingerne nu friholdes for kommunal anvisning, må de øvrige afdelinger bære en øget andel, for at kommunen fortsat kan tilgodese behovet for boligsocial anvisning. Forøgelsen fremkommer ved, at boliger, der stilles til rådighed for byfornyelsesgen- husning (1/9), kan anvendes til boligsocial anvisning, hvis genhusningsretten ikke udnyttes. I disse afdelinger vil anvisningsretten herefter udgøre mellem 33 og 44 pct. Det indgår endvidere i aftalen, at Socialforvaltningen skal have den fulde anvisningsret til 1 pct. af de ca almene familieboliger i kommunen, således at de kan anvises til særligt udsatte grupper ( særboliger ) Fleksibel udlejning og kombineret udlejning BL-aftalen indeholder en målsætning om fleksibel udlejning i alle boligafdelinger. I de boligområder som kategoriseres som hhv. neutrale- og risikoområder bruges kriterierne for fleksibel udlejning ved udlejningen af mellem 1/9 og 4/9 af de ledige boliger efter nærmere aftale mellem kommunen og den enkelte boligorganisation. I højrisikoområder, hvor behovet for at styrke beboersammensætningen er særlig udtalt, øges andelen med den 1/3 af boligerne som ikke længere bruges 135

136 til boligsocial anvisning. Andelen kommer herved op på mellem 4/9 og 7/9 af de ledige boliger. I Lundtoftegade anvendes fleksibel udlejning til 7/9 af de ledige familieboliger. I udsatte boligområder benytter kommunen også reglerne om kombineret udlejning. I Tingbjerg udlejes 90 pct. af boligerne efter kriterierne for fleksibel udlejning og 10 pct. af boligerne efter kriterierne for kombineret udlejning. For de øvrige udsatte boligområder i København er fordelingen Flyttetilskud Flyttehjælp på kr. kan i Københavns Kommune ydes til husstande i et udsat boligområde, som ansøger om det, og som er afhængige af en indkomsterstattende ydelse. Da antallet af ansøgere fra de udsatte boligområder er meget lavt, overvejes det at udvide muligheden til også at gælde højrisikoområderne. Det er et krav, at husstanden flytter til et ikke belastet område indenfor kommunen. Der er dog kun indgivet 5 ansøgninger i ordningens levetid Effekten Københavns Kommune anvender en kombination af de boligsociale redskaber, som er til rådighed i arbejdet for at ændre en skæv beboersammensætning. Der er gennemført en første evaluering af virkningen af aftalen. Da udlejningsaftalerne først er faldet helt på plads i løbet af 2. og 3. kvartal 2007, har den fulde effekt ikke vist sig endnu. Der er dog nogle udviklingstræk, som Københavns Kommune fremhæver som positive i arbejdet for en mere afbalanceret beboersammensætning i kommunens almene boligområder. Væsentligt er det at fremhæve, at antallet af boligafdelinger i højrisikoområder fra 1. januar 2007 til udgangen af 2007 er faldet fra 60 afdelinger med boliger til 37 afdelinger med boliger. Og som tidligere nævnt er ét område gået fra at være et udsat boligområde til at være et højrisikoområde. I løbet af 2007 er der i 233 boligafdelinger ud af 330 sket et fald i antallet af voksne på overførselsindkomst, hvorimod det kun er steget i 89 afdelinger. I 59 af afdelingerne, med ca familieboliger, hvor der er sket et fald, er faldet større end 5 procentpoint. Faldet er i øvrigt størst i de udsatte områder. Der tegner sig generelt et billede af en gunstig udvikling i beboersammensætningen, forstået sådan, at der bliver færre meget belastede områder. F. eks. er 56 afdelinger med boliger i 2007 beregningsmæssigt rykket til mindre belastede områdetyper, mens 12 afdelinger med familieboliger er rykket til mere belastede områdetyper, primært fra neutral- til risikoområder 35. Københavns Kommune vurderer på baggrund af opgørelsen over til- og fraflytninger i de forskellige områdetyper i 2007, at de indgåede udlejningsaftaler virker efter hensigten i forhold til at afbalancere indflytningen i forhold til den aktuelle beboersammensætning. Afslutningsvis skal det konstateres, at Københavns Kommune står i en særlig gunstig situation i forhold til at bruge de boligsociale værktøjer med succes. Der er en stor efterspørgsel efter boliger i kommunen, som betyder, at det er muligt at finde lejere, der opfylder kriterierne for fleksibel og kombineret udlejning, når der bliver en bolig ledig. Samtidig har kommunen dog også en stor andel af borgere på overførselsindkomster og hermed en stor udfordring i arbejdet for en afbalanceret beboersammensætning. Københavns Kommune vil overveje salg af almene boliger, hvis det viser sig, at de anvendte redskaber ikke har den ønskede effekt. 35. Generelt styrkes udviklingen af, at beskæftigelsessituationen har været gunstig. Det betragtes i Københavns Kommunes analyser af udviklingen som en væsentlig grund til en generel forbedret beboersammensætning i de udsatte områder. Antallet af voksne på overførselsindkomst, der er bosat i familieboliger, er i løbet af 2007 faldet med knap 7 pct. Antallet af overførselsindkomstmodtagere er faldet med 1.300, i alt 5,3 pct. fra 33 pct. til 31 pct. 136

137 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder 5.4. Skolegang og uddannelse De fleste boligområder på Programbestyrelsens liste er kendetegnet ved en stor andel af børn og unge under 18 år, hvoraf mange er tosprogede og/eller kommer fra familier med lave indkomster, lavt uddannelsesniveau og ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dokumenteret, at forældrenes situation har en stor betydning for børn og unges fremtidsmuligheder 36. Chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse er markant større for unge, hvis forældre har en kompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig ofte også gældende i forhold til placeringen på arbejdsmarkedet 37. Det er imidlertid vigtigt at huske, at forældrenes påvirkning ikke er altafgørende, og at en række andre faktorer kan kompensere for den negative sociale arv 38. Her spiller skoler og daginstitutioner en central rolle, da det bl.a. er deres opgave at sikre, at eleverne tilegner sig de kompetencer, der skal føre dem frem i livet. Der er en sammenhæng mellem børn og unges sociale arv og deres præstationer i skolen 39. I praksis betyder det, at elever med svag social baggrund har behov for ekstra støtte i skolegangen. Det gælder både tosprogede og de etnisk danske elever, der kommer fra hjem med sociale problemer. Undersøgelser viser, at børn med svag social baggrund klarer sig bedre i skolen, hvis de går i klasse med børn fra velfungerende familier 40. Distriktsskolerne oplever dog fortsat, at familier med tilknytning til arbejdsmarked og samfundet udenfor boligområdet i stor stil vælger dem fra til fordel for privatskoler eller offentlige skoler beliggende i bydele, som ikke er belastet af et dårligt ry. I 2005 har Megafon udarbejdet to rapporter for Københavns Kommune, som afdækker bevæggrundene for til- og fravalg af distriktsskolen blandt etnisk danske forældre og forældre med anden etnisk baggrund end dansk 41. Begge grupper har nævnt stor koncentration af tosprogede elever som en væsentlig faktor for at vælge distriktsskolen fra. Rapporterne viser dog, at det i bund og grund er tryghed, faglighed og gode sociale relationer og netværk, som forældrene efterspørger, og som de ikke føler distriktsskolerne kan tilbyde deres børn. PISA etnisk 2005 viser, at danske elevers indlæring ikke bliver påvirket af elevsammensætningen, med mindre koncentrationen af tosprogede elever overstiger 50 pct. En undersøgelse udarbejdet af Beatrice Schindler Rangvid for AKF i afslører imidlertid, at allerede når andelen af tosprogede elever er over pct., begynder etnisk danske forældre at fravælge de pågældende skoler. Tendensen til at fravælge den lokale folkeskole er desuden højere blandt højtuddannede forældre end blandt forældre med en lav uddannelse. Programbestyrelsen finder denne udvikling særdeles uheldig, da den forstærker segregeringen i samfundet og bidrager til fastholdelsen af den negative sociale arv. Det medfører store omkostninger ikke blot for de tilbageværende elever, men også for skolerne, boligområderne og samfundet generelt. De tosprogede elever, der ikke taler dansk i hjemmet, får for eksempel ikke samme sprogstimulering, som ved socialt samvær med danske børn og unge. Sproglige problemer hæmmer i særlig grad de tosprogede elevers faglige indlæring i skolen 43. En undersøgelse af de gymnasiale uddannelsers tiltag for tosprogede elever viser, at det sproglige volder problemer for 36. F.eks. Ploug, N. (red.) 2003, Vidensopsamling om social arv. 37. F.eks. Ministerudvalget for negativ social arv og social mobilitet 2003, En god start til alle børn; Plough, N. (red.) 2003 Vidensopsamling om social arv. 38. Nielsen, A. M. & Fink-Jensen, K. & Ringmose, C. 2005, Skolen og den sociale arv. 39. F.eks. Ekholm, M. et al. 2004, OECD-rapport om grundskolen i Danmark F.eks. Rangvid, B. S. 2007, School Composition Effects in Denmark: Quantile Regression Evidence from PISA Københavns Kommune 2005, Undersøgelse af Københavnermodellen for integration; Københavns Kommune 2005, Undersøgelse af Københavnermodellen for integration II. 42. Rangvid, B. S. 2007, School Composition Effects in Denmark: Quantile Regression Evidence from PISA Se f.eks. Hansen, K. F. (N.D.) Sprogets betydning for den faglige indlæring; Danmarks Evalueringsinstitut 2006, Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever; Egelund, N. & Tranæs, T. 2007, PISA Etnisk

138 mange tosprogede unge, selv efter de har afsluttet folkeskolen 44. Det bestemmer endvidere i høj grad deres videre forløb i uddannelsessystemet og fremtidsmuligheder i øvrigt. Programbestyrelsen finder, det er nødvendigt at stoppe flugten af ikke mindst dansksprogede elever fra distriktsskolerne. Det kræver en målrettet og rettidig indsats, da erfaringerne viser, at jo højere andelen af tosprogede elever er, des sværere bliver det for skolerne at tiltrække og fastholde børn og unge fra velfungerende familier 45. Det kan også udvikle sig til en selvforstærkende spiral, hvor stigningen i andelen af tosprogede elever medfører et øget fravalg af skolen, især blandt etnisk danske familier 46. Der finder endvidere en gensidig påvirkning sted i forholdet mellem skoler og boligområder. Hvis skolen er præget af problemer, påvirker det boligområdets image og ry. Omvendt påvirker boligområdets ry også den lokale skole, hvilket betyder, at den må gøre en stor indsats for ikke at blive slået i hartkorn med problemerne i boligområdet. I det følgende beskrives de indsatsområder, der er væsentlige for at udligne konsekvenserne af negativ social arv på skole- og uddannelsesområdet, og som kan medvirke til brobygningen mellem de udsatte boligområder og det omgivende samfund Fordeling af tosprogede elever Der findes erfaringer med fordeling af tosprogede elever på baggrund af en sprogscreening. Albertslund startede som den første kommune en fordeling, og ordningen er siden blevet taget op af andre kommuner og lovfæstet. For eksempel bliver elever i Århus Kommune, der ved skolestart har et behov for undervisning i dansk, henvist til en kommunal skole med en lav andel af tosprogede elever. Under denne ordning bliver elever fra klasse kørt til modtagerskolerne i skolebusser, mens elever i klasse får betalt transporten med bybus. Når de ikke længere har samme behov for danskundervisning, kan de skifte tilbage til distriktsskolen, hvis de foretrækker det. Der bliver dog lagt stor vægt på at integrere de tosprogede elever på modtageskolen og SFO en, så de ikke ønsker at skifte. Programbestyrelsen vil desuden fremhæve Københavns Kommunes indsats, hvor der bl.a. bliver reserveret et antal pladser på skoler med få tosprogede elever i nærliggende distrikter. Ordningen er frivillig og gælder for børn i bestemte boligområder, for eksempel Tingbjerg og Akacieparken. De børn, der vælger at benytte sig af ordningen, bliver tilbudt en fritidshjemsplads i tilknytning til skolen samt en gratis transportordning. Der findes også eksempler, hvor kommunerne ændrer skoledistrikternes opdeling for at opnå en større spredning af tosprogede børn fra samme boligområde på de lokale skoler. Det er for eksempel tilfældet i Mjølnerparken, som er delt op, så børnene går på tre forskellige skoler. Det er Programbestyrelsens indtryk, at fordelingsordninger er særligt effektive, hvis de påbegyndes i tide. Ellers kan udfordringen blive uoverstigelig. Det er derfor ønskværdigt, at kommunerne aktivt arbejder med indsatsen for at påvirke elevsammensætningen. Spørgeskemaundersøgelsen i forbindelse med denne rapport har for eksempel vist, at over halvdelen af de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har forholdt sig passive på dette område. 44. Danmarks Evalueringsinstitut 2006, Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever. 45. Se f.eks. Rambøll Management for Undervisningsministeriet 2007, Dette virker på vores skole: Erfaringer fra skoler med mange tosprogede elever. 46. Ibid. 138

139 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Øget fokus på faglighed PISA Etnisk 2005 viser, at 53 pct. elever med ikke-vestlig baggrund forlod folkeskolen uden funktionelle læsekompetencer mod 17 pct. etnisk danske elever. Undersøgelser viser endvidere, at tosprogede elever ligger markant lavere niveaumæssigt end etnisk danske elever i matematik og naturfag 47. Undersøgelser peger på, at socioøkonomiske faktorer kun kan forklare omkring halvdelen af forskellen på tosprogede og etnisk danske elevers præstationer. De resterende 50 pct. bunder i bl.a. sproglige og kulturelle faktorer 48. Det er imidlertid folkeskolens opgave at tilrettelægge undervisningen, så eleverne får mulighed for at tilegne sig kompetencer i de enkelte fag samt lære at anvende disse gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger 49. Som omtalt før, spiller sproget en central rolle i forhold til indlæringen. Derfor er det nødvendigt med en massiv indsats for at udligne de sproglige faktorer, der hæmmer de tosprogede elevers tilegnelse af færdigheder og kundskaber og dermed deres fremtidsmuligheder. af tosprogede elever at lægge større vægt på rekruttering af lærere med linjefag i dansk som andetsprog og prioritere efteruddannelse og kompetenceudvikling på området 52. Opkvalificering af lærernes kompetencer i undervisning i dansk som andetsprog er endvidere med i EVA s anbefalinger til undervisning af tosprogede elever i folkeskolen 53. Det er efterhånden blevet mere udbredt blandt skoler med en meget stor andel af tosprogede elever at forsøge at øge elevernes faglighed ved at udvide skoledagen. Der blev eksempelvis givet dispensation og tilskud til et treårigt forsøg med heldagsskoler på tre skoler i Vollsmose Abildgårdskolen, Humlehaveskolen og H.C. Andersen Skolen i klasse. Andelen af tosprogede elever på Abildgårdskolen og Humlehaveskolen er omkring 95 pct., mens den ligger på omkring 70 pct. på H.C. Andersen Skolen 54. En del skoler har endvidere etableret lektiecaféer, da mange tosprogede børn og unge oplever, at de ikke kan få hjælp til lektierne hjemmefra. Ofte er det desværre blot forsøgsordninger, som finansieres via puljer i en begrænset tidsperiode. Strandgårdskolen i Ishøj har for eksempel haft gode erfaringer med at kombinere undervisningen i dansk som andetsprog med undervisningen i bl.a. matematik. I matematikkredse har man i øvrigt opnået en stigende erkendelse af, at elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling i høj grad afhænger af deres evne til at reflektere over og kommunikere om matematiske begreber 50. Projektet Dette virker på vores skole har vist, at kommunerne ofte spiller en tilbagetrukken rolle i forhold til problematikken omkring tosprogede elever 51. Dette har resulteret i, at mange skoler har stået alene med opgaven, og at beslutningerne om, hvornår og hvordan der skulle gribes ind m.m., i mange tilfælde har været et spørgsmål om de enkelte skolers skøn frem for et led i en samlet kommunal strategi på området. Projektet understreger imidlertid, at skoler med mange tosprogede elever sætter generelt hårdt ind for at påvirke elevernes faglige udbytte af undervisningen. Det påpeges endvidere, at det er blevet mere udbredt blandt skoler med en stor andel 47. Se f.eks. Egelund, N. & Tranæs, T. (Red.) 2007, PISA Etnisk 2005; Egelund, N. 2007, PISA 2006 danske unge i en international sammenligning. 48. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2007, Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. 49. LBK nr af 28/08/2007 Gældende (Folkeskoleloven). 50. Daugaard, L. M. (N.D.) At skabe rammer for to-sprogede elevers deltagelse i matematisk diskurs. 51. Rambøll Management & UC2 2008, Sammenfatning af erfaringerne fra Dette virker på vores skole. 52. Ibid., s Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) 2007, Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. 54. En måling af læsefærdigheder blandt 2. klasses elever på Abildgårdskolen i begyndelsen af 2008 har vist, at 67 % var sikre læsere. Da samme elever blev testet kort før sommerferien i 1. klasse, var det kun 13 %, der var sikre læsere. 139

140 Øget forældreinddragelse Forældre spiller en meget vigtig rolle i forhold til, hvordan deres børn klarer sig i skolen. Samarbejde mellem skole og forældre er fremhævet i folkeskolens formålsparagraf, som en af grundforudsætningerne for elevernes optimale tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Det er imidlertid Programbestyrelsens indtryk, at sprogbarrierer, ringe kendskab til det danske skolesystem og lignende kan fungere som begrænsninger for forældre til tosprogede børn i forhold til skole-hjemsamarbejdet og deres evne til at støtte op omkring deres børns skolegang generelt. Det bliver også konkluderet i en undersøgelse foretaget af Antropologerne I/S for Skole og Samfund, der fremhæver velfunderet kommunikation som et af hovedindsatsområderne i forhold til denne målgruppe 55. I denne forbindelse foreslår undersøgelsen ansigt-til-ansigt kommunikationsform som en af de mest virksomme metoder. Hjemmebesøg er ét af de redskaber, der kan bruges til dette formål. Bellahøj Skole i Københavns Kommune, er en af de skoler, der har haft gode erfaringer med hjemmebesøg hos tosprogede forældre. Ifølge skolens målsætning skal alle elever have ét hjemmebesøg i indskolingsforløbet og et hjemmebesøg på mellemtrinnet. Der bliver endvidere gennemført hjemmebesøg i familier, hvor det har været svært at inddrage forældrene i skole-hjemsamarbejdet. Under hjemmebesøgene bliver der bl.a. efter behov installeret computerprogrammer om dansk og matematik og forældrene bliver vist, hvordan de kan arbejde med programmerne sammen med deres børn. Skole-hjemsamarbejde, herunder hjemmebesøg, er i øvrigt blevet udpeget af Københavns Kommune som ét af de centrale områder med henblik på forbedring af elevernes udbytte af skolegangen 56. Dette skete som opfølgning på PISA København, der udpegede en række svagheder i bl.a. tosprogede elevers indlæring 57. En anden måde at engagere forældre i deres børns skolegang kan være ved at udvide deres egne kompetencer i skolefagene. Det har der for eksempel været gode erfaringer med på Søndervangskolen, som ligger i bydelen Rosenhøj i Århus Anbefalinger Til regeringen Sikring af nødvendige ressourcer Sproglige færdigheder er en forudsætning for vellykket integration i det danske samfund. Programbestyrelsen opfordrer regeringen til at sørge for, at kommunerne har ressourcer til til at sikre, at de tosprogede børn tilegner sig det danske sprog og de færdigheder, der skal føre dem videre i livet. Til kommuner Skolegang Der sker ofte en gensidig påvirkning mellem skoler og boligområder, hvor skolens problemer påvirker boligområdets image og omvendt. Derfor anses det som nødvendigt at stoppe flugten af etnisk danske elever fra distriktsskolerne i de udsatte boligområder for at opnå en sund elevsammensætning. 55. Antropologerne I/S for Skole og Samfund 2003, For man kender ikke reglerne for spillet en interviewundersøgelse af samarbejdet mellem flygtninge- og indvandrerforældre og skolen. 56. Københavns Kommune 2006, Kvalitetsløft til folkeskolen: skole-hjemsamarbejde hjemmebesøg. 57. Projektet Kvalitetsløft til folkeskolen lukkede 1. juli 2006, og projektets indhold er blevet overført til Københavns Kommunes Faglighed for Alle. 140

141 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Case Strandgårdskolen i Ishøj Der skal endvidere sættes massivt ind på fagligheden, da færdigheder og kvalifikationer, som børn og unge tilegner sig i skolen har stor betydning for deres muligheder i livet. Heldagsskolekonceptet kan være et nyttigt redskab i denne forbindelse. Kommunerne opfordres til at udarbejde en strategi for undervisning af tosprogede elever. Kommunerne opfordres endvidere til at være aktive og på forkant i forhold til fordeling af tosprogede elever mellem kommunens skoler. Kommunerne skal arbejde på at gøre skolerne i de udsatte boligområder fagligt stærke og attraktive for elever fra alle samfundslag. Det er vigtigt at sikre, at de tosprogede unge forlader folkeskolen med viden og færdigheder, der kvalificerer dem til et videre uddannelsesforløb. Strandgårdskolen ligger i Vejleåparken i Ishøj. Skolen har cirka 490 elever, hvoraf omkring 75 pct. er tosprogede. Tidligere var skolen præget af problemer og var lukningstruet. Der var et stort elevfrafald og en høj andel af forældre valgte skolen fra, når deres børn skulle begynde i børnehaveklasse. Det faglige niveau på skolen var lavt, hvilket tydeligt kunne mærkes på resultater ved læsetests og afgangsprøver. I dag er den negative udvikling vendt. I juni 2007 blev Strandgårdskolen for eksempel kåret som Månedens Skole for at kombinere undervisningen i matematik med undervisningen i dansk som andetsprog. Det er blot ét element i skolens samlede indsats for at styrke fagligheden. Skolen oplever nu markant forbedrede læseresultater og positiv image i og uden for området. Vendepunktet indtraf, da Ishøj Kommune valgte at gøre Strandgårdskolen til Spydspidsskole. Det har krævet store omvæltninger af ikke mindst organisatorisk karakter. De organisatoriske rammer i skolen bygger nu på årgangsteams. De fleste af lærerne skal kun undervise elever på én årgang. På alle klassetrin er der en 3-lærer-ordning, hvilket betyder, at der er 3 lærere til to klasser i næsten alle undervisningstimer. Ordningen indebærer blandt andet, at der kan sættes mere fokus på den enkelte elev. I skoleåret 2008/09 er Strandgårdskolen blevet heldagsskole for klasse. Det betyder, at skoletiden for elever på disse årgange bliver fra kl til kl (fredag til 13.50). Skoledagen i heldagsskolen kombinerer læring med leg, kost og motion. Målet er at skabe helhed og sammenhæng med både obligatoriske elementer og mere eksperimenterende undervisning, der bygger på elevernes individuelle forudsætninger og potentiale. De enkelte årgange i heldagsskolen tilknyttes pædagoger, og der arbejdes med udgangspunkt i den enkelte elev og holddeling efter behov. 141

142 Overgangen til spydspidsskole har krævet en stor omstillingsparathed hos lærerne. Ikke alle ville eller kunne klare udfordringen. Derfor blev der ansat mange nye lærere, som var engagerede og parate til at påtage sig opgaven. Der satses endvidere massivt på efteruddannelse i undervisning af tosprogede både til de tilbageblevne og de nye lærere. Gennem tre år er de blevet uddannet i pædagogik, faglighed, relationskompetence og dansk som andet sprog. Alle nyansatte opkvalificeres tilsvarende. Elevernes læsefærdigheder vægtes meget højt, og der er indført 20 minutters obligatorisk læsning hver dag. Tidligere kunne alle skolens elever få hjælp til lektier i skolens lektiecafé. I heldagsskolen får eleverne ikke hjemmearbejde, men der indlægges studiestund efter behov. For de store elever i klasse er der fortsat mulighed for at få hjælp til lektier i studiecaféen. Et andet væsentligt element i Strandgårdskolens politik er øget fokus på sund kost. Skolens økologiske café/kantine tilbyder gratis morgenmad og gratis havregrød i formiddagspausen. I heldagsskolen bliver der også serveret gratis frugt eller et andet sundt eftermiddagsmåltid for at stimulere et optimalt energiniveau til leg og læring. Til frokost kan eleverne købe en sund sandwich eller varm ret i kantinen eller spise en medbragt madpakke Beskæftigelse Indledning Programbestyrelsen har ikke fundet anledning til at beskæftige sig dybtgående med konkrete beskæftigelsesfremmende initiativer, da beskæftigelsesindsatsen ligger på kanten af Programbestyrelsens arbejdsfelt. Programbestyrelsen ser det dog som sin opgave at gøre alle relevante aktører opmærksomme på betydningen af beskæftigelsesindsatsen i de udsatte områder. Øget beskæftigelse er nøglen til at løse mange problemer i de udsatte boligområder. Hvis beskæftigelsen ikke øges, påvirker dette over tid de gode resultater på andre indsatsområder, som dermed rulles tilbage. Der er i 2008 ca. 20 udsatte boligområder i hele landet, som har så mange beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet, at de har fået adgang til at anvende kombineret udlejning, men der er mange flere områder, hvor der bliver færre og færre med arbejde og rødder i det danske samfund. Gruppens forholdsvis dårlige forudsætninger for en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet er med tiden blevet endnu dårligere, da kvalifikationskravene i form af bl.a. danskkundskaber og kendskab til dansk arbejdsmarkedskultur generelt er blevet øget i de seneste årtier i takt med, at de traditionelle industrivirksomheder forsvinder og med den øgede vægt på produktion med større indhold af viden. Dermed er det ikke blevet nemmere for etniske minoriteter at blive integreret på arbejdsmarkedet. I modsat retning trækker dog den generelle højkonjunktur, som i en række udsatte områder har medvirket til forbedringer i beskæftigelsen i de sidste år. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at det, ikke mindst med udsigten til mangel på arbejdskraft i de næste årtier, er et samfundsmæssigt spild, at der i de udsatte områder findes så mange mennesker, som er uden for arbejdsmarkedet, simpelthen fordi vi ikke udnytter de ressourcer og potentielle ressourcer, der findes i disse områder og i stedet afholder betydelige udgifter til overførselsindkomster uden egentlig værdi for samfundet. At frisætte disse uudnyttede ressourcer vil rigeligt kunne finansiere en betydelig indsats for at vende udviklingen. 142

143 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Med en højere andel af beskæftigede i de udsatte boligområder vil en væsentlig faktor i ghettoiseringen forsvinde. Fattigdommen reduceres og familiernes muligheder bliver større og det betyder at sammenhængskraften i samfundet styrkes. Det er vigtigt, da netop sammenhængskraften med det omkringliggende samfund er sat på en hård prøve, når arbejdsløsheden er koncentreret i bestemte bydele Den lokale indsats Kommuner og boligorganisationer synes selv, at andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet er den største udfordring, hvis udviklingen i de udsatte boligområder skal vendes. Således har 91 pct. af boligorganisationerne og 95 pct. af kommunerne, som deltog i Programbestyrelsens spørgeskemaundersøgelse i sommeren 2008, peget på beskæftigelsen som en meget stor eller stor udfordring, hvis udviklingen i de udsatte boligområder skal vendes. I flere kommuner forsøger man målrettet at knække den høje arbejdsløshedskurve blandt beboere i de udsatte boligområder. Når man ser på svarene vedrørende den nuværende lokale indsats på beskæftigelsesområdet, er det omkring 2/3 dele af kommunerne, der har igangsat særlige beskæftigelsesfremmende initiativer i de udsatte boligområder. Disse initiativer omfatter bl.a. lokale beskæftigelsesprojekter, brug af jobkonsulenter, særlige arbejdsmarkedsrettede aktiviteter til udsatte grupper, projekter for indvandrerkvinder, jobkonsulenter som har boligområdet som sit særlige fokus, ansættelse af en jobagent, som er placeret i området og hjælper med at skaffe beboerne arbejde, flytning af personale fra Jobcentret ud i området og ansættelse af opsøgende medarbejdere til at varetage jobformidling i de udsatte boligområder. Der findes dog næppe en universal opskrift på, hvordan man kan få flere beboere i de udsatte boligområder i arbejde. Programbestyrelsen finder, at det er væsentligt at finde særlige løsninger, som er tilpasset de særlige forhold, som gør sig gældende konkret i udsatte boligområder. Det er vigtigt at tage afsæt i, at der allerede er meget i gang, og at meget også forekommer fornuftigt. Derfor handler det i høj grad om at lægge nye lag på en eksisterende indsats og om at sikre, at indsatsen føres videre, når de nuværende initiativer løber ud om et par år. Programbestyrelsen har i forbindelse med sit besøg i kommunerne fået det indtryk, at de opnåede resultater på beskæftigelsesområdet i høj grad afspejler kommunernes engagement. De kommuner, som har stået i spidsen for en særlig beskæftigelsesindsats i de udsatte boligområder, er netop de kommuner, der har opnået de bedste resultater. Kommunens engagement bliver ikke mindre relevant i de kommende år, selvom beskæftigelsesindsatsen i de udsatte boligområder bl.a. kan ske i form af projekter med finansiering fra Landsbyggefonden. Også her er det kommunens opgave at sikre, at beskæftigelsesindsatsen er målrettet og koordineret. Indsatsen kan godt foregå i projektform, men projekterne skal forankres i en overordnet kommunal beskæftigelsesindsats. Programbestyrelsen er desuden opmærksom på, at der er betydelige forskelle i effektiviteten af den lokale indsats, og at det er vigtigt, at viden og erfaringer udveksles mellem de relevante aktører på dette område. Det er klart, at en særlig indsats kræver en del ressourcer fra kommunens side. Finansieringen af indsatsen er i hovedreglen kommunernes opgave, men der findes også en række centrale puljer, som støtter beskæftigelsesindsatsen i de udsatte boligområder, og som ofte mangler kvalificerede ansøgninger fra kommunernes side. 143

144 Særligt udsatte grupper Mens en del af beboerne i de udsatte boligområder er mere eller mindre rede til at møde udfordringerne på arbejdsmarkedet, er der stadigvæk mange, som ud over manglende uddannelse og sprogkundskaber kendetegnes ved en række andre problemer, herunder helbredsmæssige og sociale problemer, og som umiddelbart ikke er arbejdsmarkedsparate. Den højkonjunktur, som Danmark har oplevet i de seneste år, har skabt mulighed for, at også mennesker med manglende uddannelse og beskedne sprogkundskaber kan komme ud på arbejdsmarkedet. Men der er en række særdeles udsatte grupper, som alligevel ikke har været i stand til at udnytte arbejdsmarkedets positive udvikling og blive selvforsørgende. Blandt disse grupper kan man fremhæve en gruppe, som ligger i en gråzone mellem arbejdsmarkedet og førtidspension; de er for syge til arbejdsmarkedet, men ikke syge nok til førtidspension. Herudover er der en særlig gruppe bestående af nogle kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Gruppen har som helhed sparsomt kendskab til arbejdsmarkedet, ringe eller ingen uddannelse i Danmark og kun få års skolegang i hjemlandet. For ovennævnte gruppe vil vejen til beskæftigelse være længst. De har derfor behov for en særlig indsats tilrettelagt efter gruppens specifikke behov. Indsatsen må ske gradvis, og der skal bruges tid og ressourcer på at få gruppens kundskaber og sproglige ressourcer tilstrækkeligt styrket, så de kan opnå fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Programbestyrelsen er opmærksom på, at en stor gruppe beboere, som sidst er kommet på arbejdsmarkedet, vil være i reel risiko for at blive sendt tilbage til jobcentre, hvis konjunkturerne bliver dårligere. Det er derfor vigtigt, at disse grupper bliver søgt fastholdt på arbejdsmarkedet også i de tider, hvor økonomien ikke kører i det højeste gear Anbefalinger Til regeringen Arbejdsmarkedstilknytning Tilknytning til arbejdsmarkedet er en nøgle til samfundet. Den hidtidige indsats har, sammen med stigningen i den samlede beskæftigelse, haft en gavnlig effekt på beboernes muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at et eventuelt fald i beskæftigelsen ikke sender beboernes beskæftigelsesniveau tilbage til udgangspunktet. Programbestyrelsen anbefaler regeringen at sikre en beskæftigelsespolitik, som fastholder beboerne i de udsatte boligområder på arbejdsmarkedet. Til kommuner og boligorganisationer Beskæftigelse Beskæftigelse er en nøgle til samfundet. De seneste års udvikling, som viser, at kommunernes indsats faktisk gør en forskel, skal fastholdes. Programbestyrelsen anbefaler kommunerne at supplere den ordinære beskæftigelsesindsats med særlige beskæftigelsesprogrammer rettet mod beboere i de udsatte boligområder. I forhold til særligt udsatte grupper f.eks. kvinder anbefales det at gennemføre særlige beskæftigelsesfremmende initiativer. Beskæftigelsesindsatsen handler ikke kun om at få beboerne ud på arbejdsmarkedet. Det handler og vil i den kommende tid endnu mere handle om at fastholde dem der. Programbestyrelsen anbefaler derfor kommunerne at gøre en særlig indsats for at fastholde beboere i de udsatte boligområder, herunder de særligt udsatte grupper, på arbejdsmarkedet. 144

145 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Case Fokus på boligområder med høj ledighed i Københavns Kommune Den 9. maj 2006 underskrev alle partier i København en ny beskæftigelsesaftale: Plads til alle på arbejdsmarkedet (Beskæftigelsesaftalen), som indeholder en række beskæftigelsesinitiativer rettet mod særligt udsatte grupper i Københavns Kommune. Den politiske aftale blev fulgt op af en handlingsplan for implementeringen af de politisk vedtagne initiativer. Den styrkede indsats for særligt udsatte grupper i beskæftigelsesindsatsen omfatter en række initiativer på følgende indsatsområder, herunder fokus på boligområder med høj ledighed. Den særlige indsats er koncentreret om de udsatte boligområder i Tingbjerg/Utterslevhuse, Mjølnerparken, Akacieparken, Lundtoftegade og Aldersrogade, og er et supplement til den ordinære beskæftigelsesindsats, men hvor den bliver gjort mere vedholdende og synlig. Jobkonsulenterne i Jobpatruljen er dermed en del af den samlede beskæftigelsesindsats i Jobcenter København og fungerer både som myndighedspersoner med sagsansvar og som samarbejdspartnere i Jobcenteret. Der er bl.a. tale om en opsøgende, synlig og mere intensiveret indsats i form af Jobpatruljen, som skal skabe en fremskudt beskæftigelsesindsats, der skal synliggøre ledige job og skabe mere direkte kontakt til ledige kontanthjælpsmodtagere i fem udsatte boligområder, således at jobsøgning og opkvalificering til arbejdsmarkedet bliver en naturlig del af rammerne i lokalmiljøet og i de enkelte hjem. Dermed skulle selvforsørgelsesgraden gerne øges i boligområderne. Herudover omfatter kommunens indsats åben rådgivning og vejledning i forhold til arbejde og uddannelse og aktivt samarbejde med beboere og lokale foreninger, som bl.a. skal føre til udarbejdelse af en helhedsplan med hvert af de udsatte boligområder i samarbejde med boligselskaber, partnerskaber og beboere. Det er ikke Jobpatruljen, der som sådan står for udarbejdelse af helhedsplanerne, men Jobpatruljen er en del af helhedsplanerne og samarbejder med de andre parter i heldhedsplanerne. Samarbejdet skal omfatte Jobpatruljen/ jobcenterledelse og relevante samarbejdspartnere. Lokale foreninger og organisationer skal orienteres og inddrages i Jobpatruljernes arbejde. Københavns Kommunes fremskudte beskæftigelsesindsats tager udgangspunkt i de mange ressourcer, der skjuler sig i de udsatte boligområder. I Mjølnerparken har man forvandlet en lejlighed til et kontor, som bruges af Jobpatruljens konsulenter, kommunens Task Force, sundhedsplejerske, socialforvaltningen, lektiehjælp, projektmedarbejdere m.m. Hermed kan beboeren få hjælp til ofte komplekse problemer (arbejde, uddannelse, sociale problemer, helbred m.v.). Der er eksempler på, at beboerne selv henvender sig til stedet og beder om hjælp til at finde et job. En henvendelse fra en gruppe somaliske kvinder førte i sidste ende til at 25 stillinger i plejesektoren blev besat. Der er i Jobpatruljen i alt 10 personer 9 jobkonsulenter og 1 teamchef. Konsulenternes opgave er at etablere et intensiveret kontaktforløb ved hjemmebesøg, informationsmøder i lokale beboerhuse m.m. for at formidle job, udarbejde jobplaner og eventuel visitere til beskæftigelsestiltag. Der skal bl.a. udarbejdes jobplaner for samtlige kontanthjælpsmodtagere i de fem boligområder. 145

146 5.6. Tryghed og naboskab Tryghed og trivsel i et boligområde er blandt de væsentligste faktorer for det pågældende områdes udvikling og omdømme. Et område, der forbindes med utryghed, vil næppe være en magnet for dem, der har mulighed for at vælge, hvor de skal bo, og hvor børnene skal gå i skole m.m. Kriminalitet og hærværk er blandt de faktorer, der har en stor betydning for, om beboerne føler sig trygge i deres boligområde. Det skal imidlertid bemærkes, at selvom der er en direkte forbindelse mellem kriminalitet og tryghed, vil en reduktion i kriminaliteten ikke nødvendigvis medføre større tryghed. Forklaringen kan bl.a. findes i, at frygten for at blive udsat for en forbrydelse har en lige så stor betydning for oplevelsen af tryghed, som reelle kriminelle handlinger, hvilket ofte hænger sammen med områdets generelle image. Hærværk har ligeledes en utryghedsfremmende virkning, idet det indikerer, at der foregår ulovligheder i området. Desuden har faktorer som alder, køn, social baggrund o.l. en vis indflydelse på tryghedsopfattelsen 58. Der er for eksempel en tendens til, at utrygheden er højere i områder med mange ældre. Der er påvist en positiv sammenhæng mellem andelen af børn og unge i alderen 7-17 år i et område og omfanget af kriminalitet og hærværk 59. Som nævnt før, udgør børn og unge en stor andel af beboerne i de udsatte boligområder. Kun en brøkdel af dem er involveret i egentlig kriminalitet. Statistisk set er der dog en større risiko for, at børn og unge, der kommer fra vanskelige kår, involverer sig i noget ulovligt end de børn, der er opvokset i et velfungerende miljø. Der er for eksempel en tendens til, at børn af forældre der i længere tid har stået uden for arbejdsmarkedet, er mere tilbøjelige til at begå kriminalitet 60. Undersøgelser viser endvidere sammenhæng mellem kriminalitet blandt børn og unge og deres forældres socioøkonomiske status, inklusive deres uddannelsesniveau 61. Faktorer som ringe kontakt til børn fra velfungerende familier, dårlige oplevelser i skolen, områdernes negative omdømme og meget andet udgør alle sammen de byggesten, der er med til at forme disse børn og unges identitet og har en indflydelse på deres adfærd og fremtid. Unge uden faste rammer hænger ofte ud i gaderne, opgangene og andre fællesarealer i boligområderne, hvor deres støjende og til tider provokerende adfærd kan virke intimiderende på de øvrige beboere og forbipasserende. I løbet af både foråret og efteråret 2008 har der endvidere i visse udsatte områder været en række tilfælde af groft hærværk og anvendelse af både knive og skydevåben, herunder også drab. Programbestyrelsen ser det som afgørende at sikre, at børn og unge ikke ender i en negativ spiral, som de ikke kan komme ud af. Det kræver en helhjertet og helhedsorienteret indsats rettet mod at forbedre deres livskvalitet og kompensere for den negative sociale arv Aktiv fritid Adskillige undersøgelser viser, at kedsomhed er en af de væsentlige grunde til, at børn og unge involverer sig i kriminalitet 62. Derfor er det vigtigt at engagere dem i aktiviteter, som kan stimulere dem mentalt og fysisk samt bidrage med nogle positive oplevelser og større indhold i hverdagen. Programbestyrelsen har for eksempel observeret, at børn og unges deltagelse i fritids- og idrætstilbud generelt er lavere blandt børn og unge, der kommer fra socialt svage hjem. Det kan blandt andet skyldes familiens økonomiske situation, sociale problemer, ringe eller manglende forståelse for den danske klub- og foreningskultur osv. Det betyder blandt andet at disse børn og unge ikke bliver afklaret omkring deres interesser og potentiale. 58. Ærø, T. & Christensen, G. 2003, Forebyggelse af kriminalitet i boligområder. 59. Niras Konsulenterne 2006, Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns Kommune. 60. Justitsministeriets Forskningsenhed august 2008, Udkast: Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. 61. Ibid. 62. F.eks Dam, H. J. 2002, Utilpassedes perspektiver Unges moral, kriminalitet og oplevelser af sanktioner. 146

147 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Århus Kommune er én ud af en række kommuner, der med støtte fra regeringen har indført et tidsbegrænset forsøg med fritidspas til børn og unge mellem klasse. Fritidspasset giver børn og unge, der kommer fra familier, hvor den samlede årlige husstandsindkomst ikke overstiger kr., mulighed for at få betalt et kontingent på max kr. i en børne-, ungdoms- eller idrætsforening efter eget valg. Programbestyrelsen finder det ønskværdigt, at der foretages en kortlægning af børn og unges behov og ønsker til fritidsog idrætstilbud i forhold til eksisterende muligheder. I tilfælde hvor der er uoverensstemmelser mellem børn og unges behov og de eksisterende tilbud, skal det naturligvis overvejes, om det er muligt at etablere relevante tilbud i boligområdet. Det er endvidere vigtigt at intensivere indsatsen for at få flere nydanske piger ind i det organiserede klub- og foreningsliv, da deres deltagelsesgrad er særligt lav i forhold til jævnaldrene etnisk danske piger Indslusning på arbejdsmarkedet Forældrenes situation kan påvirke deres evner til at sætte faste rammer for deres børn og lære dem ansvarlighed og respekt for samfundets normer og regler. Et fritidsjob kan til en vis grad være med til at kompensere for dette forhold. Positive oplevelser med et fritidsjob vil øge de unges selvværd og status blandt deres venner, familie og bredere omgangskreds. Det vil endvidere udvide deres netværk og dermed fremme integrationen i samfundet. Erfaringer fra bl.a. Vejle Kommunes indsats for unge viser imidlertid, at unge i de udsatte boligområder har begrænset viden om erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Det gælder både etnisk danske unge og unge med anden etnisk baggrund end dansk 63. Det betyder, at disse unge har brug for ekstra vejledning og hjælp til at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet. Programbestyrelsen vurderer, at der både er behov for flere egnede stillinger til de unge i kommunalt regi, og at kommunerne er nødt til at blive bedre til at skabe kontakt til erhvervslivet. Her kan kommunerne for eksempel lade sig inspirere af initiativer som Fra bænken til banen under Brøndby IF, som har haft stor succes med formidling af job og lærepladser til unge nydanskere via Brøndby IF s netværk af sponsorer og samarbejdspartnere. Det indebærer ikke mindst, at samarbejdet med virksomhederne fungerer uden unødvendige ventetider og tovtrækkeri. Erfaringer fra Fra bænken til banen viser endvidere, at det kan betale sig at kombinere jobformidling og vejledning med andre fritidstilbud for at nå ud til en større gruppe unge mennesker. Boligorganisationerne kan også bidrage ved at lade de unge udføre opgaver som vedligeholdelse af udendørsarealer, trappevask, fjernelse af affald og lignende mod betaling af lommepenge. Lejerbos afdeling på Nylandsvej i Køge har for eksempel haft gode erfaringer med at lade unge udføre lettere arbejde i boligsocialt regi Forældreinddragelse Undersøgelser viser, at forældrenes opdragelsesmåde har en indflydelse på deres børns tilbøjelighed til at involvere sig i kriminalitet 64. Lyttende og tilstedeværende forældre, der engagerer sig i børnenes fritidsliv og andre aktiviteter mindsker deres børns risiko for at begå ulovligheder 65. Derfor er det ønskeligt, at forældre med særlige behov udstyres med redskaber i form af råd og vejledning, som vil kunne hjælpe dem med at sikre de optimale opvækstbetingelser for deres børn og påvirke dem i en positiv retning. Undersøgelser tyder endvidere på, at der er sammenhæng mellem forældrenes socioøkonomiske status og deres børns risiko for at involvere sig i kriminalitet 66. Derfor har beskæftigelses- 63. Videnscenter for Integration 2006, Evaluering: Tjansen et job og uddannelsesprojekt for unge. 64. Justitsministeriets Forskningsenhed august 2008, Udkast: Udredning for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. 65. Ibid. 147

148 fremmende initiativer rettet mod voksne også en potentiel kriminalpræventiv effekt i forhold til børn og unge. Udvidelse af forældrenes kompetencer og sociale egenskaber er en vigtig opgave. Programbestyrelsen kan med tilfredshed konstatere, at mange boligorganisationer har været særdeles aktive på dette område. I Tingbjerg-Utterslevhuse og Vollsmose er der projekter i opstartsfasen, som har til hensigt at styrke nogle indvandreforældres kompetencer til at forbedre deres børns muligheder i livet. Her tages udgangspunkt i erfaringer fra Tyskland, med de såkaldte Bydelsmødre (Stadteilmütter). Projektet er baseret på, at mødre med indvandrerbaggrund, der har gennemgået et særligt tilrettelagt kursusforløb, opsøger andre mødre i deres hjem med råd og vejledning på deres modersmål om, hvordan de kan forbedre deres børns muligheder i livet. Projektet startede i 2004 som et pilotprojekt i Berlin og har opnået stor succes siden Naboskab Sunde sociale relationer naboer imellem har en vis betydning for den overordnede tryghedsopfattelse i et boligområde. NaboSKabet er ét af de redskaber, der kan bruges til at diagnosticere problemer i boligområderne. Værktøjet består af et elektronisk spørgeskema, der er koblet til en database, som ud fra besvarelserne måler graden af tryghed, trivsel, social kapital m.m. blandt beboerne. Evalueringsresultaterne følges op af en række handleanvisninger med udgangspunkt i de lokale behov 67. Programbestyrelsen har observeret, at kommunerne og boligorganisationerne gør en stor indsats for at fremme beboernes deltagelse i sociale fora. BO-VEST kombinerer for eksempel opsøgende arbejde med en planlagt renovering af badeværelser i Blokland i Albertslund. Projektet er igangværende, men har allerede vist gode resultater i forhold til børn og unges deltagelse i organiserede idræts- og fritidstilbud og de øvrige beboeres deltagelse i sociale aktiviteter i lokalområdet. Der blev bl.a. oprettet en ugentlig kvindeklub, der fokuserer på emner som sundhed og personlig udvikling. Beboernes engagement og medindflydelse i lokalområdet an- ses endvidere som et af de centrale elementer i områdets udvikling og sammenhængskraft 68. Beboerne i Vollsmose har for eksempel været tæt inddraget i beslutningsprocesserne under bydelens forvandling i forbindelse med Kvarterløftsindsatsen, som har udmøntet sig i nye legepladser, torve med kunst, nye indbydende indgange til boligblokkene, erhverv, butikker og meget andet. Dette har bl.a. medvirket til, at der hersker større ejerskab og ansvar for området blandt beboerne, hvilket ikke mindst har resulteret i mindre hærværk 69. Boligsocialt arbejde kan defineres som en samlende metode til problemløsning og forandring med udgangspunkt i et lokalsamfund 70. Der findes forskellige tilgange til boligsocialt arbejde, som ikke mindst er betinget i de lokale forhold. For at opnå varige positive forandringer er det imidlertid vigtigt at opnå en holdningsændring, hvor beboerne og omgivelserne ikke kun fokuserer på problemer og begrænsninger, men også på ressourcer og muligheder 71. Nørremarken i Vejle er for eksempel omfattet af forsøgsprojektet Byen i Balance. Projektets formål er at udvikle nye metoder til tværgående samarbejde for at gøre Nørremarken til en attraktiv og rummelig bydel med afsæt i de eksisterende organisationer, institutioner, foreninger og netværk. Projektet har et bredt sigte, men udvikling af en Vejle-model for det fremtidige boligsociale arbejde er et af de overordnede indsatsområder. Det er Vejle Kommune og staten, der bistår med finansieringen til projektet. 66. Justitsministeriets Forskningsenhed august 2008, Udkast: Udredning for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. 67. En høj besvarelsesprocent er en forudsætning for at opnå fuldt udbytte af værktøjet. 68. Velfærdsministeriet 2008, Den almene boligsektors styring. 69. Odense Kommune 25. august 2008, Kvarterløft i Vollsmose fejres. 70. CASA april 2001, Dilemmaer og muligheder i det boligsociale arbejde. 71. SBi 2006, Den almene boligsektors rolle i samfundet: Hvad ved vi fra hidtidig forskning og undersøgelser 148

149 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Case Tjansen, et job og uddannelsesprojekt for unge i Løget By og Nørremarken i Vejle Anbefalinger Til kommuner og boligorganisationer Unges fritid Utilpassede børn og unge udgør ofte en kilde til utryghed i de udsatte boligområder. Et indholdsrigt fritidsliv med faste rammer og positiv kontakt til voksne og jævnaldrene anses som værende af stor betydning for at gøre disse børn og unge til gode samfundsborgere. Det økonomiske aspekt spiller ofte en væsentlig rolle for børn og unges deltagelse i organiserede idræts- og fritidstilbud. Programbestyrelsen opfordrer kommunerne til at forsøge at etablere ordninger, så familiens økonomiske situation ikke hinder børn i at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter. Boligområdernes udbud af idræts- og fritidsaktiviteter bør så vidt muligt matche børn og unges behov og ønsker for at nå ud til de grupper, der ellers ikke er aktive i idræts- og foreningslivet. Der skal især tænkes i nye baner for at få flere nydanske piger ind, da de ofte har en ringe kontakt til det organiserede idræts- og foreningsliv. Unges beskæftigelse Et fritidsjob kan være med til at lære de unge ansvarlighed og respekt for samfundets normer og regler og mindske deres incitament til at begå kriminalitet. Tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet øger endvidere de unges chancer for at blive en integreret del af samfundet senere i livet. Kommunerne opfordres til at optimere samarbejdet med erhvervslivet med henblik på oprettelse og formidling af fritidsjob, ordinære job samt elev- og praktikpladser til de unge. Projektet føres ud i livet af Byudvalget i Vejle, som består af fem almene boligorganisationer (AAB, Østerbo, Lejerbo, BSB og Ungbo) og Vejle Kommune med økonomisk støtte fra staten. Projektet består af tre dele: lommepengeprojektet, fritidsjob og uddannelsesvejledning. Lommepengeprojektet: Lommepengeprojektet retter sig mod unge på år bosat i Løget By og Nørremarken i Vejle. Den gennemsnitlige arbejdstid er 7-8 timer om ugen. Arbejdsopgaverne kan blandt andet omfatte butiksarbejde, servicejobs, vedligeholdelse af udearealer, opsamling af affald, lektiehjælp, hjælpetræner, opsætning af bøger i bogbussen. Ved ansættelsen bliver der udarbejdet en ansættelseskontrakt, der medunderskrives af en forældre. Forældrene bliver i øvrigt informeret om arbejdets indhold, inden den unge påbegynder ansættelsen. De unge får udleveret arbejdstøj, der skal bæres under arbejdet. Forældrene bliver desuden kontaktet ved ikke-lovligt fravær. Der afholdes endvidere sociale arrangementer for de unge ansatte. Kontrakten udløber automatisk, når den unge fylder 15 år, og de kan få hjælp til videre jobsøgning under projektets fritidsdel. Fritidsjobformidling: Dette delprojekt retter sig mod unge på år i Løget By og på Nørremarken i Vejle. Igennem personlig rådgivning og vejledning kan de unge få hjælp til målrettet søgning af fritidsjob. De unge bliver endvidere individuelt oplært i at skrive ansøgninger m.m. Projektmedarbejderen samarbejder bl.a. med erhvervslivet i Trekantsområdet via jobkonsulenter og Trekantens Virksomhedsnetværk. Boligorganisationerne opfordres til at gøre større brug af de unge til nyttige opgaver i boligafdelingerne. 149

150 Uddannelsesvejledning: Delprojektet retter sig mod unge, som er i gang med 9. eller 10. klasse i Løget By og på Nørremarken i Vejle, og deres forældre. Projektmedarbejderen tilbyder vejledning og rådgivning omkring uddannelsesmuligheder i samarbejde med Ungdommens uddannelses-vejledning og via et selvetableret forældrenetværk. Mødet kan evt. afholdes på de interesserede unge/forældres bopæl, og der kan bestilles tolk Kommunikation Dårligt image De udsatte boligområder er udsat for en betydelig stigmatisering (stempling). Fælles for områderne er deres ringe omdømme, der oftest er langt ringere, end hvad kvaliteten af områderne og livet i dem berettiger til. Mange beboere i de udsatte boligområder fortæller nødigt, hvor de bor, hvis nogen spørger. Programbestyrelsens forespørgsel til kommunerne og boligorganisationerne vedrørende områdernes image/omdømme giver et entydigt svar: 88 pct. af boligorganisationerne og 95 pct. af kommunerne finder, at områdernes image/omdømme er en meget stor eller stor udfordring, hvis udviklingen i de udsatte boligområder skal vendes. Det er kun at bringe flere ind på arbejdsmarkedet, der opfattes som en lige så stor udfordring. De udsatte boligområder er derfor trods de ofte gode boliger sjældent et sted, der står øverst på folks liste over steder at bo, og det er da også karakteristisk, at når muligheden byder sig, f.eks. når familien får arbejde, flytter mange ud af området. Det er derfor åbenbart, at en stor del af de kommende års indsats handler om image og kommunikation. Dels og primært med de centrale aktører, hvorved kommunikationsindsatsen simpelthen bliver en del af strategiens implementering, dels med det omgivende samfund, i forhold til hvilket kommunikationen især må rette sig mod at nedbryde stigmatiseringen af de udsatte områder og af de mennesker, som bor i dem. Det betyder ikke, at der i dag ikke foregår en nævneværdig indsats på image- og kommunikationsområdet. 89 pct. af kommunerne og 94 pct. af boligorganisationerne, som har deltaget i Programbestyrelsens spørgeskemaundersøgelse, har svaret, at de allerede i dag har igangsat en række initiativer på dette indsatsområde. Indsatsen er meget forskellig og omfatter bl.a. boligsociale aktiviteter, imageforbedrende kampagner, hjemmesider, pressemeddelelser, TV-indslag, fælles presseindsats mellem kommune og boligorganisationer, kulturelle arrangementer, inddragelse af imagearbejdet i helhedsplaner, nedsættelse af pressegrupper til at reagere mod forkerte oplysninger og forkert negativ omtale i medierne, ansættelse af imagemedarbejdere til at pleje både det interne og eksterne image, inddragelse af beboerne som formidlere af de gode historier gennem en række kursusforløb og ansættelse af kommunikationsmedarbejdere. Ifølge bladet Boligen har Fyns Stiftstidende i perioden juli 2000 januar 2005 bragt 4168 artikler, hvori navnet Vollsmose er nævnt. Det er en betydelig større bevågenhed, end noget andet boligområde i Odense oplever. Tættest på er bydelen Dalum, der i samme periode blev nævnt i 3739 artikler fortrinsvis på baggrund af gode sportsresultater. Og de negative skriverier breder sig fra Fyns Stiftstidende til andre medier. I 2002 udarbejdede Geografisk Institut i København en undersøgelse, der viste hvad Ekstra Bladet fra 1990 og frem til 2000 skrev om den almene boligsektor. Af undersøgelsen fremgik det, at 33 procent af Ekstrabladets artikler handlede om Vollsmose. I Politiken var det tilsvarende tal ni procent. I begge aviser var Odense-bydelen klart nummer et. Lejerboskandalen kom i Ekstra Bladet ind på en andenplads med knap 20 procent. Motalavej i Korsør var det boligområde, der kom tættest på Vollsmose med 2,5 procent. I Politiken var Tåstrupgård med en procent, boligområdet, der kom tættest på. Med en sådan gennemslagskraft er Odense-bydelen med til at påvirke hele den almene boligsektors image. 150

151 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Samtidig var oplevelsen i Vollsmose, at indsatsen der blev igangsat i slutningen af 90 erne havde en positiv virkning på området, men formidlingen af forbedringen nåede ikke ret langt ud. Odense Kommune og tre boligforeninger valgte at ansætte en pressemedarbejder, hvis opgave er at forbedre områdets image over for omverdenen Styrk det indre image Det indre imagearbejdes mål er at påvirke områdets selvopfattelse i en mere positiv retning og dermed skabe forudsætning for, at områdets image forbedres. Det ydre image kan ikke ændres, hvis det indre image er negativt. Derfor spiller beboerne en afgørende rolle i processen hen imod et nyt image, og det er vigtigt, at de gøres bevidste om deres egen rolle som aktører i de processer, der er image og identitetsskabende. Om de vil det eller ej, er beboerne ambassadører for området, både via tale og handling. I forbindelse med en evaluering af beboerrådgiverfunktionen har Niras Konsulenterne i 2005 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i 62 almene boligområder. Undersøgelsen viser, at 82 pct. af beboerne samlet set er tilfredse med deres boligområde, mens 62 pct. af beboerne vurderer, at borgere uden for boligområdet har en negativ opfattelse af området. Sidstnævnte anses for at være blandt en af hovedårsagerne til, at ca. tre ud af fire beboere vil flytte fra området Der er således en sammenhæng mellem boligområdernes image og beboernes selvopfattelse. Disse faktorer har indvirkning på beboernes adfærd, kriminalitet, forhold til omverdenen m.v. Negativ selvopfattelse, tilbageholdenhed med at fortælle, hvor man bor og utilfredshed med medierne, er karakteristiske forhold for beboere i de udsatte boligområder, som har et dårlig indre image. Imagearbejdet skal tage udgangspunkt i områdets styrke. Det er vigtigt at formidle og synliggøre de gode historier. Image opstår som følge af en række forskellige faktorer, og når det bliver dårligt, påvirker disse faktorer hinanden i negativ retning og hermed skabes en ond cirkel, som er meget svær at bryde. Imagearbejdet skal ikke alene forstås som særligt tilrettelagte projekter. I hvert projekt eller aktivitet, man foretager i et boligområde, er der et imageperspektiv. Det skal alle involverede være bevidste om Styrk boligområdernes image udadtil Der bor ca. 1 mio. beboere i den almene sektor. I de områder, som Programbestyrelsen har fulgt, bor der godt beboere. I afdelinger, som kan anvende kombineret udlejning, bor der langt under beboere. De udsatte boligområder udgør således en lille del af den almene sektor, men den omtale, som områderne får, indebærer en risiko for, at hele sektoren bliver opfattet som problemfyldt. Boligorganisationerne er derfor nødsaget til at prioritere kommunikationskompetencer højt især i forhold til de afdelinger, som hører til de udsatte boligområder. Derfor er det vigtigt at sikre, at de relevante medarbejderes evne til at komme igennem med deres historier styrkes ved at udvikle og gennemføre et PR- og pressetræningsseminar med henblik på først og fremmest at komme i lokalpressen. Kommunikation foregår på mange måder. Det gør det ikke nemmere, at indsatsen i de udsatte boligområder i reglen omfatter en række aktører med forskellige roller og forskellige interesser. Hvis man vil igangsætte en forandringsproces i et boligområde og bruge det til samtidig at ændre områdets image, er det vigtigt, at alle aktører er enige om indsatsen og målet, og at dette bliver kommunikeret både internt og eksternt. Kommuner og boligorganisationer skal således udvikle en kommunikationsstrategi og kommunikationsindsats, som kan folde sig ud i de kommende år, og som også skal rumme en værktøjskasse for den lokale kommunikationsindsats. 151

152 Strategien skal etablere og udbrede en fælles grundlæggende forståelse for visionen og kommunikationsstrategien, således at de enkelte aktører kan arbejde for og ikke imod strategien. For at dette kan ske, må strategien forankres gennem dialog ved, at de mange forskellige professionelle aktører deltager aktivt og i fællesskab udvikler en holdbar og helhedsorienteret indsats. Strategien skal være differentieret. Det ene ben er damage control -delen, som skal bruges, når der opstår et kommunikationsbehov i forbindelse med negativ omtale af området. Den anden del af er brandingstrategi, som skal bruges til at forbedre områdets image Formidling af indsatser Kommunikationsindsatsen forudsætter, at der er noget at kommunikere om. Der skal være en indsats, som er iværksat, eller har opnået resultater Anbefalinger Til kommuner og boligorganisationer Helhedsorienteret kommunikationsstrategi Programbestyrelsen anbefaler, at kommuner og boligorganisationer altid supplerer indsatser i områderne med en helhedsorienteret kommunikationsstrategi, der påvirker omgivelsernes forståelse af områderne og beboernes egen forståelse. I den forbindelse bør administratorer og projektmedarbejdere i lokalområderne sikres bistand til professionel kommunikation. Mange af de udsatte boligområder oplever ofte, at de igangsatte initiativer i området bliver gennemført med stor succes, men at imaget ikke bliver bedre. Forbedringer skal formidles videre. Hvis ændringerne ikke bliver formidlet, bliver områdets omdømme ikke forbedret. Omverdenens opfattelse af boligområdet skal svare til områdets reelle tilstand. Formidlingen kræver en særskilt indsats. Når man skal arbejde med imageforbedringer, skal man fokusere på områdets kvaliteter og succeser, fortælle de positive historier og dermed påvirke selvbevidstheden, adfærden og normerne. Arbejdet med imaget bør bygge på en klar bevidsthed om områdets styrker, svagheder, trusler og muligheder. Styrkelse af områdets image bør integreres i planlægningen, udviklingen og gennemførelsen af mange former for aktiviteter. Det største potentiale ligger bl.a. i de store renoveringsprojekter. På grund af deres omfang er disse projekter egnede til at ændre omverdenens opfattelse. Image og kommunikation skal gennemtænkes i alle initiativer, som iværksættes. Helhedsplaner er i den forbindelse særligt egnede værktøjer, som giver mulighed for at ændre på den gængse opfattelse af området. 152

153 Fra udsat boligområde til hel bydel Forandringer i udsatte boligområder Case Brøndby Strand Som en del af Kvarterløftsindsatsen har Brøndby Strand arbejdet med image for at styrke Kvarterløftområdets interne såvel som eksterne image. I første omgang har fokus været på det interne image, da man gik ud fra, at den bedste måde at gøre området attraktivt på, var ved at løse de lokale problemer, og at støtte op om allerede eksisterende tilbud eller igangsætte nye tilbud rettet bredt mod områdets beboere. Erfaringen viste, at formidling af indsatsen er en vigtig del af indsatsen, og for at imødekomme dette behov arrangerede man et imagekursus for de lokale medier, afdelingsbestyrelserne, skoleledere, foreninger og klubber, positive rollemodeller, varmemestre og andre. Samtidig har det været målet at styrke tilknytning til lokalområdet ved at danne nye netværk gennem mange aktiviteter. Indsatsen har ikke alene været fokuseret på de særlige projekter under indsatsområdet Image og lokal identitet. Det har også været en integreret del af de øvrige indsatsområder. Det er en vigtig pointe i arbejdet med image, at de, der er involveret i forskellige projekter, ikke altid er bevidste om, hvad deres arbejde rent faktisk betyder for områdets image. som væsentlige i relation til områdets image. Undersøgelsen mundede bl.a. ud i en fokusplan, som omfatter samarbejdet mellem kommunen og lokalområdet om image, indsatsen i forhold til børn og unge og koordinering og videreførelse af indsatsen efter projektperiodens afslutning med udgangen af Der blev gjort forsøg på at måle opfyldelsen af de opstillede mål og succeskriterier i relation til, om områdets image er blevet forbedret gennem indikatormålinger, som blandt andet viste en stigning af gennemsnitsindkomsten for tilflyttere, fastholdelse af den lave flyttefrekvens, fastholdelse af den lave kriminalitet, oplevelse af større tryghed hos beboerne, positiv omtale af området i de regionale og landsækkende medier m.m. Indsatsen i Brøndby Strand viser betydningen og nødvendigheden af at tage udgangspunkt i arbejdet med det interne image, at styrke beboernes tilhørsforhold til det lokale område, at styrke beboernes og andre aktørers evne til at fortælle gode historier om og fra området, at koordinere indsatsen og at gøre projektdeltagerne bevidste om, at de enkelte projekter, som gennemføres i området, har et imageperspektiv. Der er blevet gennemført fire konkrete projekter. Blandt disse er et projekt vedrørende lokalt mediesamarbejde og en imageundersøgelse. Sidstnævnte er bl.a. blevet brugt som udgangspunkt for videreførelse og forankring af indsatsen efter projektets oprindelige udløbsdato. Blandt andet gennem identifikation af, hvilke indsatsområder lokalområdet beboere såvel som personer der færdes i området - anser 153

154 Motalavej, Slagelse Kommune

155

156 Tingbjerg, Københavns Kommune

157

158 statistik for områderne Bilag 1 Statistik for områderne Bilag 1 indeholder en oversigt med konkrete data for hvert af de udsatte boligområder, herunder fakta om boligafdelingen og fakta om beboerne. Antal boliger og areal i m2 angiver antallet og arealet af forskellige type boliger (familieboliger, ældreboliger, ungdomsboliger og enkeltværelser) i den pågældende afdeling. Antal beboere angiver antallet af alle beboere pr. 1. januar det angivne år. Aldersstruktur angiver beboernes aldersfordeling pr. 1. januar Arbejdsmarkedstilknytning angiver andelen af beboere i alderen år, der i det pågældende kalenderår er ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Opgørelsen omfatter de beboere, der boede i områderne ved udgangen af det pågældende år. Der er opregnet til helårspersoner. Andel indvandrere og efterkommere angiver andelen af beboere (uanset alder), der er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar det angivne år. Gennemsnitlig indkomst angiver den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst pr. beboer på 15 år og derover. Indkomsten vedrører det kalenderår, der sluttede 1 år før opgørelsesdagen. Indhold: Alle 37 boligområder Mjølnerparken Aldersrogade Lundtoftegade Tingbjerg/Utterslevhuse Akacieparken Vollsmose Gellerupparken m.v. Bispehaven Århus Vest Rosenhøj m.v. Tåstrupgård Charlotteager Brøndby Strand Avedøre Stationsby Hjortespring Albertslund Nord Vejleåparken Sundparken Sønderbro Byparken/Skovparken Gl. Jennumparken Stengårdsvej Kvaglund Kærhaven/Nørager Motalavej Skovparken/Skovvejen Høje Kolstrup Varbergparken Trekanten Løget By Finlandsparken Korskærparken Gullestrup Helsingør Syd Ringparken Agervang Sebbersundvej Kilde: Velfærdsministeriet og specialkørsler fra Danmarks Statistik 158

159 Fra udsat boligområde til hel bydel alle 37 boligområder Boligområde: Alle 37 boligområder Antal kommuner 25 kommuner Antal boliger og areal (m 2 ) Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Fakta om beboerne Antal og struktur Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år ,1 59,1 7,8 Arbejdsmarkedstilknytning Uden for arbejdsmarkedet (pct.) ,2 47,3 47,9 47,5 45,6 42,2 40,8 Gennemsnitlig indkomst Gennemsnitlig indkomst (kr.) Andel indvandrere og efterkommere Andel indvandrere og efterkommere (pct.) ,6 50,6 51,9 52,8 53,2 53,4 159

160 mjølnerparken Boligområde: Mjølnerparken Københavns Kommune Beliggenhed Københavns Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Lejerbo, København Mjølnerparken (270) Byggetidspunkt Mjølnerparken (270) Afdelingen er opført i 1987 Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ældreboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Mjølnerparken (270) Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Mjølnerparken (270) ,2 44,8 4,0 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Mjølnerparken (270) 66,7 62,9 60,5 57,2 57,6 57,4 57,3 160

161 Fra udsat boligområde til hel bydel mjølnerparken Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Mjølnerparken (270) Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Mjølnerparken (270) 90,9 91,3 91,2 92,1 91,6 91,8 161

162 Aldersrogade Boligområde: Aldersrogade Københavns Kommune Beliggenhed Københavns Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Lejerbo, København Aldersrogade (248-0) Aldersrogade (248-2) Den almennyttige andelsboligforening VIBO Vognvænget (6) Byggetidspunkt Aldersrogade (248-0) Aldersrogade (248-2) Opført som etagebyggeri Afd er ombygget i 1996 Vognvænget (6) Opført som etagebyggeri i 1977 Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomsboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Aldersrogade (248-0) Aldersrogade (248-2) Vognvænget (6) Alle afdelinger

163 Fra udsat boligområde til hel bydel Aldersrogade Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Aldersrogade (248-0) ,0 52,9 3,1 Aldersrogade (248-2) ,6 55,5 3,9 Vognvænget (6) ,6 65,0 6,5 Alle afdelinger ,6 55,6 3,8 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 56,0 54,1 54,0 51,1 47,3 45,9 45,6 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Aldersrogade (248-0) Aldersrogade (248-2) Vognvænget (6) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Aldersrogade (248-0) 79,8 81,2 82,2 81,6 81,0 80,8 Aldersrogade (248-2) 91,8 94,4 94,9 86,4 80,5 84,5 Vognvænget (6) 66,3 64,6 63,5 61,7 62,8 64,8 Alle afdelinger 77,7 78,6 79,0 77,5 77,3 77,7 163

164 Lundtoftegade Boligområde: Lundtoftegade Københavns Kommune Beliggenhed Københavns Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Boligselskabet AKB Lundtofte (1001) Byggetidspunkt Lundtofte (1001) Opført i 1967, renoveret i 1996 Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Lundtofte (1001) Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Lundtofte (1001) ,2 63,0 9,9 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Lundtofte (1001) 51,1 51,1 49,7 51,8 50,9 48,5 47,8 164

165 Fra udsat boligområde til hel bydel Lundtoftegade Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Lundtofte (1001) Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Lundtofte (1001) 48,4 47,9 49,4 48,4 49,9 51,7 165

166 Tingbjerg/Utterslevhuse Boligområde: Tingbjerg/ Utterslevhuse Københavns Kommune Beliggenhed Københavns Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn FSBbolig Tingbjerg I (1-43) og Tingbjerg II (1-50) Samvirkende Boligselskaber Tingbjerg I (3026-0), Tingbjerg II (3028-4), Tingbjerg III (3029-1), Tingbjerg IV (3030-1), Tingbjerg V (3031-9) og Utterslevhuse (3040-7) Byggetidspunkt Tingbjerg I (1-43) Tingbjerg II (1-50) Etagebyggeri til 2. sal samt rækkehuse i et plan opført i Gule mursten med tag beklædt med tagpap. Etagebyggeri til 2. sal og rækkehuse i 1 plan opført i Gule mursten. Tag beklædt med tagsten. Tingbjerg I (3026-0) Opført i Tingbjerg II (3028-4) Opført i Byggematerialet er mursten. Tingbjerg III (3029-1) Opført i Byggematerialet er mursten. Tingbjerg IV (3030-1) Opført i Byggematerialet er mursten. Tingbjerg V (3031-9) Opført i Byggematerialet er mursten. Utterslevhuse (3040-7) Opført i Byggematerialet er mursten. 166

167 Fra udsat boligområde til hel bydel Tingbjerg/Utterslevhuse Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomsboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Tingbjerg I (1-43) Tingbjerg II (1-50) Tingbjerg I (3026-0) Tingbjerg II (3028-4) Tingbjerg III (3029-1) Tingbjerg IV (3030-1) Tingbjerg V (3031-9) Utterslevhuse (3040-7) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Tingbjerg I (1-43) ,1 54,7 14,2 Tingbjerg II (1-50) ,7 57,1 8,2 Tingbjerg I (3026-0) ,4 60,4 16,2 Tingbjerg II (3028-4) ,8 55,8 6,4 Tingbjerg III (3029-1) ,2 58,4 10,4 Tingbjerg IV (3030-1) ,0 59,8 4,2 Tingbjerg V (3031-9) ,0 66,1 4,9 Utterslevhuse (3040-7) ,2 56,2 5,6 Alle afdelinger ,0 57,7 9,3 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 47,3 46,4 45,8 46,4 45,8 43,6 42,2 167

168 Tingbjerg/Utterslevhuse Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Tingbjerg I (1-43) Tingbjerg II (1-50) Tingbjerg I (3026-0) Tingbjerg II (3028-4) Tingbjerg III (3029-1) Tingbjerg IV (3030-1) Tingbjerg V (3031-9) Utterslevhuse (3040-7) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Tingbjerg I (1-43) 46,0 48,3 50,2 52,2 58,7 61,6 Tingbjerg II (1-50) 56,6 57,9 59,0 60,2 62,6 63,1 Tingbjerg I (3026-0) 43,8 44,1 48,3 49,0 52,8 56,5 Tingbjerg II (3028-4) 63,4 66,2 68,4 69,5 70,0 72,1 Tingbjerg III (3029-1) 61,9 60,9 62,9 61,2 61,4 63,1 Tingbjerg IV (3030-1) 70,9 73,0 72,5 75,4 75,7 76,3 Tingbjerg V (3031-9) 56,3 55,6 60,1 61,8 73,0 72,7 Utterslevhuse (3040-7) 59,3 58,2 59,2 58,3 56,8 56,1 Alle afdelinger 56,7 57,6 59,3 60,3 62,6 63,9 168

169 Fra udsat boligområde til hel bydel Akacieparken Boligområde: Akacieparken Københavns Kommune Beliggenhed Københavns Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Lejerbo, København Valby Langgade (Akacieparken) (463-0) Byggetidspunkt Valby Langgade (Akacieparken) (463-0) Opført i 1995 og består af både rækkehuse og etagehuse. Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomsboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Akacieparken (463-0) Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Akacieparken (463-0) ,4 51,5 5,1 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Akacieparken (463-0) 55,3 55,7 55,8 54,0 51,3 48,7 48,4 169

170 Akacieparken Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Akacieparken (463-0) Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Akacieparken (463-0) 71,1 72,3 72,8 76,2 75,7 74,5 170

171 Fra udsat boligområde til hel bydel Vollsmose Boligområde: Vollsmose Odense Kommune Beliggenhed Odense Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Fyns Almennyttige Boligselskab Boligforeningen Højstrup Odense AndelsBoligforening Fyrreparken (15), Birkeparken (16) og Tjørnehaven (17) Granparken (13), Egeparken (14) og Hybenhaven (15) Lærkeparken (15), Bøgeparken (18) og Slåenhaven (22) Byggetidspunkt Fyrreparken (15) Birkeparken (16) Tjørnehaven (17) Granparken (13) Egeparken (14) Hybenhaven (15) Lærkeparken (15) Bøgeparken (18) Slåenhaven (22) Opført i 1970 som 8 boligblokke med 4-etager. Opført i 1973 med boligblokke i 4, 8 og 13 etager og rækkehuse. Opført i som 1 og 2 plans rækkehuse med haver. Opført i 1968 som 8 boligblokke med 4-etager. Opført i med boligblokke i 4, 8 og 13 etager og rækkehuse. Opført i som 1 og 2 plans rækkehuse med haver. Opført i 1969 som 8 boligblokke med 4-etager. Opført i 1973 med boligblokke i 4, 8 og 13 etager og rækkehuse. Opført i 3 etaper fra 1977 til 1981 som 1 og 2 plans rækkehuse med haver. 171

172 Vollsmose Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Fyrreparken (15) Birkeparken (16) Tjørnehaven (17) Granparken (13) Egeparken (14) Hybenhaven (15) Lærkeparken (15) Bøgeparken (18) Slåenhaven (22) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Fyrreparken (15) ,0 57,2 5,8 Birkeparken (16) ,5 49,4 2,0 Tjørnehaven (17) ,6 60,0 14,4 Granparken (13) ,7 63,9 5,4 Egeparken (14) ,8 55,6 2,6 Hybenhaven (15) ,0 56,8 16,2 Lærkeparken (15) ,3 57,7 7,0 Bøgeparken (18) ,9 45,5 3,6 Slåenhaven (22) ,4 60,2 14,4 Alle afdelinger ,7 55,3 6,1 172

173 Fra udsat boligområde til hel bydel Vollsmose Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 62,4 61,5 63,4 62,4 60,9 57,6 56,5 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Fyrreparken (15) Birkeparken (16) Tjørnehaven (17) Granparken (13) Egeparken (14) Hybenhaven (15) Lærkeparken (15) Bøgeparken (18) Slåenhaven (22) Alle afdelinger

174 Vollsmose Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Fyrreparken (15) 70,6 72,7 74,9 75,8 74,9 76,5 Birkeparken (16) 66,9 68,4 69,2 72,3 70,0 65,4 Tjørnehaven (17) 13,4 16,4 16,7 16,6 17,3 16,1 Granparken (13) 63,5 64,3 65,7 68,1 71,2 72,0 Egeparken (14) 67,0 69,6 72,5 72,7 76,0 78,1 Hybenhaven (15) 18,5 20,3 21,7 17,1 16,8 16,0 Lærkeparken (15) 72,8 73,2 76,0 78,3 78,5 76,2 Bøgeparken (18) 83,9 86,3 87,9 90,0 89,3 87,6 Slåenhaven (22) 14,5 15,2 17,3 18,1 17,8 17,8 Alle afdelinger 62,5 64,4 66,1 67,6 67,9 67,1 174

175 Fra udsat boligområde til hel bydel Gellerupparken m.v. Boligområde: Gellerupparken m.v. Aarhus Kommune Beliggenhed Aarhus Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Brabrand Boligforening Gellerupparken (4) Toveshøj (5) Byggetidspunkt Gellerupparken (4) Toveshøj (5) Opført i som betonbyggeri i 4-etagers og 8-etagers blokke. Opført i 1971/72 som betonbyggeri i 4 etagers blokke. Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Gellerupparken (4) Toveshøj (5) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Gellerupparken (4) ,6 53,5 3,0 Toveshøj (5) ,3 54,9 4,8 Alle afdelinger ,9 53,8 3,4 175

176 Gellerupparken m.v. Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 61,0 60,6 61,9 62,9 61,5 56,5 56,0 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Gellerupparken (4) Toveshøj (5) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Gellerupparken (4) 82,3 83,8 85,8 86,7 87,4 88,1 Toveshøj (5) 74,7 79,2 80,7 80,4 81,3 80,5 Alle afdelinger 80,6 82,8 84,7 85,3 86,0 86,4 176

177 Fra udsat boligområde til hel bydel Bispehaven Boligområde: Bispehaven Aarhus Kommune Beliggenhed Aarhus Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Boligselskabet Præstehaven Bispehaven (6) Byggetidspunkt Bispehaven (6) Opført i 1968/72. Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomsboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Bispehaven (6) Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Bispehaven (6) ,0 57,9 6,1 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Bispehaven (6) 59,1 57,9 56,5 55,9 54,3 46,6 43,4 177

178 Bispehaven Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Bispehaven (6) Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Bispehaven (6) 71,8 72,4 73,1 72,5 69,4 68,7 178

179 Fra udsat boligområde til hel bydel Århus Vest Boligområde: Århus Vest Aarhus Kommune Beliggenhed Aarhus Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Arbejdernes Andels Boligforening Trillegården (35), Herredsvang (37) og Sandkåsparken (38) Boligforeningen VesterBo Rydevænget (13) Boligforeningen Ringgården Rydevænget/Fjældevænget (21) Boligforeningen Fagbo Rydevænget (8) Boligforeningen Statsbo Fjældevænget (9) Byggetidspunkt Trillegården (35) Murstensbyggeri opført i Herredsvang (37) Betonbyggeri opført i Sandkåsparken (38) Betonbyggeri opført i Rydevænget (13) Opført i Rydevænget/Fjældevænget (21) Opført i 1976/81. Rydevænget (8) Fjældevænget (9) Opført i Betonbyggeri beklædt med stålplader. Opført i i beton. 179

180 Århus Vest Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Trillegården (35) Herredsvang (37) Sandkåsparken (38) Rydevænget (13) Rydevænget/Fjældevænget (21) Rydevænget (8) Fjældevænget (9) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Trillegården (35) ,2 66,9 3,9 Herredsvang (37) ,1 66,0 3,8 Sandkåsparken (38) ,4 69,9 15,7 Rydevænget (13) ,8 61,2 5,0 Rydevænget/Fjældevænget (21) ,1 75,4 3,4 Rydevænget (8) ,6 64,7 6,7 Fjældevænget (9) ,3 72,8 2,9 Alle afdelinger ,5 67,8 4,7 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 45,6 45,0 44,7 44,7 44,7 39,6 37,3 180

181 Fra udsat boligområde til hel bydel Århus Vest Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Trillegården (35) Herredsvang (37) Sandkåsparken (38) Rydevænget (13) Rydevænget/Fjældevænget (21) Rydevænget (8) Fjældevænget (9) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Trillegården (35) 18,6 21,6 21,3 21,3 22,4 25,3 Herredsvang (37) 36,2 36,1 47,9 51,9 55,2 56,8 Sandkåsparken (38) 21,1 23,4 21,3 25,5 25,0 22,2 Rydevænget (13) 63,5 65,7 68,9 73,3 73,9 74,0 Rydevænget/Fjældevænget (21) 38,4 36,1 39,6 43,7 41,4 39,7 Rydevænget (8) 57,1 58,4 61,0 62,2 60,0 59,5 Fjældevænget (9) 54,7 53,3 52,6 55,4 56,7 50,8 Alle afdelinger 39,4 40,4 42,6 45,5 46,0 46,2 181

182 Rosenhøj m.v. Boligområde: Rosenhøj m.v. Aarhus Kommune Beliggenhed Aarhus Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Århus Omegn Rosenhøj (2) ALBOA/Viby Andelsboligforening Gl. Søndervangen (15), Kjærslund (23) og Ny Søndervangen (27) Byggetidspunkt Rosenhøj (2) Opført i 1968/70. Gl. Søndervangen (15) Opført i 1966 som betonbyggeri i 3 etager. Kjærslund (23) Opført i 1968 som betonbyggeri i 3 etager. Ny Søndervangen (27) Opført i 1969 som betonbyggeri i 3 etager. Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Rosenhøj (2) Gl. Søndervangen (15) Kjærslund (23) Ny Søndervangen (27) Alle afdelinger

183 Fra udsat boligområde til hel bydel Rosenhøj m.v. Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Rosenhøj (2) ca ,2 53,5 8,4 Gl. Søndervangen (15) ca ,2 69,0 11,7 Kjærslund (23) ca ,9 61,2 13,9 Ny Søndervangen (27) ca. 675 ca ,1 60,5 13,4 Alle afdelinger ca ca ,4 57,2 10,5 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 42,5 40,5 42,2 43,3 44,1 41,2 42,0 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Rosenhøj (2) Gl. Søndervangen (15) Kjærslund (23) Ny Søndervangen (27) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Rosenhøj (2) 31,2 37,3 43,1 51,0 57,6 61,4 Gl. Søndervangen (15) 22,6 23,1 24,8 26,1 24,3 22,8 Kjærslund (23) 26,6 26,2 29,1 33,8 36,7 42,1 Ny Søndervangen (27) ca. 36,4 ca. 36,4 36,4 38,1 40,4 43,9 Alle afdelinger 30,6 33,8 37,8 43,7 48,4 52,2 183

184 Tåstrupgård Boligområde: Tåstrupgård Høje-Taastrup Kommune Beliggenhed Høje-Taastrup Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Boligselskabet AKB, Taastrup Tåstrupgård (4901) Byggetidspunkt Tåstrupgård (4901) Opført i Etagebyggeri i beton. Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Tåstrupgård Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Tåstrupgård (4901) ,6 60,9 4,4 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Tåstrupgård (4901) 39,0 39,8 40,6 39,4 38,0 34,2 32,4 184

185 Fra udsat boligområde til hel bydel Tåstrupgård Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Tåstrupgård (4901) Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Tåstrupgård (4901) 69,4 69,9 68,9 70,3 69,1 69,3 185

186 Charlotteager Boligområde: Charlotteager Høje-Taastrup Kommune Beliggenhed Høje-Taastrup Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Den almennyttige andelsboligforening VIBO Charlotteager I (121) Charlotteager II (135) Danske Funktionærers Boligselskab Charlottegården (9304) Byggetidspunkt Charlotteager I (121) Opført i 1979 som etagebyggeri. Charlotteager II (135) Opført i 1981 som etagebyggeri. Charlottegården (9304) Lav etagebyggeri opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Charlotteager I (121) Charlotteager II (135) Charlottegården (9304) Alle afdelinger

187 Fra udsat boligområde til hel bydel Charlotteager Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Charlotteager I (121) ,0 61,5 6,5 Charlotteager II (135) ,7 62,0 8,3 Charlottegården (9304) ,0 63,7 6,4 Alle afdelinger ,5 62,7 6,8 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 42,1 43,5 44,9 44,6 43,9 41,2 39,1 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Charlotteager I (121) Charlotteager II (135) Charlottegården (9304) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Charlotteager I (121) 65,6 62,6 63,9 65,0 64,4 65,1 Charlotteager II (135) 40,2 39,4 45,5 46,5 48,7 50,6 Charlottegården (9304) 40,7 40,6 40,8 41,6 43,4 45,2 Alle afdelinger 47,5 46,4 48,1 49,0 50,1 51,9 187

188 Brøndby Strand Boligområde: Brøndby Strand Brøndby Kommune Beliggenhed Brøndby Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Ulsøparken (605-0) Brøndby Kommunes Boligselskab Hallingparken (606-0) Hallingparken (607-0) Dyringparken (608-0) Postfunktionærernes Andels-Boligforening Brøndby Strand (8) DSI Tranemosegaard Silergården (513) Brøndby almennyttige Boligselskab Rheumpark (Albjerg-/Tybjergparken) Byggetidspunkt Ulsøparken (605-0) Hallingparken (606-0) Hallingparken (607-0) Dyringparken (608-0) Brøndby Strand (8) Opført i Betonbyggeri med delvis lette facader og store inddækkede altaner. Opført i Betonbyggeri med delvis lette facader og store inddækkede altaner. Opført i Betonbyggeri med delvis lette facader og store inddækkede altaner. Opført i Betonbyggeri med delvis lette facader og store inddækkede altaner. Opført i Etagebyggeri, højhuse og rækkehuse. Silergården (513) Opført i perioden Rheumpark Opført 1971/72. Etageboliger og rækkehuse. 188

189 Fra udsat boligområde til hel bydel Brøndby Strand Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomsboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Ulsøparken (605-0) Hallingparken (606-0) Hallingparken (607-0) Dyringparken (608-0) Brøndby Strand (8) Silergården (513) Rheumpark Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Ulsøparken (605-0) ,4 60,9 9,7 Hallingparken (606-0) ,4 63,0 9,6 Hallingparken (607-0) ,7 62,7 14,6 Dyringparken (608-0) ,6 60,9 5,6 Brøndby Strand (8) ,2 60,8 9,0 Silergården (513) ,4 59,5 9,1 Rheumpark ,2 63,8 11,0 Alle afdelinger ,5 61,1 9,4 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 35,7 35,6 35,8 35,6 33,7 31,0 27,8 189

190 Brøndby Strand Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Ulsøparken (605-0) Hallingparken (606-0) Hallingparken (607-0) Dyringparken (608-0) Brøndby Strand (8) Silergården (513) Rheumpark Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Ulsøparken (605-0) 54,7 55,0 56,2 53,7 54,2 53,5 Hallingparken (606-0) 61,7 61,3 58,9 58,3 59,8 58,7 Hallingparken (607-0) 55,3 53,7 54,3 53,2 52,3 49,2 Dyringparken (608-0) 63,5 64,5 64,1 65,4 62,8 63,1 Brøndby Strand (8) 39,5 41,0 41,2 43,6 45,9 47,5 Silergården (513) 51,0 51,3 52,0 52,3 52,3 52,6 Rheumpark 36,2 37,2 36,3 36,9 36,7 36,4 Alle afdelinger 50,2 50,5 50,6 50,9 51,0 51,0 190

191 Fra udsat boligområde til hel bydel Avedøre Stationsby Boligområde: Avedøre Stationsby Hvidovre Kommune Beliggenhed Hvidovre Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Avedøre Stationsby Syd (3501) AKB, Avedøre Boligselskab Avedøre Stationsby Nord (3523) Store Hus (3522) Byggetidspunkt Avedøre Stationsby Syd (3501) Opført i Rækkehuse og etagehuse til 4. sal. Avedøre Stationsby Nord (3523) Opført i 1978 i beton. Etagehus og rækkehuse. Store Hus (3522) Opført i Højhus. Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Avedøre Stationsby Syd (3501) Avedøre Stationsby Nord (3523) Store Hus (3522) Alle afdelinger

192 Avedøre Stationsby Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Avedøre Stationsby Syd (3501) ,4 61,3 6,2 Avedøre Stationsby Nord (3523) ,6 61,9 5,4 Store Hus (3522) ,3 86,5 8,2 Alle afdelinger ,6 64,3 6,1 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 32,6 32,8 32,3 32,1 30,1 27,8 25,8 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Avedøre Stationsby Syd (3501) Avedøre Stationsby Nord (3523) Store Hus (3522) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Avedøre Stationsby Syd (3501) 37,0 36,9 36,7 36,4 35,7 36,8 Avedøre Stationsby Nord (3523) 41,3 40,7 41,4 41,0 40,6 38,9 Store Hus (3522) 17,2 16,4 13,9 13,9 14,1 12,6 Alle afdelinger 36,8 36,5 36,5 36,1 35,6 35,2 192

193 Fra udsat boligområde til hel bydel Hjortespring Boligområde: Hjortespring Herlev Kommune Beliggenhed Herlev Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Boligselskab af 1944 i Herlev Hjortegården (1018) Lille Birkholm I og II Herlev almennyttige Boligselskab Lille Birkholm III Røde Kors Hjemmet Byggetidspunkt Hjortegården (1018) Lille Birkholm I og II Lille Birkholm III Etageejendom i 4 etager samt rækkehuse opført i beton. 868 boliger bygget Etagehuse i 3 og 4 etager og to-plans rækkehuse. Etagehuse i 3-etager og rækkehuse i to plan opført i Røde Kors Hjemmet Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ældreboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Hjortegården (1018) Lille Birkholm I og II Lille Birkholm III Røde Kors Hjemmet Alle afdelinger

194 Hjortespring Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Hjortegården (1018) ,4 63,6 5,0 Lille Birkholm I og II ,4 65,3 7,3 Lille Birkholm III ,6 65,5 9,9 Røde Kors Hjemmet ,0 7,9 92,1 Alle afdelinger ,6 62,6 9,8 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 29,6 30,3 30,7 30,5 29,5 26,4 24,9 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Hjortegården (1018) Lille Birkholm I og II Lille Birkholm III Røde Kors Hjemmet Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Hjortegården (1018) 30,6 30,3 29,5 29,2 29,2 28,9 Lille Birkholm I og II 27,7 27,4 26,6 28,2 27,4 27,8 Lille Birkholm III 17,6 18,6 20,4 21,8 21,5 21,5 Røde Kors Hjemmet 0,0 0,0 0,0 Alle afdelinger 26,9 26,9 26,6 26,4 26,0 26,0 194

195 Fra udsat boligområde til hel bydel Albertslund Nord Boligområde: Albertslund Nord Albertslund Kommune Beliggenhed Albertslund Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Vridsløse Andelsboligforening Bæk-/Fosgården (8) Albertslund Boligselskab Albertslund Nord (3708-9) Byggetidspunkt Bæk-/Fosgården (8) Opført i 1971 af betonelementer og udvendig beklædt med sorte profilerede stålplader på de 3 boligetager. Albertslund Nord (3708-9) Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Bæk-/Fosgården (8) Albertslund Nord (3708-9) Alle afdelinger

196 Albertslund Nord Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Bæk-/Fosgården (8) ,3 59,1 5,6 Albertslund Nord (3708-9) ,4 54,3 8,3 Alle afdelinger ,5 56,3 7,2 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 32,5 31,7 32,7 33,4 31,2 29,5 26,6 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Bæk-/Fosgården (8) Albertslund Nord (3708-9) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Bæk-/Fosgården (8) 67,2 67,9 67,7 68,1 69,6 68,8 Albertslund Nord (3708-9) 61,3 62,3 62,2 60,7 58,2 57,6 Alle afdelinger 64,0 64,9 64,7 64,0 63,3 62,4 196

197 Fra udsat boligområde til hel bydel Vejleåparken Boligområde: Vejleåparken Ishøj Kommune Beliggenhed Ishøj Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn AAB, København Vejleåparken (55) Ishøj Boligselskab Vejleåparken (27/01) Byggetidspunkt Vejleåparken (55) Opført i Vejleåparken (27/01) Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomdsboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Vejleåparken (55) Vejleåparken (27/01) Alle afdelinger

198 Vejleåparken Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Vejleåparken (55) ,4 62,5 6,2 Vejleåparken (27/01) ,5 65,1 7,4 Alle afdelinger ,8 62,8 6,3 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 32,0 31,6 33,0 33,3 30,8 26,9 26,6 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Vejleåparken (55) Vejleåparken (27/01) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Vejleåparken (55) 55,5 56,7 58,9 58,2 57,5 57,5 Vejleåparken (27/01) 36,4 36,4 36,7 38,9 39,5 37,9 Alle afdelinger 52,7 53,6 55,6 55,4 54,8 54,7 198

199 Fra udsat boligområde til hel bydel Sundparken Boligområde: Sundparken Horsens Kommune Beliggenhed Horsens Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Andelsboligforeningen Odinsgaard Sundparken (8-13) Byggetidspunkt Afd Sundparken Opført i perioden Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Sundparken (8) Sundparken (9) Sundparken (10) Sundparken (11) Sundparken (12) Sundparken (13) Alle afdelinger

200 Sundparken Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Sundparken (8) ,5 63,6 1,9 Sundparken (9) ,8 65,4 4,8 Sundparken (10) ,3 53,9 11,7 Sundparken (11) ,8 53,1 4,1 Sundparken (12) ,8 61,1 3,1 Sundparken (13) ,6 62,4 4,0 Alle afdelinger ,1 59,1 4,7 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 64,3 64,5 63,2 60,7 55,7 48,3 46,4 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Sundparken (8) Sundparken (9) Sundparken (10) Sundparken (11) Sundparken (12) Sundparken (13) Alle afdelinger

201 Fra udsat boligområde til hel bydel Sundparken Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Sundparken (8) 55,9 56,3 62,8 64,4 66,3 75,2 Sundparken (9) 64,2 60,2 61,6 57,4 63,9 61,7 Sundparken (10) 43,1 43,4 47,0 52,4 55,1 55,2 Sundparken (11) 68,7 70,0 68,1 66,8 69,2 69,1 Sundparken (12) 62,7 63,7 66,6 66,2 67,1 67,3 Sundparken (13) 56,5 55,3 56,8 58,3 56,1 48,3 Alle afdelinger 60,2 60,1 62,0 62,2 64,3 64,5 201

202 Sønderbro Boligområde: Sønderbro Horsens Kommune Beliggenhed Horsens Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn AAB af 1938 Sønderport (1) Axelborg (14) Sønderbrogade (1) Andelsboligforeningen Odinsgaard Sønderbrogade (3) Spedalsø Torv m.fl (5) Mimersgade (6) Byggetidspunkt Sønderport (1) Opført i Axelborg (14) Opført i Sønderbrogade (1) Opført i Sønderbrogade (3) Opført i Spedalsø Torv m.fl (5) Opført i Mimersgade (6) Opført i

203 Fra udsat boligområde til hel bydel Sønderbro Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomdsboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Sønderport (1) Axelborg (14) Sønderbrogade (1) Sønderbrogade (3) Spedalsø Torv m.fl (5) Mimersgade (6) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Sønderport (1) ca ,7 75,8 12,5 Axelborg (14) ca ,9 65,3 4,9 Sønderbrogade (1) ca. 72 ca ,8 65,4 21,8 Sønderbrogade (3) ca ,6 65,0 29,4 Spedalsø Torv m.fl (5) ca ,7 55,8 31,5 Mimersgade (6) ca ,5 53,3 11,1 Alle afdelinger ca ca ,2 62,6 14,2 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 52,0 53,7 53,2 52,8 50,0 43,0 42,1 203

204 Sønderbro Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Sønderport (1) Axelborg (14) Sønderbrogade (1) Sønderbrogade (3) Spedalsø Torv m.fl (5) Mimersgade (6) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Sønderport (1) 18,1 16,4 17,9 15,8 15,2 17,2 Axelborg (14) 52,4 54,2 56,7 58,6 59,2 58,8 Sønderbrogade (1) ca. 6,9 ca. 6,9 6,9 13,7 16,0 15,4 Sønderbrogade (3) 4,8 4,7 6,6 6,6 6,1 8,1 Spedalsø Torv m.fl (5) 7,8 10,0 9,0 2,6 2,6 4,1 Mimersgade (6) 31,7 29,8 32,6 31,5 30,0 25,4 Alle afdelinger 31,8 32,7 34,2 34,2 34,1 33,2 204

205 Fra udsat boligområde til hel bydel Byparken/Skovparken Boligområde: Byparken/ Skovparken Svendborg Kommune Beliggenhed Svendborg Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Svendborg Andels-Boligforening Byparken (14) Skovparken (16) Byggetidspunkt Byparken (14) Opført i Skovparken (16) Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ældreboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Byparken (14) Skovparken (16) Alle afdelinger

206 Byparken/Skovparken Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Byparken (14) ,9 59,3 8,8 Skovparken (16) ,2 67,2 7,5 Alle afdelinger ,5 63,3 8,2 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 63,2 63,1 61,8 49,8 49,7 56,2 55,9 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Byparken (14) Skovparken (16) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Byparken (14) 55,1 57,9 57,3 56,8 57,0 57,9 Skovparken (16) 49,6 47,9 46,2 42,7 44,6 44,8 Alle afdelinger 52,0 52,4 51,2 49,3 50,6 51,2 206

207 Fra udsat boligområde til hel bydel Gl. Jennumparken Boligområde: Gl. Jennumparken Randers Kommune Beliggenhed Randers Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Gl. Jennumparken 1 (27) Møllevænget & Storgaarden Gl. Jennumparken 2 (28) Gl. Jennumparken (51, tidl. 10) Lejerbo Husarvej (104-0) Byggetidspunkt Gl. Jennumparken 1 (27) Opført i Gl. Jennumparken 2 (28) Opført i 1971/72. Gl. Jennumparken (51, tidl. 10) Opført i Husarvej (104-0) Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Gl. Jennumparken 1 (27) Gl. Jennumparken 2 (28) Gl. Jennumparken (51, tidl. 10) Husarvej (104-0) Alle afdelinger

208 Gl. Jennumparken Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Gl. Jennumparken 1 (27) ,2 49,7 6,1 Gl. Jennumparken 2 (28) ,1 53,6 6,2 Gl. Jennumparken (51, tidl. 10) ,6 58,7 6,7 Husarvej (104-0) ,7 61,3 14,9 Alle afdelinger ,4 55,1 7,5 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 59,1 58,7 57,8 58,9 56,8 53,8 50,3 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Gl. Jennumparken 1 (27) Gl. Jennumparken 2(28) Gl. Jennumparken (51, tidl. 10) Husarvej (104-0) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Gl. Jennumparken 1 (27) 33,2 41,6 45,0 47,4 49,0 46,6 Gl. Jennumparken 2 (28) 32,0 36,9 36,9 36,5 38,1 40,0 Gl. Jennumparken (51, tidl. 10) 30,3 35,7 38,2 37,9 39,9 38,8 Husarvej (104-0) 42,4 37,4 32,0 33,7 29,1 32,0 Alle afdelinger 33,3 37,7 38,2 38,8 39,7 40,0 208

209 Fra udsat boligområde til hel bydel Stengårdsvej Boligområde: Stengårdsvej Esbjerg Kommune Beliggenhed Esbjerg Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Ringparken I (8) Ringparken II (13) Ungdomsbo Ringparken III (14) Ringparken IV (15) Ringparken V (18) Byggetidspunkt Ringparken I (8) Opført i Består af 10 blokke. Ringparken II (13) Opført i Består af 4 blokke. Ringparken III (14) Ringparken IV (15) Opført i Består af 6 blokke. Opført i Består af et 7 etagers højhus og en 4 etagers blok. Ringparken V (18) Opført i

210 Stengårdsvej Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Ringparken I (8) Ringparken II (13) Ringparken III (14) Ringparken IV (15) Ringparken V (18) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Ringparken I (8) ,5 55,9 8,6 Ringparken II (13) ,6 49,4 6,0 Ringparken III (14) ,5 51,4 8,1 Ringparken IV (15) ,7 69,9 20,4 Ringparken V (18) ca ,1 63,7 14,2 Alle afdelinger ,3 56,0 9,7 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 60,3 60,1 61,6 58,5 53,6 49,5 47,0 210

211 Fra udsat boligområde til hel bydel Stengårdsvej Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Ringparken I (8) Ringparken II (13) Ringparken III (14) Ringparken IV (15) Ringparken V (18) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Ringparken I (8) 66,3 72,4 71,8 73,4 73,0 72,4 Ringparken II (13) 86,9 87,3 87,6 88,2 89,2 88,6 Ringparken III (14) 67,8 66,6 70,5 73,9 75,1 72,8 Ringparken IV (15) ca. 49,0 44,9 47,5 45,7 44,3 48,4 Ringparken V (18) ca. 17,3 17,3 16,3 14,7 12,1 13,7 Alle afdelinger 59,6 61,1 61,6 63,6 63,5 62,9 211

212 Kvaglund Boligområde: Kvaglund Esbjerg Kommune Beliggenhed Esbjerg Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Ungdomsbo Kridthuset (16) Andels Bolig- og Byggeforeningen af 1932 Hedegårdene (801) De Vanføres Boligselskab Kvaglundparken (30) Boligforeningen Fremad Hedelundsparken (4) Arbejdernes Boligforening Birkekrattet m.fl. (22) Byggetidspunkt Kridthuset (16) Opført i Hedegårdene (801) Kvaglundparken (30) Hedelundsparken (4) Birkekrattet m.fl. (22) Opført i perioden Består af 4 gårde med blokke i 4 etager. Opført i To sammenhængende vinkelformede blokke med hver 8 etager. Opført i 1974/75. Dobbelte rækkehuse og enkelte fritliggende huse. Opført i perioden Røde mursten og mørke plader. 212

213 Fra udsat boligområde til hel bydel Kvaglund Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Kridthuset (16) Hedegårdene (801) Kvaglundparken (30) Hedelundsparken (4) Birkekrattet m.fl. (22) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Kridthuset (16) ,0 100,0 0,0 Hedegårdene (801) ,6 63,1 4,2 Kvaglundparken (30) ,0 49,5 50,5 Hedelundsparken (4) ,6 56,7 14,8 Birkekrattet m.fl. (22) ,9 70,3 8,8 Alle afdelinger ,3 64,1 9,5 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 50,8 52,9 52,7 51,0 47,4 42,6 41,6 213

214 Kvaglund Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Kridthuset (16) Hedegårdene (801) Kvaglundparken (30) Hedelundsparken (4) Birkekrattet m.fl. (22) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Kridthuset (16) 46,7 49,6 61,0 58,0 52,0 0,0 Hedegårdene (801) 37,0 36,9 36,8 37,1 39,4 38,5 Kvaglundparken (30) 2,8 2,9 1,9 2,0 3,9 2,9 Hedelundsparken (4) 12,3 14,1 11,2 10,3 9,6 9,2 Birkekrattet m.fl. (22) 18,1 18,3 17,9 18,7 16,6 18,5 Alle afdelinger 25,4 26,4 26,8 26,1 25,9 24,9 214

215 Fra udsat boligområde til hel bydel Kærhaven/Nørager Boligområde: Kærhaven/ Nørager Sønderborg Kommune Beliggenhed Sønderborg Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Sønderborg Andelsboligforening Kærhaven (24) Nørager (35) Byggetidspunkt Kærhaven (24) Opført i Nørager (35) Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Kærhaven (24) Nørager (35) Alle afdelinger

216 Kærhaven/Nørager Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Kærhaven (24) ,0 63,7 6,3 Nørager (35) ,4 54,8 5,8 Alle afdelinger ,4 59,5 6,1 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 55,7 59,3 58,1 53,8 51,2 46,0 47,9 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Kærhaven (24) Nørager (35) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Kærhaven (24) 50,9 51,4 55,3 56,4 57,2 57,5 Nørager (35) 64,0 65,4 66,2 67,4 66,6 70,4 Alle afdelinger 57,2 58,1 60,5 61,6 61,6 63,6 216

217 Fra udsat boligområde til hel bydel Motalavej Boligområde: Motalavej Slagelse Kommune Beliggenhed Slagelse Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Motalavej (10) ALBO Almennyttige Boligbyggeri Korsør Motalavej (11) Motalavej (12) Motalavej (13) Korsør Boligselskab Fasanstien (8) Vandværksgrunden (10) Byggetidspunkt Motalavej (10-13) Opført i i gule sten. Fasanstien (8) Opført i 1956/57. Vandværksgrunden (10) Opført i

218 Motalavej Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Motalavej (10) Motalavej (11) Motalavej (12) Motalavej (13) Fasanstien (8) Vandværksgrunden (10) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Motalavej (10) ,4 61,2 13,4 Motalavej (11) ,6 66,4 3,0 Motalavej (12) ,4 60,1 5,5 Motalavej (13) ,0 46,9 27,0 Fasanstien (8) ,6 63,5 16,8 Vandværksgrunden (10) ,2 54,5 5,3 Alle afdelinger ,9 59,0 11,1 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 52,5 52,5 54,8 55,7 53,1 46,6 42,7 218

219 Fra udsat boligområde til hel bydel Motalavej Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Motalavej (10) Motalavej (11) Motalavej (12) Motalavej (13) Fasanstien (8) Vandværksgrunden (10) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Motalavej (10) 4,0 7,0 14,9 17,3 16,6 15,3 Motalavej (11) 25,1 26,5 25,5 33,5 34,1 33,6 Motalavej (12) 34,2 31,0 34,0 37,2 32,0 37,4 Motalavej (13) 39,6 47,3 47,3 52,4 33,2 28,6 Fasanstien (8) 12,0 10,1 14,9 13,0 12,8 11,0 Vandværksgrunden (10) 57,2 62,7 68,6 73,4 73,3 71,1 Alle afdelinger 30,4 31,4 36,2 39,6 36,7 36,1 219

220 Skovparken/Skovvejen Boligområde: Skovparken/ Skovvejen Kolding Kommune Beliggenhed Kolding Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Arbejdernes Andels-Boligforening Skovparken (21) Skovparken (22) Boligselskabet Kolding Skovvejen (2) Byggetidspunkt Skovparken (21) Opført i perioden Skovparken (22) Opført i 1979/80 og Rækkehuse. Skovvejen (2) Opført i perioden Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomsboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Skovparken (21) Skovparken (22) Skovvejen (2) Alle afdelinger

221 Fra udsat boligområde til hel bydel Skovparken/Skovvejen Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Skovparken (21) ,0 55,2 7,8 Skovparken (22) ,0 56,1 35,8 Skovvejen (2) ,1 74,8 11,1 Alle afdelinger ,0 61,0 11,0 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 49,3 51,0 52,0 52,6 49,3 43,6 41,6 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Skovparken (21) Skovparken (22) Skovvejen (2) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Skovparken (21) 52,0 56,4 60,3 62,9 64,0 66,3 Skovparken (22) 6,2 8,0 8,8 10,2 11,1 9,6 Skovvejen (2) 24,5 26,4 31,1 32,6 Alle afdelinger 37,7 41,8 45,8 48,1 50,3 52,0 221

222 Høje Kolstrup Boligområde: Høje Kolstrup Åbenrå Kommune Beliggenhed Åbenrå Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Hørgård (15) Kolstrup Boligforening Uglekær/Frueløkke (16) Lergård (17) Damms Teglgård (17) Aabenraa Andelsboligforening Hørgård (18) Frueløkke (20) Byggetidspunkt Hørgård (15) Opført i Uglekær/Frueløkke (16) Opført i 1975/77. Lergård (17) Opført i Damms Teglgård (17) Opført i Hørgård (18) Opført i Frueløkke (20) Opført i

223 Fra udsat boligområde til hel bydel Høje Kolstrup Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomsboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Hørgård (15) Uglekær/Frueløkke (16) Lergård (17) Damms Teglgård (17) Hørgård (18) Frueløkke (20) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Hørgård (15) ,9 55,7 3,4 Uglekær/Frueløkke (16) ,5 73,7 13,8 Lergård (17) ,9 58,2 31,9 Damms Teglgård (17) ,0 56,3 3,7 Hørgård (18) ,6 51,4 29,0 Frueløkke (20) ca. 200 ca. 200 ca ,5 72,8 6,7 Alle afdelinger ,7 60,2 13,1 223

224 Høje Kolstrup Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 46,7 49,0 49,5 49,7 48,3 44,9 46,9 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Hørgård (15) Uglekær/Frueløkke (16) Lergård (17) Damms Teglgård (17) Hørgård (18) Frueløkke (20) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Hørgård (15) 41,8 39,5 45,3 51,4 50,3 56,3 Uglekær/Frueløkke (16) 37,7 36,1 38,4 33,5 36,5 35,3 Lergård (17) 3,9 4,0 3,6 5,8 6,5 6,6 Damms Teglgård (17) 42,8 46,5 50,3 46,8 53,2 51,8 Hørgård (18) 3,0 5,9 8,0 8,0 12,8 15,5 Frueløkke (20) ca. 15,6 ca. 10,3 ca. 13,5 12,6 12,9 12,8 Alle afdelinger 28,0 27,5 30,1 29,7 32,1 34,0 224

225 Fra udsat boligområde til hel bydel Varbergparken Boligområde: Varbergparken Haderslev Kommune Beliggenhed Haderslev Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Varbergvej (24) Haderslev Andels Boligforening Varbergvej (26) Varbergvej (27) Varbergvej (29) Byggetidspunkt Varbergvej (24) Opført i 1972 (etageboliger) og 1979 (rækkehuse). Varbergvej (26) Opført i Varbergvej (27) Opført i 1976/77. Varbergvej (29) Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Varbergvej (24) Varbergvej (26) Varbergvej (27) Varbergvej (29) Alle afdelinger

226 Varbergparken Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Varbergvej (24) ,2 44,8 9,0 Varbergvej (26) ,9 39,5 51,6 Varbergvej (27) ,0 58,6 7,4 Varbergvej (29) ,8 55,6 12,6 Alle afdelinger ,9 51,7 15,3 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 59,6 57,4 63,3 59,1 59,3 57,0 51,3 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Varbergvej (24) Varbergvej (26) Varbergvej (27) Varbergvej (29) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Varbergvej (24) 64,2 62,7 70,6 74,5 75,1 75,1 Varbergvej (26) 19,8 21,8 16,1 15,1 22,0 20,2 Varbergvej (27) 67,6 64,7 65,4 66,7 68,4 69,3 Varbergvej (29) 48,0 51,2 57,7 58,1 61,7 67,4 Alle afdelinger 57,7 56,8 59,3 60,4 61,9 63,4 226

227 Fra udsat boligområde til hel bydel Trekanten Boligområde: Trekanten Holstebro Kommune Beliggenhed Holstebro Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Boligselskabet Holstebro Asagården & Jættegården (10) Døesvej (3) Thorsvej (4) Tinggården/Thorsvej (6) Boligselskabet Sct. Jørgen Danagården (8) Humlegården/Lokegården (9) Lokegården (12) Midgården/Jættegården (29) Lejerbo Skjoldgården (152-0) Byggetidspunkt Asagården & Jættegården (10) Opført i Døesvej (3) Opført i Thorsvej (4) Opført i Tinggården/Thorsvej (6) Opført i Danagården (8) Opført i Humlegården/Lokegården (9) Opført i 1989/90. Lokegården (12) Opført i Midgården/Jættegården (29) Opført i Skjoldgården (152-0) Opført i

228 Trekanten Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomdsboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Asagården & Jættegården (10) Døesvej (3) Thorsvej (4) Tinggården/Thorsvej (6) Danagården (8) Humlegården/Lokegården (9) Lokegården (12) Midgården/Jættegården (29) Skjoldgården (152-0) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Asagården & Jættegården (10) ,6 57,1 6,3 Døesvej (3) ca ,1 58,7 26,2 Thorsvej (4) ca ,2 67,3 16,5 Tinggården/Thorsvej (6) ,6 55,4 6,0 Danagården (8) ca ,5 71,2 24,4 Humlegården/Lokegården (9) ca. 164 ca ,2 60,9 23,8 Lokegården (12) ca ,1 98,9 0,0 Midgården/Jættegården (29) ,2 54,9 5,9 Skjoldgården (152-0) ,1 63,0 3,9 Alle afdelinger ,9 59,9 9,2 228

229 Fra udsat boligområde til hel bydel Trekanten Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 42,9 44,2 45,3 43,5 40,6 35,5 35,5 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Asagården & Jættegården (10) Døesvej (3) Thorsvej (4) Tinggården/Thorsvej (6) Danagården (8) Humlegården/Lokegården (9) Lokegården (12) Midgården/Jættegården (29) Skjoldgården (152-0) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Asagården & Jættegården (10) 41,5 46,7 50,6 55,2 54,7 55,2 Døesvej (3) 11,6 10,9 10,1 10,6 10,3 8,1 Thorsvej (4) 6,2 8,8 7,4 6,8 4,1 5,5 Tinggården/Thorsvej (6) 20,4 23,3 22,4 22,6 25,4 26,0 Danagården (8) 2,4 2,4 2,5 2,6 2,6 0,6 Humlegården/Lokegården (9) ca. 3,7 ca. 3,7 3,7 2,4 0,7 0,7 Lokegården (12) 4,4 5,0 3,2 3,3 2,2 1,1 Midgården/Jættegården (29) 22,3 25,4 28,1 26,4 24,0 25,6 Skjoldgården (152-0) 50,0 48,1 44,7 43,2 42,0 45,5 Alle afdelinger 26,7 29,3 30,4 31,7 31,4 31,9 229

230 Løget By Boligområde: Løget By Vejle Kommune Beliggenhed Vejle Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Arbejdernes Andels-Boligforening Løget By (41) Løget By (42) Byggetidspunkt Løget By (41) Opført i Løget By (42) Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomsboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Antal Areal Løget By (41) Løget By (42) Alle afdelinger

231 Fra udsat boligområde til hel bydel Løget By Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Løget By (41) ,3 59,8 7,9 Løget By (42) ca ca ,1 65,0 13,0 Alle afdelinger ,6 62,7 10,7 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 48,8 48,7 49,0 50,0 40,4 43,8 41,7 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Løget By (41) Løget By (42) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Løget By (41) ca. 37,3 ca. 40,5 39,8 37,8 36,1 39,1 Løget By (42) 43,3 46,2 42,7 43,2 42,6 40,6 Alle afdelinger 40,4 43,5 41,4 40,8 39,6 39,9 231

232 Finlandsparken Boligområde: Finlandsparken Vejle Kommune Beliggenhed Vejle Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Arbejdernes Andels-Boligforening Finlandsparken (29) Byggetidspunkt Finlandsparken (29) Opført i perioden Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Finlandsparken (29) Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Finlandsparken (29) ,4 54,3 5,3 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Finlandsparken (29) 46,0 45,7 46,7 44,7 35,2 38,7 37,7 232

233 Fra udsat boligområde til hel bydel Finlandsparken Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Finlandsparken (29) Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Finlandsparken (29) 58,1 60,4 63,1 66,5 67,0 67,9 233

234 Korskærparken Boligområde: Korskærparken Fredericia Kommune Beliggenhed Fredericia Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Andelsboligforening i Fredericia Ullerupdalvej (14) Socialt Boligbyggeri i Fredericia Korskærparken (10) Stendalparken (11) Selvbyggerbo Ullerupdalvej (5) Boligselskab L.A.B. Korskærparken (7) Arbejdernes Boligforening Korskærparken (14) Byggetidspunkt Ullerupdalvej (14) Opført i Korskærparken (10) Opført i Stendalparken (11) Opført i Ullerupdalvej (5) Opført i Korskærparken (7) Opført i Korskærparken (14) Opført i

235 Fra udsat boligområde til hel bydel Korskærparken Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Enkeltværelser Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Ullerupdalvej (14) Korskærparken (10) Stendalparken (11) Ullerupdalvej (5) Korskærparken (7) Korskærparken (14) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Ullerupdalvej (14) ca ,7 54,1 11,2 Korskærparken (10) ca ,7 57,0 20,4 Stendalparken (11) ca ,7 77,8 18,5 Ullerupdalvej (5) ca ,2 54,3 10,5 Korskærparken (7) ca ,4 54,2 14,4 Korskærparken (14) ca ,1 58,4 10,5 Alle afdelinger ca ,2 56,4 14,4 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 45,0 46,6 47,9 47,7 46,7 45,3 44,6 235

236 Korskærparken Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Ullerupdalvej (14) Korskærparken (10) Stendalparken (11) Ullerupdalvej (5) Korskærparken (7) Korskærparken (14) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Ullerupdalvej (14) 19,5 22,3 25,9 29,2 37,3 39,3 Korskærparken (10) 16,8 16,7 18,1 19,3 18,8 16,9 Stendalparken (11) 14,1 15,6 13,1 13,1 20,2 21,0 Ullerupdalvej (5) 34,7 36,2 37,6 35,9 41,9 45,2 Korskærparken (7) 32,5 33,1 39,4 41,8 45,1 41,8 Korskærparken (14) 35,0 43,6 49,6 47,7 42,0 40,6 Alle afdelinger 25,1 27,1 30,6 31,8 34,7 34,5 236

237 Fra udsat boligområde til hel bydel Gullestrup Boligområde: Gullestrup Herning Kommune Beliggenhed Herning Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Herning Andelsboligforening Hedebyen, Gullestrup (20) Engbyen, Gullestrup (21) Byggetidspunkt Hedebyen, Gullestrup (20) Opført i perioden Engbyen, Gullestrup (21) Opført i perioden Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Ældreboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Hedebyen (20) Engbyen (21) Alle afdelinger

238 Gullestrup Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Hedebyen (20) ,4 54,9 2,8 Engbyen (21) ,5 79,4 7,1 Alle afdelinger ,6 58,9 3,5 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 48,6 56,0 54,7 56,7 55,2 48,0 43,4 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Hedebyen (20) Engbyen (21) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Hedebyen (20) 44,2 47,5 47,7 50,2 49,7 47,2 Engbyen (21) 20,4 20,7 14,8 14,4 18,3 22,9 Alle afdelinger 40,0 43,3 42,3 44,2 44,1 43,2 238

239 Fra udsat boligområde til hel bydel Helsingør Syd Boligområde: Helsingør Syd Helsingør Kommune Beliggenhed Helsingør Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Helsingør Boligselskab Vapnagård (24) Andelsboligforeningen Kingo Nøjsomhed (F) Lerbakken (3) Boligselskabet Teglværksgården Borupgård I (83) Borupgård II (87) Byggetidspunkt Vapnagård (24) Opført i Nøjsomhed (F) Opført i Lerbakken (3) Borupgård I (83) Borupgård II (87) Opført i plans rækkehuse og etageboliger. Opført i 1973 og består af boliger som kombineret etagebyggeri og rækkehuse i to plan. Opført i 1976 og består af boliger i kombineret etagebyggeri og rækkehuse i to plan. 239

240 Helsingør Syd Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Vapnagård (24) Nøjsomhed (F) Lerbakken (3) Borupgård I (83) Borupgård II (87) Alle afdelinger Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Vapnagård (24) ,7 60,1 11,2 Nøjsomhed (F) ,2 57,8 12,0 Lerbakken (3) ,6 58,2 7,2 Borupgård I (83) ,0 56,2 4,8 Borupgård II (87) ,7 61,8 12,5 Alle afdelinger ,8 59,4 10,8 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 41,1 41,8 42,6 42,1 40,9 36,6 34,6 240

241 Fra udsat boligområde til hel bydel Helsingør Syd Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Vapnagård (24) Nøjsomhed (F) Lerbakken (3) Borupgård I (83) Borupgård II (87) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Vapnagård (24) 25,1 25,2 26,2 27,2 27,6 27,4 Nøjsomhed (F) 50,0 53,4 53,0 55,3 56,6 57,0 Lerbakken (3) 32,2 33,5 32,1 28,7 27,7 20,7 Borupgård I (83) 12,3 14,0 16,2 15,9 13,7 9,9 Borupgård II (87) 19,0 21,3 18,0 19,8 17,8 19,6 Alle afdelinger 28,4 29,2 29,7 30,8 30,9 30,3 241

242 Ringparken Boligområde: Ringparken Slagelse Kommune Beliggenhed Slagelse Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Ringparken (23) Fællesorganisationens Boligforening Ringparken (24/25) Ringparken (26/27) Ringparken (32) Slagelse almennyttige Boligselskab Schackenborgvænge Byggetidspunkt Ringparken (23) Opført i Ringparken (24/25) Opført i Ringparken (26/27) Opført i Ringparken (32) Opført i Schackenborgvænge Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Ringparken (23) Ringparken (24/25) Ringparken (26/27) Ringparken (32) Schackenborgvænge Alle afdelinger

243 Fra udsat boligområde til hel bydel Ringparken Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Ringparken (23) ,7 62,4 7,9 Ringparken (24/25) ,9 61,3 3,8 Ringparken (26/27) ,7 60,3 6,0 Ringparken (32) ,5 62,1 5,4 Schackenborgvænge ,2 56,5 9,4 Alle afdelinger ,7 60,9 6,5 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 50,8 52,6 55,1 52,9 50,4 46,7 45,4 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Ringparken (23) Ringparken (24/25) Ringparken (26/27) Ringparken (32) Schackenborgvænge Alle afdelinger

244 Ringparken Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Ringparken (23) 57,9 52,8 51,2 51,8 48,8 44,0 Ringparken (24/25) 56,2 55,0 53,4 47,4 48,1 47,6 Ringparken (26/27) 48,2 49,5 51,6 51,2 48,6 46,0 Ringparken (32) 60,0 59,8 61,5 60,8 59,6 57,7 Schackenborgvænge 49,2 52,3 55,5 58,3 59,2 64,8 Alle afdelinger 55,4 54,3 54,6 53,9 52,8 51,5 244

245 Fra udsat boligområde til hel bydel Agervang Boligområde: Agervang Holbæk Kommune Beliggenhed Holbæk Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Lejerbo, Holbæk Havevang/Agervang (123-0) Agervang/Engvang (166-0) Byggetidspunkt Havevang/Agervang (123-0) Opført i Agervang/Engvang (166-0) Opført i Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Havevang/Agervang (123-0) Agervang/Engvang (166-0) Alle afdelinger

246 Agervang Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Havevang/Agervang (123-0) ,7 57,0 7,3 Agervang/Engvang (166-0) ,0 56,1 6,9 Alle afdelinger ,3 56,6 7,1 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Alle afdelinger 49,2 48,9 49,8 51,0 51,4 48,7 51,5 Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Havevang/Agervang (123-0) Agervang/Engvang (166-0) Alle afdelinger Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Havevang/Agervang (123-0) 41,3 41,7 42,9 48,7 52,0 54,9 Agervang/Engvang (166-0) 44,7 46,0 53,2 58,5 58,9 62,2 Alle afdelinger 43,0 43,9 48,2 53,7 55,4 58,4 246

247 Fra udsat boligområde til hel bydel Sebbersundvej Boligområde: Sebbersundvej Aalborg Kommune Beliggenhed Aalborg Kommune Boligorganisation/afdelingsnavn Boligforeningen Vanggården Sebbersundvej (8) Byggetidspunkt Sebbersundvej (8) Opført i 1976 i inddækket beton med gule og røde mursten. Antal boliger og areal (m 2 ) Afdeling Familieboliger Ungdomsboliger Samtlige boliger Antal Areal Antal Areal Antal Areal Sebbersundvej (8) Fakta om beboerne Antal og struktur Afdeling Antal beboere Aldersstruktur (pct.) år år 65+ år Sebbersundvej (8) ,6 70,3 12,1 Arbejdsmarkedstilknytning Afdeling Uden for arbejdsmarkedet (pct.) Sebbersundvej (8) 54,1 52,2 52,1 53,7 50,0 45,0 42,4 247

248 Sebbersundvej Gennemsnitlig indkomst Afdeling Gennemsnitlig indkomst (kr.) Sebbersundvej (8) Andel indvandrere og efterkommere Afdeling Andel indvandrere og efterkommere (pct.) Sebbersundvej (8) 24,9 26,1 24,3 21,9 19,7 19,8 248

249 Vollsmose, Odense Kommune

250 Vollsmose, Odense Kommune

251

252 Albertslund Nord, Albertslund Kommune

253 Fra udsat boligområde til hel bydel Salg af almene boliger Bilag 2 Salg af almene boliger i udsatte boligområder Programbestyrelsen har, i forbindelse med bestyrelsens konkrete overvejelser om anvendeligheden af salg af almene familieboliger som et boligsocialt redskab, systematisk vurderet flere af de udsatte boligområders salgsparathed. Vurderingerne er foretaget i boligmarkedets optimistiske fase. Det stod derfor kort tid efter færdiggørelsen klart, at konkrete anbefalinger til specifikke boligområder vil forudsætte fornyede og grundige vurderinger af de lokale markeder. Programbestyrelsen har ikke gennemført sådanne, men anbefaler boligorganisationerne og kommunerne at gøre det, når boligmarkedet begynder at rette sig. Som inspiration gennemgås nedenfor Programbestyrelsens grundlæggende overvejelser om forskellige salgsmodeller og en konkret model for, hvordan et boligområdes salgsmuligheder vurderes. Det er Programbestyrelsens opfattelse, at et effektivt salg forudsætter en systematisk tilgang, hvor et betydeligt antal boliger sættes til salg på samme tid eller inden for en fastsat periode. I visse tilfælde vil den største boligsociale effekt opstå ved at sælge i hele opgange eller samlede blokke, og i andre tilfælde opnås den ved at sælge udvalgte boliger spredt rundt i bebyggelsen. En boligsocial effekt kan søges opnået ved: - At medvirke til en påvirkning af beboersammensætningen ved at blande områdets ejerformer og derved opnå en positiv naboeffekt. - At styrke området ved at anvende et eventuelt salgsprovenu til at finansiere yderligere boligsociale aktiviteter i området. Begge effekter er væsentlige, men følges ikke nødvendigvis ad. Visse faktorer har en effekt på salgsprisen og dermed områdets potentielle økonomiske gevinst en gevinst, som kan anvendes til flere og andre boligsociale tiltag, mens andre har en direkte boligsocial effekt, der knytter sig til de naboeffekter, der opstår ved at blande beboere med forskellige ressourcer. Der indgår således to dimensioner, som kan søges optimeret ved at sælge de rigtige boliger det rigtige sted og i den rette mængde. Programbestyrelsen har vurderet tre forskellige måder at vurdere den rette kombination af boliger i den rette mængde. Salgsmodellerne er som følger: - Et spredt salg af enkelte lejemål - Et selektivt salg af en (eller flere) samlet opgang - Et storskalasalg af en helt blok 253

254 Spredt salg Salg af enkelte lejemål Med spredt salg af enkelte lejemål menes der salg af lejligheder, hvor enten de nuværende beboere ønsker at købe lejligheden, eller hvor det er besluttet, at en ledigbleven bolig sættes til salg i stedet for at genudleje den. Efter et salg vil boligblokken være organiseret som en ejerforening, hvor de enkelte købere og afdelingens boligorganisationen er repræsenteret. Medlemmernes stemmevægt er fordelt efter blokkens sammensætning, således at den mængde af boliger boligorganisation repræsenterer, afspejler sig i stemmevægten. Boligorganisationen handler på mandat fra et afdelingsmøde, der består af de tilbageværende lejere. Modellens succes og boligsociale effekt afhænger af, hvor mange boliger der bliver solgt. Et begrænset salg vil samlet set indbringe et begrænset provenu. Køberne og salgsprisen vil være påvirket af, at køberne ikke har sikkerhed for at bo i et ejermiljø. Desuden vil køberne sandsynligvis ikke være antalsmæssige nok til at opnå afgørende betydning på ejerforeningens flertalsbeslutninger. Samtidig vil en mere kompliceret og bureaukratisk beslutningsstruktur være en stor ulempe i forhold til et salg af et meget begrænset antal boliger. Spredt salg, med en enkelt ejerbolig hist og her, vil desuden have en begrænset boligsocial naboeffekt. Omvendt vil et mere succesfuldt salg af større omfang dels give et større provenu, og dels have en mere betydelig naboeffekt. Den beslutningsstruktur der følger af salg af enkelte lejemål, hvor køberne med overvejende sandsynlighed ikke vil have flertal, vil få en indflydelse på salgsprisen og dermed provenuet. Det er Programbestyrelsens vurdering, at modellen kun bør anvendes, når der er ønske om og udsigt til at en relativ stor andel af det samlede antal boliger kan sælges, eller hvis der af forskellige grunde ikke er mulighed for at vælge en af de to følgende modeller. Selektivt salg Salg af en opgang Med selektivt salg menes der salg af afgrænsede sammenhængende områder i form af en opgang eller lignende naturlige enheder. Organisatorisk vil det kunne organiseres på en måde, hvor de enkelte blokke, såfremt der indgår flere i afdelingen, udmatrikuleres til selvstændige afdelinger, og hvor der i forbindelse med salg også oprettes en ejerforening efter samme model som nævnt ovenfor. Modellen medfører derfor også nogle af de samme problemer, som ved spredt salg. Besluttes det f.eks. at sælge to ud af fem opgange i en blok og forudsat at denne beslutning står ved magt vil ejerne altid være i mindretal i ejerforeningen. Denne usikre placering i beslutningsstrukturen kan komme til at afspejle sig i prisen og dermed provenuet ved et salg. Desuden vil de tilbageværende lejere skulle leve med den mere komplicerede og bureaukratiske beslutningsstruktur, som et begrænset salg indebærer. Generelt har modellen den fordel, at salgsmængden kan dosseres, så der er en optimal sammenhæng mellem markedets efterspørgsel og den udbudte mængde hvorved kan sikres det højest mulige provenu. Med frasalg af opgange spredt i området opnås desuden en betydelig naboeffekt kombineret med, at de potentielle købere fortsat har sikkerhed for, at deres bolig er placeret i et mindre ejermiljø. Det har forventeligt en betydning og påvirkning på prisen. Til gengæld medfører et løbende og trinvist salg ikke den forandringseffekt, som kan være nødvendig som led i at ændre den kollektive bevidsthed om området som et belastet boligområde. Modellen bør anvendes i områder, hvor storskalasalg indebærer for høje risici herunder hvis den forventede salgspris kun ligger en smule over den forholdsmæssige indfrielse af indestående lån, men hvor der på den anden side er udsigt til salg af en vis mængde boliger. 254

255 Fra udsat boligområde til hel bydel Salg af almene boliger Storskalasalg Salg af en blok Med storskalasalg menes der, at alle lejemål i en samlet bebyggelse (blok) søges solgt. Salget kan enten tilrettelægges, så alle blokkens boliger sælges så hurtig som muligt eller opgangsvise i kontrollerede etaper. Organisatorisk er salg af en samlet blok den letteste konstruktion at håndtere. Det mest hensigtsmæssige er at skille blokken ud og lave den om til en selvstændig afdeling i boligorganisationen. Dermed bliver den gamle afdeling ikke berørt af salget og kan fungere på normal vis. Indtil alle boliger i blokken er blevet solgt, vil man være organiseret på samme måde som ved spredt salg, dvs. med en ejerforening, hvor både ejere og boligorganisation er medlemmer. Når alle boliger i blokken er solgt, vil hele blokken være en selvstændig ejerforening, som udelukkende har en relation til boligorganisationen i den fælles grundejerforening. Salg af en hel blok har den væsentlige fordel, at der er mulighed for et større samlet provenu, og at området tilføres en stor andel af ejerboliger med beboere, der kan løfte området. De potentielle ejere har desuden en rimelig sikkerhed for at købe en bolig i et ejermiljø, hvilket sikrer en vis attraktivitet og dermed en højere grad af stabilitet i køberens investering. Modellen indebærer dog også en risiko for, at et for massivt udbud af boliger kan presse prisen og dermed provenuet ned og i værste fald forhindre, at modellen er gangbar. Der må derfor tages højde for, om det lokale boligmarked kan opsluge salg af en betydelig boligmasse, uden at salgsprisen, og dermed provenuet, bliver for lav. Endelig kan der være risiko for langvarig tomgangsleje, der for de første seks måneders vedkommende skal dækkes af et eventuelt provenu. sælges mindre attraktive boligblokke i et lokalt boligmarked, hvor der er mere pres på priserne. Ud over at valg af blok har betydning for det forventede provenu, har valg af blok tilsvarende en betydning for den naboeffekt, der vil kunne opnås. Typisk vil en boligblok i udkanten af et problemramt boligområde være mere attraktiv og dermed kunne indbringe et højere provenu end en blok i områdets kerne. Til gengæld er der - afhængig af områdets geografiske forhold - en risiko for, at naboeffekten vil være begrænset, hvis en perifer blok frasælges og efterfølgende frakobler sig området. Endelig må den psykologiske effekt et salg af en hel blok kan have på prisudviklingen ikke overses. Hvis et samlet salg giver troen på, at et udsat boligområde kan vendes, vil det afspejle sig i såvel salgsprisen som i det øvrige områdes udvikling. Det er samlet set vurderingen, at et storskalasalg indebærer flest mulige fordele for afdelingen og dens lejere samt for de kommende ejere. Imidlertid bør man være opmærksom på, at såfremt fraflytningsprocenten er lav i det område, hvor en boligblok ønskes solgt, kan det være nødvendigt med ekstraordinære indsats for at få omdannet en blok til ejerboliger inden for rimelig tid. Ønsket om provenu har desuden en betydning for, hvilken boligblok der forsøges solgt. I et lokalt boligmarked, der ikke rummer et efterspørgselspres af et vist omfang, kan det være nødvendigt at sælge områdets mest attraktive boliger for at sikre salgets gennemførelse, mens der omvendt nok vil kunne 255

256 Valg af salgsmodel For at illustrere potentialet for salg af boliger, er der opstillet en model, som her introduceres kort (fig. 1). Det er rationalet, at det mest sikre og effektfulde salg foretages på et marked med størst mulig købekraft og ved salg af attraktive boliger. Modellen tager derfor udgangspunkt i, at potentialet for salg afhænger af to dimensioner. For det første attraktiviteten af de konkrete boliger, som ønskes solgt. Attraktiviteten afhænger bl.a. af kvaliteten af boligerne og omgivelserne, herunder om det er omgivet af grønne områder, en eftertragtet udsigt etc. Desuden afhænger attraktiviteten af områdets image. Den anden dimension vedrører købekraften på markedet, der er et udtryk for det lokale boligmarkeds evne og villighed til at investere i boliger. Dynamikken er helt enkel. Hvis der både er et købekraftigt marked og attraktive boliger, vil der kunne sælges flere boliger storskalasalg mens et usikkert marked og ikke attraktive boliger alt andet lige tilsiger en større forsigtighed i salget. Det illustreres groft i modellen nedenfor. figur 1 Model til vurdering af udsatte boligområders salgspotentiale Attraktivitet Købekraft på markedet 256

257 Fra udsat boligområde til hel bydel vurdering af salgspotentialet Vurdering af salgspotentialet i udsatte boligområder. I det følgende er anført nogle generelle betragtninger om vurdering af salgspotentialet i udsatte boligområder til vejledning og inspiration for kommuner og boligorganisationer, der ønsker at analysere egne områders salgspotentiale. Ud over at foretage en så præcis vurdering af en salgspris som mulig, er det fordelagtigt at estimere, hvor stor usikkerhed den estimerede salgspris kan tåle, uden at der opstår et tab ved et salg. Først gøres der nogle betragtninger om at fastsætte salgsprisen på baggrund af sammenlignelige salgspriser i området. På den baggrund vurderes salgsprovenuet ved at beregne, hvad der skal fradrages i salgsprisen efter et salg. Jo mere luft der er mellem provenuet og den salgspris, hvor et salg ikke giver underskud (break-even), jo mere sikkert er salget. Grundlæggende kunne betragtningerne stoppes der, men for at gøre vurderingerne yderligere robuste foreslås det, at der følges op med nogle supplerende betragtninger, hvor der er mere fokus på forventninger til køberne. Markedsprisen Ved salg af almene boliger, til beboerne eller andre, som ejerboliger fastsættes salgsprisen til markedsprisen. Skønnet over markedsprisen kan tage udgangspunkt i de faktiske salgspriser for ejerboliger, der er solgt i området i den seneste tid, samt udbudspriserne for ejerboliger, der er udbudt til salg. Både priser på ejerlejligheder, rækkehuse og parcelhuse kan være relevante. Statistik over faktiske salgspriser kan findes på og på På findes endvidere statistik over udbudspriser. Endelig kan man på finde en oversigt over udbudspriser på enkelte ejendomme. Ved skønnet over markedsprisen på boligerne i den pågældende afdeling tages der udgangspunkt i de faktiske salgspriser og udbudspriserne i området. Ved bedømmelsen af de faktiske salgspriser må er tages hensyn til, at prisniveauet kan være ændret i op- eller nedadgående retning siden salgene fandt sted. Ved bedømmelsen af udbudspriserne må der tages hensyn til, at mange boliger ender med at blive solgt til en pris, der er lavere end udbudsprisen. Oversigten over udbudspriser for enkelte ejendomme giver mulighed for at udarbejde egne statistikker. Det vil her være mest relevant at se på priserne på de billigste ejerboliger, som oftest vil være alternativet til køb af en almen bolig som ejerbolig. Det kan endvidere ofte være hensigtsmæssigt at se bort fra meget små boliger og de nyeste tabel 1 Markedsprisen - tabel til udfyldning Areal (m 2 ) Skønnet salgspris (kr./m 2 ) Skønnet salgspris (kr./bolig) 1-rum 2-rum 3-rum 4-rum 257

258 boliger, f.eks boliger opført inden for de seneste 5 år. Der må ved skønnet over markedsprisen på boligerne i afdelingen tages hensyn til afdelingens beliggenhed, bebyggelsens karakter og beboersammensætningen. Det vil typisk medføre, at markedsprisen for boligerne i afdelingen vil være lavere end priserne på de solgte og udbudte ejerboliger i det omkringliggende område. Markedsprisen pr. m² vil normalt være lavere for store boliger end for mindre boliger. Opgørelse af nettoprovenuet Nettoprovenuet opgøres som den skønnede salgspris med fradrag af en række udgifter i forbindelse med salget. Først og fremmest skal der i forbindelse med salget ske indfrielse af en forholdsmæssig del af afdelingens lån. Derudover er der en række omkostninger i forbindelse med salget. Det drejer sig bl.a. om udgifter til udstykning eller opdeling i ejerlejligheder, valuarvurdering, gebyrer og afgifter i forbindelse med relaksation og indfrielse af afdelingens lån samt omberegning af støtte, udgifter til energimærkning og energiplan, omkostninger til udarbejdelse af købsaftale, godtgørelse for lejernes forbedring af det lejede, lejetab svarende til op til 6 måneders husleje i forbindelse med salg af ledige boliger, tilbagebetaling af beboerindskud, de solgte boligers forholdsmæssige andel af et eventuelt opsamlet driftsunderskud samt boligorganisationens administrationsudgifter i tilknytning til salget. 5 pct. af nettoprovenuet, dog mindst kr. og højest kr. pr. solgt bolig, skal indbetales til den ejerforening eller grundejerforening, som de solgte boliger omfattes af. Endelig indgår en forholdsmæssig andel af afdelingens henlæggelser til periodisk fornyelse og istandsættelse i nettoprovenuet, som en positiv post. tabel 2 Nettoprovenuet - tabel til udfyldning 1-rum 2-rum 3-rum 4-rum Bruttoareal (m²) Salgspris Indfrielse af gæld Salgsomkostninger Til ejerforening Henlæggelser Nettoprovenu (kr./bolig) Nettoprovenu (kr./m²) Note: Hvis boligerne sælges til beboerne med 30 pct. rente- og afdragsfrit lån, reduceres netto-provenuet yderligere med et beløb på omkring 12 pct. af salgsprisen, svarende til rentetabet indtil boligerne videresælges. 258

259 Fra udsat boligområde til hel bydel vurdering af salgspotentialet Break-even pris Break-even prisen er den salgspris, der giver et nettoprovenu på netop 0 kr. og er dermed et mål for den lavest acceptable pris, hvis et salg ikke skal give underskud. Break-even prisen kan beregnes ud fra tabel 2 (nettoprovenuet) ovenfor som summen af indfrielse af gæld, salgsomkostninger og beløb til ejerforening med fradrag af henlæggelserne. tabel 3 Break-even pris - tabel til udfyldning 1-rum 2-rum 3-rum 4-rum Bruttoareal (m²) Pris pr bolig (kr./bolig) Pris pr m² (kr./m²) Boligudgift for køberne Købernes boligudgift udgøres af nettokapitaludgifter, ejendomsværdiskat, fællesudgifter og ejendomsskat. Generelt må det forventes, at hvis køberens udgifter væsentligt overstiger lejen for en tilsvarende bolig, vil tilskyndelsen til at købe boligen være begrænset. Kapitaludgifterne omfatter ydelsen på et realkreditlån til finansiering af 50 pct. af købesummen ved salg til beboerne og 80 pct. ved salg af ledige boliger. Der indregnes også udgifterne til restfinansieringen på 20 pct. af købesummen. Det kan ske ved indregning ydelsen på et lån optaget i et pengeinstitut. Kapitaludgifterne opgøres netto, dvs. efter fradrag af skattefordelen ved rentefradragsretten. Ejendomsværdiskatten beregnes som 1 pct. af boligens værdi. Ved opgørelsen af fællesudgifterne kan der tages udgangspunkt i afdelingens hidtidige driftsudgifter. Ejendomsskatten kan fastsættes til en forholdsmæssig andel af de samlede ejendomsskatter for afdelingen. 259

260 tabel 4 Købernes boligudgift det første år ved salg til markedsprisen - tabel til udfyldning 1-rum 2-rum 3-rum 4-rum Bruttoareal (m²) Nettokapitaludgifter Ejendomsværdiskat Fællesudgifter Ejendomsskat Boligudgift (kr./bolig) Boligudgift (kr/m²) Pris ved uændret boligudgift Hvis en del af boligerne ønskes solgt til nuværende lejere, er det af betydning at vurdere, om salgsprisen giver en boligudgift, der er større eller mindre end den nuværende leje. De nettokapitaludgifter, der svarer til denne pris, beregnes som den nuværende leje med fradrag af købernes udgifter til ejendomsværdiskat, fællesudgifter og ejendomsskat (jfr. tabel 4). Derefter beregnes den pris, der svarer til de beregnede nettokapitaludgifter. 260

261 Fra udsat boligområde til hel bydel vurdering af salgspotentialet tabel 5 Boligernes pris ved boligudgift det første år svarende til nuværende leje - tabel til udfyldning 1-rum 2-rum 3-rum 4-rum Bruttoareal (m²) Pris pr bolig (kr.) Pris pr m² (kr./m²) Salgspotentiale Det beregnede nettoprovenu viser hvilket nettoprovenu, der vil kunne opnås ved salg af boliger i afdelingen. Forholdet mellem den skønnede markedspris og break-even prisen viser, hvor robust det beregnede nettoprovenu er i forhold til ændringer i ejendomspriserne. Hvis der kun er en lille forskel mellem markedsprisen og break-even priser, skal der kun ske en mindre nedgang i ejendomspriserne, før nettoprovenuet bliver negativt. Hvis break-even prisen derimod er væsentligt lavere end den skønnede markedspris, vil nettoprovenuet være meget robust i forhold til ændringer i ejendomspriserne. Forholdet mellem beboernes boligudgift det første år efter købet og den nuværende leje viser noget om mulighederne for at sælge boligerne til de nuværende lejere. Hvis boligudgiften det første år efter købet er væsentligt højere end den nuværende leje, kan det være vanskeligt at sælge boligerne til de nuværende lejere. Ud over ovennævnte kan det anbefales at vurdere, om der kan opnås et mere sikkert salg eller et større støre salgsprovenu, hvis der inden et salg investeres i renovering og andre salgsforberedende aktiviteter. Det bør desuden vurderes, hvor stor en mængde af boliger der kan sættes til salg samtidig, hvis der skal opnås et maksimalt salgsprovenu. Jo flere boliger der sættes til salg samtidig, jo lavere må prisen på de enkelte boliger fastsættes. Det kan dog ikke afvises, at salg af en samlet mængde (af en vis størrelse) kan have en positiv effekt på salgsprisen, da der på den måde etableres et fælles ejermiljø. 261

262 Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder kommuner Generelt Spørgeskemaet er udsendt den 24.juni 2008 og afsluttet den 9. juli Skemaerne er sendt til kommuner, der har boligområder på Programbestyrelsens liste over udsatte boligområder og vedrører kommunens indsats i navngivne boligområder. Der er dog kun sendt ét spørgeskema per kommune også selv om der skulle være mere end et udsat område i kommunen. Der er i alt udsendt 24 spørgeskemaer. 21 af disse er blevet besvaret, hvilket giver en svarprocent på 88. Indsatser og udfordringer Kommunerne udpeger boligområdernes image og omdømme som den mest væsentlige udfordring for områderne. Kun én kommune betragter image og omdømme som en mindre udfordring. Resten ser det enten som en meget stor eller en stor udfordring (tabel 6). Næsten alle kommuner oplyser også, at de har etableret en indsats, som skal ændre områdets omdømme (17 ud af 19 kommuner). Den mest udbredte type af aktiviteter er rettet mod mediernes omtale af områderne, men også kulturelle tiltag, som skal give omgivelserne et andet billede af det udsatte område, er bragt i anvendelse. Efter image og omdømme peger de på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, som de mest væsentlige udfordringer (tabel 6). Dog hælder kommunerne mest til arbejdsmarkedsproblematikken som den væsentligste faktor af de to. Kommunerne anvender i praksis forskellige metoder til at møde beskæftigelsesproblematikken i boligområderne. 12 ud af 19 kommuner har specifikke beskæftigelsespolitiske initiativer. Flere kommuner anvender en fremskudt beskæftigelsesindsats, hvor en særlig enhed alene har det specifikke boligområde som ansvarsområde. For andre er udvalgte ansatte i den central beskæftigelsesenhed primært orienteret mod områderne. Andre kommuner igen har beskæftigelsesindsatsen rettet mod specifikke grupper af borgere: etniske kvinder, unge o.a. 262

263 Fra udsat boligområde til hel bydel Spørgeskemaundersøgelse - kommuner tabel 6 Udfordringer i områderne: Hvilke udfordringer betragter kommunen som væsentlige, hvis udviklingen i det/de udsatte boligområder skal vendes? Procent / Antal Meget stor udfordring Stor udfordring Mindre udfordring Ubetydelig udfordring Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet 26% 5 68% 13 5% 1 0% 0 Andelen af beboere med anden etnisk baggrund 16% 3 53% 10 32% 6 0% 0 Andelen af beboere med misbrug 0% 0 22% 4 72% 13 6% 1 Skæv demografi i området (mange unge eller ældre) 11% 2 37% 7 32% 6 21% 4 Familiernes størrelse i området 6% 1 17% 3 50% 9 28% 5 Nedslidte bygninger 5% 1 21% 4 47% 9 26% 5 Hærværk 0% 0 39% 7 50% 9 11% 2 Dårlig infrastruktur (adgangsforhold i, til og fra området/områderne) 6% 1 22% 4 22% 4 50% 9 Dårlige udearealer 0% 0 39% 7 22% 4 39% 7 Fravær af/for få erhvervs- og servicefunktioner i området/områderne 17% 3 33% 6 44% 8 6% 1 Boligernes kvalitet og størrelse (for store/for små) 6% 1 6% 1 65% 11 24% 4 Image/omdømme 47% 9 47% 9 5% 1 0% 0 Til forskel fra beskæftigelse, som social indikator, betragter kommunerne ikke den anden sociale indikator i spørgeskemaundersøgelsen: andelen af beboere med misbrug, som havende væsentlig betydning. Heller ikke de fysiske omgivelser synes i væsentlig grad at have betydning for kommunerne. Der er i spørgeskemaet ikke spurgt direkte til betydningen af beboernes tryghed. Der er dog spurgt til, i hvilken grad kommunerne finder, at hærværk tilhører en af områdernes udfordringer. Til trods for at 14 ud af 19 kommuner har indsatser, som skal øge trygheden i områderne, finder kun 7 ud af 18 kommuner, at det er en mindre udfordring (tabel 6). Resten finder slet ikke eller kun i mindre grad, at hærværk har betydning. Områdernes arbejde med tryghed er også kun i to tilfælde af fysisk karakter (renovering, belysning, øget fokus på pleje af grønne områder etc.). For den øvrige gruppe af kommuner, som fokuserer på tryghed, er det særligt social kontrol i form af tilstedeværelse 263

264 af ansatte eller særlig valgte/udpegede beboere i områderne, der skal skabe tryghed. Boligerne og bygningernes kvalitet er i mindre grad en udfordring (tabel 6). Lidt større betydning tillægger kommunerne en dårlig infrastruktur (tabel 6). Endelig skal familiernes sammensætning fremhæves. Omtrent halvdelen af kommunerne betragter en skæv demografi med mange unge eller ældre som en udfordring, mens den anden halvdel ikke finder, at demografien har nævneværdig betydning (tabel 6). En nærmere analyse af den demografiske sammensætning i områderne viser dog også, at der er en betydelig overrepræsentation af børn og unge i områderne. Politikker og redskaber I aftalen om kommunernes økonomi for 2007 blev regeringen og kommunerne enige om, at kommuner, som har problemer med ghettoisering, eller som er ved at få det, bør udforme en politik mod ghettoisering, herunder for anvendelsen af mulige redskaber. For Programbestyrelsens områder er målsætningen kun i ringe grad opfyldt. Kun 3 ud af 18 kommuner har svaret, at kommunalbestyrelsen har vedtaget en politik mod ghettoisering (fig. 2). figur 2 Politik mod ghettoisering: Har kommunalbestyrelsen vedtaget en politik mod ghettoisering? Ja 3 Nej 15 Lidt bedre ser det ud for politikker for anvendelsen af mulige redskaber. I 7 ud af 18 kommuner har kommunalbestyrelsen vedtaget en politik for anvendelsen af mulige redskaber til at bekæmpe ghettoisering (fig. 3). figur 3 Politik for anvendelse af ghettoredskaber: Har kommunalbestyrelsen vedtaget en politik for anvendelsen af mulige redskaber til at bekæmpe ghettoisering med? Ja 7 Nej 11 Kommunerne anvender dog også i nogen grad en del af de redskaber, som lovgivningen giver mulighed for i forbindelse med bekæmpelse af ghettodannelse (fig. 4). 264

265 Fra udsat boligområde til hel bydel Spørgeskemaundersøgelse - kommuner figur 4 Anvendelse af boligsociale værktøjer Anvender kommunen fleksibel udlejning? 11 Anvender kommunen kombineret udlejning? 4 Anvender kommunen den udvidede godkendelsesordning ( 61 i almenboligloven)? 5 Modtager kommunen udvidet kommunal anvisning (op til 100%)? 5 Er der områder, som kommunen er tilbageholden med at anvise socialt udsatte borgere til? 15 Forsøger kommunen bevidst at anvise ressourcestærke beboere til udsatte boligområder? 11 Har kommunen anvendt flyttehjælp? 3 Har kommunen anvendt (øget) tilførelse af erhvervsvirksomhed i områderne? 3 Har kommunen placeret kommunale arbejdspladser i området? 10 Kommunerne har størst tillid til at en strategisk anvendelse af anvisningsreglerne har en effekt (tabel 7). Den resterende del af de redskaber, som kommunerne har til deres rådighed, finder kommunerne kun i mindre grad, har en effekt. 265

266 Spørgeskemaundersøgelse - kommuner tabel 7 Effekt af boligsociale værktøjer Procent / Antal Ingen effekt Marginal effekt Nogen effekt Betydelig effekt Afgørende effekt Anvender kommunen fleksibel udlejning? 0% 0 27% 3 55% 6 18% 2 0% 0 Anvender kommunen kombineret udlejning? 20% 1 0% 0 60% 3 0% 0 20% 1 Anvender kommunen den udvidede godkendelsesordning ( 61 i almenboligloven anvisning til en bolig godkendes af kommunalbestyrelsen)? 14% 1 43% 3 43% 3 0% 0 0% 0 Modtager kommunen udvidet kommunal anvisning (op til 100 %)? 0% 0 0% 0 17% 1 50% 3 33% 2 Er der områder, som kommunen er tilbageholden med at anvise socialt udsatte borgere til? 7% 1 21% 3 57% 8 0% 0 14% 2 Forsøger kommunen bevidst at anvise ressourcestærke beboere til udsatte boligområder? 9% 1 18% 2 27% 3 27% 3 18% 2 Har kommunen anvendt flyttehjælp? 25% 1 25% 1 50% 2 0% 0 0% 0 Har kommunen anvendt (øget) tilførelse af erhvervsvirksomhed i områderne? 0% 0 0% 0 67% 2 0% 0 33% 1 Har kommunen placeret kommunale arbejdspladser i områderne? 0% 0 22% 2 44% 4 0% 0 33% 3 Det korresponderer fint med, at en strategisk anvendelse af boliganvisningen også er det mest udbredte redskab (fig. 4). Næsten alle kommunerne (15 af 19 kommuner) har områder, som de er tilbageholdende med at anvise socialt udsatte borgere til og 11 ud af 19 kommuner oplyser, at de bevidst forsøger at anvise ressourcestærke beboere til udsatte områder. Derimod er det et mindre antal af kommunerne, som står for en øget andel af anvisningen til boligerne end den lovfastsatte mulighed for anvisning til hver fjerde ledigblevne bolig. Kun 5 kommuner modtager en udvidet anvisningsret på op til 100 pct. Og kun få kommuner (5 ud af 19) anvender den udvidede godkendelsesordning (jf. almenboliglovens 61). I forhold til udlejningsreglerne oplyser 11 ud af 19 kommuner, at de anvender fleksibel udlejning, mens kun 4 ud af 19 kommuner anvender kombineret udlejning. Tilsvarende få kommuner (3 af 19) anvender flyttehjælp. Mere udbredt er kommunens placering af arbejdspladser i områderne. Hele 10 af 19 kommuner oplyser, at de har placeret kommunale arbejdspladser i områderne. Til gengæld er der kun i 3 ud af 19 kommuner tilført erhvervsvirksomheder til områderne. 266

267 Fra udsat boligområde til hel bydel spørgeskemaundersøgelse: kommuner I forhold til de mere radikale tiltag som salg af almene boliger eller nedrivning i visse områder er kommunerne delte i troen på redskabernes effekt (fig. 5A og 5B). 8 ud af 19 kommunalbestyrelser har forholdt sig til om salg vil have en effekt (fig. 5A). figur 5a Vurdering af salg og nedrivning: Har kommunalbestyrelsen vurderet anvendelse af salg og nedrivning? Har kommunalbestyrelsen vurderet, om anvendelse af salg i problemramte afdelinger vil have en boligsocial effekt? Ja 8 Nej 11 figur 5B Vurdering af salg og nedrivning: Har kommunalbestyrelsen vurderet anvendelse af salg og nedrivning? Har kommunalbestyrelsen vurderet om nedrivning af visse områder vil have en boligsocial effekt? Ja 7 Nej 12 Halvdelen af disse vurderer, at det slet ikke eller kun marginalt har en betydning (fig. 6). Tilsvarende har 7 ud af 19 kommunalbestyrelser vurderet effekten af nedrivning i visse boligområder. Kun en kommunalbestyrelse har vurderet, at nedrivning er uden effekt. Resten (5 kommuner) tillægger nedrivning en højere grad af effekt. En kommune mener, at det har afgørende effekt for boligområdet. figur 6 Effekt af salg og nedrivning: Hvordan vurderes effekten af salg og nedrivning? Salg 38% 13% 25% 25% Nedrivning 17% 33% 33% 17% Ingen effekt Marginal effekt Nogen effekt Betydelig effekt Afgørende effekt 267

268 Ansvar og organisering Kommunerne har i væsentlighed forskellige modeller for organisering af ansvaret for udviklingen i de udsatte områder (fig. 7). Langt de fleste kommuner (9 ud af 19) har placeret ansvaret i kommunalbestyrelsen. 2 kommuner har nedsat et stående boligudvalg på linje med kommunens øvrige faste udvalg og 2 kommuner har placeret ansvaret i et af kommunalbestyrelsens øvrige udvalg. 2 kommuner har etableret et særligt rådgivende udvalg (styrelseslovens 17 stk. 4), hvor der er mulighed for at inddrage andre medlemmer end kommunalbestyrelsesmedlemmer. Derudover oplyser tre kommuner, at de har organiseret ansvaret på anden vis. En kommune har ansvaret fordelt ud over kommunens faste udvalg, mens en kommune ud over ansvaret i kommunalbestyrelsen har gennemført en organisering omkring kommunens mest udsatte områder. Den tredje og sidste kommune oplyser, at der er etableret et eksternt samarbejdsfora med en særlig styregruppe af ansatte fra kommunen. figur 7 Placering af politisk ansvar: Hvor er det politiske ansvar for udviklingen i de udsatte områder primært placeret? Kun i kommunalbestyrelsen: 9 Særligt boligudvalg efter 17 (styrelsesloven): 2 Særligt boligudvalg efter 17, stk. 4 (styrelsesloven): 2 Andet: 3 Andet fagudvalg efter 17 (styrelsesloven): 2 I samarbejdet med boligorganisationerne er den mest almindelige form for kontakt baseret på ad hoc basis, hvor kommunerne og boligorganisationerne mødes efter behov (16 ud af 19 kommuner) (fig. 8). Men også formelle arbejdsgrupper 268

269 Fra udsat boligområde til hel bydel Spørgeskemaundersøgelse - kommuner er velanvendt som mødeform (15 ud af 19 kommuner). Flere kommuner (5 ud af 19) har kommunalpolitikere repræsenteret i boligorganisationernes bestyrelser. Og fra 7 ud af 19 kommuner er kommunalpolitikere repræsenteret i styre- eller følgegrupper. Til gengæld er boligorganisationerne ikke i samme udstrækning placeret i den kommunale formelle styringsstruktur. Kun to kommuner har repræsentanter fra boligorganisationerne i et 17, stk. 4 udvalg (styrelsesloven). En mindre del af kommunerne (6 ud af 19) har en tradition for, at borgmesteren mødes med boligorganisationernes ledelse. Et tilsvarende antal boligorganisationer er repræsenteret i et udvalg, der er oprettet til formålet. figur 8 Organisering af samarbejdet: Hvordan organiseres samarbejdet med boligorganisationerne om udvikling i de udsatte områder? Borgmesteren har tilbagevendende møder med boligorganisationens ledelse. 6 Repræsentanter fra boligorganisationerne er repræsenteret i et 17, stk. 4 udvalg (styrelsesloven). 2 Boligorganisationerne er repræsenteret i et til formålet oprettet udvalg. 6 Ansatte fra boligorganisationerne og kommunen mødes i formelle arbejdsgrupper. 15 Kommunen og boligorganisationen mødes efter behov. 16 Medlemmer fra kommunalbestyrelsen er repræsenteret i boligorganisationens bestyrelse. 5 Medlemmer fra kommunalbestyrelsen er repræsenteret i styregrupper eller følgegrupper for områdernes aktiviteter. 7 Andet. 2 Kommunerne er ikke blevet spurgt til de positive vinkler i samarbejdet med boligorganisationerne, men derimod til hvilke udfordringer, kommunerne betragter, som de største i forhold til et frugtbart samarbejde med boligorganisationerne. Der er i kommunernes besvarelse ikke grundlæggende fællestræk. Et par kommuner nævner dog udfordringen med at etablere og vedligeholde et samarbejde med mange aktører såvel fra kommunen som fra boligorganisationerne. Og et par kommuner nævner økonomi som en udfordring. 269

270 Bilag 4 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder - boligorganisationer Generelt Spørgeskemaet er udsendt den 24. juni 2008 og afsluttet den 9. juli Skemaerne vedrører sammenhængende boligområder og er sendt til boligorganisationerne. Det betyder, at et boligområde med tre afdelinger fordelt på to boligorganisationer har modtaget to spørgeskemaer. Det betyder således også, at boligområder, der har flere sammenhængende områder på Programbestyrelsens liste, modtager flere spørgeskemaer. Der er i alt udsendt 65 spørgeskemaer og 57 er blevet besvaret, hvilket giver en svarprocent på 88. Afrapportering Boligorganisationerne udpeger boligområdernes image og omdømme som den mest væsentlige udfordring for områderne (tabel 8). Det indgår dog også for næsten alle boligorganisationer som en indsats i områderne (94 pct.) Indsatserne er af meget forskellig karakter. Der er dog et gennemgående fokus på en proaktiv presseindsats over for medier og omgivelser og en indsats, hvor der reageres på artikler og udsendelser i pressen. Flere områder har deciderede informations- eller imagekampagner. 270

271 Fra udsat boligområde til hel bydel Spørgeskemaundersøgelse - boligorganisationer tabel 8 Udfordringer i områderne: Hvilke udfordringer betragter I som væsentlige, hvis udviklingen i boligområdet skal vendes? Procent / Antal Meget stor udfordring Stor udfordring Mindre udfordring Ubetydelig udfordring Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet 38% 20 53% 28 9% 5 0% 0 Andelen af beboere med anden etnisk baggrund 21% 11 58% 31 21% 11 0% 0 Andelen af beboere med misbrug 13% 7 32% 17 53% 28 2% 1 Skæv demografi i området (mange unge eller ældre) 13% 7 25% 13 54% 28 8% 4 Familiernes størrelse i området 11% 6 15% 8 62% 33 11% 6 Nedslidte bygninger 15% 8 23% 12 47% 25 15% 8 Hærværk 15% 8 30% 16 49% 26 6% 3 Dårlig infrastruktur (adgangsforhold i, til og fra området/områderne) 4% 2 29% 15 37% 19 31% 16 Dårlige udearealer 11% 6 23% 12 34% 18 32% 17 Fravær af/for få erhvervs- og servicefunktioner i området/områderne 4% 2 57% 29 24% 12 16% 8 Boligernes kvalitet og størrelse (for store/for små) 4% 2 15% 8 49% 26 32% 17 Negativt image/omdømme 60% 32 28% 15 11% 6 0% 0 Efter image og omdømme peger boligorganisationerne på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk som de mest væsentlige udfordringer (tabel 8). I valget mellem om boligområdernes udfordring er af social- eller integrationspolitisk karakter, udpeger boligorganisationerne således dem begge. Desuden fremhæver boligorganisationerne områdernes monofunktionalitet som en udfordring. 61 pct. betragter det som en meget stor eller stor udfordring (tabel 8). Det stemmer overens med at de 2/3 af boligorganisationerne, der ikke allerede har gennemført initiativer, der tilfører arbejdspladser og erhverv til området, peger på, at der er behov for sådanne indsatser i fremtiden (fig. 9). 271

272 figur 9 Arbejder og indsatser for at forandre områderne Etablering/renovering af udearealer og adgangsveje Kriminalitetsforebyggelse Elevatorer og anden tilgængelighed Beboerfaciliteter (fællesområder) Facader og tage Lejlighedssammenlægninger Altaner Badeværelser Køkkener

273 Fra udsat boligområde til hel bydel Spørgeskemaundersøgelse - boligorganisationer Indeklima Byggeskader Tilførsel af arbejdspladser og erhverv Nedrivning af boliger 2 3 Salg af boliger 0 0 Fortætning (tilførsel af yderligere boliger) 3 6 Andet 6 9 Er gennemført Fremtidigt behov Derudover er der ikke en systematisk relation mellem områdernes væsentligste udfordringer, gennemførte arbejder og initiativer i områderne og behov for initiativer og arbejder i områderne. Boligorganisationerne vurderer for eksempel ikke dårlig infrastruktur og dårlige udearealer som en væsentlig udfordring (tabel 8). Til gengæld er der et betydeligt fokus på etablering/renovering af udearealer og adgangsveje (fig. 9). Godt 2/3 af boligorganisationerne har allerede gennemført etablering/renovering af udearealer og adgangsveje, og næsten den resterende 1/3 angiver, at der er et fremtidigt behov for at gennemføre sådanne. Helt generelt synes de fysiske vilkår ikke at blive betragtet som en væsentlig udfordring, herun- 273

274 der dårlig infrastruktur (adgangsforhold i, til og fra området/ områderne), dårlige udearealer, boligernes kvalitet og størrelse (for store/for små). Det væsentligste behov for fremtidige initiativer, som boligorganisationerne peger på, er kriminalitetsforebyggelse (40 ud af 48, fig. 9). Det til trods for at der allerede er iværksat en del. 5/6 af områderne angiver, at de har påbegyndt initiativer i området for at øge trygheden (fig. 9). Også her er der en vifte af forskellige initiativer, som boligorganisationerne anvender. En række af indsatserne fokuserer på områdets fysiske fremtræden: bebyggelserne er blevet åbnet op, adgangsveje og stier er blevet omlagte og beplantningen er blevet tilpasset. Andre indsatser har fokus på organisering og samarbejde mellem væsentlige aktører som politiet, kommunale nøglemedarbejdere, ejendomspersonale og boligsociale medarbejdere. Og andre indsatser har fokus på sociale indsatser som etablering af kontakt mellem generationer, natteravne etc. Endelig oplyser boligorganisationerne, at der er etableret initiativer af mere teknisk karakter som overvågningskameraer, bedre belysning og særlige nøglesystemer. De mere radikale tiltag som salg af almene boliger, fortætningsprojekter og nedrivning indgår stort set ikke i boligorganisationerne initiativer. Indsatserne er kun i ubetydelig grad gennemført og boligorganisationerne vurderer ikke, at der er et fremtidigt behov for at gennemføre disse. Ikke overraskende er der i næsten 90 pct. af områderne udarbejdet en strategi eller en helhedsplan for områderne (fig. 10). figur 10 Strategi og helhedsplan: Er der udarbejdet en strategi eller en helhedsplan for udviklingen af området? Ja 89% Nej 11% Tilsvarende uden den store overraskelse har 4/5 af boligorganisationerne en skriftlig aftale med kommunen om indsatserne i området (fig. 11). figur 11 Skriftlig aftale med kommunerne: Er der indgået en skriftlig aftale med kommunen om indsatser i området? Ja 80% Nej 20% 274

275 Fra udsat boligområde til hel bydel Spørgeskemaundersøgelse - boligorganisationer Til gengæld oplyser 1/4 af boligorganisationerne, at de, selv om der er flere boligorganisationer repræsenteret i området, ikke har en skriftlig aftale med disse (fig. 12). figur 12 Aftale med andre boligorganisationer: Er der indgået en skriftlig aftale med andre boligorganisationer i området? Ja 60% Nej 24% Der er ikke andre boligorganisationer i området. 16% Der oplyses desuden, at der er etableret et væsentligt og bredt ejerskab til områdernes strategi eller helhedsplan (tabel 9). Det største ejerskab findes i boligorganisationernes administration. 79 pct. af boligorganisationerne oplyser, at der er et væsentligt ejerskab og i boligorganisationernes organisationsbestyrelse oplyser 70 pct. af boligorganisationerne, at der er et væsentligt ejerskab. Det samme gør sig ud fra boligorganisationernes vurdering gældende i kommunerne, om end ejerskabet er noget lavere. Det største ejerskab findes i forvaltning/administration. 42 pct. boligorganisationer vurderer, at der er et væsentligt ejerskab i kommunens forvaltning/administration og 35 pct. af boligorganisationerne vurderer, at der er et væsentligt ejerskab i kommunalbestyrelserne. Det største kommunale ejerskab findes hos kommunalt ansatte med daglig gang i områderne (52 pct. boligorganisationer vurderer væsentligt ejerskab) skoler, daginstitutioner og lignende synes dog ikke at have et betydeligt ejerskab. Endnu mindre synes ejerskabet hos beboerne. Kun erhvervslivet og de frivillige organisationer har et lavere ejerskab end beboerne selv. 275

276 tabel 9 Ejerskab: Hvordan vurderes ejerskabet til strategien eller helhedsplanen? Procent / Antal Intet ejerskab Lavt ejserskab Noget ejerskab Væsentligt ejerskab Ved ikke Hos beboerne? 2% 1 27% 13 67% 32 2% 1 2% 1 Hos beboerdemokrater i afdelingsbestyrelsen/afdelingsbestyrelserne? 2% 1 4% 2 31% 15 63% 30 0% 0 Hos beboerdemokrater i organisationsbestyrelsen? 0% 0 0% 0 28% 13 70% 33 2% 1 Hos boligorganisationens ansatte i området? 2% 1 6% 3 48% 23 44% 21 0% 0 Hos boligorganisationens administration? 0% 0 2% 1 17% 8 79% 38 2% 1 Hos kommunalbestyrelsen? 0% 0 10% 5 40% 19 35% 17 15% 7 Hos forvaltningen i kommunen? 0% 0 4% 2 44% 21 42% 20 10% 5 Hos kommunalt ansatte med daglig gang i områderne? 4% 2 4% 2 23% 11 52% 25 17% 8 Hos institutioner i området som skoler, daginstitutioner og lignende? 6% 3 8% 4 46% 22 19% 9 21% 10 Hos erhvervsliv i området? 35% 17 19% 9 17% 8 0% 0 29% 14 Hos frivillige foreninger i området? 6% 3 19% 9 42% 20 10% 5 23%

277 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsens publikationer m.v. Bilag 5 Programbestyrelsens publikationer m.v. 1. Rapporter og strategipapirer Programbestyrelsens strategi mod ghettoisering November 2005 Kommunernes indsatser i udsatte boligområder - erfaringer fra 24 kommuner. August 2006 Udsatte boligområder i Danmark Programbestyrelsen gør status. November 2006 Rapport om Programbestyrelsens studietur til Lyon og Paris. August 2007 Organisering af boligsocial indsats i udsatte boligområder. Oktober 2008 Rapport om Programbestyrelsens studietur til Liverpool og Manchester. Oktober 2008 Programbestyrelsens afsluttende rapport. November Arbejdsmateriale 2004 Notat angående organiseringen i almene boligområder. August Notat om udpegning af ghettoområder som led i regeringens strategi mod ghettoisering. 13. september Oplæg vedrørende idékonkurrence om omdannelse af ghettoområder. 13. september Notat om de mest udsatte boligområder. 17. november 2005 Notat om almene boliger i Århus. 7. januar Notat om Urbanområdet i Århus 14. januar Notat om eksisterende netværk for områdebaserede indsatser. 14. januar Notat om rapporten Virkninger af oprykningsretten i almene boligorganisationer. 22. februar Notat om konklusioner fra rapporten Fleksibel udlejning af almene familieboliger. 22. februar Notat om konklusioner fra rapport om kommunal anvisning. 22. februar Notat om forslag til initiativer til genopretning af udsatte boligområder. 6. april Liste over forslag til initiativer til genopretning af udsatte boligområder. 6. april Orientering om reglerne om mærkning af almene boliger. 28. juni Orientering om status for erhverv i almene boligområder. 29. juni 277

278 2006 Undersøgelse vedrørende boligreguleringslovens beboermaksimumregler. 7. august Notat om Shared Ownership. 8. august Notat om Mangfoldighedsprogram September 2007 Notater om skøn over provenu ved salg af boliger i Tingbjerg, Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken. 25. januar Notat om den permanente ordning med salg af almene familieboliger i udsatte boligområder. 19. februar Notat om salgsmodeller i Gellerup, Vollsmose og Tingbjerg. 19. juli Notat om udlejnings- og anvisningsaftale mellem Københavns Kommune og boligorganisationerne. 19. juli Notat om Helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj. 26. juli Notat om salgsplaner i Vollsmose. 26. juli Notat om renovering af boliger før salg. 24. september Notat om opsigelse af lejere. 24. september Notat om organisation i truede boligområder. 1. oktober Notat om salg i problemramte boligområder. 21. november Notat om rammerne for kommunale aktiviteter med private. 21. november Notat om afslutning og videreførelse af programbestyrelsens arbejde. 28. november 2008 Notat om salg i problemramte boligområder. 14. januar Notat om vurdering af barriererne for salg af boliger i udsatte boligområder. 21. januar Notat om afrapportering fra spørgeskemaundersøgelse til Programbestyrelsens udsatte boligområder kommuner. 21. august 3. Høringssvar, breve m.m. Programbestyrelsens høringssvar til forslag til lov om ændring af almene boliger samt private andelsboliger samt lov om kommunal anvisningsret (Kombineret udlejning). Afgivet til Socialministeriet 24. november 2004 Programbestyrelsens brev af 21. april 2005 til undervisningsminister Bertel Haarder vedrørende heldagsskoler. Programbestyrelsens brev af 28. oktober 2005 til skatteminister Kristian Jensen vedrørende timebankprojekt i Århus. Programbestyrelsens udtalelse over forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Bypolitik m.v.). Afgivet til Natur- og Skovstyrelsen 29. marts 2007 Programbestyrelsens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Permanentgørelse af ordningen om tilskud til etablering af boligtilbud, skæve boliger til udsatte grupper og etablering af et boligsocialt udviklingscenter). Afgivet til Velfærdsministeriet 6. marts 2008 Programbestyrelsens høringssvar til forslag til lov om ændring af almene boliger (Forlængelse af forsøgsordningen med salg af almene familieboliger). Afgivet til Velfærdsministeriet 15. april Årsberetninger Årsberetning 2004/2005 Årsberetning 2005/2006 Årsberetning 2006/2007 Årsberetning 2007/

279

280 Programbestyrelsen Sekretariatet Holbergsgade København K Tlf.: Fax: