Fra udsat boligområde til hel bydel

Transkript

1 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008

2

3 Fra udsat boligområde til hel bydel November 2008 PROGRAMBESTYRELSEN for dialog og balance i udsatte boligområder

4 Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder Holbergsagde København K Publikationen Fra udsat boligområde til hel bydel kan ligesom en let tilgængelig sammenfatning af publikationen downloades fra eller bestilles hos Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Oplag: 600 ex Fotograf: Thomas Ibsen, Ibsen & Co Aps Design: Studio Painted Tryk: Arco Grafisk AS Udgivelse: November, 2008 ISBN: (elektronisk) Udgivet af Programbestyrelsen for dialog og balance i udsatte boligområder, november 2008 Copyright: Programbestyrelsen - publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. 04

5 Fra udsat boligområde til hel bydel Indhold Indhold Resume Resume 2. Om Programbestyrelsen NEDSÆTTELSE OG KOMMISSORIUM PROGRAMBESTYRELSENS OG SEKRETARIATETS SAMMENSÆTNING PROGRAMBESTYRELSENS IDENTIFIKATION AF DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER PROGRAMBESTYRELSENS AKTIVITETER Møder og besøg i udsatte boligområder Studierejser Årskonferencer Udgivelser Idékonkurrence 3. Programbestyrelsens anbefalinger INDLEDNING ANBEFALINGER TIL REGERINGEN Programbestyrelsens anbefalinger til regeringen ANBEFALINGER TIL KOMMUNER OG BOLIGORGANISATIONER Programbestyrelsens anbefalinger til kommuner og boligorganisationer 4. Status for udsatte boligområder HISTORIEN OM DE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning En almen sektor og sociale boliger Fremtidsoptimisme og løsning af boligpolitiske problemer Den negative spiral Sammenfatning Case - Vapnagård i Helsingør Syd MANGE ÅRS BOLIGSOCIAL INDSATS Oversigt over indsatser i udsatte boligområder UDVIKLINGEN I BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I DEN ALMENE SEKTOR SIDEN 1970 Indledning Flere ældre og færre børn i den almene sektor Flere enlige og færre husstande med børn i den almene sektor Flere beboere uden for arbejdsmarkedet i den almene sektor Betydelig stigning i andelen af indvandrere og efterkommere i den almene sektor STATISTISK BESKRIVELSE AF BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I DE 37 UDSATTE BOLIGOMRÅDER UNDER ÉT Antal beboere Beboernes aldersfordeling Husstandstyper og husstandsstørrelser Til- og fraflytning Etnicitet Beboere uden for arbejdsmarkedet Bruttoindkomst UDVIKLING I BEBOERSAMMENSÆTNINGEN I UDVALGTE UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning

6 Mjølnerparken, København Avedøre Stationsby, Hvidovre Ringparken, Slagelse Vollsmose, Odense Stengårdsvej-kvarteret, Esbjerg Sundparken Gammel Jennumparken, Randers Gellerupparken & Toveshøj, Århus Rosenhøj m.v., Århus 5. Forandringer i udsatte boligområder ORGANISERING AF INDSATSEN I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Mange aktører Organiseringsformer Hvordan kommuner og boligorganisationer organiserer sig Sammenfatning af erfaringer og fremtidige behov Anbefalinger Case Århus RADIKALE FORANDRINGER AF OMGIVELSER OG BOLIGER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Indledning Renovering og opgradering Bebyggelsernes karakter Hvad er der gjort At gøre de nye bebyggelser konkurrencedygtige Vejleåparken i Ishøj Finansiering af fysiske forandringer Anbefalinger Omdannelse af områder gennem nedrivning, fortætning og investering i infrastruktur Case Omdannelse af forstaden til Lyoon Vaux-en-Velin Regler om nedrivning Regler om fortætning og salg af grund Sammenhæng med det øvrige byområde Anbefalinger Blandede ejerformer: Salg af almene boliger i udsatte områder til ejerboliger Barrierer for anvendelse af salg af almene boliger som et boligsocialt redskab Anbefalinger Blandede ejerformer: Medejeboliger / Shared Ownership Shared Ownership i Storbritannien Anbefalinger Etablering af erhvervsfunktioner Status Barrierer for forandring Sideaktiviteter og offentligt lederskab Anbefalinger Case Kommunale arbejdspladser i Vollsmose STYRING AF BEBOERSAMMENSÆTNING Indledning

7 Fra udsat boligområde til hel bydel Indhold Baggrund Boligsociale redskaber Erfaringer fra kommuner Sammenfatning Anbefalinger Case Københavns Kommune SKOLEGANG OG UDDANNELSE Fordeling af tosprogede elever Øget fokus på faglighed Øget forældreinddragelse Anbefalinger Case Strandgårdskolen i Ishøj BESKÆFTIGELSE Indledning Den lokale indsats Særligt udsatte grupper Anbefalinger Case Fokus på boligområder med høj ledighed i Københavns Kommune TRYGHED OG NABOSKAB Aktiv fritid Indslusning på arbejdsmarkedet Forældreinddragelse Naboskab Anbefalinger Case Tjansen, et job og uddannelsesprojekt for unge i Løget By og Nørremarken i Vejle KOMMUNIKATION Dårligt image Styrk det indre image Styrk boligområdernes image udadtil Formidling af indsatser Anbefalinger Case Brøndby Strand Bilag 1 Statistik Bilag 2 Salg af almene boliger i udsatte områder til ejerboliger Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder kommuner Bilag 4 Spørgeskemaundersøgelse af Programbestyrelsens udsatte boligområder boligorganisationer Bilag 5 Programbestyrelsens publikationer m.v

8 1. Resume De udsatte boligområder er præget af fattigdom, stor ledighed og udelukkelse fra det omkringliggende samfund. Områderne er desuden præget af omfattende sociale problemer og en betydelig overvægt af etniske minoriteter. Men de udsatte områder har også potentialer for forandring og samfundsmæssigt tilskud. Her er gode boliger i grønne omgivelser og ikke mindst det vores aldrende samfund savner mange børn og unge mennesker, som vi har brug for i de kommende år. Det er dog Programbestyrelsens opfattelse, at den koncentration af fattigdom og mangel på samfundsmæssig integration, som de udsatte boligområder og dets beboere er præget af, fører til betydelige problemer - både for den enkeltes muligheder i livet og for samfundet. Det er et demokratisk problem, hvis borgerne på tværs af bydele, kvarterer og boligområder ikke føler sig som en del af det samme samfund med det fælles ansvar og forståelse for hinanden, som det indebærer. Derfor skal tilløb til ghettodannelse og dannelse af parallelsamfund bekæmpes målrettet. For den enkelte beboer i et udsat boligområde er den negative påvirkning fra massiv ledighed og generel pessimisme et problem. Det forringer mulighederne for at indgå som aktiv medborger i det danske samfund. For samfundet er det problematisk, hvis alle borgere ikke udnytter deres ressourcer og potentiale - ikke mindst på arbejdsmarkedet. tabel 1. Andel beboere i alderen år uden arbejdsmarkedstilknytning i 2007, andel indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande pr 1. januar 2008 samt andel børn under 18 år pr 1. januar 2008 i programbestyrelsens områder, hele den almene sektor og hele boligmassen Procent 1 Programbestyrelsens områder 3 Hele den almene sektor Hele boligmassen Andel beboere uden arbejdsmarkedstilknytning 40,8 33,5 14,4 Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 53,4 21,4 6,2 Andel børn under 18 år 33,1 21,8 22,2 1. Alle opgørelserne er på personniveau 2. Beboere uden arbejdsmarkedstilknytning omfatter registrerede ledige, aktiverede, passive kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere med fraværsperiode på mindst 8 uger samt førtidspensionister. Der er omregnet til helårspersoner. 3. Programbestyrelsen har udvalgt 37 udsatte boligområder, som de har fulgt. Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Samfundet har et særligt ansvar for, at børn og unge ikke præges af negativ social arv. I boligområder med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel af beboerne er børn og unge - bliver kampen mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en samfundsmæssig ressource, det er nødvendig at tage vare på. Børn og unge i de udsatte boligområder udgør en fjerdedel af landets tosprogede børn. Deres forældre har tre gange så stor en risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet som resten af den voksne befolkning. Der er god grund til at sætte ind mod tilløb til ghettodannelse. På trods af en generel mangel på arbejdskraft er ledighedsniveauet fortsat meget højt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Derfor er det relevant at frygte, at en længerevarende lavkonjunktur, med en øget arbejdsledighed som konsekvens, ville få store konsekvenser for beboerne i de udsatte boligområder. Hvis vi ikke skal miste en stor gruppe mennesker på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, er der derfor yderligere grund til at tage hånd om problemet. 08

9 Fra udsat boligområde til hel bydel RESUME Programbestyrelsen finder, at udfordringen i de udsatte boligområder kun løses gennem omfattende og radikale forandringer. Det kræver en langsigtet og målrettet indsats, der må strække sig over mange år. For at opnå varige og markante resultater bør de udsatte boligområder via denne langsigtede indsats omskabes til steder, kvarterer og hele bydele, hvor der ikke bare er boliger og kun én slags boliger, men hvor der også er erhverv, kultur, fritidsaktiviteter og uddannelse og et varieret udbud af forskellige boligformer. Målet for indsatsen bør derfor være at skabe bydele i social balance og at gøre boligområderne til levende og integrerede dele af den omgivende by, uden at mangfoldigheden går tabt. Indsatsen skal bæres videre i et sammenhængende program. Hvis det ikke sker, er der risiko for, at der i endnu højere grad end det allerede har været tilfældet - finder en konsolidering af de udsatte områders ghettoiserede karakter sted. Det risikerer at føre til social stigmatisering, parallelsamfund og normer, der ikke er i overensstemmelse med det øvrige samfund. Dette er en trussel for den overordnede sammenhængskraft i Danmark. anbefalinger til regeringen Regeringen bør snarest skabe rammerne for en langsigtet indsats i udsatte boligområder. Rammerne bør sikre, at kommuner og boligorganisationer i et langsigtet perspektiv kan organisere en handlekraftig indsats, der kan skabe radikale fysiske og sociale forandringer i de udsatte boligområder. Regeringen bør bidrage væsentligt til finansieringen af en fremtidig indsats i de udsatte boligområder. Derudover bør regeringen sikre kommuner og boligorganisationer yderligere redskaber og gøre lovgivningen på en række områder mere fleksibel. Programbestyrelsen har en række forslag hertil. anbefalinger til kommuner Kommunerne bør forpligte sig til at gennemføre forandringer og sætter sig i spidsen for forandringsprocessen. Gennemførelse af de nødvendige forandringer kræver en fælles styring og organisering af alle områdets kræfter og aktører. Mange kommuner har taget fat om udfordringerne, mens andre godt kan blive mere effektive i forhold til at arbejde på tværs af politiske og administrative sektorer og til at udnytte mulighederne i de mange kommunale personaleressourcer, som i forvejen har deres daglige færden i eller omkring boligområderne til effektivt at bekæmpe ghettodannelsen. Programbestyrelsen påpeger betydningen af beskæftigelsesindsatsen samt indsatsen overfor børn og unge i de udsatte boligområder, som udgør en meget betydelig del af beboerne i disse områder. Det stiller særlige krav til kommunerne. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til kommuner med udsatte boligområder. anbefalinger til boligorganisationer Boligorganisationerne bør vise vilje til også at anvende mere radikale metoder for eksempel at omdanne de udsatte boligkvarterer ved introduktion af erhverv, uddannelsesinstitutioner eller kultur i området eller ved at fjerne eller sælge nogle af boligerne. Det kan være en udfordring at overbevise beboerne om, at også mere radikale tilgange kan være nødvendige. Men hvis boligorganisationerne vil gøre sig forhåbninger om at stabilisere eller ændre situationen i de udsatte boligområder, kan det flere steder være nødvendigt med radikale forandringer. Man kan ikke beordre demokratiske organer til at gå i takt. Omvendt har sammenhængende boligområder brug for sammenhængende beslutninger. Programbestyrelsen har en række anbefalinger til boligorganisationerne. 09

10 Vollsmose, Odense Kommune

11 Hjortespring, Herlev Kommune

12 2. Om Programbestyrelsen 2.1. Nedsættelse og kommissorium Programbestyrelsen blev nedsat som et led i regeringens strategi mod ghettoisering, der blev offentliggjort i maj Overordnet har Programbestyrelsens opgave været at følge udviklingen i de udsatte boligområder samt strategiens gennemførelse, ligesom den løbende har skulle vurdere behovet for dispensationer, forsøg og nye initiativer. Funktionsperioden blev fastsat til Ud over formanden har Programbestyrelsen bestået af seks medlemmer: - to repræsentanter fra den almene boligsektor, - én repræsentant fra erhvervslivet og - tre repræsentanter fra kommunerne. Repræsentanterne blev udpeget af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Dansk Industri/ Dansk Byggeri. På baggrund af en ressortændring overgik økonomi- og erhvervsministerens kompetence til den daværende socialminister og ved omlægningen af ministeriet til velfærdsministeren. Sekretariatsbetjeningen af Programbestyrelsen blev ved etableringen varetaget af Integrationsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Økonomi- og Erhvervsministeriets del af sekretariatet blev senere overført til det daværende Socialministerium og herefter til Velfærdsministeriet. Programbestyrelsens fik i 2004 følgende kommissorium: Med regeringens strategi mod ghettoisering lægger regeringen op til, at der i de 5-10 mest udsatte ghettoområder skal gøres en særlig indsats for at afhjælpe situationen. Til det formål nedsættes der fra 2004 til og med 2008 en tværgående programbestyrelse. Programbestyrelsen sammensættes af en formand og seks menige medlemmer, hvoraf to kommer fra den almene boligsektor, én kommer fra erhvervslivet og tre kommer fra den kommunale verden. Der lægges vægt på, at medlemmerne af Programbestyrelsen har en solid praktisk erfaring med boligsociale og integrationspolitiske problemstillinger. Formanden udpeges af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren. Formanden tegner Programbestyrelsen udadtil. De øvrige medlemmer udpeges af integrationsministeren og økonomi- og erhvervsministeren efter drøftelse med Boligselskabernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Dansk Industri/Dansk Byggeri. Programbestyrelsen skal gennem sit virke bidrage til, at der igangsættes og fastholdes en positiv udvikling i de problemramte boligområder, og at alle relevante parter inddrages i en forpligtende og konstruktiv dialog omkring områdernes udvikling, jf. regeringens strategi mod ghettoisering, maj Programbestyrelsens opgaver er: - at bidrage til at identificere og undersøge de mest udsatte ghettoområder med henblik på en vurdering af, hvor der er behov for en indsats i form af akuthjælp. - at følge udviklingen i de konkrete områder og i den for bindelse at vurdere behovet og muligheden for at iværksætte nye konkrete initiativer i de udpegede områder. - at undersøge rammerne for og komme med forslag til konkrete projekter, der kan igangsættes i de udpegede områder. - at pege på behov for tilvejebringelse af dispensations- og forsøgsmuligheder i de udpegede områder. - at sørge for, at de relevante aktører løbende informeres og inddrages i arbejdet, hvor det skønnes relevant for de konkrete indsatsområder. 12

13 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen - at have en tæt kontakt med de lokale netværk i de udpegede områder, så Programbestyrelsens indsats koordineres med de lokale kræfter. Programbestyrelsen skal én gang årligt foretage en afrapportering om bestyrelsens arbejde og de indvundne erfaringer til økonomi- og erhvervsministeren og integrationsministeren. Formen foreslås af programbestyrelsen og forelægges økonomi- og erhvervsministeren og integrationsministeren til godkendelse. Programbestyrelsen aftaler selv sin forretningsorden. Sekretariatsbetjeningen af Programbestyrelsen varetages af Økonomi- og Erhvervsministeriet og Integrationsministeriet Programbestyrelsens og sekretariatets sammensætning Programbestyrelsen har i perioden haft følgende sammensætning: - Jørgen Nue Møller, formand, - Direktør Gert Nielsen, Boligselskabernes Landsforening, - Direktør Birte Flæng Møller, Helsingør Boligselskab, - Afdelingschef Eva Kartholm, Dansk Byggeri, - Chefkonsulent Anne Marie Larsen, Århus Kommune, - Administrationschef for Borgmestersekretariatet Leif Hansen, Odense Kommune, - Planchef Holger Bisgaard, Københavns Kommune (til januar 2008) og - Kontorchef Simon Kjær Hansen, Københavns Kommune (fra april 2008). Følgende personer har gennem Programbestyrelsens funktionsperiode været tilknyttet sekretariatet i Velfærdsministeriet (oprindeligt Økonomi- og Erhvervsministeriet, Socialministeriet og nu Velfærdsministeriet): - Kontorchef Pia Mørch (fra september 2004 til maj 2006), - Kontorchef Mikael Lynnerup Kristensen (fra maj 2006), - Specialkonsulent Klaus Lundsager, - Fuldmægtig Martin Kjellberg Ishøy (til januar 2008), - Fuldmægtig Christoffer Godt-Hansen (til november 2005), - Fuldmægtig Anders Fajers (fra april 2006), - Fuldmægtig Gertrud Kerrn-Jespersen (fra september 2006), - Fuldmægtig Uffe Andreasen (fra juni 2007) og - Fuldmægtig Iben Ørum Rasmussen (fra marts 2008). Følgende personer har gennem Programbestyrelsens funktionsperiode været tilknyttet sekretariatet i Integrationsministeriet: - Kontorchef Peter S. Willadsen (til oktober 2008), - Kontorchef Frederik Gammeltoft (fra oktober 2008), - Chefkonsulent Asger Munk, - Specialkonsulent Elmir Tartic (til maj 2005 og fra maj 2006), - Fuldmægtig Valeria Nielsen (fra november 2007), - Fuldmægtig Benedicte Thymann Nielsen (fra juni 2005 til september 2007) og - Fuldmægtig Sophie Bruun (til februar 2007) Programbestyrelsens identifikation af de udsatte boligområder Programbestyrelsen offentliggjorde sin liste over de mest udsatte boligområder i Danmark i forbindelse med sin lanceringskonference i november Ved udpegningen tog Programbestyrelsen udgangspunkt i et foreliggende lovforslag om kombineret udlejning, hvor områder der i væsentlig grad er udsatte får mulighed for at anvende særlige udlejningsregler for at stabilisere beboersammensætningen. Disse områder identificeres på baggrund af en objektiv beregning af områdernes størrelse og det relative antal af personer, der er på længerevarende kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. 13

14 De udsatte boligområder De 37 udsatte boligområder Programbestyrelsen har fulgt. Sebbersundvej Århus Vest Gl. Jennumparken Bispehaven Sundparken Gellerupparken m.v. Aalborg Sønderbro Rosenhøj Gullestrup Finlandsparken Trekanten Løget By Randers Holstebro Korskærparken Herning Århus Skoveparken/ Skovvejen Horsens Stengårdsvej Vejle Holbæk Kvaglund Fredericia Esbjerg Kolding Odense Slagelse Haderslev Agervang Svendborg Ringparken Aabenraa Sønderborg Varbergparken Høje Kolstrup 14 Motalavej Kærhaven/Nørager Vollsmose Byparken/Skovparken

15 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen Helsingør Helsingør Syd Hjortespring Lundtoftegade Tingbjerg Mjølnerparken Albertslund Nord Charlotteager Tåstrupgård Vejleåparken Herlev København Albertslund Høje-Taastrup Brøndby Hvidovre Ishøj Aldersrogade Akacieparken Avedøre Stationsby Brøndby Strand 15

16 Programbestyrelsen fandt det dog ikke nødvendigt med fuldstændigt sammenfald mellem de områder, hvori reglerne om kombineret udlejning kunne anvendes, og de områder, som Programbestyrelsen ønskede at beskæftige sig med. På den baggrund har Programbestyrelsen koncentreret sit arbejde om følgende områder: 1. Store områder indeholdende delområder med særdeles alvorlige beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige problemer: - Københavns Kommune: Mjølnerparken, Aldersrogade, Lundtoftegade, Tingbjerg/Utterslevhuse og Akacieparken - Odense Kommune: Vollsmose - Århus Kommune: Gellerupparken m.v., Bispehaven, Århus Vest og Rosenhøj m.v. 2. Københavns Vestegn med områder, som der fortsat er behov for at følge. Vestegnen må efter Programbestyrelsens opfattelse betragtes som et sammenhængende bosætningsområde med en række store almene bebyggelser og væsentlige integrationsproblemer. Der er foretaget en række succesfulde indsatser i disse områder med henblik på at skabe en mere balanceret befolkningssammensætning, at øge beskæftigelsen og at gøre områderne attraktive, men der er fortsat behov for løbende at følge en række boligområder, ligesom der gennem den kombinerede udlejning kan ske en fastholdelse af de opnåede resultater. Derfor valgte Programbestyrelsen at fokusere på følgende boligområder: 3. En pulje af jyske, fynske og sjællandske boligområder: - Horsens Kommune: Sundparken og Sønderbro - Svendborg Kommune: By-/Skovparken - Randers Kommune: Gl. Jennumparken - Esbjerg Kommune: Stengårdsvej og Kvaglund - Sønderborg Kommune: Kærhaven/Nørager - Kolding Kommune: Skovparken/Skovvejen - Åbenrå Kommune: Høje Kolstrup - Haderslev Kommune: Varbergparken - Holstebro Kommune: Trekanten - Vejle Kommune: Løget By og Finlandsparken - Herning Kommune: Gullestrup - Helsingør Kommune: Helsingør Syd - Slagelse Kommune: Ringparken og Motalavej i Korsør - Holbæk Kommune: Agervang - Ålborg Kommune: Sebbersundvej - Fredericia Kommune: Korskærparken Det bemærkes, at visse boligområder, som ikke var optaget på Programbestyrelsens oprindelige overvågningsliste fra 2004, undervejs er optaget på denne, i forbindelse med at de blev optaget på Velfærdsministeriets liste over områder, der kan anvende kombineret udlejning. Samtidig har Programbestyrelsens valgt fortsat at observere de boligområder, som ikke længere er på listen. Programbestyrelsen har fundet, at disse områder uanset den positive udvikling fortsat bør følges. - Høje-Tåstrup Kommune: Tåstrupgård og Charlotteager - Brøndby Kommune: Brøndby Strand - Hvidovre Kommune: Avedøre Stationsby - Herlev Kommune: Hjortespring - Albertslund Kommune: Albertslund Nord - Ishøj Kommune: Vejleåparken 16

17 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen 2.4. Programbestyrelsens aktiviteter Møder og besøg i udsatte boligområder Programbestyrelsen har i sin funktionsperiode afholdt 21 ordinære møder. På møderne har Programbestyrelsen drøftet relevante problemstilling på baggrund af materiale fra sekretariatet. Drøftelserne har bl.a. dannet grundlaget for Programbestyrelsens strategi, rapporter, høringssvar m.m. Drøftelserne og Programbestyrelsens anbefalinger er sammenfattet i nærværende rapport. I perioden har Programbestyrelsen besøgt udsatte boligområder i følgende kommuner: Odense, Århus, København, Helsingør, Hvidovre, Brøndby, Ishøj, Høje-Tåstrup, Holbæk, Slagelse, Albertslund, Herlev, Svendborg, Kolding, Haderslev, Åbenrå, Sønderborg, Esbjerg, Vejle, Herning, Holstebro, Randers, Horsens og Ålborg. Som led i besøgene har Programbestyrelsen afholdt møder med kommunernes politiske og administrative ledelser, med boligorganisationernes ledelser og med repræsentanter for de mange ansatte og frivillige, der arbejder i områderne. Besøgene har været led i en proces, hvor Programbestyrelsen følger udviklingen og tiltagene i de udsatte boligområder. Formålet med besøgene har dels været at orientere om Programbestyrelsens arbejde og anbefalinger, dels at gøre observationer og lytte til de mange erfaringer, der gennem årene er opsamlet i de enkelte områder. Programbestyrelsen er blevet mødt af megen gæstfrihed ved besøgene rundt i landet og har fået indsigt i de mange projekter, der arbejdes med i de udsatte områder. Programbestyrelsen er blevet præsenteret for alt fra renoveringsstrategier og beklædningstyper til aktiviteter for børn og unge. Programbestyrelsen er blevet inviteret til at besøge aktiviteter for bl.a. kvindegrupper og ungdomsklubber. Bestyrelsen er også blevet introduceret til jobprojekter og har besigtiget et stort antal lejligheder ombyggede, sammenlagte og formindskede og meget, meget mere Studierejser Programbestyrelsen har gennemført tre studierejser til udlandet. Fælles for de besøgte lande er en mere radikal tilgang til løsning af problemerne i de udsatte områder, end det hidtil har været kendt i Danmark, men fælles er også omfattende sociale programmer, der indgår som en central del af de samlede indsatser Holland I marts 2006 besøgte Programbestyrelsen udsatte boligområder i Holland. Studieturen satte fokus på hollandske erfaringer i arbejdet med udsatte boligområder. Omfattende nedrivning og family coach er begreber, som Programbestyrelsen hørte om på studieturen. Turen, der blev arrangeret i samarbejde med det hollandske center for bypolitik KCGS (nu: NICIS), omfattede besøg i Amsterdam og Rotterdam. I Amsterdam var Programbestyrelsen på rundvisning i forstaden Biljlmeer, et område, hvor der er foretaget omfattende nedrivning af socialt boligbyggeri, og hvor man efterfølgende har opført blandende ejerformer. Bijlmeer har været kendetegnet ved en høj procentdel af beboere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. I den forbindelse besøgte Programbestyrelsen The Cultural Education Centre (CEC), hvor der undervises i hollandsk og andre uddannelses- og jobforberedende kurser. I Rotterdam besøgte Programbestyrelsen Pendrecht, et område, hvor der er foretaget megen fysisk renovering og opført nye arkitekttegnede huse, men som stadig er præget af sociale problemer. Programbestyrelsen mødte her blandt andet bydelsborgmesteren og de ansvarlige for programmet family coach, der tager ud til familier med problemer og hjælper dem med alt fra oprydning til børnenes skolegang. 17

18 Turen til Holland var inspirerende og oplysende og bidrog til at sætte problemstillingerne i de danske udsatte boligområder i perspektiv. Både i forhold til de fysiske omdannelser og den sociale indsats bød de hollandske erfaringer på mere vidtgående løsninger, end kendt i Danmark Frankrig I maj 2007 besøgte Programbestyrelsen Frankrig. Formålet med turen var at få indblik i den franske indsats og erfaringen med at arbejde i de udsatte boligområder. Programbestyrelsen ønskede her at studere erfaringer med radikale forandringer af udsatte boligområder og organisering af indsatsen med særlig henblik på samarbejde mellem kommuner, boligorganisationer, beboere og andre aktører i lokalsamfundet. Derfor faldt valget på Lyon og St. Denis i Paris, som begge rummer store udsatte boligområder, hvor der kæmpes med såvel sociale som fysiske problemer, og hvor man derfor har været nødsaget til at gøre en radikal indsats for at dæmme op for problemerne. Programbestyrelsen besøgte Vaulx-en-Velin, som er en selvstændig kommune og forstad til Lyon med en stor andel af socialt boligbyggeri og mange sociale problemer. I Vaulx-en- Velin har indsatsen som helhed givet positive resultater i form af private investorer i området og tilflytning af flere mindre virksomheder. Endvidere er beboersammensætningen blevet styrket, hvilket kommer blandt andet kommer til udtryk ved at gennemsnitsindkomst blandt tilflyttere er højere end blandt fraflyttere. Endelig er kriminaliteten faldet i området. Programbestyrelsen aflagde endvidere besøg i Floreal, Saucey samt Courtil i St. Denis. St. Denis som er en kommune beliggende i Paris nordlige forstæder. Det overordnede formål med indsatsen i St. Denis var at få de tre nabobydele, som hver har en række store problemer som arbejdsløshed, fattigdom og integration, til at hænge bedre sammen. Indsatsen blev indledt med nedrivning af to boligblokke med hver 260 lejligheder, men området var også genstand for omfattende renovering. Indsatsen i St. Denis styres politisk, men der er lægges samtidig vægt på borgerinddragelse, herunder at orientere borgerne om ændringer i deres lokalområde England I maj 2008 rejste Programbestyrelsen til England. Formålet med rejsen var at få et indblik i den engelske indsats for at modvirke ghettoisering. Programbestyrelsen havde særlig fokus på finansiering, organisering og partnerskaber, beboersammensætning og nedrivning. Programbestyrelsen besøgte i den forbindelse Manchester og Liverpool, der begge har været præget af tilbagegang i befolkningstallet og områder med store sociale problemer. I Liverpool så Programbestyrelsen bl.a. Liverpool One, som er et omfattende byfornyelsesprojekt, der skal give den centrale by et ansigtsløft og være med til at genoprette byens image og kvalitet. Desuden besøgte Programbestyrelsen Granby, som er et belastet boligområde syd for byens centrum. Granby er karakteriseret af fattigdom, sociale problemer, kriminalitet og en stor andel indvandrere. Endelig besøgte Programbestyrelsen den nordlige del af byen, hvor Liverpool City Council er i godt i gang med et omfattende kvarterløft. Programbestyrelsens program i Manchester omfattede bl.a. en præsentation af byens indsats inden for byfornyelsesområdet, herunder et besøg i Grove Village, som er et såkaldt Housing Private Finance Initiative (PFI). Herudover besøgte Programbestyrelsen Hulme, Moss Side og New East Manchester, som er et partnerskab mellem Manchester City Council, English Partnerships, North West Development Agency og lokalsamfundet, og som har fungeret siden Årskonferencer Lanceringskonferencen 2004 Den 8. december 2004 afholdt Programbestyrelsen sin lanceringskonference, der havde til formål at præsentere Programbestyrelsen og dens overvejelser om det fremtidige arbejde. På konferencen deltog en række nøgleaktører fra kommuner, boligorganisationer, foreninger mv. Der var indlæg fra davæ- 18

19 Fra udsat boligområde til hel bydel Om Programbestyrelsen rende Integrations- og Udviklingsminister Bertel Haarder og daværende Socialminister Eva Kjer Hansen. Derudover holdt forsker ved Lunds Universitet, Aje Carlbom, oplæg om den omvendte integrationsproces et samfund i samfundet, der tog udgangspunkt i boligområdet Rosengården i Malmø. Afslutningsvis præsenterede formanden Programbestyrelsens opgaver og pegede på fremtidens perspektiver. Der blev ligeledes afholdt en række workshops om forskellige aspekter af indsatsen mod ghettoisering, herunder sociale problemstillinger og frivillige initiativer i udsatte boligområder, image- og brandingstrategier, arkitektur som brobygger og succeshistorier Årskonferencen 2005 På årskonferencen 2005 præsenterede Programbestyrelsen en strategi mod ghettoisering. Konferencen bød på indlæg af fremtrædende forskere og aktører på feltet. Seniorforsker Lars A. Engberg, Statens Byggeforskningsinstitut, præsenterede en undersøgelse af kommunernes indsatser i udsatte boligområder, ligesom Hans Thor Andersen holdt oplæg. På årskonferencen var der desuden en prisoverrækkelse til studerende, der var blevet inviteret til at komme med deres bud på, hvordan der med nye, kreative og tværgående tiltag kan skabes velfungerende og mangfoldige boligområder. I workshops blev der bl.a. drøftet kriminalpræventive indsatser i udsatte boligområder, konsekvenser af polarisering på boligområdet, organisation og samarbejde i udsatte boligområder Årskonferencen 2006 I november 2006 afholdt Programbestyrelsen sin tredje konference, hvor en række oplægsholdere var inviteret til at diskutere forskellige aspekter af problemerne i de udsatte boligområder. De inviterede oplægsholdere var blandt andre daværende Integrationsminister Rikke Hvilshøj og daværende Socialminister Eva Kjer Hansen, der henholdsvis talte om parallelsamfund og om den almene boligsektor og de redskaber, der kan regulere beboersammensætningen. Endvidere talte journalist Lotte Hansen om image og branding, mens dipl.-pol. Sybille Münch fra Leibniz-Institut für Länderkunde fortalte om projekter i relation til udsatte boligområder i Tyskland. Generelt gav konferencen mulighed for gode diskussioner mellem oplægsholdere og konferencedeltagere ikke mindst i forbindelse med de fire workshops, som handlede om beskæftigelse og lokalområder, andre ejerformer, beboerdemokratiet i den fremtidige almene sektor og ABCD en metode til at skabe udvikling med afsæt i områdets ressourcer Årskonferencen 2007 I 2007 dannede Fionia Park i Odense rammen om Programbestyrelsens årskonference. Det overordnede tema for konferencen var den kommunale indsats i de udsatte boligområder, og derfor var hovedparten af de inviterede oplægsholdere kommunalfolk, der hver især arbejder med de udsatte boligområder. Alle deltagere besøgte Vollsmose og fik en guidet tur rundt i kvarteret. Borgmester i Odense Kommune, Jan Boye, havde forinden præsenteret de boligsociale visioner for Odense med særlig vægt på forholdene i Vollsmose. Konferencedeltagerne fik desuden mulighed for at få et indblik i helhedsplanen for Gellerupparken og Toveshøj, som rådmand i Århus Kommune, Gert Bjerregaard, var inviteret til at tale om. Der var også mulighed for at diskutere og udveksle synspunkter, da der stod paneldebat på konferenceprogrammet. Panelet bestod foruden Jan Boye og Jørgen Nue Møller også af daværende formand for Boligselskabernes Landsforeningen Henning Kirk Christensen og viceborgmester i Kolding Kommune, Lise Ravn Ebbesen. Endelig fortalte den franske byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau om sine erfaringer med de boligsociale problemer i Frankrig. 19

20 Udgivelser Programbestyrelsen har i mandatperioden udgivet følgende publikationer: Programbestyrelsens strategi mod ghettoisering Programbestyrelsens strategi blev præsenteret på Programbestyrelsens årskonference den 24. november Strategien bygger på syv indsatsområder, som Programbestyrelsen, indenfor sit mandat, anser for de væsentligste indsatsområder til supplement og udfyldelse af regeringens ghettoiseringsstrategi. Indsatsområderne er følgende: - Omdannelse af de monofunktionelle kvarterer og bebyggelser - Styring og regulering af beboersammensætningen i de mest truede områder - Skolegang og uddannelse - Beskæftigelse - Tryghed og naboskab - Effektiv organisation - Kommunikation Strategien har dannet grundlag for Programbestyrelsens dialog med kommunerne om indsatsens form og indhold. Dialogens omdrejningspunkt har været Programbestyrelsens besøg i kommuner og udsatte boligområder Kommunernes indsatser i udsatte boligområder - erfaringer fra 24 kommuner I august 2006 udgav Programbestyrelsen rapporten Kommunernes indsatser i udsatte boligområder erfaringer fra 24 kommuner. Rapporten blev udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) med henblik på at få kortlagt, hvilke strategier der allerede var blevet anlagt af forskellige kommuner i forhold til de udsatte boligområder og se på hvilken effekt, de har haft. Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse af kommunernes hidtidige arbejde med udsatte boligområder og sammenfatter desuden kommunernes fremadrettede handlingsplaner for områderne samt lokale best practice erfaringer. Rapporten giver et overblik over de mere generelle forhold og indsatser i områderne, men samtidig ser man også på mere konkrete tiltag indenfor bl.a. beskæftigelse, boligsocialt arbejde og udsatte skoler. Den bidrager således med ny viden til at forstå de udfordringer, som mange kommuner står over for i relation til de udsatte boligområder. Samtidig indeholder den eksempler, der giver anledning til overvejelser om, hvordan indsatsen kan gøres bedre i forhold til eksempelvis organisationen i kommunerne, og om hvordan man kan strukturere indsatsen mere hensigtsmæssigt Udsatte boligområder i Danmark Programbestyrelsen gør status Statusrapport 2006 er Programbestyrelsens midtvejsrapport udgivet i november Rapporten er en opsummering af nogle af de indtryk og erfaringer, som Programbestyrelsen har gjort sig i forbindelse med besøgene i kommuner og udsatte boligområder. 20